Natura 2000-planer 2016-21

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Områdets særkende er for den landfaste del først og fremmest et veludviklet rimme-dobbe system, hvor vegetationen udvikler sig frit. Samtidig er området i stadig geologisk udvikling, med fortsat dannelse af nyt land på Skagen Nordstrand. Herudover må fremhæves de mange klittyper. Området er et vigtigt træksted for fugle og rummer også flere sjældne planter.

I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet, er af international betydning. De er værdifulde, fordi der er tale om store sammenhængende klitområder i noget nær naturlig tilstand, dvs. med fri dynamik, naturlige vandstandsforhold og et veludviklet og varieret planteliv. Af vigtige naturtyper i området bør især nævnes klitheder og klitlavninger, til dels også grå/grønne klitter, samt andre klittyper. Flere af Klitlavningerne har karakter af søer, hvilket sammen med tilgroningen gør området vanskeligt fremkommeligt.

Området er desuden voksested for rødlistearterne eng-ensian, nordisk øjentrøst, vendsyssel-gøgeurt og baltisk ensian. Området er tidligere voksested for strand-star og krum star, der begge er rødlistede. Lokaliteten er en af Nordeuropas vigtigste trækruter for fugle. Desuden er habitatområdet betydningsfuldt for bilag IV-arten strandtudse, samt for bilag II-arterne spættet sæl, gråsæl og marsvin og bilag I-fuglene rørdrum og trane. 
Natura 2000-området ligger i Frederikshavn Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Kattegat og Skagerrak. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består mest af vidtstrakte og sammenhængende klitområder på Skagens Odde. I den sydlige del af området ses Nordeuropas største vandremile, Råbjerg Mile. Herudover må fremhæves den særprægede afblæsningsflade, hvorover Råbjerg Mile har passeret. Desuden skal fremhæves de mange fugtige klitlavninger, de næringsfattige søer og i øvrigt de mange forskellige klittyper.

I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af international betydning. Således forekommer en stor del af regionens grå klitter, klitheder, klitlavninger og aktive vandremiler i området. Af andre vigtige naturtyper i området bør især nævnes slugter med rigkærsvegetation, den stenede afblæsningsflade Råbjerg Stene med sjældne laver, grønsværsklitterne og de næringsfattige søer, hvoraf flere er lobeliesøer, opkaldt efter den sjældne plante tvepibet lobelie.Området rummer nogle af de største danske bestande af de sjældne græsser klit-kambunke og fin bunke. Desuden findes følgende rødlistede planter i området: kamillebladet månerude, Vendsyssel-gøgeurt og nordisk øjentrøst.

Området er et vigtigt område for ynglende trane, markpiber, rødrygget tornskade, hedelærke og natravn. Tidligere ynglede også tinksmed, mosehornugle, hjejle, hedehøg, rørdrum og plettet rørvagtel, men de er efterhånden forsvundet som ynglefugle pga. forhold der både kan relatere sig til ynglehabitatens beskaffenhed og den samlede tilbagegang for nogle af arterne på landsplan. 
Hedepletvinge forekommer i små spredte bestande i området. I området forekommer desuden følgende bilag-IV-arter: strandtudse, løgfrø, markfirben. 

Hovedparten af området er fredet.

Natura 2000-området ligger i Frederikshavn Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området rummer landets største areal med landskabstypen rimmer og dobber. Landhævningen har her bevaret den revlestruktur, der findes ude i vandet langs kysten. Revlerne kaldes rimmer og moseområderne mellem rimmerne kaldes dobber. I de centrale dele af området har mosen tidligere vokset sig højere end rimmerne, men afvanding og gravning efter tørv har nedbrudt højmoserne. Flere steder er rimme-dobbe-strukturen sløret af flyvesand, der har dannet klitter, og nogle rimmer er fjernet i forbindelse med landbrugsmæssig udnyttelse. Rimme-dobberne indeholder nu hovedsageligt naturtyperne tør hede, våd hede, tidvis våd eng, hængesække og tørvelavninger. Hedearealerne på rimmerne er interessante, fordi de ikke på samme måde som i store dele af Vestjylland er opstået som følge af landbrugsmæssig overudnyttelse, men mere som en naturlig vegetation. Blandingen af tørre og fugtige områder er helt unik.

Området er et af de største og vigtigste i landet for dagsommerfuglen hedepletvinge. Hedepletvingens larver lever på planten djævelsbid, som er almindelig i området. 
Området huser også det nordligste voksested for den fredede orkidé maj-gøgeurt samt den eneste kendte bestand af mose-post i Danmark.

Området er et vigtigt område for ynglende trane, rødrygget tornskade og engsnarre, og var desuden i 1952 landets første lokalitet med ynglende trane siden midten af 1800-tallet. Tinksmed, mosehornugle og plettet rørvagtel har tidligere ynglet i området, men er gået tilbage pga. forhold der relaterer sig til ynglehabitatens beskaffenhed. 

I dette Natura 2000-område indgår fredninger for Råbjerg Mose og Tolshave Mose.

Natura 2000-området ligger i Frederikshavn og Hjørring Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består primært af åbne havområder med undersøiske sten- og boblerev, samt øer, holme og skær med et enestående fugleliv. På fastlandet er der omkring udløbet af Elling Å strandenge, klitter, overdrev og ferske enge. 
Hirsholmene udgør toppen af Danmarks største stenrev. Revene har en for Danmark unik forekomst af makroalger (tang), både i mængde og artsantal. Her findes også de specielle ”boblerev”, som er undersøiske formationer (søjler) opstået ved mikroorganismers sammenkitning af sand til sandsten, hvor forskellige gasser fra undergrunden frigives. Naturtypen rummer et meget rigt koralrevslignende dyreliv med farvestrålende organismer.

På fastlandet er naturen i området domineret af grønsværsklitter med bagvedliggende strandenge. Engene på fastlandet huser en isoleret, men vigtig bestand af den sjældne sommerfugl hedepletvinge, og i Elling Å er der fund af både bæk- og havlampret samt bilag II-arten laks.

Området indeholder desuden en bestand af bilag IV-arten strandtudse. 
Området er yderligere et af landets vigtigste lokaliteter for ynglende splitterne og tejst, og farvandet omkring øerne benyttes af tejsterne som overvintringsplads efter yngleperioden. Havterne og fjordterne yngler desuden i mindre antal på øerne. 
Hirsholmene er udlagt som naturreservat. Der er desuden fredninger på Hirsholmene og Strandby Sydstrand. 
Natura 2000-området ligger i Frederikshavn Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består mest af vidtstrakte og sammenhængende grønne klitter beliggende omkring Uggerby Å’s udløb, og med udbredte bestande af karakteristiske og typiske arter. Desuden skal fremhæves de mange øvrige klittyper, herunder nydannede klitlavninger, med en spændende udvikling i plantesuccessionen. Herudover må fremhæves et artsrigt rigkær. En stor del af Uggerby Klitplantage indgår også i området. Området rummer også et værdifuldt dyreliv og en del sjældne planter.

Området er udpeget for at beskytte en række naturtyper, især klitnatur og flere arter knyttet til vandløb. 
I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af enten national eller international betydning. De er værdifulde, fordi der er tale om så store sammenhængende klitområder i noget nær naturlig tilstand, dvs. med fri dynamik, naturlige vandstandsforhold og et veludviklet og varieret planteliv. Således forekommer en stor del af regionens grønne klitter i området. Af andre vigtige naturtyper i området bør især nævnes en lavning med rigkær, samt en ny- og gendannet klitlavning på Uggerby Strand. Der er kun beskedne arealer med skovnatur, hvoraf elle- og askeskov langs Uggerby Å udgør det største areal.

Området rummer nogle af de største danske bestande af blodrød storkenæb, samt vigtige bestande af sortbrun blåfugl og bilag IV-arten strandtudse. Havlampret er fundet i Uggerby Å. 
Der er også de rødlistede plantearter baltisk ensian, bredbladet kæruld, pukkellæbe og vendsysselgøgeurt. 
Tre delområder af Natura 2000-området er omfattet af fredninger. 

Natura 2000-området ligger i Hjørring Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Skagerrak og Kattegat.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å består af et varieret klitlandskab, dels på hævet havbund og dels oven for stenalderhavets kystlinje. 
Natura 2000-området gennemskæres af Liver Å og afsnørede mæandere (åslynger) har efterladt en række småsøer og kær.

Klitterne er overvejende kalkholdige og meget artsrige. De store klitlavninger rummer mange forskellige naturtyper og plantesamfund: Permanente søer, bl.a. kransnålalgesøer, temporære søer med små amfibiske planter, rigkær, tagrør-sump og vældprægede enge og moser. Flere af disse har en helt unik flora og fauna, og området er sandsynligvis det sted i Danmark med flest sjældne og halvsjældne plantearter. 
Lobeliesøen Vandplasken er udpeget som særligt naturvidenskabeligt interesseområde pga. dens beliggenhed i den upåvirkede og fredede klit.

I rigkær og væld findes bl.a. to af landets største bestande af mygblomst, store bestande af de for naturtypen karakteristiske plantearter sort-skæne, bredbladet kæruld og mosset mørk knappenålsmos (Catoscopium nigritum, landets eneste kendte voksested), samt store bestande af rødlistearterne vendsyssel-gøgeurt, pukkellæbe, dværgulvefod og liden padderok. Det er også her, hvor man finder arten kildevælds-vindelsnegl, som er på udpegningsgrundlaget for området (eneste kendte bestand i hele Vendsyssel). Store dele af klitterne er domineret af buske, især havtorn- og enebærkrat. Området er rigt på insekter og er en af landets bedste dagsommerfuglelokaliteter, ligesom der yngler flere sjældne fuglearter.

Der er to arealfredninger indenfor området; Kærsgård Strand og Tornby Klitplantage, Liver Å.

Natura 2000-området ligger i Hjørring Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området domineres af én stor vandreklit, Rubjerg Knude, der under sin vandring mod øst har tildækket en række bygninger omkring Rubjerg Knude Fyr, så kun fyrtårnet stadig kan ses. Selve Knuden kan ses fra store dele af det vestlige Vendsyssel som et markant landskabselement. Området præges desuden af den lange klint og mosaikken af grønne klitter og havtornklit.

De dominerende naturtyper i form af knudens hvide klit og klinten er primært geologisk set interessante, men bidrager også til biodiversiteten ved at skabe dynamik i området. Biologisk set er det den buskbevoksede klit, der er områdets store specialitet, og som er landets største krat af havtorn. Rødrygget tornskade og andre fugle lever i krattet. Græsning og den kalkholdige sandbund giver også grobund for en artsrig urteflora i klittens åbne områder. Her er en af landsdelens største bestande af bilag IV-arten markfirben. Bilag IV-arten spidssnudet frø er fundet i områdets eneste vandhul. Områdets rødlistearter, fx pukkellæbe findes primært indenfor Rubjerg Plantage, hvoraf kun en lille del er beliggende i habitatområdet.

Området er fredet og der er offentlig adgang. 

Natura 2000-området ligger i Hjørring Kommune og inden for vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området udgøres af den centrale del af Åsted Ådal og de øvre løb af Bangsbo Ådal. Ådalene omgives af kuperede dalstrøg, som tidligere har været kendt for sine store, sammenhængende områder med flotte overdrev, ekstensivt drevne skove med gamle bøgebevoksninger og i bunden af dale og slugter forekommer elle- og askesumpe samt stedvise væld og rigkær.

Området er kendt for sin botaniske rigdom, og rummer et stort potentiale for genskabelse af tidligere tiders naturarealer. Specielt artsrige er overdrevene omkring Vejrbakken og Skibtved i Bangsbo Ådal, samt de centrale overdrev i Åsted Ådal, der udover botanisk rigdom også er kendt for stor svampediversitet.

Bangsbo og Åsted Ådale er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper - først og fremmest de store sammenhængende arealer med sure overdrev. De kortlagte sure overdrev er stedvis af stor botanisk værdi med stor artsdiversitet, bl.a. i form af vokshatte og orkideer, ligesom den rødlistede lyng-star stadig findes på et af overdrevene.

Langs både Åsted Å og Bangsbo Å er der mange elle- og askesumpe. De uregulerede sideløb og de store sammenhængende ellesumpe og kildevæld udgør et ideelt levested for bæklampret og odder, ligesom den rødlistede bjerg-bregne stadig findes i flere af de skovklædte vældslugter. I Åsted Ådal er der gamle bøgeskove med tydelige tegn på tidligere tiders drift med stævning. 
Enkelte steder i bunden af slugterne og ved foden af bakkerne optræder der lysåbne kildevæld og rigkær. Selbæk ved Hestvang er tidligere kendt som voksested for istidsrelikten piberensermos (Paludella squarrosa)og udgør dermed også et potentielt levested for andre sjældne kildearter, så som bilag II-arterne gul stenbræk, blank seglmos og kildevælds-vindelsnegl. 
Gærum Hede har tidligere sammen med Faurholdt Hede udgjort et større sammenhængende hedeareal. Hederne er tidligere kendt som voksested for den sjældne art vår-kobjælde og den rødlistede orkidé hvid sækspore. 

Der er to fredninger indenfor habitatområderne; Åsted Ådal og Katsig Mose. 

Natura 2000-området ligger i Frederikshavn Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Den sydlige del af Læsø syd består for en stor del af landhævnings-strandenge, der har udviklet sig i takt med landhævningens start for 7-8000 år siden. I lang tid var der 4 øer eller holme, men pga. land-hævningen er de 3 første Færøn, Langerøn og Kringelrøn vokset sammen. Hornfiskrøn i syd er stadig en isoleret ø. Disse områder udgør i dag de vidtstrakte strandenge Rønnerne. De gule engmyrers tuer præger store områder og er med til at skabe variation og øget diversitet. De højere liggende dele af strandengene har med tiden udviklet sig til en mosaik af fugtig og tør hede. Bag strandengene ligger i den nordlige og vestlige del af området store arealer af klithede og grå klit.

Syd for landhævningsstrandengene ligger meget store arealer med sand- og mudderflader. Disse flader blotlægges delvist ved ebbe. I havområdet syd herfor er bunden en jævn sandbund med sandbanker, med dybder på kun 6 – 8 m. I begyndelsen af 1900-tallet blev området beskrevet som vidtstrakte ålegræsenge. I dag er forekomsten af ålegræs meget sparsom. På større dybder findes undersøiske formationer af boblerev, der med deres uregelmæssige strukturer rummer et meget rigt koralrevslignende dyreliv.

I området findes naturtyper, som i kraft af deres kontinuitet i tid og rum og deres naturkvalitet generelt er af international betydning. Områdets vigtigste naturværdier er de store sammenhængende forekomster af strandenge og heder samt fuglearter knyttet til disse arealer. Områdets forekomster af boblerev er ligeledes af international betydning. 
Endvidere indgår værdifulde forekomster af klithede, grå klit og skovklit. Området er en af landets vigtigste for havterne og dværgterne.

Samtidig er det vidtstrakte lavvandede havområde syd for Læsø et meget vigtigt overvintringsområde for havdykænder. Forår og efterår er strandengene desuden en betydningsfuld rasteplads for vadefugle. 
Der er fredninger på Rønnerne, Bovet, Danzigmand og Læsø Vestkyst. Desuden er Bovet Bugt og Knotten udlagt som vildtreservat. 
Natura 2000-området ligger i Læsø Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat, Skagerrak og Vesterhav. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består først og fremmest af store lysåbne klitområder og skovbevoksede klitter. Store tilgroede klitarealer er de seneste år blevet ryddet. Desuden er her et stort, fugtigt kærområde med strandvoldssystemer og strandsøer samt en stor, tidligere lobeliesø.

Højsande og Nordmarken indeholder store arealer med veludviklet gråklit og klithede. Gråklitterne har en usædvanlig høj artsdiversitet af laver og indeholder bl.a. fine afblæsningsflader. Desuden findes ca 23 % af den kontinentale biogeografiske regions areal af skovbevokset klit i området, helt overvejende bevokset med birk og skovfyr -sidstnævnte på sit formodentlig sidste naturlige voksested i Danmark. Holtemmen består af en unik mosaik af våde kær, våde heder, tørvelavninger og strandsøer. Her findes mere end halvdelen af landsdelens areal med tørvelavninger, som kendetegnes ved massiv forekomst af liden soldug, hvid og brun næbfrø samt liden ulvefod. Området har en række rødlistede planter, bl.a. pæne bestande af orkideen hjertelæbe, stilk-månerude samt landets eneste voksested af strand-vortemælk. I Øster Foldgård Sø findes den rødlistede strandbo. I Nordmarken findes Europas næststørste bestand af sommerfuglen ensianblåfugl.

I området er Læsø Højsande og Horneks Odde fredede. 
Natura 2000-området ligger i Læsø Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området er et af Nordjyllands mindste Natura 2000-områder. Det ligger langs Vendsyssels østkyst ved udløbet af det mindre vandløb, Solsbæk. Naturen i området består næsten udelukkende af forskellige klittyper, som er dannet på sand, der er særdeles kalkrigt pga. knuste skaller fra muslinger og snegle.

Området har fine forekomster af både grå klitter, grønne klitter, enebærklitter og klithede. Grønsværs-klitten er stedvist meget veludviklet med et tæt tæppe af artsrig urtevegetation, bl.a. med Nikkende Kobjælde. Gråklitten har åbne vindbrud og et forholdsvis højt artsdiversitet af laver. Selve Solsbæk er en lille bæk med ringe faldhøjde. 
Hele området er fredet som en rekreativ fredning: ”Professorens plantage”. 
Natura 2000-området ligger i Frederikshavn Kommune og indenfor vandplanområdet med hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består af resterne af den vidtstrakte højmose Store Vildmose, samt af mindre tilstødende engarealer og enkelte lave morænebakker. Hele området er dannet på stenalderhavets hævede havbund. De mere eller mindre tilgroede rester af den oprindelige højmose findes i den nordlige og vestlige del af denne. 
Områdets højmosepartier er af national betydning i kraft af, at de udgør nogle af de største sammenhængende arealer med aktiv højmose i Danmark. Der er ligeledes store områder med nedbrudt højmose og skovbevokset tørvemose. Flere af disse områder rummer gode muligheder for genopretning af aktiv højmose. I området findes desuden mindre, men på nationalt plan værdifulde forekomster af en række naturtyper tilknyttet den unikke høslet-eng ved Stavad Enge, herunder tidvis våd eng og den sjældne indlandssalteng. Af andre naturtyper i området kan nævnes en sandet morænebakke med blandet løvskov og hede.

Dagsommerfuglen hedepletvinge, har tidligere været i området, men er ikke fundet inden for de sidste 20 år. Odder har tidligere været registreret i området.Området rummer et værdifuldt fugle- og dyreliv og en del sjældne planter. I højmoserne findes bl.a. bestande af de rødlistede arter multebær og langbladet soldug. Engarealerne rummer en ynglebestand af engsnarre, som er den eneste danske ynglefugl, der er rødlistet på europæisk plan. 
Hele Natura 2000-området er fredet.

Natura 2000-området ligger i Jammerbugt Kommune og Brønderslev Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består af arealmæssigt lige dele klitplantage og lysåbne naturarealer. Svinkløv Klitplantage blev anlagt i årene omkring år 1900 på toppen af de gamle stenalderskrænter på det, der tidligere var en ø i stenalderhavet. Et markant landskabselement er kystklinterne ved Svinklovene, som hæver sig mere end 50 meter over det flade klitområde og består af skrivekridt. Klinten er furet af regnkløfter og er efterhånden næsten helt tilgroet af urter. Området ved Grønnestrand består af store klitsystemer. Jordbunden er nær stranden fyldt med ral, og råstofgravning herefter har efterladt et linieformet søsystem betegnet ”Ålevande Sø”. 

Området har alle de i Danmark forekommende klit-naturtyper. Der er meget store områder med klitheder, klitlavninger, grå og grønsværsklitter, men særligt kystklitter med enebær har her nationalt væsentlige forekomster. Også klitlavningerne med rigkærsvegetation og kalkklinten med kalkoverdrev er meget værdifulde. Slette Å er et fint, naturligt vandløbssystem med et bælte af elle- og askeskov og en bestand af odder. 

Der er findes en række spændende plantearter f.eks. de rødlistede, endemiske øjentrøstarter nordisk og klit-øjentrøst samt meget store og ret stabile bestande af den rødlistede bregne hjortetunge. Klitplantagen er kendt for sit indhold af sjældne orkideer, som normalt findes i Norge og Sverige. 
I Natura 2000-området findes to fredninger: Grønnestrand og Slette Å. Natura 2000-området ligger i Jammerbugt Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området er landets længste. I den nordlige del strækker området sig langs østkysten over store, lavvandede kystarealer med vigtige levesteder for fisk og vigtige yngle-, raste- og fourageringsområder for fugle, og der har i området været udbredte og tætte bestande af ålegræs ud til ca. 11 m’s vanddybde. Ålegræsset optræder i dag kun i små bestande og overvejende kystnært. 

Mod syd omfatter Natura 2000-området en større fladvandet del af Kattegat, det yderste af Mariager Fjord og Randers Fjord og - på landsiden - det helt havnære kystlandskab. 
På store dele af kyststrækningen i Randers Fjord og ved Overgård Gods uden for Mariager Fjord er der blevet etableret diger. Her er den dynamiske kystudvikling sat i stå og den hydrologiske og naturmæssige sammenhæng mellem havet og kystområdet afbrudt. Ydre del af Mariager Fjord er karakteriseret ved store områder med ringe vanddybde, gennemskåret af et bugtet sejlløb, der udgør en tærskel for vandudskiftningen i de indre dele af Mariager Fjord. 
Nord for Randers Fjords udløb i Kattegat ligger Sødringholm. Her er et areal på 38 ha fredet, og det uforstyrrede strandengsareal med forgrenede lo-systemer er af stor betydning for fuglelivet. På de græssede dele af strandengen er der store arealer med karakteristiske arter som tætblomstret hindebæger og jordbærkløver. 

Havområdet rummer fem  marine naturtyper, hvoraf sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand udgør mere end 50 %.  Mange strandenge i området har veludviklede  loer og saltpander, men er ofte under tilgroning. De marine naturtyper og strandengene er et uundværligt levested (hhv. yngle-, raste- og fourageringssted) for en lang række fugle, bl.a. dykænder, terner, gæs og vadefugle. Randers Fjord og det nedre løb af Gudenåen er desuden levesteder for bl.a. de sjældne fisk stavsild og havlampret.. På land findes som nævnt store, langstrakte strandenge, men også skove, heder, klitter samt rigkær og overdrev. Særligt bør området ved Mulbjerge nær Lille Vildmose nævnes. Det er et uforligneligt udsigtspunkt over Lille Vildmoseområdet. Her er et fint stilk-egekrat, og de lysåbne dele er unikke dels pga. sjældne rødlistearter som lyng-star, baltisk ensian og kantet kohvede, dels fordi de indeholder alle 3 overdrevstyper: Kalkoverdrev, sure overdrev og landsdelens klart bedste forekomster af tørre sandede overdrev. Som noget helt specielt findes her både opret og nikkende kobjælde, der er nationale ansvarsarter. Sidstnævnte i landets måske største bestand. 
Et enkelt lille, men meget fint rigkær, rummer bl.a. en bestand af den sjældne orkidé mygblomst, samt 8 andre orkidéarter. Hertil kommer en række rødlistearter, bl.a. bredbladet kæruld. 

I hele området optræder trækgæsterne knopsvane, pibesvane, sangsvane, lysbuget knortegås, gravand, edderfugl, bjergand, hvinand, sortand, fløjlsand, stor skallesluger, havørn, hjejle og almindelige ryle. Strandenge, revler og holme er desuden ynglested for bestande af kystfugle, bl.a. klyde, dværgterne, fjordterne og havterne. Fjordområdet i Mariager Fjord er desuden et af landets vigtigste rasteområder for lysbuget knortegås. 

Området indeholder desuden en række bilag IV-arter, herunder flere arter flagermus, markfirben, spidssnudet frø og strandtudse. Det samme gælder rødlistede plantearter som bredbladet kæruld, hvidgul gøgeurt, lyng-star, baltisk ensian og kantet kohvede, samt ansvarsarterne opret- og nikkende kobjælde samt strandrødtop. 
Området indeholder større fredninger i Mulbjerge, ved Ajstrup Bugt, Als Odde og Sødringholm samt vildtreservater ved Hals-Egense, Als-Gerå, Voerså-Stensnæs og ydre del af Mariager Fjord. 

Natura 2000-området ligger i Frederikshavn, Brønderslev, Aalborg, Mariagerfjord, Randers og Norddjurs kommuner og indenfor hovedvandoplandene Limfjorden, Mariager Fjord, Randers Fjord, Nordlige Kattegat, Skagerrak og Vesterhav, samt Djursland.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består mod nord af de vidtstrakte, lavvandede fjordområder i Limfjorden, der bl.a. inkluderer Halkær, Sebber, Gjøl og Nibe Bredninger. Området har især tidligere rummet vidtstrakte flader med ålegræs. De lavvandede marine områder i især Nibe og Gjøl Bredning er af stor national betydning for flere af andefuglene på udpegningsgrundlaget, bl.a. lysbuget knortegås. De store vidtstrakte strandenge udgør vigtige ynglelokaliteter for vadefugle, ligesom de uforstyrrede holme på nationalt plan udgør vigtige ynglelokaliteter for skestork, terner og klyde. Ulvedybet er en af landets største brakvandssøer, og er samtidig en af områdets vigtigste raste- og ynglelokaliteter.

Området består mod syd af de markante ådale Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Sønderup Ådal er formet af den næsten uregulerede Sønderup Å, og i den smalle dalbund og langs de ofte stejle kuperede dalsider findes en rig og varieret natur. Ådalen rummer store sammenhængende arealer med sure overdrev og stilkegekrat. Halkær Ådal er en bred ådal med eng- og mosearealer omkring den regulerede å. I denne ådal findes også landets største forekomst af den sjældne naturtype indlandssalteng samt den nyetablerede sø, Halkær Sø, som er områdets største ferskvandssø.

Forekomsterne af rigkær og kildevæld i de to ådale rummer flere naturperler med forekomst af bl.a. gul stenbræk og kildevældsvindelsnegl. Desuden er dagsommerfuglen hedepletvinge tidligere kendt fra området. 
Sønderup Ådal er omfattet af en fredning.

Natura 2000-området ligger i Aalborg, Vesthimmerlands, Jammerbugt og Rebild kommuner og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består af store arealer i den centrale Limfjord samt Vejlerne og Bulbjerg mod nord. De marine dele består mod syd af Livø Bredning med øerne Blinderøn og Livø. Her findes reservater, hvor en betydelig del af Limfjordens sæler holder til. På Livø er der fin naturskov med stilkege-krat og elle- og askeskov. Mod nord er Løgstør Bredning med det store lavvandede område Løgstør Grunde, som er gennemskåret af en menneskeskabt sejlrende. Mod nordvest giver det smalle og dybe løb Feggesund forbindelse mod Thisted Bredning. Langs kysten af Himmerland rejser stejle kalkskrænter sig, som rummer fine kalkoverdrev.

Mellem Aggersund og Vejlerne findes en dynamisk strandengskyst. Vejlerne består af ca. 6000 ha vådområde, der er opstået efter en mislykket landindvinding i 1800-tallet. Vejlerne fremstår i dag som brak- og ferskvandsområder med store fersk- og brakvandssøer, vidstrakte enge og vel nok landets største rørskove. Nord for Vejlerne findes kalkknuden Bulbjerg, der rummer landets eneste naturlige fuglefjeld. Omkring Bulbjerg findes et stort sammenhængende klitlandskab.

I Natura 2000-området findes hele fem fuglebeskyttelsesområder, som bl.a. omfatter de Østlige- og Vestlige Vejler. Vejlerne er et kerneområde for en lang række ynglefugle, hvor bestandene af rørdrum, rørhøg, plettet rørvagtel, trane, klyde, almindelige ryle, brushane, dværgmåge og sortterne har stor national betydning. Derudover yngler havterne, fjordterne, dværgterne og engsnarre jævnligt i området. Tidligere ynglede der også hvid stork i området, men arten anses som forsvundet siden 2003. Vejlerne har samtidig en stor national betydning for en lang række trækfugle med store antal af skestorke, traner, svaner, gæs, ænder, vadefugle og rovfugle. 
Der er en pæn bestand af spættet sæl i området. Løgstør Bredning rummede tidligere også store flokke af overvintrende og fældende dykænder, især muslingeædende arter, men disse er nu stort set forsvundet. 
I området findes en vigtig bestand af bilag IV-arten strandtudse, der har sine levesteder i områdets strandenge og kystlaguner.

