Støjtyper
Der kan være støjgener i forbindelse med, at butikkerne får kørt varer til om morgenen.
Prøv i første omgang at tage kontakt til indehaver eller butikschef. Det kan være, at virksomheden ikke er klar over, at der er et støjproblem, og at den er villig til at løse problemet.
Hvis dialogen med virksomheden ikke afhjælper problemet, skal du kontakte kommunen. Kommunen kan meddele påbud om at begrænse støjen, eller f.eks. om at der ikke må køres varer til før kl. 07.
Miljøstyrelsen har i 2019 udgivet en vejledning om støj fra varelevering til butikker.
Du skal kontakte kommunen, hvis du oplever gener af støj fra byggepladser.
Kommunen har mulighed for at gribe ind over for det. Kommunen kan f.eks. give et påbud om, at de støjende arbejder kun må foregå på hverdage, indenfor tidsrummet kl. 07 - 18 eller der kan påbydes specifikke støjgrænser for byggepladsen. Disse støjgrænser er ofte højere end grænserne for permanente virksomheder.
Nogle kommuner har lavet en generel forskrift om støj fra byggeri.
Miljøaktivitetsbekendtgørelsen fastsætter regler om, at visse midlertidige aktiviteter som bygge- og anlægsarbejder skal anmeldes til kommunen, før de påbegyndes. Læs mere om bekendtgørelsen og vejledningen til bekendtgørelsen her: Regulering af visse midlertidige aktiviteter
Find Miljøstyrelsens anvisninger på at forhindre og bekæmpe støj fra bygge- og anlægsarbejder her: Bekæmpelse af støj fra byggepladser
Lufthavne og flyvepladser har en miljøgodkendelse, som sætter rammer for driften, herunder i hvilke tidsrum der må startes og landes, hvor mange operationer der må gennemføres samt hvor mange gange årligt der må afholdes stævner og opvisninger. Kommunerne fører tilsyn med, at støjgrænserne der er fastsat i miljøgodkendelsen overholdes.
For Københavns Lufthavn i Kastrup og Flyvestation Skrydstrup er det Miljøstyrelsen, der er tilsynsmyndighed.
Hvis man er generet af støjen fra flytrafikken, herunder fra lavtgående fly eller lavt kredsende helikoptere, skal man tage kontakt til Trafikstyrelsen.
Vejledende støjgrænser
De vejledende grænseværdier for flystøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994 "Støj fra flyvepladser" (PDF) . De benyttes såvel ved miljøgodkendelse af flyvepladser og lufthavne som til planlægningsbrug.
Relevante vejledninger
Bind 2 til flystøjvejledning
Flystøjvejledning - brev om tillæg 1-1 til 1-3
Flystøj vejledning tillæg 1-1
Flystøj vejledning tillæg 1-2
Flystøj vejledning tillæg 1-3
Flystøj vejledning, tillæg 2
Flystøj vejledning, tillæg 3
Flystøj vejledning, tillæg oktober 2013
Forlystelsesparker
Forlystelsesparker skal have en miljøgodkendelse. Det er kommunen, som har tilsyn med, at godkendelsen bliver overholdt, og derfor er det kommunen, som du skal kontakte, hvis du bliver generet af støj fra en forlystelsespark. Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning om Støj fra forlystelsesparker.
Udendørs koncerter
Det er kommunen, der i samarbejde med politiet giver tilladelse til at afholde udendørs koncerter. I mange tilfælde er der fastsat krav om støjen i tilladelsen. Derfor skal man henvende sig til kommunen, hvis man er generet af støjen fra koncerter.
Politiet kan desuden forbyde benyttelse af transportable højtalere, musikanlæg, musikinstrumenter eller lignende, hvis politiet vurderer at støjen er til væsentlig gene – se Ordensbekendtgørelsens § 8.
Du skal kontakte kommunen, hvis du oplever gener fra fyringsanlæg, varmepumper og lignende.
