DSB-Værksted ved Mogenstrup Ås i Næstved Kommune

Miljøstyrelsen meddelte d. 1. september 2021 § 25 tilladelse til etablering og drift af DSB Værksted ved Mogenstrup Ås i Næstved Kommune. Planklagenævnet ophævede d. 23. december 2021 Næstved kommunes lokalplan for projektområdet. Næstved Kommune har efterfølgende igangsat arbejdet med at tilvejebringe et nyt plangrundlag. Som konsekvens af Planklagenævnets afgørelse bortfaldt Miljøstyrelsens § 25 – tilladelse. Miljøstyrelsen har derfor igangsat en ny miljøvurderingsproces for projektets landdel.

DSB ønsker at etablere nye værksteder til vedligeholdelse af el-tog, som skal erstatte de dieseldrevne IC3- og IC4-tog. De nye tog vil blive leveret i perioden 2023-2029 og de første togsæt indsættes i drift i 2024. DSB vil indkøbe omkring 150 el-togsæt.

Der skal etableres tre værksteder i eller tæt ved strategiske knudepunkter på banenettet i henholdsvis Næstved, København og Aarhus. Værkstederne vil varetage forskellige funktioner i forhold til vedligehold af de nye el-tog. Bygningerne vil rumme vedligehold og klargøring af togsæt, udskiftning og afretning af hjul samt togvask. I tilknytning til værkstederne etableres jernbanespor til opstilling af togmateriel

Myndighedskompetencen for miljøvurderingen er delt mellem Miljøstyrelsen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvor Miljøstyrelsen er myndighed for bygninger, værksted, vaskehal mm. og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for spor, køreledninger, broer og andre konstruktioner i tilknytning til banen.

Du kan læse mere om baggrunden for projektet og det anlægsarbejde, som skal udføres, under punktet Sagens dokumenter.

Information om den igangværende miljøvurdering af projektet vil løbende være tilgængelig på denne side, hvor der også vil blive linket til høringsmateriale, når miljøvurderingen kommer i offentlig høring.

Miljøvurdering af projektet og myndighedsroller

Projekter, der forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt, kan kun realiseres på baggrund af en omfattende vurdering af konsekvenserne for miljøet og en efterfølgende tilladelse efter miljøvurderingsloven. Projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, og DSB har anmodet om en frivillig miljøvurdering af projektet. DSB skal derfor udarbejde en miljøkonsekvensrapport, inden Miljøstyrelsen kan vurdere, om projektet kan gennemføres. Da DSB er et statsejet selskaber, er Miljøstyrelsen myndighed for miljøvurderingen.

Miljøvurderingen bygger på en miljøkonsekvensrapport, som bygherrerne skal aflevere til myndighederne. Miljøkonsekvensrapporten skal beskrive projektets påvirkninger på en lang række miljøparametre, og hvad der gøres for at undgå eller mindske eventuelle væsentlige skadelige virkninger. Inden denne miljøkonsekvensrapport bliver udarbejdet, kommer myndighederne med en udtalelse om, hvad miljøkonsekvensrapporten skal indeholde - en såkaldt afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold (se også nedenstående figur for et overblik over de forskellige procestrin og aktuel status).

Aktuel status for miljøvurderingen 

Afgørelsen er annonceret d. 21. september 2022 på Miljøstyrelsens hjemmeside

Afgørelsen

Dokumenter til 2. offentlige høring

2. offentlige høring finder sted i perioden 4. juli 2022 til 29. august 2022

Afgrænsningsudtalelse

Ideoplæg

Idéoplæg 

Idéoplægget har været i offentlig høring fra d. 4. juni 2019 til d. 18. juni 2019. 

Andre tidligere dokumenter

Herunder er indsat link til Miljøstyrelsens tidligere afgørelser for projektet:

Miljøstyrelsens tidligere afgørelse 1.  september 2021