Områdets terrestriske naturtyper er levested for adskillige sjældne planter, bl.a. dansk kambunke, dansk rundbælg, klit øjentrøst, kær-fnokurt, strand-hornskulpe, purpur gøgeurt og kødfarvet gøgeurt. 
Inden for Natura 2000-området findes fredningerne: Skårup Odde, Feggeklit, Bulbjerg, Lild Strand-Bulbjerg, Harkens Bakke-Troldsting, Vejlerne, Livø, Aggersund Skrænter, Næsby Dale, Lendrup Strand og Frederik den 7.’s Kanal. Desuden findes natur- og vildtreservaterne: Vejlerne, Aggersborggård, Livø Bredning, Lønnerup Fjord, Ejerslev Røn, Løgstør Bredning og Skarrehage.

Natura 2000-området ligger i Jammerbugt, Vesthimmerland, Morsø og Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden samt Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området rummer landets største højmose og nogle af landets største og bedste naturskove med græsning af hjorte og vildsvin. Store flotte kalkoverdrev afgrænser det ellers vidstrakte flade landskab mod vest. De store områder med naturlige bøgeskove, egeskove og skovsumpe rummer sjældne ynglefugle og en stor artsrigdom. Fire søer blev afvandet i 1760’erne, men to er genskabt (Lillesø og Tofte Sø) og der er planer for genskabelse af en tredje (Birkesø). Store dele af højmoserne er drænet, opdyrket og senere benyttet til tørveindvinding. Denne indvinding er under afvikling, hvorefter dele af arealerne frigives til naturgenopretning. I dele af Høstemark og Tofte ses gamle strandvoldssystemer med rimmer og dobber.

Højmosen i området er en af Nordvesteuropas største lavlandshøjmoser og den eneste i Danmark, der er så stor og forholdsvis uforstyrret, at den rummer karakteristiske højmosestrukturer som sekundære søer. Der er store bestande af typiske, men sjældne højmosearter som langbladet soldug, multebær og blomstersiv. 
Ved Kongerslev findes nogle af landets mest artsrige kalkoverdrev med bl.a. opret kobjælde og flere sure overdrev med bl.a. mange vokshatte. 
Skovene har i kraft af deres lange driftskontinuitet med afgræsning af hjorte og vildsvin og store områder med ekstensiv drift eller ingen hugst, en meget stor artsrigdom af f.eks. insekter, laver og fugle. Der findes fortsat nye arter for landet i området.

Damflagermus har en væsentlig forekomst i området. Arten overvintrer i kalkminen ved Smidie og yngler i gammel løvskov samt fouragerer over søerne. Stor vandsalamander, der yngler i vandhuller og ellers lever i fugtige løvskove, har flere bestande i området. 
Lille Vildmose var i 1999 det første sted kongeørn ynglede i nyere tid i Danmark, og arten har fået unger på vingerne hvert år siden. I de senere år har havørn også etableret sig som ynglefugl i området, og området tiltrækker hver vinter stadig flere overvintrende ørne. Trane og rørdrum har reageret positivt på genopretningen af Mellemområdet, hvorimod tinksmed og sort stork må anses som forsvundet fra Lille Vildmose. Hvepsevåge, natravn, mosehornugle, sortspætte, hedelærke og rødrygget tornskade yngler alle jævnligt i området. 

Søerne er generelt meget fosforholdige, men fungerer som levested for odder og mange fugle. Ved Tofte Sø findes en større koloni af skarv, og på selve søen overnatter sædgås og sangsvane i de perioder, hvor fuglene opholder sig i Lille Vildmose i vinterhalvåret.

Herudover er området levested for en række arter som frynseflagermus, spidssnudet frø, løgfrø samt rødlistearter som edderkoppen Hygrolycosa fubrofasciata, sommerfuglen argusblåfugl og stellas mosskorpion. 
Der er to arealfredninger i området: Lille Vildmose og Kongstedlund. 
Natura 2000-området ligger i Rebild, Aalborg og Mariagerfjord Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden og Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området består af Rold skov og den øvre og mellemste del af Lindenborg Ådal. Området byder på nogle af Danmarks mest varierede og storslåede naturområder, hvoraf flere er unikke for Danmark. Området rummer bl.a. landets næststørste skovkompleks med især rødgranplantager, men også med store, gamle forekomster af bøgeskov, samt store renvandede søer som Madum Sø og Store Økssø. I ådalens bund løber den på store strækninger uregulerede Lindenborg Å, der fødes af en perlerække af kilder, hvoraf de mest kendte er Lille Blåkilde, Ravnkilde, Blåhøl og Kovadsbækken. 
Langs ådalens kuperede dalsider findes en usædvanlig rig og unik natur især tilknyttet områdets kilder og kalkforekomster.

Selve Rold Skov rummer nogle af landets største og ældste arealer med gammel bøgeskov med særlig artsrig lav- og mosflora samt med skovbevoksede tørvemoser og elle- og askesumpe. 
Området indeholder nogle af landets mest bevaringsværdigearealer med lysåbne naturtyper. Det gælder bl.a. forekomster af kalkoverdrev med en lang række sjældne planter, som f.eks. rødlistearterne afbidt høgeskæg og bakke-fnokurt samt de meget sjældne og rødlistede orkidéer fruesko og bakkegøgeurt. Området rummer også meget fin natur på sur bund: Mange og store arealer med surt overdrev samt det store kuperede hedeområde Rebild Bakker, der i kraft af sin landskabelige skønhed nærmest er et nationalt klenodie i sig selv.

Blandt de såkaldt våde naturtyper er det især områdets mange kilder, der er unikke. Det er de især i kraft af kildernes specielle smådyrsfauna og mosflora. Også de mange partier med hhv. hængesæk og højmoser i Rold Skov bør nævnes, hvoraf de vigtigste er Langmose i Hellum Skov, Farsø Mose samt højmosen ved Lille Økssø. 
Lindenborg Å er i sit øvre løb gennem Rold Skov i noget, der er meget tæt på at kunne kaldes uberørt naturtilstand, idet den stort set henligger ureguleret med et godt fald, mange grusaflejringer i bunden samt tilledning af rent vand fra de mange kildevæld.

De store rentvandede søer er også af international betydning, hvoraf de vigtigste er Madum Sø (lobeliesø) og Store Økssø (brunvandet sø). Madum Sø er Himmerlands største sø og en af de reneste søer i Danmark. Natura 2000-området rummer ca. 90 % af landsdelens areal med lobeliesøer og ca. 40 % af landsdelens areal med brunvandede søer. 
Udpegningsgrundlaget rummer desuden mange sjældne plante- og dyrearter. Det gælder blandt andet den tidligere nævnte orkidé fruesko, som i Danmark kun findes i dette område. Der findes bestande af både skæv vindelsnegl og kildevældsvindelsnegl, vandhuller med bred vandkalv og tidligere fund af mosserne grøn buxbaumia og blank seglmos. 
Rold Skov er det vigtigste område for sortspætte i Nordjylland og en væsentlig lokalitet for hvepsevåge, hedelærke, rødrygget tornskade og isfugl. 
Området er levested for flere arter af flagermus fra Bilag IV. Damflagermus overvintrer i Thingbæk Kalkminer.

Indenfor Natura 2000-området findes en række fredninger: Madum Sø og Langmosen, Gravlevdalen og Rebild Bakker, Enebærstykket, Fræer Purker, Skrænter ved Skindbjerg samt Skindbjerglund.

Natura 2000-området ligger i Rebild, Mariagerfjord og Aalborg Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden og Mariager Fjord.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området, der også kaldes De Himmerlandske Heder, udgøres af de fire større heder Vindblæs, Oudrup Østerhede, Lundby og Ajstrup Hede, der alle er dannet som indlandsklitter på aflejret morænesand. Hederne fremstår i dag stort set som åbne lyng- og revlingheder med tidvis våd eng i lavningerne, ligesom der hist og her er indslag af stilkege-krat og surt overdrev. Hederne udgør et kuperet bakkelandskab og gennemskæres af Bruså Ådal. 
Størstedelen af De Himmerlandske Heder er fredet. 

De Himmerlandske Heder er først og fremmest udpeget for at beskytte de store sammenhængende arealer af indlandsklit-naturtyperne som findes i mosaikforekomster med tidvis våd eng, samt dagsommerfuglen hedepletvinge, der har sit levested i disse naturtyper. Naturtypen revling-indlandsklit udgør størstedelen af området, og findes i mosaik med den mere sjældne visse-indlandsklit. 

På Lundby Hede findes dette Natura 2000-områdes kernebestand af hedepletvinge. Desuden er der fundet delbestande af arten på Oudrup Østerhede, Ajstrup Hede og Kyødale samt udenfor Natura 2000-området i Bruså Ådal. De seneste års overvågning i dette Natura 2000-område viser, at bestanden ikke har en stabil bestandsstørrelse, og meget tyder på, at arten er afhængig af de rigtige habitatkrav og derfor reagerer kraftigt på, om levestederne lever op til disse. Bestanden udgør én af kun to kendte bestande syd for Limfjorden. 

Natura 2000-området ligger i Vesthimmerland Kommune og Aalborg Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området domineres dels af et stort, sammenhængende og veludviklet klitlandskab, som er dannet på marint forland, dels af den markante og langstrakte kystskrænt Lien.

Lien-skrænten er Danmarks højeste indlandskystskrænt. Den er flere steder gennemskåret af dybe, skovbevoksede erosionskløfter, hvoraf Langdal, Dybdal og Fosdal hører til de mest markante. I hovedparten af de dybe kløfter er der udviklet fine kildevæld, ligesom der flere steder ved foden af skrænten findes rigkær og kildevæld. Her løber desuden Svenstrup Å. På skrænten findes flere steder meget værdifulde sure overdrev og kalkoverdrev.

På det marine forland findes store og sammenhændende arealer med klitnaturtyper, hvoraf området ved Ejstrup Klit og Egvands Bakker er særligt veludviklet. Her findes yderst en zone med forstrand og veludviklede hvide klitter. Dernæst grå/grøn klit i mosaik med klithede, grårisklit, havtornklit og enebærklit. Efter denne zone ligger vidtstrakte arealer med lavbund, der gennemskæres af markante og ofte langstrakte klitter. Lavbundsarealerne udgøres af store forekomster af både decideret klitlavning og af den våde type klithede med bl.a. klokkelyng. 
I Natura 2000-området indgår intensivt dyrkede arealer.

I Natura 2000-området findes flere sjældne planter og sjældne svampe. Herudover er området værdifuldt for flere fuglearter samt krybdyr og padder. Særligt skydeterrænet rummer desuden et større antal sjældne insekter, hvor den truede dagsommerfugl hedepletvinge har en god bestand i de slåede brandbælter indenfor skydeområdet, samt på skovveje og åbne arealer omkring den afvandede sø, Store Vande. 
Hele Natura 2000-området er omfattet af fredningen af Lien, Fosdalen og Sandmosen.

Natura 2000-området ligger i Jammerbugt Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

På kanten af Mariager Fjord ligger Kielstrup sø. Søen, der er brakvandet, er stærkt næringspåvirket og kan betegnes som en kystlagune. Den gennemstrømmes af en klarvandet kildebæk, Karls Møllebæk. Søen er adskilt fra Mariager Fjord via en sluse, og omgives i øvrigt af moser, kildevæld, hedebakker, overdrev, strandenge, krat og skove. Skønt området er under tilgroning, findes stadig en række sjældne planter og dyr.

I området er arterne skæv vindelsnegl og kildevælds-vindelsnegl fundet. Den sjældne gul stenbræk har tidligere været i området, men er nu forsvundet. 
Knap halvdelen af Natura 2000-området er skovbevokset og domineret af nåletræsplantager, men der findes også betydelige arealer med bøgeskove i bakkerne nord og syd for søen. Langs vandløbene er der ofte elle- og askeskove. Et fællestræk for skovnaturtyperne er, at de tidligere har været drevet med stævningsdrift og stadig har tydelig præg af det. Den anden halvdel af området domineres af heder, rigkær, 
kildevæld, sure overdrev og kalkoverdrev samt enebærkrat. Området rummer en række særdeles artsrige pletter med bl.a. orkideer. 

Størsteparten af habitatområdet hører under fredningen Kielstrup sø med omgivelser.

Natura 2000-området ligger i Mariagerfjord Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Mariager Fjord.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består hovedsageligt af den kalkrige kransnålalge-sø Vullum Sø samt det sammenhængende klitområde beliggende ved Hjardemål Plantage. Klitområdet omfatter habitatnaturtyperne klithede, klitlavning og grå/grøn klit. Vullum Sø er ved to vandstandsændringer i løbet af 1900-tallet blevet reduceret kraftigt i areal og dybde. 

Af vigtige naturtyper i området må især fremhæves den overnævnte kalkrige sø med kransnålalger, de omgivende klitlavninger bl.a. med rørsump, samt de tørre klitheder og stedvist grå klitter. Et enkelt sted er kortlagt en mindre hængesæk. Klitlavningerne har stedvist noget præg af rigkær og kan andre steder betegnes som hængesæk. 
Desuden findes her odder. Området er en god sommerfuglelokalitet og har tidligere huset dagsommerfuglen hedepletvinge. 

Området rummer eller har tidligere rummet sjældne planter som kær-fnokurt, smalbladet pindsvineknop og Thy gøgeurt. Som fuglelokalitet er området især vigtigt for ynglende rørdrum og trane, og er fast tilholdssted for den fredede sædgås. 
Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består af et Europas største og fineste klitområder beliggende syd for Hanstholm, samt to større kalkrige søer, Nors Sø og Vandet Sø. Klitområdet består af store arealer med klithede, grå/grøn klit og fugtige klitlavninger samt mange næringsfattige søer. Desuden findes mange andre klittyper, samt kalkrige overdrev, sure overdrev og rigkær i området. En del af to klitplantager indgår desuden i området. I området indgår også Hanstholm Knuden med sin karakteristiske langstrakte kystskrænt med blottet kalkbund og artsrig overdrevsvegetation, samt forskellige klittyper på den gamle havbund nedenfor skrænten. 
Områdets store sammenhængende klitområder er betydningsfulde på grund af deres betydelige udstrækning og forholdsvis uberørte karakter. Området rummer et særdeles værdifuldt fugleliv og en række meget sjældne planter.

Den sjældne plante liden najade forekommer som det eneste sted i landet i Nors Sø. Området rummer desuden en lang række ansvarsarter og rødlistede arter som hvidgrå draba, sort skæne, sortgrøn og gulgrøn brasenføde. I området findes sjældne arter som skotsk lostilk, strandsnerle, svømmende sumpskærm og pilledrager.

Området er et vigtigt område for ynglende trane og tinksmed. Tidligere ynglede også mosehornugle, hjejle og rørdrum, men de er efterhånden forsvundet som ynglefugle pga. forhold der både kan relaterer sig til ynglehabitatens beskaffenhed og den samlede tilbagegang for nogle af arterne på landsplan. Området er desuden vigtigt for sædgås, som bruger området periodisk til at drikke, bade og hvile. 
Der er 3 arealfredninger indenfor området; Hanstedreservatet, Nors Sø og Vandet Sø.

Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består af et stort og sammenhængende klitområde beliggende mellem havet og Nystrup Klitplantage. I klitområdet må især fremhæves de store arealer med klithede. Desuden skal nævnes de mange øvrige klittyper og flere næringsfattige søer. En mindre del af ovennævnte klitplantage indgår også i området. Området rummer også et værdifuldt fugleliv og en del sjældne planter.

I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af enten national eller international betydning. De er værdifulde, fordi der er tale om så store sammenhængende klitområder i noget nær naturtilstand, dvs. med fri dynamik, naturlige vandstandsforhold og et veludviklet og varieret plante- og fugleliv. Af vigtige naturtyper må især nævnes grå klitter og klitlavninger, samt de næringsfattige søer, hvoraf flere er lobeliesøer, opkaldt efter den sjældne planten tvepibet lobelie. I området forekommer en stor del af regionens klitheder.

Området rummer andre sjældne rødlistede planter som langbladet soldug, skotsk lostilk og hjertelæbe. Som fuglelokalitet er området særligt værdifuldt for tinksmed. Tidligere ynglede også hjejle og mosehornugle i området, men de er efterfølgende forsvundet som ynglefugle pga. forhold der både kan relaterer sig til ynglehabitatens beskaffenhed og den samlede tilbagegang for arterne på landsplan.Af andre dyr findes her stor vandsalamander og odder.

Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består mest af et stort og sammenhængende klitområde beliggende syd for Torup Klitplantage, samt den større, næringsfattige Førby Sø. I klitområdet må især fremhæves de store arealer med klithede og de mange fugtige klitlavninger, samt de mange næringsfattige søer. Desuden skal nævnes klittypen grå klit. Området rummer også et værdifuldt fugleliv og flere sjældne planter.

I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af international betydning. De er værdifulde, fordi der er tale om så store sammenhængende klitområder i noget nær naturtilstand, dvs. med fri dynamik, naturlige vandstandsforhold og et veludviklet og varieret plante- og fugleliv. Således forekommer en pæn del af regionens klitheder, klitlavninger og næringsfattige søer i området. Af andre vigtige naturtyper må især nævnes de grå klitter, samt de næringsfattige søer i forskellige størrelser, hvoraf flere er lobeliesøer, opkaldt efter den sjældne plante tvepibet lobelie.

Som fuglelokalitet er området særligt værdifuldt for ynglefuglene tinksmed og trane, som i området opretholder landets tætteste bestande. Desuden benytter grågås og sædgås i træktiden området periodisk til at drikke, bade og hvile.

Området rummer andre sjældne planter som de rødlistede hjertelæbe, sortgrøn og gulgrøn brasenføde, pilledrager, krybende ranunkel og fin bunke. Desuden forekommer bilag IV-arterne strandtudse, spidssnudet frø og markfirben i området. 

Natura 2000-området er omfattet af arealfredningen Førby Sø.

Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området omfatter Hvidbjerg Å- systemet, som står i forbindelse med en række søer, blandt andre de to store søer Ørum Sø og Ove Sø, der med en betydelig længde på knap 8 km er den største. Langs de næringsrige søer findes en række værdifulde partier med vældpræg, bl.a. rigkær med orkideer, og i den nordlige ende af Ove Sø findes områder med flyvesandsdække, hvor der er små partier med gråklit. Området byder også på arealer med klithede og sure overdrev.

Hvidbjerg Å-systemet indeholder, på trods af kraftig regulering, også fine strækninger med variable fysiske forhold. Vandløbssystemet udgør sammen med søerne levested for en række værdifulde arter. 
Området er udpeget for at beskytte en række naturtyper og en række arter, bl.a. odder, der har et af sine kerneområder i Hvidbjerg Å – systemet.

Ove Sø udgør sammen med omkringliggende marker og enge levested for forekomster af rastende sangsvane og sædgås. De større vandløb i området er potentielle levesteder for havlampret og flodlampret, der som voksne trækker fra havet op i vandløb for at gyde, samt bæklampret, der lever hele sit liv i vandløbet. I området findes også en række vandhuller, som er nuværende eller potentielle ynglebiotoper for stor vandsalamander. 
Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området har en kystlinje mod Limfjorden på ca. 80 km. Området består af flere store marine delområder bl.a. Nissum Bredning, som ligger stort set ubeskyttet for vestenvinden og består af lavvandede grunde mod vest, samt Limfjordens dybeste område Oddesund mod øst med dybder ned til omkring 32 meter. Midt i området ligger den beskyttede og lavvandede Skibsted Fjord og længst mod nordøst ligger det vidt forgrenede farvand omkring Agerø. Længst mod vest ligger på Agger og Harboøre Tange med en række kystlaguner, som er meget vigtige levesteder for fugle. Strandenge, strandvolde og overdrev dominerer landdelen af området. Strandengene varierer mellem smalle bræmmer langs fjorden og større sammenhængende strandengsarealer med alle strandengenes karakteristika (zoneringer og lo-systemer). Langs skræntfoden og i Dover Kil området findes de fleste af områdets værdifulde kildevæld og rigkær, mens områdets klittyper især findes på Agger Tange.

Vigtigste naturværdier 
I området findes flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af stor betydning. Således forekommer en stor del af Nordjyllands samlede areal med strandenge i området. Strandengene er vigtige levesteder for de truede ynglefuglearter alm. ryle (underarten engryle) og brushane.

Der er store marine naturværdier i området i kraft af forekomsten af nogle af landets største lavvandede fjordområder. Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med ålegræs. De lavvandede marine områder omkring Agerø er af international betydning for lysbuget knortegås, og en stor del af verdens samlede bestand raster her i forårsmånederne. Lagunesøerne på Agger- og Harboøre Tange, er vigtige ynglepladser for især alm. ryle, klyde og hav-, split- og dværgterne. Tidligere har også brushane, mosehornugle, og fjordterne haft væsentlige yngleforekomster her, men arterne yngler nu kun uregelmæssigt i områderne. Tangerne og de omkringliggende enge huser desuden væsentlige trækbestande af specielt kortnæbbet gås, bramgås, spids-, krik- og pibeand, klyde, hjejle og lille kobbersneppe. I de store fjordområder findes desuden vigtige fælde- og rasteområder for toppet skallesluger og hvinand. Dertil kommer, at flere af Natura 2000-områdets uforstyrrede holme udgør vigtige ynglelokaliteter for klyde og havterne. Dover Kil området er unikt som følge af sine store sammenhængende, men forskelligartede arealer med habitatnatur. Blandt kilens vigtigste naturtyper er de store blandede, ofte tilgroede, forekomster af kildevæld og rigkær. Forekomsterne af rigkær og kildevæld i dette område rummer flere naturperler med meget varieret flora, som er karakteristisk for naturtyperne. Den sjældne mos-art blank seglmos, som findes i området, er på landsplan meget sjælden. 
Odder er vidt udbredt i området.

Dele af Natura 2000-området er omfattet af fredninger. Agger Tange, Harboøre Tange, Plet Enge og Sønderholm Enge indgår i fredningerne. 
Natura 2000-området ligger i Thisted, Morsø, Struer og Lemvig Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden samt Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består primært af store lavvandede fjordområder, der afgrænses mod land af strandengene rundt om vigen og mod øst af den godt to kilometer lange Buksør Odde. Kystzonen består af sandet bund med en jævn overgang til strandengens sump- og græs-vegetation. Ved spidsen af Buksør Odde findes et kystparti med stenet bund, som er en del af et krumodde-system.

De store arealer med strandenge er vigtige for en række ynglefugle, bl.a. klyde og havterne. I efterårsmånederne raster store flokke af vadefugle på strandengene, hvor specielt Buksør Odde er af international betydning for hjejle. Strandtudse forekommer ligeledes i området.

Dråby Vig er udlagt som vildtreservat og reservatordningen omfatter bestemmelser for jagt og færdsel.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området udgøres af kystnære arealer langs det sydvestlige Mors. I området forekommer relativt store arealer af større lavvandede bugter og vige samt af strandenge, som ligger ved foden af den gamle kystskrænt ved Limfjorden 
Af andre vigtige naturtyper må især nævnes kystlaguner og strandsøer, der ligger på strandengene, samt kalk- og sure overdrev og mindre arealer med rigkær og væld. Et af kildevældende har tidligere huset en bestand af den sjældne mos blank seglmos, men denne er ikke genfundet de senere år. 
Området er en værdifuld fuglelokalitet for især ynglefuglene klyde, havterne og dværgterne, samt for trækfuglene lysbuget knortegås og hjejle. Desuden findes bilag IV-arten strandtudse i tilknytning til strandsøerne. 
Natura 2000-området ligger i Morsø Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består af to store delområder med klitnatur grænsende op til Stenbjerg, Hvidbjerg og Lodbjerg Klitplantager. Her findes nogle af landets fineste arealer med klitnatur samt et værdifuldt fugleliv og flere sjældne planter. Terrænet i området er mod vest kuperet med forskellige tørre klittyper, mens det mod øst er mere jævnt med flere klitlavninger og enkelte småsøer.

I området findes flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning og deres høje naturkvalitet er af international betydning. Dette gælder særligt områdets grå/grøn klitter, klitheder og klitlavninger. De er værdifulde, fordi der er tale om store sammenhængende klitområder i noget nær naturlig tilstand. Heraf er især området mod syd et stort sammenhængende areal.

I Natura 2000-området indgår arealer med klitplantage. I det nordlige delområde indgår et større areal af Stenbjerg klitplantage, mens enkelte små-plantager findes i det sydlige område. 
Området rummer flere sjældne planter, herunder rødlistearterne skotsk lostilk, strand-snerle og fin bunke. Stor vandsalamander, der er på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, er i 2009 registreret i et vandhul nord for Lyngby, tæt på Hvidbjerg Klitplantage.

Hovedparten af Natura 2000-området er fredet via tre fredningskendelser/deklarationer, som omfatter fredning af arealer i Stenbjerg og Vorupør, fredning af klitheder mellem Stenbjerg og Hvidbjerg Plantager samt fredning af hede- og klitarealer mellem Lyngby og Flade Sø.

Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden samt Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består af klitnatur og søer beliggende mellem Hjardemål Klitplantage og Lild Klitplantage i Thy. 
Områdets naturtyper er i kraft af deres størrelse og flora af international betydning. På trods af lidt bebyggelse i Natura 2000-områdets nordligste del, omfatter området forholdsvis store og sammenhængende arealer med klitnatur uden præg af landbrugsdrift eller bebyggelse samt flere fine søer.

Langs hele Natura 2000-områdts udstrækning, findes i den yderste klit en bred zone med naturtyperne forklit og hvid klit med indslag af naturtypen havtornklit. Denne zone efterfølges af et stort og sammenhændende areal domineret af grønsværsklit. Herefter er etableret et stort og sammenhængende klitareal med naturtyperne klithede, grå/grøn klit, klitlavning og grårisklit i mosaik med hinanden. I den nordøstligste ende af Natura 2000-området er de tørre naturtyper dominerende, men klitlavningerne er meget udbredte i den resterende del.

I Natura 2000-områdets nordligste ende indgår lobeliesøen Lild Strandkær og mod syd findes de to brunvandede søer Bolbredning og Bjålum Sø. Ved Bagerhule findes ligeledes en brunvandet sø. I området omkring Bolbredning og Bjålum Sø er registreret et mindre areal med hængesæk.

Natura 2000-områdets østlige grænser består af nåletræsplantager. Et mindre areal med plantage indgår også i Natura 2000-området. 
Området er en vigtig lokalitet for rødliste-arterne hjertelæbe, skotsk lostilk, strand-snerle og bjerg-mangeløv.

Natura 2000-området er omfattet af fire fredninger, som tilsammen dækker størstedelen af arealet. Fredningen af Lild Klit omfatter den nordlige del af Natura 2000-området og fredningen af Nissekær omfatter den sydlige del af området. De to resterende fredninger, fredningen af Lild Strandkær og fredningen af Hjardemål Klit omfatter, inden for Natura 2000-områdets grænser, hhv. lobeliesøen Lild Strandkær med omgivelser, og de to brunvandede søer Bolbredning og Bjålum Sø.

Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden samt Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Korsø Knude er den nordvestlige ende af en kalkknude med en stejl vest- og nordvest vendt skrænt. Landskabet nedenfor var i stenalderen et lavvandet hav. Korsø Knude var en af en række øer, og 6.000 år efter står øen med stejle kystskrænter mod vest og nord. Disse skrænter danner i dag levested for en række sjældne planter, der er knyttet til den kalkholdige jordbund. 

Dele af knuden er dækket af et mere eller mindre tykt lag af flyvesand med enkelte blottede kalkpartier. Vegetationen består derfor af overdrevsvegetation på kalkpartierne, og klitvegetation på de sanddækkede dele. Området er levested for flere sjældne planter, herunder den rødlistede hvidgrå draba. Det er derved af stor botanisk betydning at den lavtvoksende, artsrige overdrevsvegetation bevares. 

Natura 2000-området er sammenfaldende med fredningen af Kaase-Hjardemål Knuden. 
Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består af Navnsø og en række småsøer, som ligger i et kuperet område. Omkring Navnsø findes et bælte af naturtypen tidvis våd eng. På bakkerne omkring findes primært naturtyperne tør hede og surt overdrev, og på det lavere liggende område øst for søen dominerer våd hede og hængesæk. 

Navnsø er en lobeliesø med et unikt plantesamfund, som er betinget af sure, næringsfattige forhold i området. I selve søen vokser grundskudsplanterne tvepibet lobelie, strandbo og sortgrøn brasenføde, og langs søbredden findes flere sjældne arter, så som kortsporet- og storlæbet blærerod, pilledrager, søpryd og krybende ranunkel. 

I området findes, udover stor vandsalamander, fine bestande af bilag IV-arterne strandtudse, løgfrø og spidssnudet frø. 
Natura 2000-området er fredet. Fredningen skal bevare lobeliesøen og landarealerne i deres nuværende tilstand. 