Kommunen kan meddele påbud om at begrænse støjen fra fyringsanlæg og andre ikke-erhvervsmæssige energiproducerende anlæg som fx klimaanlæg og varmepumper. Det er også tilfældet med støj fra ventilationsanlæg. Kommunens afgørelser kan ikke påklages til andre myndigheder.
Støj fra private boligers varmepumper
I forbindelse med den grønne omstilling, oplever kommunerne et stigende antal henvendelser vedrørende støj fra private boligers varmepumper.
I nedenstående beskrives reglerne vedrørende private boligers varmepumper og henvisning til vejledning om, hvordan støjgener kan forebygges.
Det skal bemærkes, at varmepumper reguleres efter forskellige regler/lovgivninger, dels efter miljøbeskyttelsesloven og dels efter regler i planloven og bygningsreglementet. For uddybende spørgsmål der vedrører planlovgivningen eller bygningsreglementet henvises til Bolig- og Planstyrelsen.
Spørgsmål og svar vedrørende støj fra varmepumper
1. Hvem skal man henvende sig til vedr. støj fra en varmepumpe?
Man skal henvende sig til kommunen, der er myndighed i den konkrete sag.
Regler efter miljølovgivningen
Kommunen kan som tilsynsmyndighed ifølge miljølovgivningen give påbud vedr. støj fra en varmepumpe.
Det fremgår af miljøbeskyttelsens § 42, stk. 1, at hvis ikke-erhvervsmæssige faste anlæg til energiproduktion, medfører væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger.
Det er derfor først, når varmepumpen er sat op, at kommunen kan give påbud vedr. støj fra en varmepumpe efter § 42, i miljøbeskyttelsesloven (f.eks. i forbindelse med en støjklage).
Ved vurdering af, om der er en væsentlig støjgene, og om der kan være grundlag for at gribe ind, kan kommunerne tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for udendørs støj. Se grænseværdierne her.
Det bemærkes i denne forbindelse, at de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet, finder anvendelse i vurderingen af, hvorvidt (og i hvilket omfang) der i det konkrete tilfælde bør meddeles påbud om at dæmpe støjen fra en varmepumpe. Dette medfører, at der i det konkrete tilfælde bør foretages en afvejning af evt. omkostninger til yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger over for den miljømæssige nyttevirkning, der opnås herved.
Regler efter bygge- og planlovgivningen
Kommunerne kan med hjemmel i planloven fastsætte bestemmelser om varmepumpers placering i en lokalplan. Det kan f.eks. være bestemmelser om, at varmepumpen skal være placeret minimum 2 m fra skel. Det kan også være ved placering af byggefelter til tekniske anlæg. Sådanne bestemmelser skal være planmæssigt begrundet.
Bygningsreglementet har krav til lydforhold i forbindelse med tekniske anlæg herunder varmepumper. Kravene varetager dog kun hensyn i forhold til den bebyggelse, som har installeret varmepumpen. Bygningsreglementets støjgrænser omfatter bebyggelsens vinduer til beboelsesrum, køkken eller på bebyggelsens rekreative arealer. Bygningsreglementets bestemmelser vil således i hovedsagen kunne anvendes ved gene fra varmepumper i etageejendomme, rækkehuse og lignende.
Kommunen kan som tilsynsmyndighed give påbud vedr. støj fra en varmepumpe, hvis støjgrænserne i bygningsreglementet overskrides, eller varmepumpen etableres i strid med lokalplanens bestemmelser om placering af varmepumper.
2. Kan man klage over kommunens afgørelse?
Regler efter miljølovgivningen
Kommunens afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Det følger af miljøaktivitetsbekendtgørelsen, at afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i medfør af § 42, i miljøbeskyttelsesloven ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, såfremt afgørelsen vedrører faste, ikke-erhvervsmæssige energianlæg, jf. bekendtgørelsens § 22, nr. 4.
Se eventuelt Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. august 2022, MFKN 22/06336 om støj fra en varmepumpe.
Regler efter bygge- og planlovgivningen
Kommunens afgørelse efter planlovgivningen kan påklages til Planklagenævnet. Se her link til Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside.
Nævnenes Hus behandler klager over kommunens afgørelser efter byggeloven. Se her link til Bygningsreglementet.
3. Hvilke regler skal man være opmærksom på ved opsætning af en varmepumpe?
Regler efter miljølovgivningen
Opsætning af en ny varmepumpe ved en privat bolig kræver ikke en tilladelse eller godkendelse efter miljølovgivningen.
Man skal være opmærksom på Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj. Se grænseværdierne her.
Regler efter bygge- og planlovgivningen
I bygningsreglementet er der fastsat grænseværdier vedr. støj fra tekniske installationer inklusiv varmepumper. Grænseværdierne fremgår her.
Derudover kan der i en lokalplan være fastsat bestemmelser, som fastsætter varmepumpers placering. Man kan kontakte kommunen for at få nærmere oplysninger.
4. Hvordan kan støjgener forebygges?
Energistyrelsen har udarbejdet en vejledning "Styr på støjen – en guide til installation af luft til vandvarmepumper" med henvisning til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder. Se vejledningen her.
I vejledningen er der anvisninger til, hvordan en varmepumpe kan opsættes ved boligen, og hvor støjen begrænses mest muligt.
Normalt vil det være støjniveauet i skellet, hvor støjen skal vurderes ud fra. Det er imidlertid ikke muligt at måle støjniveauet, før varmepumpen er installeret. Derfor har Energistyrelsen også udviklet et lille støjberegningsprogram, som kan hjælpe dig med at finde den mest hensigtsmæssige placering til din luft til vand-varmepumpe: Støjberegneren er tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside. Se støjberegneren her.
For at beregne støjen skal varmepumpens maximale lydeffektniveau indtastes. Leverandøren kan oplyse niveauet, ellers kan det findes i databasen, som der linkes til i støjberegneren. Støjberegneren viser, om støjgrænsen på 35 dB for natperioden kan overholdes både i skel til nabo og andre steder på grunden. Beregningen er alene orienterende og tager udgangspunkt i de oplysninger, som kan indhentes fra leverandøren af varmepumpen.
Miljøstyrelsen anbefaler i øvrigt, at der i forbindelse med indkøb og installation af varmepumper tages kontakt til en autoriseret køletekniker eller en certificeret kølemontør. Se mere her.
Hvis du er generet af støj fra jernbaner, altså af kørende tog, skal du henvende dig til Banedanmark eller trafikselskaberne, der driver lokalbanerne.
Grænseværdier for støj fra jernbaner
De vejledende grænseværdier for støj fra jernbaner fremgår af et tillæg fra juli 2007 (PDF) til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 "Støj og vibrationer fra jernbaner" (PDF). De vejledende grænseværdier for jernbanestøj er i første række beregnet på planlægningsbrug. Grænseværdierne gælder ikke for støj fra den almindelige trafikafvikling - det vil sige alle køreplanlagte aktiviteter som fx kørsel mellem stationer og ophold ved perroner for afstigning eller påstigning af passagerer. Grænseværdierne er udtrykt ved indikatoren dB Lden:
- Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, campingpladser): 59 dB
- Rekreative områder i eller nær byområder (bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser): 64 dB
- Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer): 64 dB
- Offentlige formål (hospitaler, skoler o.l.): 64 dB
- Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer): 69 dB.
Der gælder desuden krav til det maksimale støjniveau og vibrationsniveauet ved de enkelte boliger.
Den vejledende grænseværdi for maksimalniveauet er 85 dB, og grænseværdien for vibrationer er 75 dB KB-vægtet accelerationsniveau.
For at undgå vibrationer er der fastsat en planlægningsmæssig mindsteafstand mellem spormidte og de nævnte arealanvendelser (bortset fra nyttehaver). Hvis det kan dokumenteres at vibrationsniveauet kan overholdes, kan der dog bygges tættere ved sporet.