Natura 2000-området ligger i Vesthimmerlands Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består primært af naturlige elle- og askeskove på hævet havbund. Jordbunden er fugtig og sandet med et tyndt tørvelag. Skoven bærer mange steder tydeligt præg af at være drevet som stævningsskov. Stævningsdrift betyder, at skovarealet drives i kort omdrift med træarter, der egner sig til at skyde fra stubben og/eller rødderne. Stævningsdriften ophørte sandsynligvis i 1940-erne.

I området findes der elle- og askeskove, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af regional betydning. Ask, rødel og dunbirk fremstår ofte som stødskud efter gentagne stævninger. Der er en veludviklet underskov, foruden træopvækst også med buske som hassel, tørst, tjørn og benved. Hist og her findes små grupper eller enkeltstående træer af gamle stilk-eg, som tilsyneladende er blevet skånet i forbindelse med stævnings-driften. Ær optræder ofte, og der er enkelte bevoksninger med plantede nåletræer. Mindre dele af skoven har ind til omkring 1930 været anvendt til høslæt og drevet som løveng.

I bundvegetationen ses bl.a. arter som akselblomstret star, almindelig mjødurt, angelik, kærstar og skov-skræppe. 
Den rødlistede måler, perizoma taeniata, blev i 2005 genfundet i Øster Lovnkær efter flere årtiers fravær i Danmark. Det er det eneste kendte danske levested for arten. 
Natura 2000-området ligger i Mariagerfjord Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Mariager Fjord.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området domineres af forekomster med skovnatur og udgøres af den nordlige del af Tolne Skov med en central placering i det nordlige Vendsyssel. Tolne Bakker er en af de nordligste naturlige bøgeskove i Danmark. I området er der også en del områder med nåletræsplantager. Området er generelt tørt, men enkelte opstemmede  brunvandede søer ligger dog spredt i området, ligesom der er en del elle- og askeskove med vældpartier. 

Udover skovnatur udgør tørre heder, enekrat og sure overdrev en mindre del af Natura 2000-området. 
Natura 2000-området er omfattet af en fredning. 

Natura 2000-området ligger i Hjørring Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området udgøres af de øvre dele af Tislum Møllebæk. Vandløbet fremstår reguleret, men løber gennem et kuperet bakkelandskab. Området rummer en blanding af ekstensivt græssede overdrev, hedepartier, enekrat samt små bakkeknolde med bøg og eg. I området forekommer desuden rigkær, bæklampret og flere mindre søer.

Området huser det sidste kendte voksested i Vendsyssel for den rødlistede orkidé hvid sækspore, der er en direktivkarakteristisk art for naturtypen surt overdrev. Desuden er odder kendt fra området.

Natura 2000-området ligger i Hjørring Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Saltum Bjerge området består hovedsageligt af næringsfattige, sandede, stedvist kalkholdige og stærkt kuperede morænebakker beliggende nær Saltum. Bakkerne er domineret af artsrig overdrevsvegetation. I lavningerne mellem bakkerne forekommer flere rigkær samt småsøer. Ved sidste kortlægningsrunde blev der registreret to arealer med hængesæk. Området omfatter desuden flere intensivt dyrkede arealer og gravede afvandingsgrøfter. 

Området er værdifuldt i kraft af de store sammenhængende sure og kalkrige overdrev med artsrig vegetation. De to overdrevstyper ses ofte i mosaik med hinanden. Af andre vigtige naturtyper i området bør især nævnes rigkær, beliggende ved foden af bakkerne. Rigkærene er dog generelt i dårligere tilstand end overdrevene. 
Natura 2000-området er ikke omfattet af fredninger. 

Natura 2000-området ligger i Jammerbugt Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består af de øvre dele af Nymølle Bæk, som er centralt beliggende i Jyske Ås. Nymølle Bæk fremstår ureguleret på denne strækning, og slynger sig gennem et kuperet skovlandskab med bøgeskov, enekrat, overdrev, samt kildevæld og elle- og askesumpe i dalene. 

Nymølle Bæk udgør et regionalt vigtigt naturområde med bl.a. sine fine forekomster af naturtyperne bøg på mor, elle- og askeskov, sure overdrev og enekrat. Det uregulerede vandløb og de sammenhængende elle- og askeskove udgør et vigtigt levested for artern bæklampret. 

I området har der tidligere været større arealer med hede. Disse er nu forsvundet på grund af tilgroning. 
Nymølle Bæk er fredet som en landskabs- og rekreativ fredning. 

Natura 2000-området ligger i Frederikshavn Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består af den centrale del af Hammer Bakker, der som en bakkeø, ligger hævet over det omgivende flade landskab. Gamle hedebakker med sure overdrev og skovklædte områder med bøgeskov dominerer pletvist området, der består af et unikt miks af lysåbne naturtyper og skovnaturtyper samt værdifulde overgangstilstande mellem disse naturtyper. 

Hammer Bakker udgør et regionalt vigtigt naturområde med bl.a. sine fine forekomster af tør hede, surt overdrev, enebærkrat på heder samt skovtyperne bøg på hhv. mor og muld, især i form af gammel stævningsskov. Naturtyperne surt overdrev og tør hede er i området kendetegnet ved relativt gode forekomster med karakteristiske arter for naturtyperne. 
I området forekommer en større brunvandet sø, som er dannet ved kunstig opstemning. En fin sphagnumdannet hængesæk har bredt sig ud over søen 

Stor vandsalamander er fundet i vandhuller lige uden for Natura 2000-området, som rummer gode raste- og overvintringsmuligheder for arten. Det er Danmarks nordligste bestand. 

Hammer Bakker er kendt for sin rige sommerfuglefauna knyttet til lysåbne naturtyper på udpegningsgrundlaget. 
Natura 2000-området ligger i Aalborg Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området Villestrup Ådal ligger omkring det nord-sydforløbende hovedvandløb Villestrup Å og de to vestfra kommende tilløb Lundgård Bæk og Stubberup Bæk. Vandløbene har særdeles fin vandkvalitet og betydende strækninger har tillige en høj fysisk kvalitet, idet de ikke har været udsat for reguleringsarbejder. De kendetegnes ved deres gennemsnitligt set store fald, og flere steder træder den underliggende kalkgrund frem direkte i vandløbsbunden. Hovedløbet har sin begyndelse i den sydlige del af Rold Skov, men fødes i vid udstrækning af en række vandrige kilder, deriblandt afløbet fra Danmarks største bassinkilde St. Blåkilde. Åen udmunder nogenlunde midt i den lange tærskelfjord, Mariager Fjord. Villestrup Å og dens tilløb husede i 1960-erne i alt 17 større og mindre dambrug og åen bidrog frem til sutningen af 1900-tallet med ca. en tredjedel af den samlede kvælstoftilførsel til den i forvejen næringsstofberigede fjord. I begyndelsen af 2000-tallet er der gennemført flere naturgenopretningsprojekter indenfor området, bl.a. et par større ågenslyngninger i åens nedre løb mellem Barsbøl og Ouegaards Mølle og rydningsprojekter på de omgivende arealer. I årene 2008-2009 blev vandløbssystemets sidste tilbageværende 7 dambrug nedlagt i forbindelse med realiseringen af et stort statsligt naturgenopretningsprojekt. Som led i dette projekt er der siden 2010 tillige skabt fri passage i såvel hovedløb som tilløb ved nedlæggelse af dambrugenes opstemninger. De allersidste passageproblemer, som endnu findes ved Villestrup Gods og det tidligere Villestrup Nord Dambrug, forventes løst i løbet af 2014 i forbindelse med afslutningen af det statslige naturgenopretningsprojekt og Mariagerfjord Kommunes arbejde med at opfylde kravene i vandplanen for den øvre del af Villestrup Å.

Åens omgivelser præges især af store kær- og engarealer, som mange steder er tilgroede med træer, buske og/eller højstauder pga. manglende afgræsning. Området rummer trods næringsstofbelastning og tilgroning stadig en lang række karakteristiske og meget sjældne arter. Blandt mange, store arealer med rigkær er enkelte velbevarede med bl.a. usædvanligt store bestande af bl.a. orkideer. Langs åen er der stedvis veludviklede elleskove. 
De tørre arealer i ådalen består foruden af stejle, sandede skrænter af meget kuperede heder og overdrev, hvor kalken ofte ligger blottet ved jordoverfladen, og hvor vandløbet har arbejdet sig ned i landskabet. Overdrevene er naturmæssigt i særklasse: Alle tre typer findes, og især kalk- og sure overdrev indeholder en lang række sjældne planter og er blandt de fineste i landet. Her findes bl.a. de meget sjældne og rødlistede orkideer hvid sækspore og bakke-gøgeurt. 
Området har særligt gode bestande af odder og bæklampret, og der er fundet bestande af kildevælds-vindelsnegl og skæv vindelsnegl. 

Natura 2000-området rummer to fredninger ved Store Blåkilde og Vrå (Viveterp). 

Natura 2000-området ligger i Mariagerfjord Kommune og indenfor vandplanområdet.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området strækker sig fra Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning og Lovns halvøen i vest op gennem ådalene langs med de fire store vandløb Lerkenfeld, Simested, Skals og Nørreå til de store mosearealer ved Øster Bjerregrav og Fussing – og Glenstrup søer mod øst. Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord udgør den marine del af området, hvor vand- og vadefladerne fungerer som raste- og fourageringsplads for flere vandfuglearter på udpegningsgrundlaget. Især rundt langs Lovns Bredning findes mange arealer med habitatnatur, herunder bl.a. strandeng, surt overdrev og kalkoverdrev.

Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte de mange naturtyper i ådalene og arealer med kyst- og havnaturtyper samt de tilknyttede yngle- og trækfugle.

Natura 2000-området har et areal på 23.520 ha, hvoraf 40 % udgøres af marine naturtyper (Limfjorden) og 551 ha er statsejede. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området Kås Hoved er et sammenhængende naturområde med en mosaik af skov, sø, hede og græssede overdrev og strandenge, stejle kystklinter, samt vandhuller. Langs kysten findes strandvolde med sjældne planter. Kås Skov udgør en af Danmarks ældste og antagelig mest oprindelige skove, og flere arter indikerer lang skovkontinuitet. Kås Sø er en ca. 66 ha stor kystlagune, der er adskilt fra Limfjorden af en lav landtange.

Natura 2000-området har et areal på 396 ha, og er privat ejet.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Sønder Lem Vig er en tidligere fjordarm som nu er en sø omgivet af lavtliggende landområder. Sønder Lem Vig er afskåret fra Limfjorden med en dæmning og afvandes med pumpe. Søen er omgivet af en sammenhængende stor og tæt rørsump, samt kulturenge med mindre partier med rigkær. Der findes desuden flere regulerede vandløb i området.

Geddal Strandenge er tidligere forsøgt drænet og opdyrket, men efter et naturgenopretningsprojekt i 90'erne henligger det i dag som genskabte strandenge med et meget rigt fugleliv. Ud mod Venø Bugt er der et lavt dige. Dette sikrer, at engene ikke bliver oversvømmet i fuglenes yngletid. Ved normale vinterstorme går vandet fra fjorden over diget og oversvømmer engene. Her vokser derfor planter, der er tilpasset den saltholdige jord.

Natura 2000-området har et areal på 1.115 ha, hvoraf den åbne vandflade af Sønder Lem Vig udgør 241 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området Tjele Langsø og Vinge Møllebæk er en del af Skals Å systemet, og omfatter både et habitatområde og et fuglebeskyttelsesområde. Habitatområdet domineres arealmæssigt og landskabeligt helt overvejende af selve Tjele Langsø på 409 ha med tilgrænsende ellesumpe. Rundt om søen ligger flere større eller mindre arealer med rigkær, der i varierende grad er under tilgroning. Den sydøstlige del af habitatområdet omfatter Vinge Mølle med mølledam og omkringliggende stejle overdrevsskrænter. Langs Vinge Møllebæk findes en række meget vigtige rigkærs-, kildevælds- og overdrevslokaliteter med sjældne arter, herunder bl.a. blank seglmos.

Fuglebeskyttelsesområdet omfatter ud over selve søen også store landbrugsarealer omkring Tjele Gods syd for søens vestlige ende.

Natura 2000-området har et areal på 1.353 ha, hvoraf 1 ha er statsejet.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området Brandstrup Mose er den sidste rest af et stort sammenhængende moseområde, som for størsteparten er drænet, afvandet og opdyrket. Højmosen ligger i en fordybning i et bakket morænelandskab og er dannet ved tilgroning af en sø. Store dele af højmosen har været anvendt til tørveindvinding, og der findes i dag kun to mindre områder med intakt tørveprofil. Den eksisterende nedbrudte højmose har stort potentiale for regeneration, hvis de negative påvirkninger ophører.

Som følge af den omfattende dræning er store dele af mosen i dag bevokset med primært birk og har karakter af sekundær skovbevokset tørvemose. Det vil sige, at naturtypen ikke er oprindelig, men forekomsten er betinget af menneskelige aktiviteter i området.

Natura 2000-området har et areal på 52 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området er beliggende umiddelbart sydvest for Viborg. Området består af den op mod 31 m dybe Hald Sø, kilder, småbække og de omgivende bakker, der i dag enten er skovbevoksede eller fremstår som heder og overdrev. Flere løvskovsarealer rummer en veludviklet flora og fauna, der vidner om lang skovkontinuitet. Området rummer ligeledes rigkær og rester af såkaldte ”paludellavæld”, der er kildevældsfødte mosdominerede tørvepuder med en speciel flora, der er sjælden i Danmark i dag. I området findes endvidere en lille, sur tørvemose.

Natura2000-områdets samlede areal er 1.524 ha og består af ca. 340 ha sø. 1.012 ha ejes af Naturstyrelsen.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området Rosborg Sø ligger i den øvre ende af Mønsted Ådal. Arealet indgår næsten i fuld udstrækning i Finderup Øvelsesterræn og er således alt overvejende ejet af Forsvarsministeriet. Den tidligere Rosborg Sø, der flere gange gennem årene er forsøgt afvandet, udgør hovedparten af området. Resten af den tidligere søbund er i dag domineret af en kompleks mosaik af forskellige typer rigkær, kildevæld og kildevældsbetinget hængesæk. Store dele af den tidligere søbund og randarealerne er under tilgroning med især pil. Mønsted Å gennemløber området fra syd til nord.

Natura 2000-området har et areal på 74 ha, hvoraf 70 ha er statsejet.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området omfatter den afvandede Bredsgård Sø i den øvre del af Fiskbæk Ådal. Fiskbæk Å løber gennem området fra syd til nord. Området rummer en rig og varieret natur og særligt i den sydlige ende af området findes store områder med artsrige rigkær og kildevæld i mosaik og med flere sjældne karplanter og mosarter. På de sandede skrænter findes tørre naturtyper, bl.a. surt overdrev. Centralt i den tidligere sø er der et meget utilgængeligt, uplejet område med hængesæk i mosaik med rigkær, birkekrat samt områder tilgroet med tagrør.

Natura 2000-området har et areal på 172 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området strækker sig fra Daugbjerg og Mønsted i syd og forløber nordpå primært langs Mønsted og Jordbro ådalene indtil Liebes og Dalgas Plantager med lobeliesøen Birkesø mod nord. I området ligger de to gamle kalkgruber Mønsted og Daugbjerg, der er væsentlige overvintringslokaliteter for flagermus. Områdets ådale indeholder stedvis nogle botanisk meget betydningsfulde rigkær og på kanterne af de stejle ådale findes arealer med artsrige sure overdrev og tørre heder. I den nordlige del af området ligger et større område med heder og hedemoser samt lobeliesøen Birkesø.

Natura 2000-området har et areal på 740 ha, hvoraf 15 ha er statsejet.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området udgøres af de to store hedepartier Kongenshus og Hessellund Heder, der bindes sammen af Karup Ådalen. Området omfatter hele strækningen fra Karup til Skive. Kongenshus Hede udgøres primært af den fredede Kongenshus Mindepark og er en meget stor, tør flade med lynghede. Hedefladen deles af flere dalsænkninger og i en af disse løber Resen Bæk omgivet af lave fugtige partier med en samlet set meget divers flora. Hessellund Hede ligger op til Karup Flyveplads og omfatter en del af et stort militært øvelsesområde. Også denne hede udgøres primært af store ret tørre flader med hedelyng.

Karup Å og ådalen er fredet fra Karup by til nedstrøms Hagebro og meget store dele af ådalen på dette stræk henligger i dag som eng- og mosearealer. Spredt over hele dette forløb findes mange små vældprægede områder og rigkær. Åens uregulerede forløb har gennem tiden efterladt mange afsnørede mæandere, der nu fremstår som små, ofte meget våde terrænsænkninger med hængesæk eller andre mosetyper. På de nedre dele fra Vridsted til Skive er åen reguleret og over et langt stræk fra syd for Skive by til udløbet er åen fastholdt bag diger.

Natura 2000-området har et areal på 3.801 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø er beliggende mellem Holstebro og Skive. Det store område er et varieret, naturligt næringsfattigt naturområde med oprindelig natur i form af højmoser, kildevæld og egekrat i vekselvirkning med kulturlandskabselementer med lang kontinuitet som græssede sure overdrev og rigkær. Store arealer henligger som tørre heder og vidner om kulturhistorien på stedet. De store søer i området udgør vigtige fourageringsområder for mange fuglearter. Området rummer en stor biodiversitet med en række sjældne arter og gode bestande af flere naturtypekarakteristiske arter.

Natura 2000-området har et areal på 2.170 ha, hvoraf 160 ha er vandflade i søerne.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området består af Skørsø, hvor ca. 9,2 ha er søflade, mens resten af arealet udgøres af en bredzone som søen periodisk oversvømmer, især i vintermånederne og de tidlige forårsmåneder. Søen er beliggende i et smeltevandsområde nordvest for Vinderup, og er antageligt dannet i et dødishul. Skørsø er en lav- og klarvandet lobeliesø uden egent¬lige tilløb og afløb. De nærmeste omgivelser består hovedsageligt af fugtig hede med spredte bevoksninger af træer og buske.

Natura 2000 området har et areal på 12 ha og er privatejet.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området er beliggende nordvest for Vinderup og består af Skånsø mod syd og Tranemose i den nordlige del.

Skånsø udgør et område på 12,5 ha og er dannet i et dødishul. Oplandet på kun 110 ha er domineret af plantage samt våd og tør hede samt mindre arealer med tørvelavning. Skånsø er en lobeliesø med forekomster af karakteristiske rødlistede arter

Tranemose er en af resterne af et tidligere meget stort mosekompleks vest for Flyndersø. Mosen fremstår i dag i meget ringe tilstand forårsaget af dårlige hydrologiske forhold. I midten af mosen findes en sekundær brunvandet sø dannet i forbindelse med tørvegravning omkring århundredeskiftet.

Natura 2000-området har et areal på 84 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Venø er 8 km lang, op til 1,5 km bred og beliggende umiddelbart nord for Struer i den sydvestlige del af Limfjorden. I Natura 2000-området indgår hovedsageligt marine områder samt strandenge og klitnaturtyper ved Humlum og langs Venøs vestkyst, mens langt hovedparten af selve Venø ikke er inddraget i området.

Habitatområdet er sammenfaldende med fuglebeskyttelsesområdet. Dette er udpeget af hensyn til ynglefuglene klyde og dværgterne, der primært findes i området ved Nørskov Vig, samt lysbuget knortegås, der ofte fouragerer på strandengene for- og efterår.

Natura 2000-området har et areal på 2.926 ha, hvoraf de marine områder udgør ca. 95 %. Knap 2 ha af landarealet er offentligt ejet.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området Sdr. Feldborg Plantage er beliggende nord for Herning mellem Karup og Holstebro. Området består dels af nåletræsplantage og dels af lysåbne arealer. Området rummer i tillæg til våd og tør hede arealer med veludviklet Sphagnum-hængesæk samt små søer. Området rummer også tre større mosearealer med stedvis aktiv tørvedannelse og meterdybt tørvelag. Arealerne er successionsstadier mod aktiv højmose i mosaik med nedbrudte arealer og hængesæk og består af ret store og stedvis intakte, ikke udgravede moseflader. Arealmæssigt udgør den lysåbne del, der i dag indeholder habitatnatur og levesteder ca. 40 ha.

Natura 2000-området har et areal på 120 ha, og er ejet af Naturstyrelsen.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området er sammensat af to habitatområder. Habitatområde H225 omfatter Ormstrup Hede og Idom Å der afgrænser heden mod øst. Habitatområde H57 består af 6 adskilte arealer: Nørre og Sønder Vosborg Hede, Vind Hede samt tre arealer ved Kronhede.

Hele natura 2000-området er domineret af indlandsklitter som er opstået ved sandflugt i slutningen af sidste istid. Flere steder inden for området findes der endnu aktive klitter. Indlandsklit¬naturtyperne ligger i mosaik med tør hede og små arealer med våd hede og tørvelavninger. De lysåbne arealer i Natura 2000-området ligger omkranset af plantager. 
I den sydlige del af Vind Hede findes en række egekrat. 

Idom Å har en generelt god vandløbskvalitet, og der er bl.a. registreret flere smådyrsarter der indikerer en god miljøtilstand.

Natura 2000-området har et areal på 2.214 ha, hvoraf 67 % er statsejet.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området Nissum Fjord ligger som en lavvandet brakvandslagune bag den smalle klittange, Bøvling Klit. Fjorden er opdelt i tre bassiner, Ydre Fjorde (Yder Fjord og Bøvling Fjord), Mellem Fjord og Felsted Kog, der afviger i økologiske kår og biologi. Ved Torsminde har Nissum Fjord forbindelse til Nordsøen via en sluse. Området nord for Torsminde fremtræder i dag som en mosaik af saltpåvirkede eller ferske græsningsarealer, høslætarealer samt ubenyttede områder, der henligger med højt græs, rørskov eller strandrørsump. Langs fjordens nord- og østside findes rørsump og strandrørsump i varierende bredde hvor især tagrør og strandkogleaks indgår. Indfjorden og Felsted Kog er omgivet af udstrakte rørskove. Fjanne Grønne, syd for Torsminde, består af strandeng, strandrørsump og strandoverdrev. Området indeholder også mindre partier med klitnatur øst for Torsmindevejen hvor vejen gennemskærer nogle af de østligste klittunger af Bøvling Klit. Mere klitnatur findes forskellige steder mellem Nørre Fjand og Felsted Odde samt på Fjandø i forbindelse med gamle strandvoldsdannelser. Ved Nørre Fjand ligger også et mindre hedeareal med både våd og tør hede. Syd for Bøvlingbjerg ligger fire søer, Indfjorden, Tangsø, Byn og Søndersund omgivet af ferske enge og rørsump. De fire søer huser i danske sammenhænge en meget artsrig undervandsflora.

Natura 2000-området har et areal på ca. 10.967 ha, hvoraf Nissum Fjords vandflade udgør 6.430 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord er karakteriseret ved sine fire store vandflader, der i kraft af sin beliggenhed lige midt i fuglenes trækrute langs kysten udgør et meget vigtig raste og fourageringsområde for en lang række træk- og ynglefugle. Det drejer sig om selve Stadil Fjord og de tre svagt brakke kransnålalge-søer Søndre-, Mellem- og Nordre Dyb, der tilsammen udgør Vest Stadil Fjord.

Stadil Fjord er et tidligere fjordområde men betragtes i dag som en lagune. I Stadil Fjord findes en langstrakt ø, Hindø, der medvirker til at lagunen naturligt er inddelt i 2 bassiner beliggende henholdsvis syd og nord/vest for selve øen. Stadil fjord afvander til Ringkøbing Fjord via Vonåen. Denne forbindelse betyder at især Stadil Fjords sydlige bassin periodisk påvirkes af indstrømmende saltholdigt vand fra Ringkøbing Fjord. Stadil Fjord har et søareal på ca. 1.647 ha. Stadil Fjord er botanisk set et enestående laguneområde og hører til et af Danmarks mest artsrige vandområder.

Natura 2000-området har et areal på 6.903 ha, hvoraf 1057 ha ejes af Naturstyrelsen.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området Borris Hede tilhører Forsvaret og anvendes som skydeterræn. Området omfatter landets største sammenhængende hedeareal, som består af en stor hedeflade med mange moser og kær, hvor kun nogle få bakker hæver sig et par meter op over terrænet. De dominerende naturtyper er tør og våd hede.

Mod syd og vest gennemstrømmer Omme Å områ¬det på en ca. 7 km lang, ureguleret strækning.

Borris Hede er levested for flere truede hedefugle og er f.eks. et af de sidste steder hjejle har ynglet i Danmark. Senest er havørn i 2012 begyndt at yngle inden for området.

Natura 2000-området har et areal på 4750 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Skjern Å ligger i en ådal, som blev dannet efter sidste istid af smeltevand fra den østlige isbræ. Åen er Danmarks vandrigeste og afvander 11 % af Jylland. Den udspringer nord for Vejle, løber mod vest og udmunder med delta i Ringkøbing Fjord. Langs åen findes arealer med overdrevs-, hede- og rigkærsvegetation. Skjern Å er et område af national og international betydning bl.a. på grund af forekomsten af den nationalt sjældne og globalt truede planteart vandranke. Verdens måske største bestand af vandranke findes således i den del af Sydlige Parallelkanal ved Skjern der fortsat findes efter gennemførelse af det store naturgenopretningsprojekt. Herudover yngler Skjern Å-laksen, som tilhører den oprindelige laksestamme, i hele hovedløbet.

Natura 2000-området har et areal på 2580 ha hvoraf 67 % er statsejet.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området Ringkøbing Fjord består af en stor lavvandet brakvandsfjord omgivet af bl.a. store strandengsarealer, især ved Værnengene og Tipperne der danner en halvø ud i den sydlige ende af fjorden. Her er landskabet fladt med talrige småsøer og enge, der er gennemskåret af loer og enkelte grøfter. På den østlige side af Tipperne findes lavvandede vader. Ved halvøens sydvestside findes flere klitpartier, bl.a. Store- og Lille Mjøl og Bjålum Klit. I den østlige del af Ringkøbing Fjord ligger øen Klægbanken, der overvejende er bevokset med høje tagrør. I fjordens østside har Skjern Å sit udløbsdelta.

Fjorden udgør et af landets vigtigste yngle- og rasteområder for en lang række fugle. Fuglene er knyttet til fjorden og de omkringliggende arealer på vidt forskellig vis. Tipperhalvøens store engarealer er et af landets allervigtigste områder for ynglende engfugle.

Natura 2000-området har et areal på 27.684 ha, heraf er 21.901 ha selve fjorden, mens 5.875 ha er land. I alt 1.168 ha, heraf store arealer ved udløbet af Skjern Å, på Tipperne og ved Nymindestrømmen er statsejede.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området Mose ved Karstoft Å er beliggende i Karstoft Ådal vest for Karstoft Å. Området er en rest af et tidligere meget stort sammenhængende moseområde, der bestod af henholdsvis højmose og kær. Karstoft Mose er en gammel højmoserest, som i udpræget grad er præget af tørvegravning og tørveafskrabning. I nogle af de gamle tørvegrave er der i dag udviklet dels lysåbne sekundære tørvelavninger, dels hængesæk og dels enkelte småsøer. Mosen rummer nedbrudt højmose, der til dels er skovbevokset.

Natura 2000-området har et areal på 26 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Kimmelkær Landkanal er beliggende på gammelt marint forland og har et kanaliseret forløb med blød sandet bund. Kanalen har udløb i Tim Engsø. Kanalens samlede længde er ca. 2,7 km.

Vandranke dominerer i det nedre løb af Kimmelkær Landkanal. Vandranke er en sjælden vandplante som i Danmark kun findes i Vestjylland og som er opført som akut truet på den danske rødliste. Arten er også sjælden og truet i Europa, og den er omfattet af EF-habitatdirektivet.

Natura 2000-området har et areal på 3 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området består af Husby Sø på 168 ha og Nørresø på 118 ha samt umiddelbart omkringliggende mose- og engarealer. Nørresø ligger syd for Husby Sø. Søerne er store lavvandede søer beliggende på gammelt marint forland syd for Nissum Fjord. Søerne er omkranset af en rørskovbevokset bredzone. Søernes opland består overvejende af afvandede landbrugsarealer. Vandet fra disse landbrugsarealer pumpes ind i søerne via pumpestationer. Desuden modtager søerne vand fra en række små tilløb. Der er i dag anlagt et okkerrensningsanlæg i forbindelse med stærkt okkerbelastede grøfter nord for Nørresø.