Støj fra Stationer, remiser og andre typer af terminalanlæg
Støj fra rangerende tog og andre aktiviteter på endestationer, garageanlæg, remiser og andre typer af terminalanlæg betragtes på samme måde som støj fra virksomheder.
Læs derfor om hvad du kan gøre under støj fra virksomheder
Motorsportsbaner skal have en miljøgodkendelse. Det er kommunen, der har tilsyn med at godkendelsen bliver overholdt, så det er kommunen, du skal kontakte, hvis du bliver generet af støj fra en motorsportsbane.
Grænseværdier
For motorsportsbaner findes de vejledende grænseværdier i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2005 "Støj fra motorsportsbaner" (PDF). Grænseværdierne benyttes både i forbindelse med miljøgodkendelse af motorsportsbaner og til planlægning.
Der fastsat forskellige grænseværdier, afhængigt af hvor mange dage der køres træning pr. uge.:
| Boligområde | Spredt beboelse i det åbne land | ||
|---|---|---|---|---|
| Antal træningsdage pr. uge | Dag | Aften | Dag | Aften |
1 | 53 dB | 48 dB | 58 dB | 53 dB |
2 | 50 dB | 45 dB | 55 dB | 50 dB |
3 | 48 dB | 43 dB | 53 dB | 48 dB |
4 | 47 dB | 42 dB | 52 dB | 47 dB |
5 | 46 dB | 41 dB | 51 dB | 46 dB |
6 | 45 dB | 40 dB | 50 dB | 45 dB |
Her betyder "Dag" tidsrummet kl. 09 - 18 på hverdage (mandag - fredag) og kl. 09 - 14 på lørdage, og "Aften" betyder tidsrummet kl. 18 - 20 på hverdage (mandag - fredag) og kl. 14 - 18 på lørdage.
Grænseværdierne gælder for det A-vægtede ækvivalente støjniveau over en time. Der fastsættes normalt ikke støjvilkår for konkurrencer o.l. men derimod grænser for antallet af konkurrencer o.lign. pr. år.
Hvis dine naboer er årsag til generende støj i form af høj musik eller andre former for uacceptabel adfærd, bør du først og fremmest kontakte vedkommende for at gøre opmærksom på problemet. Det kan være, at de slet ikke er klar over, at det støjer, og at problemet kan løses med det samme.
Hvis det ikke fører til noget at tage kontakt til støjens ophavsmand, kan du henvende dig til din udlejer eller sit boligselskab, Mange ejendomsselskaber, boligforeninger, andelsforeninger og ejerforeninger har et ordensreglement, der kan bruges til at regulere støjende adfærd.
Hvis det ikke hjælper, at udlejer (eller boligselskabet) har givet den støjende nabo en påmindelse, kan man bede udlejer/boligselskabet om at indbringe sagen for beboerklagenævnet eller huslejenævnet. Begge nævn hører hjemme i kommunen og har myndighed til at træffe afgørelse om bl.a. overtrædelser af husordenen.
På hjemmesiden roligbolig.dk kan du finde gode råd til hvordan nabostøj kan håndteres.
Kav til indendørs støjgrænser og lydisolering i nye boliger kan findes i bygningsreglementet, som hører under Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Politiet har mulighed for at gribe ind overfor støj i form af musik eller lignende, hvis politiet vurderer, at støjen forstyrrer den offentlige orden – se Ordensbekendtgørelsens § 3.
Motordrevne redskaber, knallertkørsel og lignende
Kommunen kan både udstede generelle retningslinjer om ikke-erhvervsmæssig brug af støjende redskaber og støjende knallertkørsel og lignende på privat grund, og kommunen kan også gribe ind i konkrete situationer overfor den slags støj.