Natura 2000-området har et areal på 352 ha, hvoraf 1,4 ha er ejet af Naturstyrelsen.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området Lønborg Hede er beliggende på Ølgod Bakkeø (også kaldet Varde Bakkeø) omkring 10 km sydvest for Skjern. Området domineres af sandede moræne- og smeltevandsaflejringer fra næstsidste istid, Saale-istiden, og ligger således i den atlantiske region vest for israndslinjen. Lønborg Hede har et relativt stort indslag af klokkelyng fordi klimaforholdene i sydvest Danmark er relativt oceaniske. Den høje nedbør i området bevirker, at klokkelyng også er i stand til at vokse på højtliggende terræn, hvor arten forekommer spredt mellem hedelyng og revling. Den våde hede domineret af klokkelyng, og andre våde hedesamfund, udgjorde tidligere en betydeligt større andel af Lønborg Hede end hvad tilfældet er nu. Tidligere arealer med våd hede har i de seneste årtier skiftet naturtype til tør hede, pilekrat og blåtopdominerede samfund.

Tør hede og hedekær er også til stede med væsentlige forekomster på Lønborg Hede. Der forekommer flyvesand inden for Natura 2000-området. Igennem Bredkær lavningen løber Styg Bæk. Der er kortlagt flere mindre søer på den fugtige del af heden. Søerne har høj naturkvalitet med næringsfattigt vand og forekomst af sjældne plantearter.

Natura 2000-området har et areal på 353 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området Husby Klit udgør en 14 km lang strækning langs den jyske vestkyst i området mellem Nissum Fjord i nord og Vest Stadil Fjord i syd. Husby Klit er et vindskabt landskab dannet på hævet havbund, og fremstår som et langstrakt og dynamisk bælte af kystklitformationer. Klitterne er stedvis under naturlig omdannelse på grund af havets erosion og vinden der omlejrer sandet, hvor dette er blottet.

Natura 2000-området der i bredden spænder fra 1,2 km til 40 meter er karakteriseret ved forholdsvis store arealer af grå/grøn klit og klithede. Mosaikstruktur med flere klitnaturtyper blandet ind mellem hinanden er vidt udbredt i området.

Natura 2000-området Husby Klit har et areal på 493 ha, hvoraf 192 ha er statsejet.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området består af vidtstrakte hedearealer gennemskåret af vandløbene Kvindebækken, Hallundbæk og Holtum Å. I området forekommer tillige næringsfattige hedemoser og blåtopdominerede våde heder, samt plantage. I lavbundsområderne findes en række småsøer. Der forekommer flere højmoser, hvoraf Ulvemosen er den største, med dels aktive, dels nedbrudte partier. Området ligger umiddelbart vest for isens hovedopholdslinie under sidste istid. Området omfatter både bakkeøer og smeltevandssletter. Flere steder bærer området præg af sandflugt og der er flere steder markante indlandsklitter.

Natura 2000-området har et samlet areal på 2.349 ha, hvoraf 2.232 ha er statsejet.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Den lavvandede Selde Vig ud mod Fur Sund udgør den marine halvdel af området, hvor vand- og vadefladerne i perioder fungerer som raste- og fourageringsplads for en række vandfugle. Området har tidligere rummet væsentlige arealer med ålegræs. Selde Vig omkranses af vidtstrakte strandenge, der flere steder især i den vestlige del er under tilgroning med tagrør. Strandengene afgrænses stedvis af dyrkede arealer, stedvis af gamle kystskrænter fra istiden og disse er et par steder kortlagt som overdrev. Neden for skrænten er der kortlagt arealer med rigkær. Yderst mod kysten ligger der strandvolde i varierende bredde.

Natura 2000-området har et areal på 322 ha, hvoraf 54 % udgøres af marine naturtyper i Limfjorden. Der er ikke statsejede arealer i området.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området er beliggende i Klosterhede Plantage, som er et af de største skovområder i Danmark. Området er beliggende på en hedeslette, der er dannet under sidste istid ved aflejringer af grus og sand. Plantagen gennemskæres i nord-sydgående retning af Flynder Å i en ret bred ådal. Desuden findes flere mindre vandløb i smeltevandsdalene. Større og mindre hedearealer udgør tilsammen ca. 350 ha. I flere af smeltevandsdalene er der kunstigt opstemmede småsøer, hvoraf Møllesøen er den største. I 1999 blev der udsat 18 bævere i Flynder Å-systemet. De har nu formeret sig til en vestjysk bestand på omtrent 180 individer, og en del af dem huserer på hederne og i slugterne i Klosterheden Plantage. De bygger dæmninger og fælder træer, hvilket giver området en hel særlig dynamik.

Natura 2000-området har et areal på 563 ha, hvoraf 82 % er statsejet.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-0mrådet Ovstrup Hede med Røjen Bæk domineres af et stort hedelandskab med spredte plantageområder. Store områder domineret af klokkelyng og/eller smalbladet kæruld vidner om et ubrudt allag.

Heden afgrænses mod nord af et engområde, der gennemskæres af det uregulerede vandløb Røjen Bæk. Ovstrup Hede består af betydelige arealer med veludviklet hedevegetation. Der findes store partier domineret af hedelyng, klokkelyng eller revling. På de lavere liggende arealer findes blåtopdominerede plantesamfund samt en del små vandhuller og småsøer. Langs Røjen Bæk findes områder med Sphagnum-hængesæk.

Natura 2000-området Ovstrup Hede har et areal på 484 ha. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Nipgård Sø er en irregulær sø, der bærer præg af at ligge i et landskab med mange dødishuller. Søen er lavvandet med sandbund og er delvist omkranset af elleskov. Der er ikke noget tilløb, og oplandet til søen er meget lille, men består af intensivt dyrkede landbrugsarealer. Afløbet, der i lange perioder er tørlagt, løber til Åresvad Å og derfra videre i Karup Å.

Det samlede areal er på ca. 50 ha, hvoraf selve Nipgård Sø udgør 30 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Natura 2000-området udgøres af størsteparten af Anholt, som ligger isoleret midt i Kattegat over 40 km fra Jyllands kyst, samt et større havområde nord for øen.

Anholt domineres på land af Ørkenen, som består af klitter. Ørkenen var tidligere dækket af fyrreskov, men overdreven hugst skabte Ørkenen. Samlet set udgør Ørkenen 85 % af landarealet. Enkelte af klitterne er aktive vandreklitter. Klitterne "står" på hævet havbund. Flere steder mellem klitterne kan revlerne fra havbunden ses.

Den østlige del af Anholt er en moræneknold, hvor skrænterne mod nord og syd, Nordbjerg og Sønderbjerg, indgår i Natura 2000-området sammen med det store vådområde Flakket på den nordvestlige del af øen.

Den marine del af området udgør mere end 95 % af områdets areal. Hér er området domineret af sandbund med kun få rev af sten.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Natura 2000-området består af 5 separate delområder, der ligger inde i et større overvejende løvskovsområde, Eldrup og Løvenholm-skovene. Ca. 75 % af området er dækket af skov.

Det sydvestlige delområde Eldrup Skov indeholder udelukkende skov, Løvenholm Langsø indeholder udelukkende sø, mens de tre andre delområder, Gjesing Mose, Sømose og Kragmose indeholder en blanding af skov og lysåbne naturtyper.

En del af Natura 2000-området har tidligere været en del af et meget stort højmosekompleks som bl.a. omfattede Fuglsø Mose i øst og Pindstrup Mose i vest.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Stubbe Sø ligger i et sø- og moseterræn nord for Mols Bjerge og er Djurslands største sø. Søen er en del af en fortidig fjord, der ved landhævning er blevet adskilt fra havet. I dag er søen en del af Havmølle Å´s vandsystem, der afvander et morænelandskab bestående af sandjorder.

De tidligere omgivende lyngbakker er i dag tilplantet med store nåletræsbevoksninger. De mest sønære og fugtige arealer - særligt på nordsiden af søen - rummer dog ganske store arealer med fugtige skovnaturtyper, hvoraf en del ikke er omfattet af fredskovspligt. På skrænterne omkring Øksenmølle Bæks udløb i Stubbe Sø findes skovnatur med bøg på morbund.

Af områdets samlede areal på ca. 778 ha udgør selve Stubbe Sø knap halvdelen.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Habitatområdet omfatter en strækning på 23 km af Gudenåen og den ånære del af Gudenådalen mellem Silkeborg og Kongensbro - samt den brede, nedre del af Gjern ådal og en stor del af Gjern Bakker. Gudenådalen er specielt i den øvre del af habitatområdet en bred smeltevandsdal. Gjern Bakker er en udvasket erosionsrest, der ligger fremskudt, afgrænset af Gudenådalen og Gjernådalen med St. Troldhøj som det højeste, markante udsigtspunkt. Den næringsfattige jord i de stærkt kuperede Gjern Bakker indeholder store egekrat og enkelte rester af tidligere mere udbredte heder med hedelyng og våde hedepartier med klokkelyng.

Neden for Gjern Bakker breder Gjern ådal sig ud. Ved udløbet i Gudenå vider åen sig ud til en egentlig sø - Sminge Sø.

Flere steder i området er små dødishuller, afsnørede mæandre og opgivne tørvegrave under tilgroning med hængesæk.

Det samlede areal er på 815 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Natura 2000-området er beliggende ved Knebel Vig, og består inderst af den gamle havskrænt og yderst mod kysten af hævet havbund. Den hævede havbund foran kystskrænten består østligst af et større kær og kildeområde, mens der længere mod vest ligger et kulturpræget engareal. Længst mod vest afgrænses Natura 2000-området af Tved Kirke.

Området er på6 ha og er primært udpeget for at beskytte den meget sjældne orkidéart, mygblomst og dens levested.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Natura 2000-området strækker sig langs ca. 16 km af kysten fra Strands i nord til Lushage på spidsen af Helgenæs. Vestkysten af Helgenæs fra Fejrup til Ørby rummer stejle kystskrænter, og mellem Helgenæs og fastlandet ligger en smal landtange med fortidsmindet Dragsmur.

Både syd for Strands og ved Stavsøre på nordkysten af Helgenæs ligger store og landskabeligt meget værdifulde områder omkring gamle systemer af krumodder, der har lukket sig om lagunesøer, ligger som en række lave volde parallelt med kysten.

Omkring 3/4 afNatura 2000-områdets 1771 ha udgøres af hav og omfatter Begtrup Vig og kysten langs10 meter dybdekurven på vestsiden af Helgenæs.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Natura 2000-området er en del af det midtjyske søhøjland og rummer noget af Danmarks smukkeste og mest varierede natur. Mossø - Salten Langsø dalstrøget hører til landets mest imponerende og illustrative istidslandskaber med Gudenådalen krydsende vinkelret i nord-sydgående retning.

Mossø er Jyllands største sø omgivet af et kuperet landskab med marker, enge og skove. Saltendalen med Salten Ådal og Salten Langsø er en sidegren til Gudenåen og er blandt landets mest uforstyrrede naturområder. Området nord og syd for Salten Langsø er fortrinsvis dækket af skov, men indeholder også mindre arealer med hede, eng og mose samt en række værdifulde småsøer.

Det samlede areal er på ca. 4.470 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Området ligger ved israndslinjen fra sidste istid.

Mod nord og vest er landskabet domineret af smeltevandssletter, mens det mod øst består af kraftigt kuperet morænelandskab og tunneldale.

Området er hovedsageligt skovbevokset, og især i den sydlige del er meget store arealer tilplantet med nåletræsplantager som Skærbæk, Snabegård og Kongsø Plantager. Palsgård Skov rummer både løv- og nåletræsskov. I den østlige del ligger Velling skov, der indeholder partier med naturskov.

I slettelandskabet findes de store markante hede- og indlandsklitområder Kolpendal, Sepstrup Sande og Vrads Sande i den nordlige del og Kongsø Hede længere mod syd. I landskabet forekommer mange lavninger med hængesæk af tørvemosser, og særligt i Palsgård Skov findes flere forekomster af højmose.

I udstrakte væld- og kærområder i den nordlige del, særligt i Ansø Enge, udspringer en række mindre vandløb, der samles og bliver til Salten Å. I den sydlige del findes flere større søer, heraf mange klarvandede, kalk- og næringsfattige lobeliesøer, bl.a. Hampen Sø og de fredede Tingdalsøer ved Kongsø Hede. I den sydøstlige del af området strækker sig et kuperet ådalslandskab med vandløb og næringsrige søer. I tilknytning til ådalssystemet findes arealer medsurt overdrev, rigkær og hængesæk.

Det samlede areal er på 5572 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Plateauet omkring Yding og Ejer skov er Danmarks højest beliggende moræneplateau, og området indeholder både sandede og lerede partier.

Af Natura 2000-områdets 130 ha er det samlede skovbevoksede areal i området opgjort til 123 ha, og der er således kun meget lidt lysåben natur, primært mose, i området.

Skovene er typiske parcelskove med mange forskellige ejere. Skoven er en mosaik af frodig løvskov og mager nåleskov. Bjergskov Bæk, som løber mod nord ned i Mossø, næres af vældmoser fra skovskrænterne.

Yding Skov er meget besøgt på grund af Yding Skovhøj, der med sine 173 meter har været regnet som Danmarks højeste punkt.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Natura 2000-området omfatter Nordby Hede, hele Stavns Fjord samt et havområde med øer uden for fjorden. Nordby Hede og Stavns Fjord fremstår som et fladt landskab med enkelte karakteristiske bakker, der også omfatter holmene i Stavns Fjord. Øst for Stavns Fjord ligger øerne Kyholm, Lindholm og Vejrø. Havområderne består af Stavns Fjord samt dele af Nordby Bugt og Lindholm Dyb.

Natura 2000-området har et samlet areal på 15.663 ha, hvoraf over 95 % udgøres af hav.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Horsens Fjord er et karakteristisk østjysk fjordlandskab med fligede morænekyster og lavt vand. I fjorden ligger de lave øer Vorsø, Alrø og Hjarnø. Alrø og Hjarnø er domineret af intensivt landbrug. På den fredede Vorsø er landbrugsdrift ophørt for over 50 år siden, og øen henligger som urørt tilgroningsskov.

Ud for fjorden findes et stort relativt lavvandet havområde, der indeholder flere rev og holme, bl.a. Hov Røn, Søby Rev, Svanegrund og Møllegrund. Mod sydøst i området ligger den flade ø Endelave, hvis nordspids, Øvre, er fredet.

Det samlede areal er på 45.823 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Natura 2000-området ligger som en mindre del af det skovdominerede søhøjland syd og øst for Silkeborg. Det stærkt kuperede landskab er formet af store erosionsdale, som har skåret sig ned i den oprindelige moræneflade. I bunden af dalene har isen efterladt store bassiner, der nu er opfyldt af søer og af Gudenåen.

Silkeborgskovene er en del af Danmarks største sammenhængende skovområde og er naturligt delt i Nordskoven, Vesterskoven, Østerskoven og Sønderskoven.

Det samlede areal er ca. 1455 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Fra Issehoved i nord og ned langs nordvestkysten til Asmindør Hage findes et af landets største, sammenhængende græslandsarealer, Nordby Bakker, der hæver sig op til 64 meter over havet. Områdets kerne er en randmoræne, som er dannet under istidens afslutning ved et fremstød af storebæltsgletscheren. Det åbne landskab langs den vestlige og nordvestlige del af randmorænen fremstår som en mosaik af ager, græssede overdrevsbakker med spredte tornekrat, kystskrænter og erosionskløfter, som kun for længe siden, eller nogle steder muligvis aldrig har været under plov. Området er præget af storebæltsklima med relativ lav nedbør og mange solskinstimer.

Områdets areal er på 628 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Fjordområdet består af Norsminde Fjord, der er et ca. 3 km langt, lavvandet fjordområde omkring udmundingen af Rævs Å samt af Kysing Fjord, der nu er inddiget og kunstigt afvandet til landbrugsformål. Gennemsnitsdybden er kun 60 cm. Fjordens udløb i havet er reguleret af en højvandssluse for at sikre de lavtliggende landbrugsarealer mod oversvømmelse. Det betyder, at fjorden i mindre grad er saltpåvirket. Umiddelbart omkring fjorden findes smalle bræmmer af strandeng, eng og rørskov, der danner grænse til de omgivende, intensivt dyrkede landbrugsarealer.

Kysing Fjord er fuglebeskyttelsesområde og er udpeget for at beskytte sangsvanen. Området er desuden vildtreservat.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Natura 2000 området består af 2 habitatområder, et nordligt og et sydligt. Området ligger omkring vandskellet mellem Skjern Å- og Gudenåsystemerne.

I det nordlige område har Holtum Å sit udspring i Nedergård Skov. Den løber i en markant ådal mod nordvest og er en af landets vandrigeste åer, som indgår som en af de største i Skjern Å-systemet.

I det sydlige område udgør en meget stor grundvandstilstrømning starten på landets to største vandløb, nemlig Gudenåen og Skjern Å. Gudenåen løber mod sydøst i en flad dal, og mod nord løber Skjern Å gennem en mere smal, skarpt nedskåret dal og videre gennem Rørbæk Sø, der er formet af smeltevandet som et langstrakt, dybt bassin i dalbunden.

De 3 vandløbs udspring udgøres af en mosaik af kilder, småsøer og kærområder. Områderne er meget varierede og rummer artsrige naturområder, bl.a. med artsrig vegetation, insektfauna og forekomst af sjældne svampe- og plantearter.

Begge habitatområder ligger tæt på israndslinien, og den sandede og næringsfattige jordbund er naturgrundlaget for heder, overdrev og store, flotte egekrat. Fremsivende kalkholdigt grundvand fra den underliggende moræne betinger udviklingen af rigkær og kalkrige kildevæld.

Det samlede areal er på 2.389 ha, hvoraf det nordlige område udgør 168 ha, og det sydlige område udgør 2.221 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Området ligger mellem Tørring og Åle, hvor Gudenåen løber gennem et stort kærområde bestående af vidtstrakte tilvoksningsmoser, rørskove og ferske enge. Der findes enkelte eng- og kærområder med en artsrig flora. Ved store vandafstrømninger kan størstedelen af kærområdet blive oversvømmet. Området fungerer på den måde som en afstrømnings­regulator for Gudenåen. Kærene har tidligere været udnyttet til tørvegravning, og der findes en del meget store vandfyldte tørvegrave. I perioder med oversvømmelse står gravene i forbindelse med hinanden. Det samlede areal er på ca. 1.049 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Området består af store, kystnære, kuperede skove afbrudt af dyrkede arealer i store herregårdslandskaber. Skovene er hovedsagelig bøgeskove, flere steder på plastisk ler langs kysterne, og de er opstået og bevaret omkring de store godser langs nordsiden af Vejle Fjord. Skovene gennemskæres af slugter med større og mindre vandløb. Foran de stejle kystskrænter findes der enkelte steder små arealer med hævet havbund og strand­eng.

Det samlede areal er på ca. 2.679 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Natura 2000-området omfatter hele Kastbjerg Ådal, dalene omkring Østerkær Bæk, Gloudal Bæk og Kjellerup Sø samt kystskrænter og en lille del af Mariager Fjord. Kastbjerg Ådal er på lange strækninger meget bred og flad med udbredte eng- og mosearealer, mens den på andre strækninger er dybt nedskåret med markante ådalsskrænter.

I den vestligste del af habitatområdet ligger den tørlagte sø, True Sø, der afvander mod vest til det tilgrænsende habitatområde nr. 30 (Skals Ådal mv.).

Det samlede areal af Natura 2000-området er på ca. 1.130 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Mols Bjerge domineres af græsland og skov i et stærkt kuperet istidslandskab med markante bakkerygge og store dødishuller. En større del af Mols Bjerge er tilplantet med nåletræsplantager, som nu er under afvikling, så landskabsformerne igen bliver synlige og arealet med græssede overdrev udvides.

Neden for bakkerne ligger flade arealer med enge, kær og Bogens Sø, den eneste større sø i området. Endvidere indgår de flade kystarealer og havskrænten ud mod Ebeltoft Vig og den lavvandede, kystnære del af vigen.

Mols Bjerge har stor rekreativ værdi i kraft af sin størrelse, sit alsidige naturindhold og sine storslåede landskabsforhold. Af de nævnte årsager er Mols Bjerge i 2009 udpeget som nationalpark.

Det samlede areal er på ca. 2.915 ha, hvoraf 368 ha udgøres af hav.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Området domineres af de to store naturområder Stenholt Mose og Stenholt Skov. Stenholt Mose indeholder rester af et tidligere meget stort højmosekompleks. Den tilbageværende uforstyrrede højmoseflade er blandt de største i Danmark. Stenholt Mose er bemærkelsesværdig ved at være dannet på et indsandeområde, hvorfor der ligger lave sandbakker spredt på højmosearealet. Tørvegravning foregik op til 1960'erne, og har efterladt en stor sø og afgravede moseflader. Stenholt Skov indeholder et af Jyllands største og bedst bevarede egekrat på ca. 100 ha.

Det samlede areal er på ca. 340 ha, hvoraf 106 ha er skov.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Natura 2000 området består af to adskilte og væsentlig forskellige skove. På nordsiden af Lysnetbakken mellem Vissing og Værum ligger Bjerre Skov på en jordbund, der overvejende består af plastisk ler. Bjerre Skov er fragmenteret, og består hovedsagelig af stævnede fugtige ellesumpe på plastisk ler i spredt mosaik med åbne græsgange og dyrkede marker. Bjerre Skov er en typisk parcelskov med mange ejere.

Et par km nordøst for Bjerre Skov ligger den mere sammenhængende Haslund Skov på plastisk ler, som de fleste steder er overlejret af moræneler, og hvor der også forekommer kalk. Moderne intensiv skovdrift har berørt dele af skoven, men især skrænterne langs skovens vandløb har karakter af urørt skov med væltede træer og henfaldne stammer.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Natura 2000-området ligger i bunden af Kalø Vig omgivet af et bakkelandskab, der skråner mod vigen. Området består af de inderste, fladvandede dele af vigen og kysten, der præges af smalle sandstrande, afvekslende stenstrand, strandeng og tagrørsbevoksning samt klinter og kystskove. Af det samlede areal på 746 ha, er ca. 1/3 hav.  Landarealet er næsten udelukkende statsejet.

Skovene og Kalø Slotsruin har store rekreative værdier og området har et stort antal besøgende.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Havområdet ud for Kobberhage på Djurslands østkyst udgør den overvejende del af habitatområdet. Landarealet, der kun udgør ca. ¼ af området, består af havskrænten og et smalt marint forland.

Havområdet er op til 10 m dybt og er eksponeret for vind, bølger og strøm, og der er stor vandudskiftning. Havbunden er i store områder rig på sten, og der er således gode betingelser for udvikling af artsrige plante- og dyresamfund.

På landsiden giver højtliggende kalk, som kun overlejres af en tynd moræne kombineret med en ringe nedbørsmængde, gode muligheder for udvikling af steppeagtige, artsrige plantesamfund medflere karakteristiske arter, som er tilknyttet kalkrig jordbund.

Områdets areal er på 792 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Natura 2000-området består af to separate dele med Lillering Skov og Tåstrup Mose i den nordlige del og Tåstrup Sø og den fredede Stjær Stenskov i den sydlige del.

Skovene Lillering Skov og Stjær Stenskov ligger dels på småkuperet dødislandskab, dels på siderne af Århus tunneldal, mens Tåstrup Mose og Sø ligger i bunden af tunneldalen.

Områdets samlede areal er på ca.135 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Århus Ådal er en tunneldal, der blev dannet under sidste istid af strømmende smeltevand under det daværende isdække. Efter isafsmeltningen blev ådalen omdannet til en smal, lavvandet brakvandsfjord, der strakte sig fra Kattegat ind gennem dalen til Skibby. Efterfølgende landhævning dannede Brabrand Sø.

Efter længere tids forarbejde blev Årslev Engsø i marts 2003 sat under vand. Formålet med projektet er at nedsætte belastningen med næringsstoffer til Brabrand Sø og Århus Bugt, at tilføre området en større naturmæssig variation og at forbedre de rekreative forhold i området. Årslev Engsø er i dag en ca. 100 ha stor, lavvandet sø med en maksimal dybde på omkring 1,25 meter.

Det samlede areal er på 521 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Området rummer typisk udviklede østjyske bøgeskovsnaturtyper, elle- og askeskov samt enkelte større, langvarigt lysåbne områder med overdrevs- og kærnatur. Langs kysten står højskoven helt ud til havskrænten, der nogle steder er præget af skred. Vandløbet Giber Å ligger på strækningen med naturlig stenbund og uregulereret - bortset fra opstemningen ved vandmøllen Skovmøllen.

Skovområdet er offentligt ejet og bærer en del steder præg af tidligere at have været forstligt drevet. Nu er skovdriften under omlægning til naturnær skovdrift.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området 

Området er en snæver, skarpt skåret ådal med smalle enge og kær omkring Bygholm Å. Ådalsskrænterne er meget stejle og veludviklede, og de indeholder overdrev, som har en lang græsningshistorie uden dyrkning eller tilplantning, da de i århundreder har været områdets udmarker. Bygholm Å har af samme årsag kun været moderat reguleret, hvilket giver ådalen et oprindeligt præg. Ådalen er landskabeligt storslået.

Det samlede areal er på 51 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Munkebjerg Strandskov er et meget kuperet skovområde på sydsiden af Vejle Fjord med stejle, mørke, nordvendte skrænter mod fjorden. Skovene gennemskæres af et utal af meget dybe, snævre smeltevandsslugter. Oprindeligt var området domineret af løvskov, men i dag udgør nåletræ en anselig del af bevoksningerne. Løvtræs-bevoksningerne domineres af bøg. Ved foden af skrænterne ses ofte næringsrige og til tider vældprægede samfund, mens der højere oppe på skrænterne kan findes morbund. Visse steder har skoven karakter af bjergskov. Dele af området er fredet, blandt andet for at bevare den højstammede bøgeskov.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Området ved Højen Bæk er kendetegnet ved løvskovsklædte skråninger, hvorfra der udspringer en række kalkholdige skovvæld. Enkelte græssede overdrev findes fortsat på ådalsskrænterne. Skoven er primært bøgeskov på de højere og mere tørre dele, mens elle- og askesumpe findes på de lavere, mere vældprægede arealer. De lave løvskovspartier har præg af naturskov med væltede, efterladte træer og meget ekstensiv drift. Hele området er mere eller mindre trykvandspåvirket. Højen Bæk løber stort set ureguleret gennem ådalen, omgivet af naturenge, kær og overdrev.

Størstedelen af området blev fredet i 1990. Formålet med fredningen er at fastholde, udbygge og forbedre områdets store naturvidenskabelige interesser og sikre områdets varierede plante- og dyreliv, specielt vandløbets særlige dyreliv.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Habitatområdet Grejs ådal omfatter skov- og lysåbne arealer langs Grejs Å og Fårup Sø. Selve Fårup Sø er en næringsrig sø på 95 ha. Den modtager ca. 2/3 af sit vand fra kilder enten i søen eller op til søen. På nordsiden af Fårup Sø er der fortrinsvis højstammet bøgeskov, men ned mod søen er udbredte ellesumpe, som rummer en række jernholdige kildevæld. På sydsiden af søen er der lysåbne arealer med overdrev og dyrkede marker.

Øst for Fårup sø åbner sig en forholdsvis bred ådal med eng- og mosearealer langs Grejs Å. På nordsiden af ådalen rejser Jelling Skov sig som en skræntskov på ådalsskrænten. Skoven domineres af bøgebevoksninger med indslag af elle- og askeskov i bunden af ådalen. I dette område er der fundet områder med kildekalk. Længere mod øst bliver ådalen smallere, og der er større fald på Grejs Å. Der findes en del eng- og mosearealer ned til åen, men det dominerende landskabselement er løvskovene på ådalsskrænterne . I disse skove findes en række hurtigtstrømmende skovbække med et kraftigt fald.

Landskabsfredningen ved Lerbæk omfatter 226 ha. Formålet med fredningen er at bevare skovene og hindre at arealerne bebygges.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Området omfatter både et habitatområde (958 ha.) og et fuglebeskyttelsesområde (1000 ha.). Størstedelen af området udgøres af indlandsklitter. Dog strækker der sig en tunge af ferskvandsgrus ind over Randbøl Hede fra sydøst. De mest markante klitdannelser i området er Staldbakkerne mod nordøst og Morbanke mod vest. Området "Klitterne" i Frederikshåb plantage rummer en række temporære søer. Disse søer går under navnet "Syvårs-søerne" og er en værdifuld og karakteristisk repræsentant for naturtypen tidvis våd eng i mosaik med søbred med småurter. Udpegningsgrundlagets fugle omfatter ynglefuglene trane, tinksmed, hedelærke og rødrygget tornskade.