Hvis du oplever støjgener fra restaurationer, diskoteker og spillesteder, så kan du starte med at kontakte stedet. Måske er de slet ikke klar over, at de støjer, og måske kan problemet afhjælpes med det samme.
Hvis ikke du kan få indehaveren til at afhjælpe problemet, kan du kontakte kommunen. Kommunen kan meddele påbud om at begrænse støjen, eller om f.eks. at begrænse tiden for udendørs servering. På en hel del spillesteder har kommunen påbudt, at der bruges en niveaubegrænser eller en støjafbryder, som automatisk holder lydniveauet indenfor den tilladte grænse.
Nogle kommuner har udarbejdet en generel forskrift om støj fra restaurationer, som sætter ensartede grænser i hele kommunen.
Relevante vejledninger
Støjvejledningen, støj fra virksomheder
Supplement til støjvejledningen
Støj i byomdannelsesområder
Virksomhedsstøj, tillæg juli 2007
Virksomhedsstøj, tillæg 2022
Hurtigfærger
Mange typer af hurtigfærger udsender karakteristisk, lavfrekvent støj. De skal være godkendt inden de må sættes i drift, og Miljøstyrelsens godkendelse indeholder grænser for støjen. Hvis man er generet af støj fra hurtigfærger, skal man henvende sig til Miljøstyrelsen.
Skibe i havn
Hvis du oplever støjgener fra skibe i havn kan du kontakte havnemyndigheden som i mange tilfælde kan være behjælpelig med at få rettet op på det.
Hvis problemet er vedvarende, og havnemyndigheden ikke kan afhjælpe problemet, har kommunen mulighed for at meddele påbud om at begrænse støjen.
Speedbåde
Mange havne har regulativer om hvilke former for sejlads, der må foregå. Ofte er der grænser for, hvor hurtigt motorbåde må sejle i havnen. Politiet kan fastsætte regler om sejlads med motorbåde. Ved mange offentlige strande er der således forbud mod speedbåde.
Relevante vejledninger
Støj fra skibe i havn: Brev til kommuner m.fl. om skibe i havn, maj 2010
Bekendtgørelse om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter
Hvis du oplever støj fra skoler, institutioner eller idrætsanlæg kan du starte med at kontakte den ansvarlige leder på stedet. Det kan være, det er muligt at begrænse støjen uden yderligere tiltag.
Hvis dette ikke løser problemet, kan du kontakte kommunen.
Hvis der er tale om organiserede fritidsaktiviteter, kan kommunen meddele påbud om at begrænse støjen.
Kommunen kan ikke gribe ind over for støj fra en almindelig legeplads og heller ikke over for støj fra skoler.
Sædvanligvis sætter man ikke grænser for støjniveauet, når støjen kommer fra legende børn, men kommunen kan eventuel vurdere, om der er tale om væsentlige støjgener, og hvilke muligheder der er for at begrænse støjen - fx. tidsbegrænse aktiviteterne.
Skydebaner skal have en miljøgodkendelse. Det er kommunen, der har tilsyn med, at godkendelsen bliver overholdt. Du skal derfor kontakte din kommune, hvis du oplever gener ved støj fra en skydebane.
Grænseværdier
De vejledende grænseværdier for skydebaner fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1995 "Skydebaner" (PDF) . Grænseværdierne benyttes både ved miljøgodkendelse af skydebaner og ved planlægning.
De vejledende grænseværdier afhænger af om der er tale om en nyanlagt eller en eksisterende skydebane. Grænseværdien angiver det højeste støjniveau af enkeltskud, der må være ved den mest støjbelastede bolig, og den gælder for det A-vægtede støjniveau med tidsvægtning "Impuls". Jo længere skydetid der tillades for skydebanen, desto lavere er støjgrænsen.
For nye skydebaner er den vejledende grænseværdi mellem 70 dB (for en skydebane der kun benyttes én aften pr. uge) og 60 dB, hvis banen benyttes alle ugens aftener. Hvis der er skydning efter kl. 22 på flere aftener eller i weekender, er den vejledende støjgrænse helt ned til 55 dB.
For eksisterende skydebaner er der højere vejledende grænseværdier, op til 80 dB. Det afgøres i den konkrete sag hvor meget støjdæmpning der skal udføres på eksisterende skydebaner, idet udgangspunktet altid er de vejledende grænseværdier for nye baner.
På Forsvarets støjportal kan du læse mere om støj fra forsvarets aktiviteter
Relevante vejledninger
Brev om støjkonsekvensområde for skydebaner
Brev om aktivitet på skydebaner, støjdata mv.
Vejledning: Beregning af støj fra skydebaner
Brev om støjgrænser, skydebaner mv.
Brev om skydebaner på øvelsesområder
Støj fra vejtrafik er støj fra motorkøretøjer på statslige, kommunale eller private fællesveje.
Hvis du oplever gener ved støj fra vejtrafik kan du gøre følgende:
- Hvis der er tale om en privat fællesvej, kan du kontakte grundejerforeningen for at gøre opmærksom på problemet. Er det ikke muligt at få grundejerforeningen i tale, eller kan grundejerforeningen ikke afhjælpe problemet, kan du kontakte kommunen.
- Er der tale om en kommunal vej, er det også kommunen, som du skal kontakte. Hvis ikke kommunen kan afhjælpe problemet, kan du i nogle tilfælde klage til Vejdirektoratet.
- Det er også Vejdirektoratet, du skal have fat i, hvis der er tale om en statsvej, som for eksempel en motorvej.
Grænseværdier for støj fra vejtrafik
Grænseværdierne udgør grundlaget for myndighedernes vurdering af støjforurening.
De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er primært til kommunernes planlægningsbrug og skal anvendes ved planlægning af nye boligområder langs eksisterende veje, men kan også lægges til grund ved vurdering af støjbelastningen ved eksisterende boliger langs eksisterende veje.
Støjgrænserne er angivet som Lden, der er støjens døgnvægtede middelværdi. Støjen fra aftenperioden (kl. 19 – 22) tillægges et genetillæg på 5 dB, og støjen i natperioden (kl. 22 – 07) får et genetillæg på 10 dB, inden middelværdien regnes ud.
- Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, grønne områder, campingpladser): 53 dB
- Rekreative områder i eller nær byområder (parker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser): 58 dB
- Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer): 58 dB
- Offentlige formål (hospitaler, uddannelsesinstitutioner, skoler): 58 dB
- Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer m.v.): 63 dB.
De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 "Støj fra veje"
Se støjbelastningen fra vejtrafikken her.
Find mere viden om trafikstøj og støjbekæmpelse i og omkring boligen på hjemmesiden roligbolig.dk
Der er bindende støjgrænser for vindmøller. Det vil sige, at en vindmølle ikke må støje mere end de fastsatte grænser. Det er kommunen, der skal kontrollere, at det er tilfældet, inden der kan opstilles en ny vindmølle, og det er også kommunen, der kan gribe ind, hvis en vindmølle begynder at støje for meget. Hvis du har en formodning om, at en vindmølle støjer for meget, skal du kontakte kommunen.
Baggrund om vindmøllestøj
Vindmøller udsender en karakteristisk støj, når de er i drift. Støjen kommer hovedsageligt fra vingernes bevægelse igennem luften, der giver en susende lyd, som varierer i takt med vingernes rotation, men også fra vindmøllens maskineri. Støjen fra maskineriet kan indeholde toner, der gør støjen særligt generende. Fordi vindmøllestøj varierer over tid på en særlig måde, kan støjen opfattes, selv om den er svag. Derfor kan man ikke generelt regne med, at støjen overdøves af vindens susen i træer og buske.
For de tidlige generationer af vindmølletyper var det den mekaniske støj fra maskineriet, der var dominerende. Med den teknologiske udvikling er det generelt lykkedes at dæmpe støjen fra vindmøller, især den mekaniske støj, således at det for moderne vindmøller er vingernes bevægelse, der giver anledning til de mest betydende støjbidrag.