Randbøl Hede er fredet med det formål at bevare heden som en stor hede af national betydning. Fredningen indeholder et forbud mod ændring af heden, men Fredningsnævnet har i 1984 meddelt dispensation til, at der kan foretages den nødvendige pleje på heden.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Området består af de store klit- og hedeområder nord for Henne i Varde Kommune. Størstedelen, ca. 86 %, af området er statsejet (595 ha). Naturtyperne klithede og grå/grøn klit er de mest udbredte i området, og langs med stranden findes hvid klit og forklit. Spredt i området findes mere artsrige klit- og tørvelavninger. Syd for Blåbjerg er der et stort naturligt egekrat, som udgør en væsentlig del af landets samlede areal med habitatnaturtypen skovklit.

De store fredede klitheder, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter, er sammen med Blåbjerg Egekrat centrale elementer i området. I Blåbjerg Plantage findes klitten "Blåbjerg" på 64 m. o. h., der er det højeste punkt i området.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Området er stort og rummer meget varierede landskabs- og naturforhold. Det består både af habitat- og fuglebeskyttelsesområde. Størstedelen, ca. 65 %, er ejet af Staten. Det domineres af naturtyper som klitter, klithede, klitlavninger og klitsøer. I området findes et klitbælte, der strækker sig over et areal på 10 km i længden og 6-10 km i bredden. Bagved de yderste kystklitter findes de større klitheder, herunder Kallesmærsk Hede, Sølager Hede, Børsmose Hede og Filsø Hede. Store arealer, der oprindeligt var klitheder og hvid klit, er i dag tilplantet med plantager, der er domineret af bjergfyr. Kun enkelte mindre partier er i dag bevokset med krat og skov med de naturlige løvtræsarter stilkeg, vintereg, dunbirk, vortebirk og bævreasp.

Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn udgør hovedparten af den sydlige del af beskyttelsesområdet, og her findes en del tidligere landbrugsområder, næringsfattige søer og vådområder. Længst mod nord i beskyttelsesområdet ligger Filsø, der efter genopretningen i 2012 er over 900 ha stor. Søen er lavvandet og omgivet af kær-, hede- og klitområder.

I beskyttelsesområdet er der en række store fredninger, hvis primære formål har været at bevare de helt særlige naturforhold og landskaber i området.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Området omkring St. Råbjerg er beliggende i Billund Kommune, på nordkanten af Hejnsvig Bakkeø. Den nordlige tredjedel ligger på hedesletten, mens den sydlige del ligger på bakkeøterræn. Fra punktet St. Råbjerg på 69m.o.h er der en storslået udsigt over landskabet, og man ser tydeligt overgangen fra bakkeøen til hedesletten mod nord. Hederne ved St. Råbjerg og Grene Sande udgør arealmæssigt langt størstedelen af naturarealerne i beskyttelsesområdet. Hederne domineres af dværgbuske og der findes en mosaik af forskellige hedetyper, med hedelyng, revling og visse, og mere fugtige hedeområder med klokkelyng.

Størstedelen af Gyttegård Plantage er privat anlagt omkring år 1900, men blev i 1972 erhvervet af Staten og drives i dag af Naturstyrelsen i Trekantsområdet.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Vejen Mose og Gammelby Mose udgør et sammenhængende mosekompleks, der er rester af tidligere højmoser. Beskyttelsesområdet ligger i Vejen Kommune og består både af et habitat- og et fuglebeskyttelsesområde. Området dækker et areal på ca. 461 ha, hvor de centrale elementer er de store, birketilgroede, nedbrudte højmosestrøg, der helt overvejende er præget af tidligere tørvegravning og efterfølgende ophør af driften. Disse områder er omgivet af mere lysåbne engarealer. Trane er den eneste ynglefugl på udpegningsgrundlaget.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave  2. feb. 2016

Om området

Habitatområdet omfatter en ret smal ådal omkring vandløbet Nørrebækken, der er skåret ned i Holsted Bakkeø. Ådalen er omgivet af store plantageområder, der er plantet på tidligere hedearealer. Nørrebæk er et mindre vandløb, der har sit udspring umiddelbart øst for habitatområdet. Vandløbet, der afvander til den øvre del af Terpling Å, en del af Sneum Å systemet, har stor fysisk variation og en god vandkvalitet.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Områdets centrale elementer er de store fredede hede- og skovområder ved Nørholm Gods samt Karlsgårde Sø med omgivende naturarealer. Derudover omfatter området Varde Å opstrøms Varde og mindre strækninger af Ansager Å og Grindsted Å med tilstødende eng- og mosearealer.

Store dele af Nørholm Skov blev for knap 20 år siden fredet som urørt skov. Skoven ligger i et stærkt kuperet terræn på sydskrænten af Varde bakkeø og skoven er gennemskåret af flere bække og kildevæld. Skovnaturtyperne i området er blandt andet bøgeskov på muldbund og 200 år gammel stilk-egeskov samt den prioriterede våde naturtype elle- og askeskov.

Den fredede Nørholm Hede er en stor, sammenhængende hede af national betydning. Heden ligger som en mosaik af tørre og våde arealer. I et strøg over heden findes spredte partier med indlands-klitter. Der er væsentlige forskningsmæssige interesser knyttet til fortsættelse af fri succession på den fredede hede, hvor vegetationsudviklingen har været fulgt gennem ca. 90 år.

Om området

Område 89 Vadehavet er opdelt i 10 delplaner, der findes herunder. Dokumenter knyttet til de enkelte planer findes umiddelbart under områdebeskrivelserne. Basisanalysen og basisanalysetillæg for habitatområde 78 dækker samtlige fuglebeskyttelsesområder i Vadehavet.

89 Vadehavet, delplan for F49 Engarealer ved Ho Bugt 

EF-fuglebeskyttelsesområde nr. F49 enge ved Ho Bugt udgør arealmæssigt 2.711 ha, og hele området er indeholdt i afgrænsningen for H78. Forsvarsministeriet ejer en mindre del af beskyttelsesområdet i Skødstrup og Mosevrå Enge mod nordøst. 
Fuglebeskyttelsesområdet omfatter store strandengsstrækninger langs vest og nordsiden af Ho Bugt samt de brakke og ferske enge langs Varde Å ind til Varde by. Hovedparten af området er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave  18. feb. 2016 

89 Vadehavet, delplan for F51 Ribe Holme

Fuglebeskyttelsesområdet, der strækker sig fra Tjæreborg i nord til Høgsbro i syd, består primært af vidtstrakte, inddigede marskenge, der er gennemskåret af flere store vandløb. Mod vest er områderne afgrænset af havdiger med sluser, der bevirker, at områderne er ferske. Delområdet omfatter også et stort og vigtigt eng- og moseområde omkring Ribe Å øst for Ribe.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

89 Vadehavet, delplan for F52 Mandø 
Delområdet består af Mandø, en inddiget vadehavsø med store græsarealer, opdyrkede enge og et mindre klitlandskab mod sydvest. Uden for havdigerne findes et forland med strandenge, der er omgivet af Vadehavets tidevandflader. De inddigede marskenge bliver for størstepartens vedkommende fortsat benyttet som afgræsningsarealer for kreaturer og til høslæt, og størstedelen af strandengene er ekstensivt afgræssede med får. Øens samlede areal er på 854 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave  29. jan. 2016

89 Vadehavet, delplan for F53 Fanø  
Fanø er en næsten 20 km lang vadehavsø, og i fuglebeskyttelsesområdet på øen findes klitter, klitlavninger, klitheder, kærområder og vidtstrakte strandenge. Langs østkysten findes desuden tagrørssumpe, og inde på øen flere nåletræsbevoksninger. Delområdet har en samlet størrelse på 4.439 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

89 Vadehavet, delplan for F55 Skallingen og Langli 
Øen Langli og halvøen Skallingen i den nordvestligste del af Vadehavsområdet udgør 2.367 ha, hvoraf langt størstedelen er offentligt ejet. Området består af forholdsvis unge klit- og strandengsdannelser. De dynamiske landskaber er stort set alle naturligt dannede, og et særligt træk er, at de også i dag er stort set prægede af naturlige processer. Både på Langli og Skallingen findes betydelige flyvesandsdannelser – sandstrande og klitter – som på Skallingen danner grænsen mod det åbne Vesterhav. Den såkaldte indermarsk på Skallingens østside udgør de største sammenhængende, naturlige strandenge i det danske Vadehav.

Bortset fra enkelte ældre sommerhuse på en begrænset del af Skallingen, er området uden tekniske anlæg. Kreaturer og får afgræsser hver sommer størstedelen af Skallingen.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

89 Vadehavet, delplan for F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen 
Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen udgør arealmæssigt 6.498 ha. De vestlige dele, Margrethekog, indgår i habitatområde H78 Vadehavet. Centralt i fuglebeskyttelsesområdet krydser desuden H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen. Beskyttelsesområdet består langt overvejende af privatejede arealer, men staten (Fødevareministeriet og Miljøministeriet) ejer dog også betydelige dele mod vest. 
Delområdet består af et meget stort marskområde gennemskåret af Vidåen og et utal af mindre vandløb, kanaler og grøfter. I den østlige del (i Magisterkog) danner Vidåen et langstrakt søområde (Rudbøl Sø) omgivet af rørsump. Længst mod vest findes en kunstigt anlagt saltvandssø, hvor vand fra Vadehavet pumpes ind i et ca. 250 ha stort, lavvandet vadeområde bag Det Fremskudte Dige. 
Der findes i området en række inddigede kogsområder – Ubjerg Kog, dele af Møgeltønder Kog, Magisterkog, Højer Kog, Rudbøl Kog, Gammel Frederikskog, Ny Frederikskog og Margrethe Kog. 
Ny Frederikskog, Gl. Frederikskog, Rudbøl Kog og Magisterkog, i alt 2.570 ha, har været fredet siden 1988. Desuden er Margrethekog med Saltvandssøen fredet (1.245 ha).

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

89 Vadehavet, delplan for F65 Rømø 
Fuglebeskyttelsesområde F65 Rømø udgør 6.964 ha, hvoraf mere end halvdelen er offentligt ejet militært øvelsesterræn eller strande. 
Fuglebeskyttelsesområdets vigtigste elementer er store strandengsområder, klitheder og klitsumpe. Desuden indgår vidtstrakte strande, klitter, småsøer, nåletræsplantager, græsmarker og dyrkede jorde.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

89 Vadehavet, delplan for F67 Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge 

Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge udgør tilsammen 4.287 ha, og hele området er beliggende uden for – men op til - habitatområde H78 Vadehavet med Ribe Å. Området gennemskæres i den sydlige del af H86 Brede Å. Beskyttelsesområdet består langt overvejende af privatejede arealer. Fuglebeskyttelsesområdet, der strækker sig fra Rejsby Å i nord til Vesterende Ballum i syd, består af vidtstrakte, inddigede marskenge, der er gennemskåret af et par større vandløb. Mod vest er området afgrænset af havdiger med sluser, der bevirker, at områderne er ferske.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

89 Vadehavet, delplan for H78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, H86 Brede Å, H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen og F57 Vadehavet. 
Vadehavet er et næringsrigt og lavvandet vådområde på overgangen mellem hav og land. Med dets tidevand, enorme biologiske produktion og særlige naturtyper er det et af de vigtigste vådområder for vandfugle, der benytter den østatlantiske trækrute. Det er således et værdifuldt fouragerings-område for flere millioner vandfugle, der opholder sig her under trækket eller benytter området som yngle-, fældnings- og overvintringslokalitet. Samtidig er dette kystområde levested for mere end 500 arter af planter og dyr, hvoraf flere ikke forekommer andre steder i verden, og Vadehavet har også en særlig betydning som opvækstområde for en del af Nordsøens fisk.

Naturbeskyttelsesområderne i vadehavsområdet omfatter de nedre dele af å-systemerne med udløb i Vadehavet, marsk- og strandengsområder langs fastlandskysten, klit-, strand- og marsklandskaber på øerne Rømø, Mandø, Fanø og Langli, samt tilstødende havområder.

I området findes en del fredninger, men den overordnede beskyttelse varetages gennem bestemmelserne for Natur- og Vildtreservat Vadehavet.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave  29. jan. 2016

89 Vadehavet, delplan for H239 Alslev Ådal 
Habitatområde H239 Alslev Ådal ligger på Esbjerg Bakkeø. Det er en mindre smeltevandsdal, der støder op til Varde Å. Habitatområdet dækker et areal på ca. 457 ha, hvor de centrale elementer er selve ådalen og de tilstødende eng- og moseområder. Derudover indgår det Varde Sønderhede i habitatområdet. Varde Sønderhede er militært øvelsesterræn og ejet af Forsvaret. Alslev Å og Ådal er en vigtig spredningskorridor med forbindelser til Varde Å, Marbækområdet og Vadehavet. Ved sammenløbet, ca. 8 km fra Ho Bugt og Vadehavet, er Varde Å og Alslev Å tidevandspåvirket. Ca. 113 ha af ådalen blev fredet i 1977.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Området ligger i en smeltevandsdal mellem Esbjerg Bakkeø og Holsted Bakkeø. Habitatområdet dækker et areal på ca.514 ha, hvor de centrale elementer er selve vandløbene med tilstødende eng- og moseområder. Sneum Å og Holsted Å er hovedårer i et vidt forgrenet vandsystem med forbindelse til Vadehavet. Sneum Å er reguleret og kanaliseret over store strækninger, men er på de nedre dele af hovedvandløbet genslynget i forbindelse med snæbelprojektet. Holsted Å er reguleret over store strækninger, men har en varierende bredde med dybe sving og lave grusstryg. Holsted å er således markant anderledes end Sneum Å, hvilket kan skyldes at vandløbet afvander Holsted Bakkeø og løber fra øst til vest gennem moræneaflejringer. Kun den vestligste del af vandløbet domineres af blød vandrende sandbund ligesom Sneum Å.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Habitatområdet dækker et areal på 805 ha, hvor de centrale elementer er selve vandløbet og de tilstødende eng- og moseområder. Kongeå udspringer ved Farris i det gamle Sønderjyllands Amt og løber ud i Vadehavet. Som hovedvandløb i et vidt forgrenet vandsystem er Kongeå en særdeles vigtig hovedkorridor. I 1978 blev gennemført en landskabsfredning af 820 ha omkring det uregulerede vandløb i Kongeådalen. Især på nordsiden af åen er driften i dag ret intensiv, og de fleste engarealer er præget af omlægninger og gødskning.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Området er en del af Haderslev Dal, som løber ca. 25 km øst-vest fra Lillebælt til Vojens. Områdets østlige afgrænsning er Haderslev Dam. Skovområder dominerer med indslag af vandflader, enge, overdrev og dyrkede arealer. Skoven er oprindelig løvskov, som stadig dominerer, men der findes også områder med nåleskov. Skovene drives med plukhugst og græsning eller forbliver urørt. Der findes mindre arealer med surt overdrev og rigkær. Geologisk er området den indre del af en stor tunneldal med meget markante sidedale.

De dominerende vandflader er Stevning Dam, Hindemade og Pamhule Sø. Hindemade blev afvandet og opdyrket i 1935, men i 1994 genoprettet som lavvandet sø og eng. Pamhule Sø er beliggende i et dødishul omgivet af bakket terræn ca. 1,5 km syd for Haderslev Dam.

Naturstyrelsen har udpeget Pamhule Skovene som et af landets 14 særlige områder for naturskov. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Området ligger mellem Skærbæk og Toftlund. Størstedelen af området er statsejet. Skov dominerer med lige dele nåleskov og løvskov - primært bøg på mor og egekrat. Jordbunden er sur og næringsfattig. Substratet veksler mellem smeltevands-sand, flyvesand, samt ferskvandstørv og gytje.

Flere storme, bl.a. i 1999, gør at skoven i dag fremstår som en mere varieret skov med mange forskellige træarter. Desuden er flere områder berørt af stormfald henlagt til urørt skov med natur foryngelse. Resterne af fortidens skove ca. 115 ha gamle bøge- og egeskov i Lindet Skov ligger i dag stadig urørte. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Området ligger nordvest for Gråsten i et morænelandskab, der især vest for Gråsten By er kraftigt kuperet. I dalene/slugterne løber vandløb, som flere steder et stemmet op til kunstige søer. Området består af flere skove: Rinkenæs Skov, Dyrehaven, Tralskov og Roden Skov - også kaldet Gråstenskovene. Størstedelen af området er statsejet.

Skovene er meget varierede og består overvejende af gammel løvskov. Flere steder er der større sletter med overdrevspræg, og eng- eller rigkærspræg, og adskillige damme og søer eksisterer også i området. Området omkring Hjertehøj er underlagt fredninger, som har til formål at bevare det naturskønne område, gamle ege samt en trægruppe på højen. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Områdets centrale elementer er Sønderjyllands største sø, Hostrup Sø, med omkringliggende moser og overdrevsarealer. Hovedtilløbet, Humlebæk i den nordøstlige del, modtager vand fra Spangtoft Mose, som indtil midt i 1980'erne blev anvendt til udledning af spildevand fra en destruktionsanstalt. Søens afløb er i den sydlige ende og udmunder i Bjerndrup Mølleå.

Hostrup Sø var tidligere kendt som Danmarks største lobelie-sø. I moseområdet vest for Hostrup Sø er tre brunvandede og lavvandede søer, der er opstået i forbindelse med tørve-gravning. De skovprægede moser mod vest har få åbne områder.

Det samlede areal er på ca. 1322 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

De statsejede skove Bolderslev Skov og Uge Skov ligger sydvest for Åbenrå. Området er en del af et oprindeligt løvskovsområde, og har særlig værdi på grund af sit urskovsagtige præg med forekomster af lind i blandskov. Skoven har været drevet meget ekstensivt, hvorfor en del af arealerne indeholder værdifulde gamle eller udgåede træer og urørte urskovsagtige partier.

Området er udpeget for kalkrige og næringsrige søer, en række forskellige skovtyper samt stor vandsalamander, desuden er området levested for bjergsalamander.

Der er gennemført en fredning af området med det formål at bevare skoven som urørt skov, hvor et naturligt dyre- og planteliv kan udvikle sig på naturens præmisser. Dette medfører blandet andet, at landbrugsarealer i skoven overlades til naturlig tilgroning, og at arealerne omkring skovene afgræsses ekstensivt. Med udgangspunkt i en fredningskendelse fra 1999 er grøfter fyldt op, rørlagte vandløb er frilagt, og indplantet nåletræ fjernet.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Frøslev Mose er et eng- og moseområde sydvest for Padborg, som hænger sammen med Jardelund Mose på den tyske side af grænsen. Hele området dækker ca.800 ha. Selve mosen er nedbrudt højmose med spredte tørvegrave og brunvandede søer. Enkelte steder er dannelsen af den karakteristiske højmosestruktur begyndt. I moseområdet findes spredte bevoksninger med bl.a. birk, og nord for mosen ligger en række egekrat.

I områdets østlige del ligger et surt overdrev, som er fåregræsset, og som var et af de sidste sønderjyske tilholdssteder for hedepletvinge (sidst registreret i 1980). Tidligere er der sket omfattende afvanding og tørvegravning i mosen, hvilket har resulteret i en tilgroning med vedplanter og blåtop. Området er også udpeget for at beskytte en række fuglearter.

Natura 2000-området har et areal på 409 ha hvoraf 319 ha er ejet af Staten (Naturstyrelsen).

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Området består af to delområder, der ligger med ca. 3 kilometers afstand. Områderne Terkelsbøl Mose og Ulvemose ligger nordvest for Tinglev by, mens Tinglev Mose ligger sydøst for byen, og tilsammen udgør Natura 2000 område nr. 98 ca. 919 ha. De centrale mosearealer er nedbrudt højmose med spredte tørvegrave, brunvandede søer og store andele af skovbevokset tørvemose. Randarealerne er lavtliggende marginaljord, som drives ekstensivt. Den sidste store afvanding af Tinglev Mose fandt sted i perioden 1966 - 67.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura2000 området er på 783 ha og ligger i Tønder Kommune mellem Løgumkloster og Tønder. I områdets østlige del ligger Draved Skov, centralt ligger Kongens Mose og i den nordlige del dominerer vedvarende græsarealer. Skoven og den nordlige og nordøstlige del af mosen og engene er statsejet og udgør knapt 70 % af hele arealet. Området er omgivet af dyrkede marker og moser.

Draved Skov er noget nær det tætteste, man kommer på en oprindelig dansk urskov, og den har derfor meget stor betydning for de plante- og dyrearter, der er knyttet til denne sjældne gamle naturtype. Skoven indeholder også en af de største urørte naturskovsbevoksninger i Danmark, mest blandingsskov domineret af eg, lind og birk. Hele skoven blev udlagt til urørt skov i år 2000, og granbevoksninger blev fjernet, og den naturlige hydrologi blev genoprettet.

Kongens Mose er en af Danmarks største højmoser, som særligt i den nordlige del har været kraftigt udnyttet til tørvegravning og opdyrkning. Området er en mosaik af nedbrudte højmosearealer, aktiv højmose, hængesæk, skovbevoksede tørvemoser og brunvandede søer. Flere fuglearter er på udpegningsgrundlaget, og heraf yngler trane, rød glente og hedehøg i området.

Mosen og omgivelserne er fredet i 1991, bl.a. med bestemmelse om, at disse arealer skal udvikles/genoprettes til mose.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave  10. feb. 2016

Om området

Natura 2000-området har et areal på155 hektar. Heraf er knap 3 ha statsejet. Dansk Ornitologisk Forening (Fugleværnsfonden) ejer ca. halvdelen af mosen. Området er en nedbrudt højmose med spredte tørvegrave, kratskov og arealer med tør hede. Området er udpeget for at beskytte nogle mosenaturtyper og fiskearten dyndsmerling.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Området, der er fuglebeskyttelsesområde nr. 63, er beliggende syd for Bylderup Bov og sydvest for Tinglev. Hovedparten af områdets arealer er landbrugsarealer i drift. I øst-vest-gående retning gennemskæres området af Gammelå (nordligt beliggende) og Sønderå (sydligt beliggende), som er en del af Vidåsystemet, der udmunder i Vadehavet. Sønderå er omfattet af habitatområde H90 (Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen). I de svagt markerede ådale langs vandløbene ligger enge, som især i den østlige del er fugtige og for en dels vedkommende opgivet indenfor de seneste årtier. Vandløbene ligger i næsten naturligt leje, da de ikke er blevet udrettet under regulerings-kampagnerne i midten af 1900-tallet. Natura 2000-området har et areal på 2.659 hektar.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Kogsbøl Mose og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted og Bredebro. Mosen blev fredet i 1977. Området er en nedbrudt højmose under tilgroning med blandt andet birk og græsser. Stedvis kan tue- og høljestrukturer stadig erkendes, ligesom en lang række karakteristiske arter for højmose fortsat er til stede.

Mosen og det omgivende terræn er fladt. Den nordlige del af mosen (Skast Mose) afvandes mod nord til kanalen Hørmols. Den centrale og sydlige del (Kogsbøl Mose) afvandes mod syd til Vestre Randkanal. En asfaltvej fører ind til den centrale del af mosen og vidner om tidligere tiders tørvegravningsvirksomhed i området. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Området ligger på nordøstkysten af Als, nord for Guderup. Alle arealer indenfor habitatområdet er statsejede (Naturstyrelsen). Habitatområdet indeholder en række habitatnaturtyper, både lysåbne strandengsarealer og forskellige skov-naturtyper. Strandengene og de ferske vådbundsområder er afsnøret fra Lillebælt af en høj rulle-stensstrandvold. Engene går over i sumpskov, som i områdets sydligste del fortsætter i løvskov på kuperet randmoræne. Elle- og aske-skov forekommer i smalle bræmmer langs vandløbene, primært i den nordvestlige del og  i den lave del af skoven. På de højereliggende områder findes bøg på muld og mor samt ege-blandskov.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Augustenborg Skov ligger ud til Augustenborg Fjord vest for Augustenborg Slot. Skoven er udpeget som habitatområde for at sikre naturtyperne bøg på muld, ege-blandskove, elle- askeskov og næringsrig sø.

Området har igennem århundreder været plejet som lystskov og benyttes i dag i stor udstrækning til rekreative aktiviteter. Skoven domineres af bøg i alderen 70-200 år, men indeholder også eg, elm, ask og ær. Terrænet er let kuperet og skråner ned mod fjorden. Højden er over 30 meter. Kulturhistorisk rummer skoven bl.a. tre høje, to skålsten og tre gamle lindealleer, som i Hertugernes tid forbandt skoven og slotsparken.

Basisanalyse - revideret udgave

Der er ikke kortlagt lysåben eller skovnatur på arealer uden fredsskovspligt. Derfor er der ikke udarbejdet plan og SMV for Mandbjerg Skov i denne periode.

Om området

Mandbjerg Skov er et særdeles værdifuldt og varieret skovområde med en lang, ubrudt historie som naturlig løvskov. Skoven er domineret af eg og bøg, men også med forholdsvis store askeområder.

Inden for skoven og i områdets sydlige del ligger tre åbne eng-/mosearealer. Området ligger på en relativt jævn moræne-flade, der skråner mod nord. Afvandingen går til Febro bæk via et grøftesystem med ret begrænset fald. Der er partier med væld flere steder, bl.a. i skovengene. Tre bæksystemer begynder i eller umiddelbart syd for skoven, alle med rent vand og med rigelig vandføring. Området er beliggende i et større landsbrugsområde med ca. 6 km til det nærmeste større skovområde.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Svanemosen er beliggende sydvest for Kolding, og har et areal på ca.175 ha, hvoraf de ca. 112 ha er statsejede. Svanemosen indeholder en af de få tilbageværende højmoser i Østjylland. Mosen fremstod som nedbrudt højmose med dominans af blåtop og birk i alle aldre og var under udvikling i retning af skovbevokset tørvemose. Den store højmoseflade var tillige delvist afvandet.Siden hen er vandstanden hævet i en del af mosen, og der er sket en omfattende rydning af især opvækst af birk. Området er udpeget for at beskytte flere forskellige lysåbne naturtyper og skovnaturtyper, søer samt stor kærguldsmed.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Området, der er privatejet, er ca.145 ha, og beliggende mellem Give og Grindsted. Området er næringsfattigt bestående af en klarvandet, sommerudtørrende sø med grundskudsplanter omgivet af sure, næringsfattige mosearealer og tør hede i en større nåletræsplantage.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000-området har et areal på1043 ha, hvoraf 37 ha er statsejet. Området er et meget kuperet og varieret tunneldalssystem omkring vandløbene Egtved Å og Vejle Å. Ådalen rummer en lang række habitatnaturtyper. I bunden af dalen findes vandløbene med tilgrænsende bræmmer af høje urter. Desuden ligger der partier med ferske enge og moser, herunder  rigkær  og skovbevoksede moser samt  elle   -   og   aske   -   sumpe   .  På de tørre partier op ad ådalsskrænterne findes overdrevs- og hedearealer samt småskove af både løvtræ og nåletræ. 

Overdrevene er et meget dominerende landskabselement, og de fleste af overdrevene er  sure   overdrev . Flere steder på skrænterne, både i skovene og på de lysåbne arealer, findes der små kilder og væld med kalkholdigt vand.

Størstedelen af området er en del af Nybjerg Mølle-fredningen, hvis formål det er at bevare de landskabelige værdier og beskytte de naturvidenskabelige interesser i navnlig geologisk, botanisk og zoologisk henseende. Fredningen tilsigter desuden at give offentligheden øget adgang til området.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000 området har et areal på ca. 2182 ha, hvoraf ca. 1915 ha består af hav. Området ligger på den nordlige del af halvøen Hindsholm og består af de kystnære dele af farvandet omkring Fyns Hoved, stenrevsområdet Lillegrund samt de to beskyttede lavvandede kystlaguner Lillestrand og Fællesstrand med de mange øer og halvøer. Her findes havskabte landskabsformer med klinter, krumodder, tanger, drej, strandvolde, strandenge og strandsøer. På grund af landhævningen findes her også bevarede kystskrænter længere inde i landet. Havområdet omkring Fyns Hoved er stærkt eksponeret og kysterosionen er betydelig, der er derfor store forekomster af sten på lavt vand langs Fyns Hoveds kyster. De mange nuværende og tidligere øer indeholder relativt store kalkoverdrev, som specielt på Mejlø og Bogø er veludviklede.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattede redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000 området har et areal på 13.161 ha hvoraf ca ¾ består af hav og ¼ består af land. Æbelø, Dræet og Ejlinge er dannet som morænebakker under sidste istid. Ved havets aflejringer dannes stadig nye øer og på læsiden af øerne dannes krumodder og strandvolde. Nordkysten af Fyn har været en fliget kyst med en vrimmel af øer og fjorde, men i slutningen af forrige århundrede blev flere af øerne forbundet med diger og de bagvedliggende områder blev afvandet og opdyrket. Nogle af de inddæmmede arealer henligger dog som strandenge, ferske enge og moser.