Miljøstyrelsen har i 2021 udgivet en vejledning om Støj fra vindmøller
Lave og høje frekvenser
Støj kan indeholde både lyse lyde - med høje frekvenser - og dybe lyde - med lave frekvenser. Lavfrekvent støj kan være for eksempel brummelyd fra en kompressor, eller fra hjemmets egne elektriske installationer (oliefyr, køleskab, fryser, akvariepumpe mv.) eller den dybe lyd af en motor i tomgang.
Støj fra vindmøller indeholder normalt ikke særlig meget lavfrekvent støj, men støjen fra maskineriet kan indeholde toner, og det kan både være hyletoner (ved høje frekvenser) og brummetoner (ved lave frekvenser). Hvis en tone er tydeligt hørbar hos naboer, tildeles vindmøllen et genetillæg på 5 dB, som adderes i forbindelse med støjberegningen.
Vindmøller og afstandskrav
De gældende afstandskrav for vindmøller er fastlagt i bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, som hører under Erhvervs- og Vækstministeriets ressort. Bekendtgørelsen om planlægning for vindmøller betyder, at der ikke må gives tilladelse til at placere vindmøller nærmere beboelse end 4 gange vindmøllens totalhøjde. Afstandskravet gælder dog ikke for vindmølleejerens egen beboelse eller for husstandsmøller opstillet i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg.
De nuværende afstandskrav er udarbejdet med fokus på begrænsning af møllernes visuelle effekter og ikke af hensyn til at forebygge støjgener. Hensynet til støjgener tages via de bindende grænseværdier for støj i vindmøllebekendtgørelsen.
Støjgrænser for vindmøller
Den almindelige støj fra vindmøller har siden 1991 været reguleret ved en særskilt bekendtgørelse om støj fra vindmøller.
I 2011 blev bekendtgørelsen revideret, hvor Danmark som det første land i verden indførte en bindende grænseværdi for lavfrekvent støj indendørs på 20 dB. Denne grænseværdi ligger på niveau med den laveste anbefalede grænseværdi for lavfrekvent støj fra virksomheder og svarer til lydniveauet, man kan opleve indenfor i et hus, når en bus holder i tomgang ca. 30 meter fra huset.
Vindmøller må ikke støje mere end de grænser, der står i vindmøllebekendtgørelsen. Der er både grænser for den ’almindelige’ støj fra vindmøller og en grænse for lavfrekvent støj:
- For boligområder, sommerhusområder o.l.: 39 dB (ved 8 m/s) og 37 dB (ved 6 m/s).
- For nabobeboelse i det åbne land: 44 dB (ved 8 m/s) og 42 dB (ved 6 m/s).
For begge ovenstående kategorier er grænsen 20 dB for lavfrekvent støj både ved 6 og 8 m/s. Grænsen for lavfrekvent støj gælder for det beregnede indendørs støjniveau.
Få svar på de mest stillede spørgsmål om støj fra vindmøller her.
Hvis du oplever problemer med støj, kan du gøre følgende:
Dialog: Ret i første omgang henvendelse til den pågældende virksomhed, du oplever støjgener fra. Ofte er virksomheden ikke klar over, at de støjer, og det kan eksempelvis være, at det kan løses ved en reparation af et gammelt anlæg eller lignende. Hvis det ikke lykkes at få reduceret støjen gennem dialog med virksomheden, skal du kontakte din kommune.
Kontakt kommunen: Det er kommunen, der tager sig af klager over støj. Kommunen kan meddele påbud om at begrænse støjen, eller om driftsbegrænsninger, f.eks. at døre og vinduer skal holdes lukket efter kl. 18. Nogle virksomheder har en miljøgodkendelse, som sætter grænser for hvor meget de må støje.