Havområdet udgøres af vidstrakte lavvandede sandflader, stenrev, dybe sedimentationsbassiner samt en række strandsøer og kystlaguner, hvoraf den lavvandede Nærå Strand er den største i området.   En stor del af de lavvandede flader er blotlagte ved ebbe. Området har således en stor variation af naturtyper og er bl.a. et vigtigt raste- og fourageringsområde for ande- og vadefugle samt yngleområde for flere fuglearter. 
Natura 2000 området ligger indenfor vandplanområderne Odense Fjord og Lillebælt.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000 området har et areal på ca. 4328 ha og består af det 4005 ha store havområde mellem Romsø og Hindsholm samt af 323 ha land, hvoraf øen Romsø udgør 109 ha.

Havområdet er stærkt påvirket af vind, strøm og bølgepåvirkninger, og kysterosionen er tydelig både på Hindsholm og Romsø. Der findes således store forekomster af sten på lavt vand. På dybere vand findes stadig forekomster af sten, selvom en stor del af disse tidligere er blevet fjernet ved stenfiskeri. Ud for Romsøs sydvestlige spids findes det markante stenrev ”Vestrev”

Hovedparten af øen består af moræneaflejringer fra sidste istid og dens kyster domineres af stejle klinter og stenstrande. Romsø har en stor variation af naturtyper. Den sydvestlige del af øen består af det store strandengsområde Maden, der er dannet ved marine aflejringer. 
Den centrale del af øen består af skov, som omgives af overdrev, og hele øen afgræsses af dådyr. Den østlige del af Natura 2000 området udgør et snævert stykke land langs Hindholms kyst.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000 området består af den vestlige del af Odense Fjord, afgrænset mod øst af en linje mellem Lindøværftet og spidsen af Enebærodde. Fjorden blev dannet under sidste istid som en smeltevandsslette. Den oprindelige fjord strakte sig langt mod vest, men alle de lavvandede dele mod vest er blevet inddiget, afvandet og opdyrket. Mod nord afgrænses fjorden af Enebærodde, som er Fyns eneste større hedeområde. Natura 2000 området består af 4136 ha hav og 912 ha land.

Den inderste del af Odense Fjord, Seden Strand er en lavvandet bugt med en middeldybde på mindre end 1 meter. Yderfjorden er også lavvandet, men dog med en middeldybde på 2,7 meter. En smal sejlrende vedligeholdes fra Odense havn og ud gennem fjorden. Flere småøer er opstået ved oplæg af fyld fra oprensninger af sejlrenden.

Der er to beboede øer og ca. 25 små holme i fjorden. Natura 2000 området ligger indenfor vandplanområdet Odense Fjord.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000-området ligger på Nordvestfyn ud til Lillebælt og har et areal på ca. 178 ha. Området består hovedsagelig af skov og agerjord, men indeholder desuden flere arealmæssigt små lysåbne habitatnaturtyper.

Områdets jordbund består af plastisk ler, hvilket præger kystlandskabet. Der er således stejle skrænter, kløfter og skred mod kysten.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000 området omfatter Lillebælt fra Jylland til Fyn og fra Gamborg Fjord i nord til Halk Nor i syd. Ca 280 km ²  består af hav og 70 km ²  er land. Lillebælt er et særpræget havområde med lave og dybe områder, som mod nord indsnævres til en flodlignende rende med op til 80 meters dybde. Stærk strøm udsætter kysterne for erosion og materialet aflejres andre steder som krumodder og strandvolde.

Der er 3 større beboede øer og 7 holme. Karakteristisk for området er de mange store og små kystlaguner, der er værdifulde levesteder for bundfauna- og flora, samt betydningsfulde overvintrings- og yngleområder for fugle. 
Langs kysten og på øerne er der værdifulde strandenge og overdrev, der er levesteder for sjældne fugle- og plantearter.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Naturstyrelsen – Odense fremlægger Natura 2000-plan for Urup Dam, Brabæk Mose, Birkende Mose og Illemose (Natura 2000-område nr. 113). Området dækker et areal på ca. 102 ha, som udgøres af 2 parallelle dalsystemer nord for Langeskov. Af udpegningsgrundlaget kan fremhæves de meget artsrige rigkær, som er voksested for mygblomst og flere andre arter af orkideer. Området rummer desuden forekomster af avneknippemose og store arealer med elle- og askesump.

Natura 2000 planen fastlægger mål for de udpegede naturtyper og arter i området, og stiller krav til den indsats, der skal til for at imødegå trusler mod naturtyperne og arterne.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000 området har et areal på 303 ha. Det omfatter hovedparten af Fyns største vandløb, Odense Å, fra Arreskov Sø til Åsum, store dele af de betydende tilløb Lindved Å, Hågerup Å og Sallinge Å, samt nedre dele af visse mindre tilløb. Natura 2000 området er hovedsagelig snævert afgrænset til vandløbene. Kun omkring Odense Å er nogle af de vandløbsnære arealer medtaget.

Både vandløbene og de omkringliggende naturarealer rummer et forholdsvis rigt og alsidigt plante- og dyreliv, herunder med forekomst af sjældne og temmelig sårbare arter.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000 området "Østerø Sø" er beliggende yderst på Knudshovedhalvøen i Storebælt. Det 57 ha store område består af marint forland, som er dannet efter sidste istid. Med tiden er der ved havets sedimentaflejringer dannet et vinkelforland, som har afsnøret kystlagunen Østerø Sø. Kystlagunen er omgivet af strandenge, vandhuller, strandvolde og skov. Kystlagunen har et rigt fugleliv, og strandengene har en artsrig vegetation.

Natura 2000 området ligger inden for vandplanområdet Storebælt.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000-området består af de to tidligere Natura-2000 områder nr. 165, Sprogø og Halsskov Rev og nr. 116, Vresen samt et nyt udpeget område langs Storebæltsbroen, der alene er udpeget af hensyn til beskyttelse af marsvin. Planlægning for det ny/udvidede område vil først ske i 2. planperiode. Naturplanen for 1. planperiode omfatter således kun de tidligere Natura 2000-områder Sprogø og Halsskov Rev samt Vresen. Disse områder har et samlet areal på 8.692 ha hvoraf størstedelen udgør hav(8.572 ha).

I havet findes der især på lavt vand store forekomster af sten og muslingebanker. Forholdene i vandmasserne er meget dynamiske, som følge af mødet mellem salt vand fra Kattegat og ferskere vand fra Østersøen. 
Sprogø, Vresen og de mange tilstødende stenrev udgør en fortsættelse af det nord-sydgående bakkestrøg, der løber gennem Langeland og videre i en bue fra Lohals til Korsør. Sprogø er en moræneknold, der efter anlæggelsen af Storebæltsbroen er ændret meget. Vresen var oprindelig en bakkeø, men er ved erosion og aflejringer omdannet til en lav ø bestående af strandvolde og sand. Lejsø-området er opstået ved materialevandring, der har dannet en lagune og strandeng, som er omkranset strandvolde. I havområdet er der udpeget naturtypen rev, mens landområderne ikke er en del af udpegningsgrundlaget.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - Revideret udgave

Om området

Kajbjerg Skov ligger på Østfyn ud til Storebæltskysten. Området har et areal på ca. 294 ha og består hovedsagelig af skov domineret af løvtræbevoksninger, som stedvis har en artsrig bundflora.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000 området har et areal på ca. 36 ha. Området består af 2 adskilte, kystnære arealer. Det nordlige område ved Tårup Strand består af en campingplads med 5 vandhuller. Den sydlige del af området ved Klintholm er et tidligere indvindingsområde for kalk – Klintholm Kalkgrave. Som det eneste sted på Fyn kommer Danien-kalken helt op i jordoverfladen. Kalkgravningen har efterladt en række rentvandede og kalkrige søer med undervandsvegetation, herunder kransnålalger. Her findes søtyperne næringsrig sø og kransnålalge-sø. 

Herudover har Fyns Amt gennem årene etableret en del mindre vandhuller, således at området ved Klintholm rummer i alt godt 20 søer og vandhuller. Tilbageblevne kalkdepoter og det beskedne tilbageblevne areal med det oprindelige terræn har udviklet sig til kalkoverdrev med en artsrig vegetation. Området afgrænses mod vest af et stort affaldsdepot, som modtager affald fra 7 kommuner og Kommunekemi.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000 området ligger umiddelbart nordøst for Nr. Broby på Midtfyn og har et areal på ca. 27,5 ha, som hovedsagelig består af mose. Storelung er en aktiv / nedbrudt højmose, som ligger omgivet af landbrugsland. Den er præget af tidligere tørvegravninger, og der ses rester af de gamle tørvegrave og dræningskanaler. Bl.a. forløber der en N-S gående kanal igennem mosen, og mosen omgives desuden af en ringkanal. Storelung har centralt en stor åben moseflade, og tørvelaget har stedvis en tykkelse på op til 3,5 m. Vegetationen er i store dele af lokaliteten identisk med en typisk aktiv højmosevegetation med dominans af tørvemosser (sphagnum). Andre dele af mosen domineres af blåtop eller er vokset til med dun-birk eller pil. Samtidig er planter fra andre mosetyper ved at brede sig ind i området.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000 området har et areal på ca. 2.575 ha. Området udgør en del af det centralfynske dødislandskab med mange små afløbsløse lavninger.

Området domineres af godset Brahetrolleborg med dets udstrakte løv- og nåleskove, samt især de 2 store søer Brændegård Sø og Nørresø.

Natura 2000 området ligger indenfor vandplanområderne Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000 området har et areal på 657 ha. Området ligger lige nord for Svanninge Bakker på Sydfyn og domineres af fyns største sø Arreskov Sø. Søen er dannet under sidste istid som et dødis-område. Der er flere små søer og vandløb i området, hvortil der er knyttet væsentlige biologiske interesser.

Specielt mod nord og vest omgives Arreskov Sø af udbredte enge, rigkær, elle- og askeskove samt skovbevoksede tørvemoser. Nærmest søen er disse enge og moser opstået på gammel søbund, idet vandstanden i Arreskov Sø er sænket ca. 75 cm i 1924-25.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000-området har et areal på ca. 16 ha. Området består af 3 separate arealer i et skovrigt område af "De fynske Alper" tæt på Fåborg. Området er et randmorænelandskab som er præget af en næringsfattig jordbund.

Den brunvandede Sortesø er en lille, forholdsvis dyb sø med et areal på 1,2 ha. Store Øresø er en lavvandet sø med et areal på 6,4 ha, mens Iglesø er en lille mose udviklet ud fra en sø. Området udgør et vigtigt naturområde med naturtyper og plantearter som er relativt sjældne på Fyn.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000 området har et areal på ca. 114 ha. Bøjden Nor er beliggende på en halvø, Horneland, i det sydvestlige Fyn. Noret adskilles fra Lillebælt af lave strandvolde og afgrænses mod land af enge såvel som kratklædte klinter. Noret er et 36 ha stort lavvandet vandområde delt i en nordlig og en sydlig del af en vejdæmning til Bøjden Færgehavn. Vandområdet er overvejende mindre end 1 meter dybt og har en saltholdighed på 8 - 16 promille.  Noret har tidligere været en lavvandet bugt, men marine aflejringer i form af strandvolde har efterhånden helt afskåret forbindelsen mellem noret og havet. Kun i forbindelse med kraftigt højvande og blæst skyller havvandet ind over strandvoldene. Bag strandvoldene aflejres fint materiale, hvorpå der er udviklet en forholdsvis artsrig strandengsvegetation.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000 området har et areal på ca. 2045 ha, hvoraf ca. 1696 ha består af hav og 349 ha er land.

På land domineres Natura 2000 området af den ca. 3 km ²  store Maden, som er et tidligere havområde, der nu er inddæmmet og afvandes via kanaler og pumpe. Den vestlige del af Maden består af et stort strandvoldssystem med strandenge og næringsfattige søer i lavningerne. Maden indeholder desuden både dyrkede marker, rigkær, kalkoverdrev og ferske enge. Den nordlige del af Natura 2000 området består af stejle kystskrænter og en markant ås – Halen, hvor der er stor forekomst af overdrev. 

Havområdet er mindre end 20 m dybt og strækker sig i hele Helnæs længde fra Halen i nord til det sydligste punkt på Helnæs. En lavvandet bugt følger kyststrækningen fra Halen til Lindehoved. Et stenrev strækker sig fra ca. 2 til 6 m vanddybde i bugten, mens det går helt ind til kysten ved Lindehoved og syd herfor. Sedimentet er sandet skiftende til mere siltet på dybere vand.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Området har et areal på ca. 124 ha, som overvejende består af agerjord, strandeng og strandsøer. Den nordvestlige del af området består af en mosaik af strandenge og strandsøer dannet ved, at havet i tidens løb har aflejret sand, sten og grus i et system af strandvolde, som efterhånden har afsnøret dele af havet. De to største strandsøer er Hovedsø og Skanodde Sø. Bag strandvoldene aflejres fint materiale, og her ses udbredte strandenge.

Den sydøstlige del af området er landbrugsland med flere mindre vandhuller.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000 området består af de centrale dele af øhavet fra Thurø i nord til Sydlangeland, Ærø og Marstal Bugt i syd. I alt ca. 450 km ² . Havområdet i selve øhavet er meget lavvandet med enkelte dybe render og bassiner, Marstal Bugt er en del af den åbne Østersø.

Der er indenfor området 5 beboede småøer (uden fast forbindelse) og ca. 30 større og mindre holme. I kystområderne på Thurø, Langeland og Ærø er der større strandengsarealer og mange lagunesøer (nor), hvoraf dog en større del er inddæmmet og afvandet.

Der er foretaget naturgenopretning af Nørreballe Nor i sammenhæng med Tryggelev Nor samt af områder på sydspidsen af Langeland.

Natura 2000 området ligger indenfor vandplanområderne Det Sydfynske Øhav, Lillebælt og Storebælt.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000-området har et areal på 125 ha. Svanninge Bakker udgør en del af De fynske Alper. Landskabet blev dannet i form af bl.a. en randmoræne i slutningen af den sidste istid. Efterfølgende har smeltevand og nedbør skåret dybe kløfter i bakkerne. Svanninge Bakker rummer sammen med øvrige dele af De fynske Alper og Egebjerg Bakker nogle af de væsentlige tilbageværende arealer med indlandsoverdrev i den fynske region. Frem til slutningen af 1800-tallet henlå området som hede, overdrev og ekstensivt dyrkede marker. Tilplantning har efterfølgende ændret store arealer til nåleskovsplantager, men centralt findes stadig et større kompleks af lysåbne naturarealer.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000 området har et areal på ca. 41 ha og udgør en del af Egebjerg Bakker, der er dannet som en randmoræne af Nordøstisen under den sidste istid. Den centrale del af Natura 2000 området består af Svinehaverne, der er et ca. 7 ha stort overdrev. Svinehaverne er et af de største og det bedst udviklede overdrev på Fyn. Der er tale om et biologisk og kulturhistorisk meget interessant område, som har været udnyttet til græsning igennem århundreder. På udskiftningskortet fra 1798 er området vist med lyngsignatur, og det har før udskiftningen antagelig udgjort en del af et større fælles græsningsareal for den nærliggende landsby Rødme. Hovedparten af det øvrige areal består af permanent afgræsset agerjord, der er under udvikling mod overdrev.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura 2000 området har et areal på ca. 163 ha. Området består af den sydøstlige del af Thurø samt det nærmeste havområde med den undersøiske del af Thurø Rev. Området er dan-net som et vinkelforland, hvor havet har aflejret materiale langs både syd- og østkysten. Igennem flere hundrede år har havet aflejret strandvolde udenpå hinanden, og i læ af strandvoldene er der dannet en veludviklet strandeng med tidevandsrender og flere strandsøer. Myretuer og store sten i jordoverfladen vidner om et meget gammelt græsningsareal.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Hesselø ligger i Kattegat ca. 30 km nord for Hundested og udgøres af en 20 m høj moræneknold med en især mod vest bred bræmme af forland ud mod havet. Dette forland udgøres mest af gamle, naturligt dannede volde af sten. Småholme og stenrev strækker sig især mod nordvest og sydøst. Det nordvestlige rev stikker mest op af havet og er det mest markante. Øen er relativt nedbørsfattig og solrig og rummer varmekrævende plantearter foruden et interessant fugleliv. Området er kendt for den store bestand af sæler.

Det samlede areal er på ca. 4.200 ha, hvoraf selve Hesselø udgør ca. 70 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området Gilbjerg Hoved ligger ud til Kattegatkysten 2 km vest for Gilleleje. Selve Gilbjerg Hoved er en 30 m høj, stejl, svagt eroderet moræneklint mod kysten. Den øvrige skrænt langs kysten er forholdsvis åben med spredte buske, og den indeholder en artsrig overdrevsvegetation med flere sjældne og halvsjældne plantearter.

Skrænten er nordvendt og derfor stedvist fugtig og mosrig. Neden for skrænten findes mod vest små arealer af klitnatur. Plateauet ovenfor skrænten og videre ind i landet er noget tilgroet med kratskov mod øst, men næsten åbent mod vest ud for Gilleleje Feriecenter. Her findes bl.a. større arealer med overdrevsvegetation. Desuden ligger der en del mindre vandhuller spredt i området, hvoraf flere er kendt som ynglesteder for stor vandsalamander.

Det samlede areal er på ca. 40 ha med en kystlinje på ca. 700 m. Hele området er statsejet, og ca. 25 ha nærmest kysten er fredet.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området ligger i morænelandskabet vest for Helsingør, hvor det strækker sig sydpå fra kysten og bebyggelsen. Jordbunden er stedvis sandet og næringsfattig, og terrænet danner flere steder højderygge hvorimellem der ligger langstrakte søer og moser.

Naturmæssigt er området rigt og varieret. Det domineres af en varieret skov med gamle træer og bevoksninger en del steder. Det rummer også ganske mange søer, hvoraf nogle tidligere blev reguleret til vandforsyning af industri i Hellebæk, foruden åbne arealer med både næringsrige og meget næringsfattige moser. I området indgår desuden et stort åbent, tidligere dyrket, men nu overdrevslignende område i Hellebæk Kohave. Kohaven græsses af kreaturer og omfatter tillige dele af skoven.

Natura 2000-området indgår i forslag til en fremtidig nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Områdets samlede areal er på ca. 891 ha. Det meste af området er statsejet.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området omfatter Gurre Sø og omgivende skove og moser. Området er udpeget for at beskytte bl.a. søtyperne lobeliesø og kransnålalgesø, mosetyperne rigkær og hængesæk samt en række skovnaturtyper. Skovnaturtyperne i området er bøgeskove på muldbund, egeblandskov samt de to våde skovnaturtyper: elle- og askeskov samt skovbevoksede tørvemoser.

Gurre Sø, der har et areal på ca. 206 ha, er omgivet af en bredzone med rørskov, der er kraftigst ved søens vestside omkring udløbet af Gurre Å. Søen er lavvandet, men har meget varierende dybdeforhold som følge af de talrige stenhobe og stenrev på søbunden, som er dannet i forbindelse med isens afsmeltning under sidste istid.

Gurre Søs nærmeste omgivelser udgøres mod nord og vest af skovområdet Horserød Hegn, og langs den sydlige del Gurre Vang. Sydvest for søen ligger desuden den ret store tørvemose Sømosen, der i dag mest har skovbevoksning, men også rummer enkelte lysåbne hængesække. 

Områdets samlede areal er på ca. 448 ha, hvoraf selve Gurre Sø udgør ca. 206 ha. Det meste af området er statsejet. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området Rusland udgøres af et fredet naturområde beliggende i et varieret landskab med lyng- og kratbevoksede bakker og skov. I områdets østlige del er der en bred ådal med den lille Pandehave Å, og på skrænterne ned mod ådalen vokser gammel skov med bøg og eg.

For 7000 år siden strakte en fjordarm fra Øresund sig ind gennem ådalen, der i dag indeholder en del fugtige og sumpede arealer med både træbevoksninger og åben natur. Jordbunden i området består mest af smeltevandssand og andre ferskvandsaflejringer. På østsiden af Pandehave Å ligger hede- og overdrevsområderne især på en ås ned gennem området. Desuden består jordbunden nogle steder af flyvesand, idet området i 1600 - 1700-tallet var påvirket af sandflugt.

Den nordvestlige del af området indgår i Rudoph Tegners Museumspark. Desuden indgår Natura 2000-området i forslag til en fremtidig nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Områdets samlede areal er på ca. 248 ha. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området ligger i morænelandskabet nord for Hillerød. Det er naturmæssigt meget rigt og varieret, og det indeholder et stort, sammenhængende naturareal med landets fjerdestørste skov og næststørste sø.

Gribskovs højderygge og stedvis magre jordbund er grundlag for en meget varieret skov af både nåle- og løvskov. Skovområdet indeholder også en del mindre søer foruden mange små og større åbne arealer med især moser. I Natura 2000-områdets kanter indgår åbent landskab med åer og ofte mere næringsrige moser og søer. I Esrum Sø findes et rigt fugleliv i bl.a. Møllekrogen mod syd. Både den og Gribskov har meget stor rekreativ betydning.

Natura 2000-området udgør en central del af den foreslåede nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Områdets samlede areal er på ca. 7.400 ha, hvoraf det meste er statsejet. Selve Esrum Sø udgør ca. 1.730 ha 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området omfatter Danmarks største sø, Arresø, de to store moseområder Ellemose og Lille Lyngby Mose, samt skovene Arresødal Skov, Auderød Skov og Sonnerup Skov, som alle grænser op til Arresø.

I stenalderen var Arresø-området en lavvandet fjord, der stod i forbindelse med Kattegat. Ved strandvoldsdannelser og landhævning afspærredes fjorden efterhånden fra havet og blev til en ferskvandssø med afløb via Arrenakke Å til Roskilde Fjord.

Lille Lyngby Mose består overvejende af rigkær, afgræssede enge og enkelte tørvegrave. Langs søbredden er der rør- og pilesumpe, men hvor bredden afgræsses er den næsten ubevokset.

Lige nord for Arresø ligger Ellemose, som tidligere blev benyttet til græsning, træhugst og tørveskær, men som nu er præget af birke- og ellekrat samt gamle tørvegrave.

Natura 2000-området udgør en central del af den foreslåede nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Området udgør 4.749 ha, hvoraf størstedelen er statsejet. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området omfatter Tisvilde Hegn, Tibirke Bakker, Asserbo Plantage, Liseleje Plantage samt Melby Overdrev. Området ligger direkte ud til Kattegat med en kyststrækning på 8 km mellem Liseleje og Tisvildeleje.

Store dele af området er dækket af flyvesand og tilplantet med plantager til dæmpning af sandfygningen. Skovfyr er det mest dominerende træ i plantagerne. Hvor bunden er fugtig og sandlaget tyndt, har birk, eg og bøg dog kunnet trives.

To store, fredede lysåbne naturlokaliteter i området er Tibirke Bakker mod øst samt vestpå det ca. 130 ha store klitområde Melby Overdrev, som gennem en lang årrække blev benyttet af forsvaret til skydeøvelser. Langs kysten, der har stor rekreativ betydning, findes en bræmme af åbne klitter. Meget af området har en tør jordbund, men spredt i skovområdet findes dog også småsøer/vandhuller, moser og kildevæld. De fleste af småsøerne er gravede.

Natura 2000-området indgår i forslag til en fremtidig nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Områdets samlede areal er på ca. 2000 ha, hvoraf det meste er statsejet. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Den stærkt forgrenede fjord opstod efter sidste istid, da havet trængte ind over det bakkede morænelandskab og oversvømmede dets laveste dele. Dale blev til bugter og vige, bakker til halvøer og øer. Siden stenalderen har landet hævet sig med 2-3 m, og fjordens udstrækning er blevet mindre. I dag står de gamle havskrænter mange steder stejlt afskårne med en smal bræmme af hævet havbund ned mod den nuværende strandkant. Skovarealerne i området er koncentreret omkring kystskrænten ved Nordskoven og Bognæs.

Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle. I den lavvandede fjord ligger ca. 30 små øer og holme.

Områdets samlede areal er på ca. 14.810 ha. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området Kattehale Mose indeholder en mindre tørvemose med stedvis næringsfattige og sure dele. Den indgår i et større forløb af moser, gamle ler- og tørvegrave, skov, krat og åbent græsningsland, som strækker sig sydpå fra Allerød mellem Ravnsholt Skov og Sønderskov.

Kattehale Mose er præget af gamle tørvegrave med varierende vandstand, hvor der nu er udviklet småsøer og næringsfattige, mere eller mindre flydende bevoksninger med tørvemoser. Meget af mosen er siden tørvegravningen groet til med krat og skov. Mosen har i mere end hundrede år været kendt for sin specielle flora og insektfauna.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 200 området Bøllemose består af habitatområde nr. 122. Bøllemosen består af et 20 ha stort areal beliggende i Jægersborg Hegn. Området består af en skovsø med hængesæk og birkeskov på tørvebund. Mosen er omgivet af skrænter bevokset med bl.a. nogle nåletræsbeplantninger. I områdets vestlige del findes en mindre hængesæk, der er isoleret fra det øvrige område af nogle højtliggende skovpartier.

Bøllemosen har oprindeligt været en højmose, men fremstår i dag som følge af tørvegravning og andre forstyrrelser som et grundvandspåvirket ekstremfattigkær. 
Der har ikke været gravet tørv i Bøllemosen siden 1. verdenskrig, og området er i dag et meget fint eksempel på forskellige successionsstadier fra sø til skovbevokset mose.

Området er ejet af staten og der er offentlig adgang. Området ligger ca. 10 km nord for København og anvendes blandt andet til undervisning. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området indeholder den øvre del af Mølleådalen med vandløbet Hestetangs Å/ Vassingerødløbet, de store søer Furesø, Farum Sø, Bastrup Sø og Buresø, adskillige moser samt løvskovene Ganløse Eged, Terkelskov og Frederiksdal Skov. Bastrup Sø er Mølleåsystemets kildesø. Området består af Habitatområde 123 og Fuglebeskyttelsesområde 109.

Ved den vestlige ende af Farum Sø ligger Farum Sortemose. Tidligere var der i mosen åbne enge og kær, der anvendtes til græsning og høslæt; i dag er den mange steder stærkt tilgroet med pil og birk. Syd for søen ligger Sækken, der består af birke-ellesump og lysåbne moseområder med hængesæk.

Vaserne er et moseområde dannet ved Furesøens største vig, Store Kalv. Mosen består af tørvegrave, enge, rørskovsarealer og navnlig af ellesumpe iblandet birk og pil. Sumpene har bevaret et urskovsagtigt præg med træernes høje rodnet ude i vandet og mange væltede stammer.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området har et areal på 109 ha. Der er ingen statsejede arealer i området. Det består af Habitatområde H124 og afgrænses som vist på figuren ovenfor. På Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område.

Området består af de to store moser Sengeløse Mose og Vasby Mose. Begge moser, men i særligt grad Vasby Mose, rummer områder af stor botanisk interesse. Begge moser er omfattet af ældre fredninger. De senere år er fredningerne blevet moderniserede med henblik på at sikre naturpleje i områderne. Vasby Mose er således fredet igen i 2004, mens Sengeløse Mose blev fredet i 2006. Moserne har tidligere været udnyttet til græsning og høslet samt under og efter krigen til tørvegravning. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Brobæk Mose har været fredet siden 1988 og det meste er kommunalt ejet. Området er gennemskåret af parkstier og er flittigt benyttet af Gentoftes beboere som nærrekreativt område. Den nordlige og vestlige del af mosen er domineret af skov-naturtyper, mens den sydlige del er mere lysåben.

Gentofte Sø har frem til 1959 været drikkevandsreservoir for Københavns Kommune. Søen er i dag ejet af Gentofte Kommune. Søen er forholdsvis lavvandet og én af de reneste i regionen.

Det udpegede habitatområde nr 125 udgør i alt 46 ha og er beliggende midt i Storkøbenhavn.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse - revideret udgave

Om området

Natura-2000-området består af Saltholm med Svaneklapperne og andre små omliggende øer, den kunstige ø Peberholm og de omkringliggende havområder.

Saltholm er omfattet af en landfredning, der bl.a. fastholder den eksisterende landskabs- og naturtype, og tilsiger, at der ikke må ske ændring i driftsformen på stran-dengene. Fredningen fastsætter desuden visse begrænsninger i færdslen, således at der på størstedelen af øen er færdselsforbud i fuglenes yngletid.

Saltholm er privatejet og har traditionelt været udnyttet til græsning uden anvendelse af kunstgødning og sprøjtemidler. Der er kun to fastboende familier på Saltholm, og herudover kun enkelte sommerhusbeboelser på den nordlige del af øen.

Området er habitatområde nr. H126 og fuglebeskyttelsesområde H110. Det udpegede område udgør 7.218 ha. Heraf udgør landarealet 1.813 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Vestamager og havet syd for er habitatområde H127 Fuglebeskyttelsesområde F111 og omfatter et 6179 ha stort område heraf 1856 ha inddæmmet fladvandsomsråde med strandeng, strandoverdrev og rørsump.

Området er gammelt militærareal og har derfor udviklet sig stort set uberørt af rekreative interesser og kulturpåvirkninger. Det har bevirket, at lokaliteten tjener som refugium for arter, som ellers for manges vedkommende ville være helt eller delvis forsvundet fra denne del af landet.

Området er gennemskåret af flere kanaler og der findes flere søer spredt i området. Størstedelen af landområdet er strandeng og laguner, men der findes også træbevoksede arealer og mindre skove på de inddæmmede arealer.

Store dele af Vestamager er fredet. Der er offentlig adgang til det meste af området bortset fra enkelte sårbare lokaliteter som sandøen og vildtreservatet på Forsvarets arealer ved Aflandshage.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området består af to habitatområder, H191 og H251.

Nedre Mølleådal 
Området omfatter strækninger af den nedre Mølleå med omgivende arealer med sumpskov og kildevæld. Der indgår desuden flere opstemmede søer. Området er delvis offentligt ejet (statsligt og kommunalt) og delvis privatejet. Den statsejede del administreres af Naturstyrelsen – Hovedstaden.

Jægersborg Dyrehave 
Jægersborg Dyrehave har været kongeligt jagt og vildtreservat i flere århundreder. Siden midten af 1800-tallet har Jægersborg Dyrehave haft nogenlunde den udstrækning, den har i dag.

Dyrehaven afgræsses i dag af då-, kron- og sikavildt. Dyrehaven har trods sin bynære beliggenhed og den store rekreative udnyttelse bevaret en meget stor værdi som naturlokalitet. Størstedelen af området er overdrev, enge og græsningsskov med lang kontinuitet. Der er anlagt en golfbane i den nordlige del af Eremitagesletten og der dyrkes havre på skiftende marker, også på Eremitagesletten. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området rummer en mosaik af tørre, kystnære overdrevsområder blandet med kær-, eng- og vældområder. Området under ét huser en lang række sjældne og ualmindelige plantearter. Området er næsten identisk med de fredede arealer ved Ejby Å's udmunding i Isefjorden. Det samlede areal er 36 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området Hejede Overdrev (Heide Overdrev), Valborup Skov og Valsølille Sø er på 1.330 ha. Det ligger umiddelbart syd for Hvalsø og strækker sig over ca. 8 km. Det udgøres af de statsejede Bidstrupskove og Helvigstrup Skov og små privatejede overdrev i Lejre Kommune samt Valsølille Sø og private skovarealer ved Skjoldenæsholm i Ringsted Kommune.

Hejede Overdrev blev frem til skovforordningen i 1805 anvendt til græsning af bønderne i Særløse, Skov Hastrup og de spredte skovgårde, men er i dag hovedsagelig skovbevokset. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Habitatområdet, der strækker sig fra Jersie Strand i nord til Ølby Lyng i syd, består af revlerne Staunings Ø og Ølsemagle Revle, en lagune og på landsiden af denne, strandenge.

Områdets karakteristiske revler og vegetation er forholdsvis unge. Ølsemagle Revle og Staunings Ø er dannet ud fra nedbrudt materiale som havet i dette århundrede har aflejret i den rolige, indre del af Køge Bugt. På grund af strøm og vind er aflejringen sket et godt stykke ude i bugten - først som et lavt rev under havoverfladen og sidenhen som en revle.

Hele den marine del af habitatområdet, lagunen, revlerne og det meste af strandengene er desuden udlagt som et vildtreservat med forbud mod jagt, samt færdsel i perioder i dele af området. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000 området Køge Å strækker sig fra Køge by og vest på til nord for Bjæverskov. Området dækker et areal på næsten 60 ha og udgøres hovedsagelig af Køge Å, men indeholder også en del af de lave enge, der ligger ned til åen.

Køge Å løber gennem et meget varieret landskab - fra intensivt dyrket landbrugsland, over lave fugtige enge og større skove - for til sidst at løbe gennem Køge by inden den munder ud i Køge Bugt. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Habitatområdet består af et stort sammenhængende område omkring Tryggevælde Å, fra udløbet i Køge Bugt til sammenløbet med Stevns Å syd for Hårlev. Ådalen ligger i en gammel fjordarm og fremstår som et stort vådområde domineret af enge, der oversvømmes i perioder af vinterhalvåret. Stedvis er der store arealer med rigkær mellem de ånære enge og de landbrugsarealer, der afgrænser ådalen. Mange steder afgrænses ådalen af levende hegn.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000 området Gammel Havdrup Mose ligger ca. 13 km sydøst for Roskilde. Der er udsigt over området fra landevejen mellem Roskilde og Køge, og store dele af området er tilgængelige for offentligheden.

I området indgår de to moser Gammel Havdrup Mose på ca. 24 ha og Snoldelev Mose på ca. 8,5 ha. Moserne har været udsat for tørvegravning under de to verdenskrige, og i Snoldelev Mose er der en hængesækagtig ø i midten af mosen. I begge moser er der åbne vandflader med kraftig rør- og pilevegetation i randzonerne.

Moserne er fredet i 1978 med forbud mod bebyggelse, terrænændring, beplantning, hegning mv. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000 området Ramsø Mose ligger ca. 10 km syd for Roskilde. Området ligger på begge sider af Langvad Å med en bredde op til 500 m og en længde på 5 km. Området er på 216 ha.

I den østlige halvdel af området ligger Gadstrup Mose og Brordrup Mose, Ramsømagle Sø og den genoprettede statsejede Ramsø. Den vestlige del af området mellem Ramsø Søgård og Kumlehuse ved Roskilde-Ringsted landevej anvendes som kildeplads af HOFOR.

Beskyttelsesområdet indgår i Naturklagenævnets kendelse af 30. august 2004 om fredning af Ramsødalen.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000 området Vallø Dyrehave, der har et areal på godt 62 ha, ligger ca. 6 km syd for Køge. Området består hovedsagelig af skov (47 ha), hvortil kommer et mindre areal omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (18 ha), herunder 2 større søer, der er opstået ved opstemning af et vandløb. Dyrehaven ligger i tilknytning til Vallø Slot.

Området er omfattet af en fredning, hvis formål er at sikre områdets landskabelige og kulturhistoriske værdier samt sikre offentligheden adgang.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området mellem Hundested og Rørvig er et istidslandskab, der står med stejle fossile klinter mod det omgivende marine forland.

Området er domineret af det lavvandede havområde mellem Rørvig-halvøen og Halsnæs-halvøen. Det marine forland ved Rørvig er domineret af strandvoldssletter med afsnørede strandsøer ved nord- og østkysten, fx Dybensø. Såvel det marine forland som vinkelforlandet Kors-hage blev fredet i 1950. Skansehave er en aktiv krumodde.

Der foregår fortsat en betydelig erosion langs nordkysten, mens sandbanker vandrer mod syd langs Isefjordkysten. Klitdannelserne er fremtrædende i såvel istidslandskabet som i det marine forland. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Områdets samlede areal er på ca. 445 km². Heraf udgør vandarealet i Sejerø Bugt og Saltbæk Vig ca. 90 %, resten er landareal med en kystlinje på ca. 63 km.

Landarealerne domineres især af kystmorfologiske strukturer som laguner, klitter samt overdrev udviklet på kystskrænter og randmoræner. Der er gennemført en lang række fredninger i området. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området er 384 ha. stort, og ligger på Tuse Næs ud til Isefjorden 5 - 8 km nord for Holbæk.

Den del af området, som ligger uden for skovene (Hønsehals og Bognæs) præges af lavtliggende "engarealer", som nærmest vigen har en svag saltpåvirkning og derfor kan karakteriseres som strandeng. Mod nord kan "engene" bedst karakteriseres som rigkær, mens de mod syd i højere grad har karakter af tidvis våd eng. Ind imellem findes lavbundsarealer af ringere kvalitet. De højere liggende landarealer langs vigen er næsten alle dyrkede eller skovbevoksede.

Vigen, det lavvandede område mellem Hønsehals Skov og Bognæs Skov, er ikke fredet, men ellers er næsten hele området omfattet af en fredning fra 1998. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området strækker sig fra Saltbæk Vig i vest til Undløse Bro i Øst. To vandløbssystemer indgår i området, dels Bregninge Å der via et reguleret forløb løber ud i Sejerø Bugt og dels Åmose Å der via Tissø løber ud i Storebælt. Den vestlige del af Åmose Å, nedstrøms Bromøllerøret er fin og ureguleret. Opstrøms ”røret” er åløbet gennemreguleret og monotont.

Under den sidste istid har Store Åmose sandsynligvis været dækket af en istunge. Senere i postglacialtiden blev Åmosen udfyldt af først kalkholdige dyndaflejringer og senere af vældige tørveaflejringer. Størstedelen af denne tørv i Store Åmose har været berørt af tørveindvinding under krigen, hvorfor det meste af mosevegetationen var forsvundet i slutningen af 1940'erne. Store Åmose er senere blevet intensivt drænet og opdyrket, og selve Åmose Å blev udrettet i 1960'erne.

Området i sin helhed mistede derved sin betydning som nationalt biologisk interesseområde og er ikke blevet vurderet fredningsværdigt. Dræningen har forårsaget en hurtig nedbrydning af tørv, og dræningskanalerne er ret næringsstofbelastede som følge af efterfølgende opdyrkning. Endvidere er der foretaget en del skovplantning med gran mv.

De biologisk mest bevaringsværdige dele af Store Åmose er i dag Lyngen (Ulkestrup Mose), Sandlyng og Store Lyng. Af tidligere bevaringsværdige moser findes bl.a. Maglelyng, som nu er tilgroet og delvis kultureng. Af andre moser kan nævnes Bodal Mose, som er opdyrket (nu delvis genoprettet) og Verup Mose, der er tilgroet med pil og birk, og resten er opdyrket.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området er beliggende syd og sydøst for Kalundborg og omfatter Åmosen i nord med øvre del af Halleby Å, Tissø og herfra langs øvre del af Bøstrup Å med Hallenslev mose samt nedre del af Halleby Å til udløbet i Storebælt, som kaldes Flasken. I nord grænser området op til Natura 2000-område nr. 156, Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å.

Åmose og Hallenslev Mose består begge overvejende af uopdyrkede arealer, men har tidligere været anvendt til tørvegravning. Store dele af arealerne ved Bjerge Enge og nedre Halleby Å er afgræssede enge og strandenge med rester af afsnørede åløb. Halleby Ås brede udmunding i Storebælt er et af de få naturlige og uregulerede åudløb på Sjælland. Udløbet er omgivet af fine strandenge som bl.a. er ynglelokalitet for strandtudse og er et vigtigt rasteområde for gæs.

Det samlede areal er på ca. 3.300 ha, hvoraf selve Tissø udgør 1200 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området, der ligger umiddelbart øst for Nykøbing Sjælland, grænser op til Isefjord. Området er på 240 ha og består af inddigede, lavvandede næsten ferske laguner samt et mindre areal uden for dæmningen i Isefjord.

'De åbne vandflader er på østsiden omgivet af rørskove, enge og blandet krat og på vestsiden af nåleskovsplantage.

Hovedparten af området er fredet og udlagt til reservat. Af hensyn til fuglelivet er der færdselsforbud i det meste af området. Fra fugletårnet i områdets østside er der en fantastisk ud-sigt over området.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Røsnæshalvøen er et af de tørreste og mest solrige pletter i Danmark. I gennemsnit falder der kun 523 mm nedbør pr. år. mod et landsgennemsnit på 664 mm/år og normalt ligger Røsnæs ca. 100 solskinstimer over landsgennemsnittet.

Røsnæshalvøen er en vold af ler, sand, grus og sten som blev skubbet op under sidste istid. Dengang skød en gletsjer fra Østersøen op gennem Storebælt og skubbede store flager af frossen jord foran sig. Røsnæs er den østligste del af en sådan randmoræne.

Pga. de dårlige jorde og stejle skrænter er jorden hovedsagelig blevet brugt til græsning. Det har betinget og bevaret en karakteristisk og artsrig overdrevsvegetationen. Betydelige dele af områdets landareal er fredet.

Området huser en del varmeelskende (steppe-)arter som har deres hovedudbredelse sydøst for Danmark.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området består af en ca. 5 ha stor tidligere kridtgrav beliggende i Stevns Klint øst for Holtug landsby. Kridtgraven består af to halvdele adskilt af en "ø" (det tidligere fabriksområde). Den sydlige del af kridtgraven rummer en mindre lavbundet sø.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

NATURA 2000-området rækker fra nordspidsen af Bornholm og ned langs vestkysten mod Vang og dækker ca. 549 ha.

Områdets topografi er meget varieret. Der findes flere sprækkedale, hvoraf den største er opfyldt af Hammersø (udenfor habitatområdet). Desuden kan nævnes Mølledalen og Finnedalen, der afgrænser Slotslyngen fra Hammershus og det bagvedliggende bornholmske landskab. Vestkysten er meget stejl, mens istidens gletcherfremstød har givet den østlige del af Hammerknuden en mere afrundet facon, hvis overordnede form og retning går igen i det frit beliggende Langebjerg.

Hammershus Slotsruin er områdets i særklasse største og vigtigste turistlokalitet, men Hammerknuden og Slotslyngen er også i sig selv vigtige turistlokaliteter og midt mellem Hammersø og Hammershus ligger et feriecenter. Mest gennemgribende er den menneskelige påvirkning i stenbruddet ved Hammersøens sydende, hvor brydning af granit i 90 år, indtil 1970, har efterladt et kæmpe stenbrudsområde.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

NATURA 2000-området ligger på Østbornholm på kysten mellem Bølshavn og Listed. Det dækker ca. 14 ha. Området strækker over ca. 1,4 km og går mellem Svanekevej og Bølshavn, hvor det har kontakt med kysten.

Habitatområdet består primært af løvskov, vandløb og et mindre areal i omdrift i den sydlige ende. Det meste af området er fredsskov og hele området er omfattet af en landskabsfredning fra 1980. Natura 2000-området ligger i et område med en del intensiv husdyrproduktion. Der findes en ca. 2 km lang offentlig sti på den sydlige side af vandløbet.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

NATURA 2000-området ligger midt på Bornholm, og består af habitatområde 160 og fuglebeskyttelsesområdet F80. Området indeholder et af Danmarks største samlede skovområder, og dækker de kendte områder: Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne.

NATURA-området rummer øens højeste punkt og topografien præges af talrige sprækkedale i klippegrunden og enkelte større forvitrede diabasgange, hvor den mest markante er Ekkodalen. Landskabets højde i forening med det tætte skovdække betyder at området modtager øens højeste nedbørsmængder, ca. 700 mm årligt mod under 500 mm ved kysten.

Skovene rummer kulturværdier så som borgruiner, røser, skibssætninger og bautasten. I Habitatområdet findes et større militært radaranlæg og flere mindre militære anlæg. Desuden findes her mange tidligere og enkelte stadigt fungerende stenbrud.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

NATURA 2000-området ligger på Sydbornholm på kysten vest for Arnager og dækker ca. 20 ha. Skrænterne består primært af sand aflejret i kridttiden. Der findes flere steder i klinten det såkaldte Arnager-grønsand, hvori der er fundet mange mikroskopiske fossiler bl.a. coccolither. Desuden ses der ler, lerjernsten og kul fra juratiden dækket af moræne, smeltevandsgrus- og sand.

I kridttidsaflejringerne forekommer et ca. 40-50 cm tykt lag med fosforitknolde, som er blevet udnyttet industrielt. I 1918 begyndte man en regulær minedrift. Der blev bygget en fabrik og til brydningen gravede man stoller og minegange. Fosforitten blev udskibet fra en pælebro, der endnu ses nogle rester af ved stranden. Resterne af fabrikken ses i den vestlige del af området der nu er kreaturgræsset overdrev.

Langs stranden nedenfor findes både sand og stenaflejringer med et lettere vegetationsdække. De sammensatte sten på strandbredden består af rullesten af mørke sten sammenkittet af lysere sand. Denne særlige dannelse er opstået i perioder, hvor datidens have har været lavvandende. Mineralet i stenene er rigt på fosfor, hvorfor man også tidligere har forsøgt at udnytte det til kunstgødning.

I den østligste del af området findes et fremskudt "klippeparti", Homandshald. Det er ikke klipper i egentlig forstand, men en ler- og jernholdig sandsten fra Nedre Kridt, aflejret for ca. 135 mio. år siden.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

NATURA 2000-området ligger på det sydøstligste punkt af Bornholm og dækker ca. 253 ha.

Klitterne ved Dueodde er flyvesand aflejret af havet. Sandflugt fra området blev ligesom mange andre steder i landet et temmelig stort problem i 1500-1800-tallet. 
I 1861 blev området solgt til de omkringliggende gårde med påbud om at man tilplantede arealet med skov for at dæmpe sandflugten. I 1930'erne var store dele af klitlandskabet plantet til og man fredede derfor i 1936 140 ha for at bevare de sidste åbne områder. I 1967 fredede man yderligere 640 ha for at sikre de naturhistoriske værdier i området, og samtidig give mulighed for sommerhusbyggeri på særligt afgrænsede arealer og for at åbne de store sammenhængende strand- og klitarealer for offentligheden.

Dueodde præges i dag af store åbne klitter vekslende med fyrreskov, klitlavninger og lyng- og revlingklædte bakker.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området er udpeget både som fuglebeskyttelsesområde og habitatområde. Det er desuden fredet og har også status af Ramsarområde. Natura 2000-området ligger cirka 17 km nordøst for Gudhjem på Bornholm og er cirka 12,6 km². Natura 2000 området strækker sig ned til omkring 50 meters vanddybde.

Ertholmene består af klippeøerne, Christiansø, Frederiksø, Græsholmene, Tat og Østerskær. Græsholm er den vigtigste yngleplads for områdets fugle - heriblandt Lomvie og Alk. Græsholmene er ubeboet og bærer kun en sparsom vegetation i modsætning til Christiansø og Frederiksø, der har spredte træer og buske. Området har meget stejle kyster med dybder ned til 40 meter, få hundrede meter fra kysten. Dele af de omkringliggende stenrev er periodevis tørlagte.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området ligger på Nordbornholm ud til den nordøstvendte kyst mellem Tejn og Gudhjem. Kysten med både rullestensstrand og høje kystklipper følges ca. 1,4 km og den dybtliggende å i den stedvist brede dal følges fra udløbet i Vallevig og ca. 3 km ind i landet gennem sprækkedalen mod Spællinge Mose (ikke inkluderet i habitatområdet).

Natura 2000-området ligger på Nordbornholm ud til den nordøstvendte kyst mellem Tejn og Gudhjem. Kysten indeholder både rullestensstrand og høje kystklipper. Spællinge Å – Døndalsåen findes i bunden af en sprækkedal, hvoraf en del udgøres af Døndalen.

I kilderne i Døndalen er der fundet den rødlistede vandkalv  Hydroporus obsoletus  , og naturværdierne i habitatområdet udgøres især af den varierede skov. Skoven omfatter både eksponeret løvskov på kystklipper og skov inde i dalsænkningen, hvor den til dels har præg af naturskov. På fugtige arealer, bl.a. i bunden af Døndalen, findes de prioriterede naturtyper elle- og askeskov samt kilder og væld med kalkholdigt vand. Desuden kan områdets vandløb fremhæves og langs havet kystklipperne med bl.a. Helligdomsklipperne. Levesteder for stor vandsalamander og vandhuller af typen kransnålagesø har også betydning i området.

Både Helligdomsklipperne, hvor et afsnit af kyststien forløber, og selve Døndalen er i øvrigt meget besøgte turistlokaliteter med attraktioner som vandfaldet, kunstmuseet i randen af habitatområdet, udsigtsklipper, klippegrotten Sorte Ovn og bådfarten til Gudhjem.

Områdets samlede areal er på 119 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området ligger på Østbornholm langs kysten mellem Saltuna og Bølshavn.

Det samlede areal er på ca. 37 ha. Dets udstrækning langs kysten er ca. 2,5 km, og området når ca. 0,5 km ind i landet langs Klintebæk, ca. 50 m over havoverfladen.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området omfatter den del af Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn, der ligger ud mod Isefjorden nordvest for Jægerspris. Det består for en stor del af et sandet og stedvist kuperet morænelandskab, der gennembrydes af et fladt, tidligere havdækket område. Området var tidligere opdyrket agerland, men henligger i dag med lav bevoksning domineret af overdrevsplanter.

Overdrevs-, hede- og mosearealerne rummer en meget varieret og artsrig flora på grund af de varierede geologiske forhold og fraværet af gødskning. Floraen opretholdes desuden som følge af forsvarets aktiviteter og naturpleje. Spredt i området findes mindre skovparceller med både nåle- og løvskov samt vandhuller med en artsrig paddefauna.

Natura 2000 området omfatter tillige den tilgrænsende kyststrækning langs Isefjorden med lavvandet bugt og sandflader. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området består af to habitatområder. Det ene er Egernæs, som ligger i bunden af Isefjorden. Området omfatter dele af Ordrup Skov og tilgrænsende græsningsarealer samt vegetationsklædte holme, en del af den lavvandede bugt Tempelkrog samt vådområdet Fuglsø.

Det andet habitatområde er Ryegård Dyrehave, som ligger i Hornsherred. Habitatområdet består af tre fysisk adskilte delområder: Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskov. Dyrehaven ligger i et kuperet morænelandskab, hvilket giver et afvekslende område med bakker, skov og en række lysåbne naturtyper.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området indeholder et varieret kystlandskab langs Isefjord. De lavtliggende kystnære arealer i Jægerspris Bugt og Kyndby Vig består af hævet havbund fra stenalderhavet. Mod Isefjord forekommer meget stejle kystskrænter og en smule indlands ligger det bakkede område, Kyndby Bakker. I Kyndby Vig ligger udmundingen af den markante smeltevandsdal, Skarndalen.

Området omfatter strandengs- og overdrevslokaliteter samt to stenrev, Kyndby Rev og Sælø.

Strandengene omfatter de udstrakte flade arealer på hævet havbund, der rummer såvel egentlig strandengsvegetation, som rigkær, væld, kystlaguner og strandsøer. De stejle kystnære skrænter rummer overdrevslokaliteter både på kalkholdig og sur jordbund. 

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Habitatområdet udgøres af Allindelille Fredskov og Kastrup-Myrdeskov. Allindelille Fredskov er meget afvekslende blandingsskov ejet af Danmarks Naturfond. Den sydlige del af området, Kastrup-Myrdeskov, er en statsejet, forstligt drevet skov med primært yngre bevoksninger af især ahorn og bøg.

Allindelille Fredskov er botanisk set et af landets mest artsrige og særegne skovområder. Baggrunden er, at skoven står på en op til 20 m tyk flage af skrivekridt, og at der gennem tiden har været større åbne arealer. Allindelille Fredskov er fredet. Fredningen skal sikre bevaring og udvikling af den oprindelige flora og fauna og indebærer bl.a. forbud mod planteindsamling, færdsel uden for stierne og plantning af nåletræer.

Natura 2000-området er på 114 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Dette lille Natura 2000-område udgøres af den fredede Bagholt Mose beliggende i Munkeskov ved Haslev. Mosen har oprindeligt været en tørvedannende højmose, men er efter tidligere tiders tørvegravning i dag en mosaik af forskellige mosetyper og er levested for en række sjældne planter og dyr.

Området har et areal på 14 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området i den nordlige del af Sorø Sønderskov udgøres af skovområdet tæt på Sorø by, der er domineret af løvskov i varierende alder. Skoven ligger på fladt til let bakket terræn med vekslende høj- og lavbundsarealer. Området er gennemskåret af Flommen - en skoveng, der ikke er inkluderet i Natura 2000-området. 
Det samlede areal er på 82 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Mellem Bregentved og Gisselfeld Godser finder man i et smukt bølget bakkelandskab de fire store søer Ulse Sø, Sø Torup Sø, Ejlemade Sø og Nielstrup Sø. I Bregentved Park ligger desuden tre mindre opstemmede søer i forlængelse af hinanden. Ulse og Sø Torup søer er opstået i dødishuller efterladt fra sidste istid og har begge dybder over 20 meter. Begge søer er såkaldte kildesøer uden tilløb, da de er grundvandsfødte. 

Ejlemade Sø og Nielstrup Sø er lavvandede søer med middelvanddybder på cirka 1 meter. Alle søerne er typisk omkranset af smalle bræmmer af rørskov og gamle træer som overgang til dyrkede marker, der præger de omgivende landskaber. Søerne har fra gammel tid været benyttet i varierende omfang til fiskeopdræt. 

Områdets samlede areal er 600 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området ligger i det sydvestlige hjørne af Sjælland og strækker sig fra Kobæk Strand ved Skælskør til Klinteby Klint øst for Bisserup. Området omfatter desuden Agersø og Omø og et betydeligt havareal. Kyststrækningen er meget særpræget med laguner og nor afsnøret af øer, fed og større sandaflejringer. Dertil kommer brakvandsfjorden og det næsten ferske nor ved Skælskør samt det inddæmmede område, der danner Borreby Mose.

Områdets samlede areal er 18.500 ha, hvoraf landarealet udgør ca. 4.500 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området strækker sig langs Susåen fra lidt vest for Rønnede til Næstved. På en stor del af strækningen er det dog kun selve åløbet, der er udpeget. I områdets østlige del er et sammenhængende område med Holmegårds Mose, Gammellung, Tuerne og Porsmose udpeget som fuglebeskyttelses- og habitatområder. Holmegårds Mose er Østdanmarks største højmose. Mod vest er Tystrup-Bavelse Sø det dominerende landskabselement omfattet af Natura 2000-området og er bl.a. jagtrevir for havørn. Slagmosen og naturskoven Rådmandshave ved Næstved indgår som habitatområder. 

Natura 2000-områdets samlede areal er på 4.084 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Størstedelen af området udgøres af skove omkring Vemmetofte Kloster ved Fakse. En stor del af skovene er gammel løvskov. Uden for skovene findes landbrugsjord, ferske enge, vandhuller og mindre vandløb. Habitatområdet for billearten eremit (indsat på billedet) udgør kun en lille del (162 ha) af det samlede Natura 2000-område. Det er den gamle dyrehave ved Vemmetofte Kloster samt en smal stribe skov langs kysten til Fakse Bugt.

I skovene findes også hvepsevåge, vandflagermus, skovmår og stor skallesluger. Alle er de afhængige af gamle træer med huller eller hulheder, hvor de kan opholde sig eller yngle.

Natura 2000-området har et areal på ca. 1.880 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-område 168 omfatter havet og kysterne mellem det sydøstlige Sjælland, Møn og Falster, fra Præstø Fed i nord til Hestehoved Fyr på Falster i syd, fra Farødæmningen i vest til Hollændergrund nord for Ulvshale mod øst.

Den marine del af området udgøres af lavvandede bugter, fjorde og sunde med sandbund og spredte sten. Strømforholdene er meget varierede og bidrager til et afvekslende kystlandskab. Flere steder aflejrer havet strandvolde i krumoddesystemer, tydeligst på Ulvshale-Nyord og Præstø Fed. Her har vand og vind opbygget landskaber med rev, rullestensstrandvolde, klitter, strandenge og vadeflader. 
Landarealet er bortset fra Ulvshale, Præstø Fed og området ved Even Sø mere eller mindre smalle kystnære områder med vekslende lysåbne områder og skovarealer.

Områdets samlede areal er på 32.972 ha, hvoraf ca. 4.200 ha er landareal.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-område 169 omfatter en del af den såkaldte dobbeltkyst langs det sydvestlige Sjælland. Området er karakteriseret ved den lavvandede Avnø Fjord og flere kystlaguner som Dybsø Fjord og Karrebæk Fjord. Avnø Fjord afskærmes mod Smålandsfarvandet af en langstrakt randmoræne, Knudshoved Odde, og de største kystlaguner ligger i læ bag øer med strandvolde eller fed, nemlig Svinø, Dybsø og Enø. Derved fremkommer den dobbelte kystlinje, som betyder, at området er rigt på såvel erosionskyster ud mod Smålandsfarvandet som områder med strømlæ, hvor der er dannet marint forland som strandvoldssystemer, vadeområder og strandenge.

Områdets samlede areal er på 18.958 ha, hvoraf ca. 24 % er landareal.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området er karakteriseret ved et marint rev, den stejle klint, et stort skovareal, men også en del lysåben natur. De kridtformationer, der danner Møns Klint og landskabet bagved, er opstået ved at undergrundens kridt under istiden er foldet op i en serie af kridtrygge og bakketoppe. Imellem disse findes aflejringer af moræneler samt smeltevandssand og grus. 
Det samlede areal er på 3.009 ha, hvoraf ca. 1.000 ha er landareal.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Lekkende Dyrehave er en gammel dyrehave i den nordlige del af Hovskov på Sydsjælland.

Området har karakter af lysåbne arealer vekslende med skovholme og gamle enkeltstående træer. Lekkende Dyrehave var tidligere dyrehave - som navnet siger - men området er ophørt med dyrehave-drift. Til gengæld er området udlagt som urørt skov i 1996. Dyrehaven er beliggende på let kuperet terræn på kanten af smeltevandsdalen mellem Mern og Udby.

Det samlede areal er på 33 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-område 173 er et meget stort kystnært marint område med en lang, flad og bugtet kystlinje. Det består af en god bid af Smålandsfarvandet nord for Lolland og Falster, som via Guldborgsund er forbundet med farvandet ned til sandrevlerne Rødsand og Hyllekrogtangen mod syd. Der er en del øer og holme i området; de største øer Fejø og Femø i Smålandsfarvandet indgår dog kun med kyststrækningerne. Generelt er det lavvandede marine område præget af sandbund med spredte sten, men ellers er de marine områder meget forskellige.

Adskillige steder er kystlinjen modificeret ved hjælp af diger, mest omfattende ved Saksfjed og Bøtø Nor. Andre steder er der en friere landskabsdannelse, således langs erosionskysten på Sydfalster og i form af rev- og krumoddedannelse ved Rødsand og Hyllekrog. I området forekommer syv vildtreservater hvoraf et er sælreservat. 
Det samlede areal er på 79.069 ha, hvoraf langt størstedelen er havområder.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Dette lille habitatområde består af to små arealer med lysåben løvskov af især bøg og eg. Området ligger i Maltrup Skov, kystnært ved Sakskøbing Fjord. 
Det samlede areal er på 2 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Horreby Lyng og Listrup Lyng er tørvemoser. Horreby Lyng er en højmose, som i princippet kun får vand og næring fra luften, og af samme grund har et meget specielt planteliv. Listrup Lyng udgøres primært af brunvandede søer i et moseområde ved Tingsted Å. Begge moser er stærkt omdannede i nyere tid gennem afvanding, tørvegravning og tilgroning.

Det samlede areal er på 273 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Krenkerup Haveskov er et mindre skovområde lige syd for parken til Krenkerup Gods på Lolland. Skoven er domineret af løvtræs-blandingsskov med især bøg, eg, el, ask og ahorn. Skoven har i en lang årrække ligget urørt. Der er et stort antal gamle træer i skoven – heriblandt nogle af landets ældste bøgetræer på mere end 400 år - og et ret stort antal stående og liggende døde træer, hvilket får skoven til at virke urskovsagtig.

Det samlede areal er på 20 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Midt på Lolland ligger Maribosøerne i et forholdsvist kuperet landskab omgivet af det ellers flade lollandske landbrugsland. Sidste istid efterlod et dødislandskab med fire søer: Søndersø, Røgbølle Sø og Hejrede Sø inden Natura 2000-området samt Nørresø udenfor området. Søerne er rene, lavvandede og med rig undervegetation. De er rige på øer, holme og næs.

Søerne omgives af et herregårdslandskab med løvskov, enge samt dyrkede marker. Natura 2000-områdets størrelse og variation tilbyder utallige levemuligheder for dyr og planter, og Maribosøerne er således bl.a. kendt for et rigt og varieret fugleliv. Siden 1994 har søerne været en del af den regionale naturpark Maribosøerne. 
Det samlede areal er på 3.806 ha, hvoraf en stor del udgøres af søer.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området udgør et mindre skovområde i den sydvestlige del af Halsted Kloster Dyrehave på Vestlolland. Skovarealet præges af lysåben skov med mange gamle træer, primært eg, bøg og lind. 
Mange hulheder i træerne udgør et velegnet levested for den sjældne bille, eremit. Underskoven er stedvis præget af et tæt buskdække, bl.a. med rododendron.

Det samlede areal er på 5 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området omfatter størstedelen af Nakskov Fjord, Søndernor og et havareal umiddelbart vest for fjorden ude i Langelandsbæltet. Desuden indgår Nakskov Indrefjord (se billedet), der er en brakvandssø syd for Nakskov By og med forbindelse til fjorden via sluseporte.

Nakskov Fjord er generelt et åbent marint område med meget lavvandede partier og forskellige bundforhold lige fra rev til sandbanker. Fjorden er gennemskåret af flere dybere sejlrender fra Langelandsbæltet ind mod Nakskov By i bunden af fjorden. I den sydlige del af fjorden findes den store lavvandede kystlagune, Søndernor. Der findes 10 øer og holme i fjorden, hvoraf den største er Enehøje. De største øer indeholder landbrug og beboelse, mens de mindste er sandrev. Der ud over indgår Albuen, som er en 5,5 km lang krumodde.

Fjorden er rig på fugleliv - både ynglende fugle, rastende trækfugle og overvintrende fugle. De mange småøer og Albuen giver mulighed for, at jordrugende fugle som terner, måger og vadefugle kan yngle, ligesom det store fladvandede område i fjorden er fødekammer for både ynglefugle og vinterrastende fugle. Marsvin ses også i fjorden, og kommer for at fange fisk.

Natura 2000-området har et samlet areal på ca. 8.500 ha, hvoraf ca. 7.600 ha er havområder.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Stege Nor er en typisk kystlagune med det snævre udløb ved Stege by. Vandet er brakvand, og mere ferskt end havet omkring Møn. Området omfatter også norets vandpåvirkede bredzone. Noret er lavvandet og den centrale del har dybder ned til tre meter. Bunden består overvejende af sand og mudder, og særligt ved Maglegrund også med enkelte store sten. Kysten omkring noret består af rørsump, kildevæld, rigkær og afgræssede strandenge.

Natura 2000-området har et areal på 572 ha, hvoraf over 90 % udgøres af hav.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Dette Natura 2000-område udgøres af en del af Oreby Skov vest for Vordingborg. Skovarealet ligger kystnært med primært løvskov. Hulheder i gamle træer udgør et levested for den sjældne bille, eremit.

Det smalle strandareal mellem skoven og havet udgøres af tre lysåbne naturtyper: Strandvold med flerårige planter, kystklint/klippe og forklit. 
Det samlede areal er på 29 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Busemarke Mose og Råby Sø er engarealer langs små vandløb, der udmunder på Møns sydkyst. Oprindeligt har der været åbne nor mod havet, men materialevandring langs kysten har bevirket dannelse af fed fra både vest og øst, som delvist har lukket norene. Udstrømning af ferskvand fra landsiden og periodiske oversvømmelser fra havsiden har siden udlignet feddannelsen, og i dag fremstår kysten som en klitrække, der afgrænser den bagvedliggende mose. Busemarke Mose er den største mose på Møn. Råby Sø er fuldstændig afvandet og har i en periode været opdyrket.

Det samlede areal er på 242 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området er udpeget både som fuglebeskyttelses- og habitatområde. Området ligger i Kattegat nord for Læsø og er på cirka 185 km². Karakteristisk for området er den store forekomst af boblerev og stenrev samt rønnerne, der levested for tejst, ederfugl, spættet sæl og grå sæl samt har en artsrig flora. Marsvin er desuden almindeligt forekommende i området.

Den terrestriske del af området udgøres af stenrige holme, rønner, som udgør ca. 12 ha. Disse rønner er en del af tre store stenrevsområder, som ligger under havniveau. Området er generelt lavvandet med stedvise dybder på op til 20 m. Revområdet er omgivet af sandbund og sandbanker og ligger for enden af et 8 km langt sandrev mellem Læsø og Nordre Rønner. Boblerev forekommer særligt langs områdets nordlige afgrænsning, hvor de ligger i et stort sammenhængende område.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området er udpeget som habitatområde og ligger i Store Bælt øst for sydspidsen af Langeland. Området er cirka 15 km² og udpeget på grundlag af stenrev, der udgør et areal på ca. 5,8 km², samt for en mindre del sandbanker på ca. 0,8 km².

Stenrevet løber parallelt med kysten med en top på knap 6 meters vanddybde i den centrale del af Natura 2000-området, og også sten i det nordøstlige hjørne på 20,5 meters og i det sydvestlige hjørne på omkring 13 meters vanddybde. Sandbankerne udgøres af fem små områder på række langs med Langelands kyst og varierer i vanddybde mellem 13 m og 22 m.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Kirkegrund er beliggende centralt i den dybe del af Smålandsfarvandet og er den yderste af de grunde, der strækker sig ud fra Knudshoved Odde. Området er udpeget som habitatområde og består overvejende af et stenrev og sandbanker, hvor revet stiger markant op over den mere jævne havbund.

Området har et areal på 1.761 ha og vanddybden varierer mellem 5 og 20 meter. Revets centrale del domineres af sten og stenrev og randzonen er mere sandet og gruset. De store sten giver grundlag for en rig biodiversitet i området.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Kims Top og den Kinesiske Mur er udpeget som habitatområde i januar 2010, og er en stor udvidelse af det ”gamle” habitatområde Kims Ryg.

Kims Top ligger centralt placeret midt i Kattegat mellem Anholt og Læsø, cirka 30 km ret nord for Anholt. Området er udpeget pga. stenrev og boblerev med en rig flora og fauna, og har et areal på ca. 262 km ² . Områdets topografi er meget varierende med en dybde mellem 5 og 120 meter pga. dybe render mellem stenrevene, hvilket befinder sig som store undersøiske bakkeøer. Revene består af moderate og store sten med udpræget huledannende strukturer samt spredte enkelt stående stenrev. Siderne af stenrevene er meget stejle. Den omgivende havbund består af sand.

Området ligger op til den svenske søgrænse og er nabo til det store svenske habitatområde Fladen.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området har et areal på 1.380 ha og er beliggende i den nordligste del af Kattegat, ca. 15 km sydøst for Skagen. Området er udpeget for naturtyperne sandbanke (1110), rev (1170) og boblerev (1180).

Stenrev i området varieret topografi med toppe på kun 10 m dybde, og med hurtige fald til det resterende rev, som hovedsageligt er på omkring 20 m dybde. Revet rejser sig markant fra den omgivende sandbund på 20 meters vanddybde og består af relativt stejle sider dannet af mellemstore og store stenblokke. Kun ganske få stenrev i de indre danske farvande har lignende stenforekomster.

Øst for stenrevet, i den centrale del af området , danner boblerev en stor sammenhængende struktur, der rejser sig ca. 1,5 m fra havbunden.

Farvandet mellem Kattegat og Skagerrak, hvoraf området udgør en mindre del, er et af de vigtigste områder for marsvin i Kattegat og Skagerrak.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området er udpeget som habitatområde. Habitatområdet ligger cirka 12 km nordøst for Østerby Havn på Læsø og er samlet ca. 86 km².

Området er kendetegnet ved en række stenrev omgivet af sand- og grusbund. Oprindeligt var toppen af det største revområde, Læsø Trindel, på 3,8 meters vanddybde grundet stenfiskeri, men denne dybde er reduceret til ca. 1 meter. Revet strækker sig desuden ned til ca. 18 meters dybde. Reduktionen i dybden skyldes det netop afsluttet projekt - Blue Reef. Målet med projektet har været, at genoprette 7 ha stenrev og stabilisering af yderligere 6 ha. Dermed er revet blevet hævet med adskillige meter.

Det lidt mindre rev Tønneberg Banke ligger ca. 2 km nordligere på 10 til 15 meters dybde. Øst for trindelen forekommer der de største vanddybder i området på 30 til 40 meter. På sandbunden ca. 1,8 km nordøst for Læsø Trindel ligger der en tydelig boblerevsstruktur på 16 meters dybde, der løfter sig op til 2,5 meter over bundniveau.

De naturmæssige værdier omfatter tangskove med høj artsrigdom, boblerev med hårdbundsplanter og dyr, og mosaikker af søjler, uregelmæssige flader og talrige huler.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området er udpeget som habitatområde. Området ligger i den sydøstlige del af Kattegat mellem Gilleleje og Anholt, knap 50 km nord for Gilleleje. Selve det lavvandede område, der udgør Store Middelgrund, strækker sig ind i svensk farvand. Habitatområdet er cirka 21 km².

Store Middelgrund er et stort relativt lavvandet område. Den mest lavvandede del er tæt besat med mellemstore til store sten i 10-12 meters vanddybde. Havbunden de øvrige steder består af mindre stenbanker med mellemstore til større sten i mosaik af stenblandet sandbund.

Der ligger 3 separate sandbanker på 10-20 meters vanddybde.

Området er udvidet i 2010 som følge af fund af boblerev umiddelbart øst for den oprindelige udpegning.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området er beliggende i Århus Bugt og har en stenet bund. De marine naturtyper består af stenrev og sandbanker. Stenrevene er fordelt på to rev, Mejlgrund og Lillegrund, på dybderne 4 - 9 meter. Ved dykkerundersøgelser i 2002 har man registreret flere hundrede arter og der må siges at være en høj biodiversitet i området. 
Området har dybder på mellem 2 og ca. 40 meter.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Gilleleje Flak og Tragten er udpeget som habitatområde i 2010 og er beliggende ud for kysten ved Sjællands nordlige kyststrækning. Arealet er samlet på 15 km ² .

Områdets dybder varierer mellem 0 og 25 meter. Langs kysten finder man sandbanker og stenrev, mens der er tale om dyndbund i den nordlige ende af området. Der er desuden i 2013 fundet boblerev i området, dette er dog ikke på udpegningsgrundlaget endnu.

Området er yderligere levested for marsvin som også fremgår af udpegningsgrundlaget.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Ryggen er et mindre Natura 2000-område, der ligger cirka 5 km øst for Hindsholm på Fyn. Området er udpeget som habitatområde og cirka 4,4 km² stort, vanddybderne er mellem ca. 7 og 25 meter.

Midt i området findes der stenrev med en enestående bestand af brunalger. Derudover findes der også biogene rev i området. Revområdet er omgivet af sand, groft sand og grus. I det nordvestlige hjørne af området findes et område med sandbanke.

Det antages at området er velbesøgt af marsvin idet, at tætheden af marsvin er størst i Storebælt.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als er 64.922 ha stort og beliggende rundt om Als. Området er specielt udpeget for naturtyperne rev (1170) og sandbanke (1110) samt marsvin og en række rastende andefugle. Både sandbanker og rev er kortlagt i randen af området, mens de centrale dele er dyndbund. Den ydre del af Flensborg Fjord, der ligger på tysk territorium, er også fuglebeskyttelsesområde.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området er udpeget som habitatområde. Det ligger i farvandet mellem Samsø og Sejerø i Samsø Bælt og er på ca. 6,3 km².

Hatter Barn består af mindre og velbevarede stenrevsområder (bankestruktur) omgivet af sand, groft sand og spredte sten. Den laveste del af revet er ca. 5 meter dybt, mens de dybeste dele er på ca. 20 meter. På revene findes en frodig algevegetation med en høj dækningsgrad på alle dybder og artsdiversiteten er høj.

I området finder man også mange marsvin, da de trækker mellem Storebælt og Kattegat hovedsageligt øst for Samsø. Man finder også lejlighedsvis store koncentrationer af edderfugle i området, dog er det kun stenrev der er på udpegningsgrundlaget.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Broen har et areal på 588 ha, og er beliggende ca. 5 km nordøst for Langelands nordspids i Storebælt. Området er udpeget for beskyttelse af naturtyperne rev (1170) og sandbanker (1110). Området består af et lavvandet parti på ca. 9-11 meters vanddybde, hvor stendækningen varierer mellem 20 og 50 %. Herfra fortsætter revet ned til omkring 17 meters dybde, hvor sandbunden tager over.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området er udpeget som habitatområde. Området ligger i Jammerbugten i den sydlige del af Skagerrak ca. 15 km syd for Hirtshals og er samlet på knap 93 km².

Området består af 3 kendte stenrev med en dybdemæssig udbredelse fra ca. 6 meter til mere end 18 meters vanddybde. Revene dækker et areal på cirka 12,8 km² og består af moderat til store sten med huledannende strukturer på 6 til 10 meters dybde.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Knudegrund er udpeget som habitatområde. Det ligger i det nordøstligste hjørne af Jammerbugten i den sydlige del af Skagerrak, ca. 1 km vest for Hirtshals og er ca. 7,5 km ² .

Revet har en dybdemæssig udbredelse fra ca. 7,5 meter til mere end 20 meters vanddybde og har en størrelse på ca. 662 ha. Revet består af moderat til store sten med nogle huledannende strukturer mellem 6 og 10 meters vanddybde.

Biologisk har revet en sparsom algevegetation, men derimod er der en rig fauna bestående af mosdyr, dødningehånd samt sønellike.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området har et areal på 459 km ²  og er beliggende i den syd-vestligste del af Kattegat midt mellem Sjællands Odde og Djursland. De tre stenrev Schultz’s Grund, Hastens Grund og Briseis Flak ligger som perler på en snor og er et større stenrevsområde, som strækker sig over 30 km.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Munkegrund har et areal på ca. 1.330 ha og er beliggende i den sydlige del af Kattegat imellem Samsø og Sejerø. Området består af et mindre og velbevaret stenrevsområde på lidt over 900 ha  vekslende med større sandområder.

Revene består primært af større eller mellemstore stabile sten.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Stevns Rev ligger ud for Stevns kyst på Sjælland og er udpeget som habitatområde. Det samlede areal er på ca. 4640 ha. Heraf udgør stenrev ca. 2460 ha, sandbanker ca. 86 ha og biogene rev ca. 16 ha.

Revet er meget eksponeret med hensyn til strøm og bølger. Dybden falder hurtigt til et par meter, for herefter at falde jævnt ud til ca. 20 meters dybde. Bunden består mest af kridt, stenplader og sten i alle størrelser fra 2-50 cm. Sand forekommer også, men decideret sandbund forekommer kun enkelte steder i området.

Området er præget af rørhinde på det lave vand, mens rødalger og blåmuslinger dominerer på det dybere vand. Enkelte steder hvor havbunden tillader det, ses tætte bede af ålegræs. Det omliggende havområde er den vestlige Østersø, hvori saliniteten er mellem 5-18‰. Der er derfor også iagtaget karakterarter for brakke vande, nemlig toplettet kutling og havkarusse i området i forbindelse med vegetationsundersøgelser.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området er udpeget som habitatområde og ligger midt i det sydlige Kattegat cirka 10 km nord for Hesselø. Habitatområdet har et areal på 3.158 ha og består af lavvandede sandbanker og stenrev.

Lysegrund er en sandbanke på cirka 50 km², skabt under sidste istid, og skabt af smeltevandsaflejringer delvist overlejret af dynd, og vokser mod øst i form af et sandet akkumulationsflak fra 4 til 20 meters vanddybde. Stenrevet på Lysegrund er relativ stort og ligger på lavt vand – 5 til 10 meters vanddybde. Den mest lavvandede del har større forekomst af store sten med sand mellem stenene. Der er ikke observeret hulestrukturer på de dele af revet der er besøgt. Havbunden på de øvrige besøgte steder på lokaliteten består af vekslende forekomster af sten på en sandbund. Der er fundet stenbund ned til 13 meters vanddybde.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Natura 2000-området er beliggende kystnært i Hjelm Bugt, syd for Møn, og strækker sig fra strandlinjen ud til 13-14 meters dybde. Havbunden er jævnt faldende, med enkelte banker. Området er kendetegnet ved sandbund med små og store sten, der er noget ujævnt spredt over bunden.

Området har et areal på 1.098 ha.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Davids Banke er udpeget som habitatområde. Området ligger i Østersøen 10 km nordvest for Hammershus på Bornholm og er ca. 8,4 km².

Området er et prækvartært grundfjeld og morænebund. Selve revet langstrakt med en nord-sydgående ryg og de øverste dele af revet er beliggende på 12 meters vanddybde. Den omgivende bund ligger på 40-55 meters dybde og består af sand fra ca. 33 meters dybde. Revet består primært af større eller mellemstore sten af granit, men også indenfor revområdet forekommer større sandområder.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Hvideodde ligger ud for den vestlige del af Bornholm nord for Rønne ud for Blykobbe Plantage og har et samlet areal på ca. 789 ha. Hele området er permanent dækket af vand og omfatter foruden selve Hvideodde Rev også Kåsgård Rev og Nyker Rev.

Havbunden er meget kuperet og består af sedimentært grundfjeld i form af sandsten fra ældre jura og kvartært aflejrede stendynger afvekslende med sandflader.

Vanddybderne strækker sig fra 0,5 meter over den centrale dele af Hvideodde og Nyker Rev til ca. 20 meter i områdets perifere dele mod vest. Stenforekomsterne breder sig ud over det udpegede område både søværts og landværts, hvor de enkelte steder når kysten.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Bakkebrædt og Bakkegrund er udpeget som habitatområde og ligger i Østersøen 10 km syd for Bornholm. Det samlede areal er på ca. 3 km².

Tidligere er områdets rev beskrevet som 3 små separate stenrev. I den nordøstlige del af området findes Bakkegrund, som et særligt opragende langstrækt rev med dybder omkring 5 meter. I den midterste del findes revet på ca. 6 meters dybde og i det vestlige hjørne ligger Bakkebræt. Ved kortlægningen i 2011 er stenrevsområdet defineret som et sammenhængende område med dybder mellem 5 - 20 meter.

Området benyttes af havlitter som overvintringsområde, hvor de fouragerer på det underliggende stenrev.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området er udpeget som habitatområde og ligger i Vesterhavet, cirka 10 km vest for Limfjordens udmunding og er godt 63 km ² .

Området er udpeget for at beskytte den marine naturtype "sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand", hvoraf der er 3 - 4 stk. i området. Sandbankerne er beliggende på ca. 16-20 meters vanddybde og med segmenter af leret sediment.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Området er udpeget som habitatområde og ligger i Vesterhavet knap 2 km vest for Nissum Fjord og har et areal på knap 64 km ² .

Området er alene udpeget pga. den marine naturtype "sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand" og består af flere adskilte sandbanker på cirka 10-20 meters vanddybde. Sandbankerne udgør et areal på ca. 20 km ² .

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Ebbeløkke Rev ligger på nordsiden af Sjællands Odde ud mod Kattegat, og er et stenrev på dybder mellem 6 meter og 13 meter. Området har et areal på 140 ha, hvoraf stenrevet dækker ca. 100 ha, mens det resterende areal er sandbund.

Det omkringliggende havområde er det sydlige Kattegat, hvis salinitet ved havbunden er på mellem 18 og 30‰.

Bundvegetationen i området er domineret af forskellige bladformede rødalger, som ribbeblad og rødblad, samt spredte forekomster af fingertang og på dybere vand af sukkertang. Der er iagttaget en række fiskearter, der er karakterarter for Kattegats stenrev. Der er desuden set almindeligt forekommende bunddyr, såsom brødkrummesvamp, strandkrabbe og alm. søstjerne.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Ålborg Bugt, østlige del er udpeget som fuglebeskyttelsesområde og er samlet på ca. 1774 km². Området ligger umiddelbart øst for Natura 2000-område 14, Ålborg bugt, nordlige del, som er beskrevet i sin egen basisanalyse..

Hele området er marint med vanddybde på mellem 10 og 15 meter. Der befinder sig en sejlrende der gennemskære området og hvor der foregår en hyppig trafik af større skibe.

Området benyttes af særligt mange trækfugle i vinterperioden, dog også i sensommeren under fuglenes fældningsperiode. På udpegningsgrundlaget finder man fuglene lysbuget knortegås, edderfugl og sortand.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Hele området er marint og udpeget som fuglebeskyttelsesområde. Områdets østgrænse er knap 30 km vest for Fanø og Rømø, og vestgrænsen ligger knap 70 km længere ude i Nordsøen og omfatter således ikke de kystnære Internationale Naturbeskyttelseområder i selve Vadehavet. Fuglebeskyttelsesområdet er samlet på cirka 2.463 km².

Området er i 2010 udvidet til også at være omfattet af habitatbeskyttelse af hensyn til beskyttelsen af marsvin, spættet sæl og sandbanker. I nærværende planperiode planlægges kun for fuglebeskyttelsen. Planlægning for de samlede udpegninger sker i 2. planperiode.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Thyborøn Stenvolde er et habitatområde udpeget i 2010 og beliggende ca. 20 km vest for Thyborøn. Områdets dybde varierer mellem 25 og 40 meter, hvoraf de opragende stentoppe kan hæve med op til 8 meter fra havbunden. Areal er på ca. 78 km ² .

Området har nogle meget markante og stejle stenrev som er faunadominerende. Stenrevene befinder sig på de lavere dybder, dvs. ca. 21-24 meters dybde. Området er desuden meget bølgeeksporneret og sandede områder ses med tydelige bølgeribber.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Jyske Rev, Lillefiskerbanke er et habitatområde udpeget i 2010 beliggende 70-90 km vest for Thyborøn med vanddybder på mellem 30 og over 60 meter. Området er omkring 252 km ²  stort.

Området er domineres af stenrev. Revene ligger dybt hvor lyset ikke trænger ned. Derfor er revenes artssammensætning domineret af dyrearter så som dødningehåndkoraller, bladmosdyr og trekantsorm. Områdets sandbund er meget dynamisk og påvirkes meget af dybe bølger.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Store Rev er et habitatområde udpeget i 2010 og beliggende ca. 30 km vest-nordvest for Hirtshals. Områdets areal er på 10939 ha. Dybderne i området er omkring 30-35 meter i den østlige- og sydlige del og stiger til 45-65 meter i den nordlige- og vestlige del.

I området finder man et større stenrev på ca. 3 km 2 samt en række mindre stenrev, imellem disse findes sammenhængende stenområder. Der ligeledes konstateret boblerev i området som har både hylder, udhæng og huler. Det er det eneste kendte formation af boblerev i Nordsøen.

Da de fleste af revene befinder sig på større dybder er floraen meget begrænset. Der er dog på 40 meters dybde, observeret kalkindkrusterede rødalger på stenene. På lavere dybder er floraen derimod mangfoldig og domineres af trekantsorm, dødningehåndskoral og bladmosdyr, og søanemoner, søpunge samt søpindsin, almindelig søstjerne, pigget søstjerne, slangestjerne og eremitkrebs.

På boblerevene observeres endvidere særligt mange sønelliker og dødningehåndskoraller samt både sort og troldhummer. Området har desuden en række fiskearter.

Store Rev er derudover også udpeget for marsvin.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Gule Rev er et habitatområde udpeget i 2010 og er beliggende ca. 20-40 km nordvest for Hanstholm. Områdets areal er ca. 471 km 2 stort. Dybden i området varierer fra 25 meter i den østlige del til omkring 50-60 meter i den vestlige del.

Området består af en række markante stenrev som har huledannende elementer. Stenrevene veksler mellem sandede områder og stenede områder.

Grundet vanddybde er hovedparten af revene ikke lyseksponerede og der er desuden meget strøm. Dette bevirker at området har en rig hårdbundsfauna domineret af trekantsorm, dødningehåndskoral og søpunge, søanemoner, søpindsvin, søstjerner mv. Desuden finder man en række fiskearter i området, bla. berggylt, torsk, lange, toplettet havkarusse og kutling.

På udpegningsgrundlaget finder man ud over stenrev også marsvin.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Femern Bælt er et habitatområde beliggende ca. 15,5 km vest for Rødby Havn på Falster. Områdets areal er ca. 11456 ha og vanddybderne varierer mellem 0 til 20 meter.

I danske farvande vurderes der at være tre bestande af marsvin – en i Østersøen, en i indre danske farvande inkl. Kattegat samt en i Nordsøen/Skagerrak.

Området er udpeget pga. marsvin, hvilket tilhører bestanden i de indre danske farvande.

Natura 2000-plan

Høringsnotat

Sammenfattende redegørelse

Strategisk miljøvurdering af planforslaget

Basisanalyse – revideret udgave

Om området

Alder Grund og Rønne Banke er et område på 31.900 ha og er beliggende i Østersøen sydvest for Bornholm.

Området består af et stort stenrev på over 4 km. Stenrevet er repræsentativt for stenrev i de åbne dele af Østersøen. Området er udpeget som habitatområde for naturtyperne sandbanke (1110) og rev (1170). Der er ydermere observeret store koncentrationer af marsvin i området.