For enkelte af disse virksomheder er det et Miljøstyrelsen, der fører miljøtilsyn, det kan kommunen oplyse om. Kommunen vil henvise til Miljøstyrelsen, hvis lugtgenerne stammer fra en virksomhed, som Miljøstyrelsen er miljømyndighed for. Læs mere om ansvar og opgaver for Miljøstyrelsen og se lister over de virksomheder Miljøstyrelsen er myndighed for.
Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet: Hvis kommunen har behandlet din sag, og du ikke er tilfreds med afgørelsen, har du mulighed for at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Store virksomheder skal have en miljøgodkendelse
De største og mest forurenende virksomheder i Danmark skal have en miljøgodkendelse, før de kan etablere sig eller foretage udvidelser. Det er henholdsvis kommunerne og staten, der er godkendelses- og tilsynsmyndighed, og de er forpligtigede til at forholde sig til eventuelle støjgener, før der gives en godkendelse.
Mindre virksomheder, som ikke er godkendelsespligtige, har formelt ikke noget støjkrav. Her er det den enkelte kommune, der som hovedregel er miljømyndighed i forhold til støj, og som ved konkret afgørelse fastsætter den eller de støjgrænser, der skal gælde for en bestemt virksomhed.
Her lægger kommunen vægt både på støjforureningen, som vurderes i forhold til de vejledende grænseværdier, og på de tekniske og økonomiske muligheder, som virksomheden har for at afhjælpe støjproblemerne (støjafskærmning, ændrede arbejdsrutiner, vilkår for varetransport m.v.). En kommune kan således godt fastsætte støjgrænser for en virksomhed, der afviger fra de vejledende grænseværdier.
I nogle situationer vælger kommunen at fastsætte driftsvilkår for virksomheden i stedet for støjgrænser; det kan være enklere både for virksomheden og kommunen at forholde sig til, fx at døre og vinduer skal være lukket i tiden kl. 18 – 07, end til at støjen skal være lavere end 35 dB.
Miljøstyrelsens vejledning om støj fra virksomheder
Støjvejledningen fastlægger vejledende grænseværdier for støj. Grænseværdierne bruges til at vurdere støjforurening og bruges først og fremmest i forbindelse med miljøgodkendelser og påbud, men benyttes også i forbindelse med kommunernes planlægning af ny bebyggelse mv.
Der er forskellige vejledende grænseværdier for dag-, aften- og natperioden, og støjgrænserne afhænger også af hvor virksomheden er placeret, eksempelvis industriområder, sommerhusområder og blandet bolig og erhverv.
Støjvejledningens vejledende grænseværdier er ikke bindende støjgrænser og tillader et vist råderum til godkendelses- og tilsynsmyndigheder. Der er tale om kriterier for støj, som efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt acceptabel.
Du kan finde Miljøstyrelsens vejledning om støj fra virksomheder her
Oplysninger om miljøgodkendelser
Er du interesseret i at se miljøgodkendelsen for en specifik virksomhed? Fra 1. maj 2016 skal alle nye miljøgodkendelser (statslige og kommunale) offentliggøres på en fælles portal, Danmarks Miljøadministration (DMA), hvor alle har adgang til miljøgodkendelserne. Her kan du f.eks. finde oplysninger om de støjgrænser, den pågældende virksomhed skal overholde.
Grænseværdier for støj fra virksomheder
Nedenfor kan du se de vejledende grænseværdier for virksomheder.
Typisk vil de vejledende grænseværdier svare til et støjniveau, hvor omkring 10 - 15 % af befolkningen (de mest støjfølsomme) angiver at være stærkt generet af støjen. Hvis støjen er lavere end de vejledende grænseværdier, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og den forventes ikke at have helbredseffekter.
Vejledende grænseværdier for virksomheder | Mandag - fredag kl. 07 - 18, lørdag kl. 07 - 14 | Mandag - fredag kl. 18 - 22, lørdag kl. 14 - 22, søn- og helligdag kl. 07 - 22. | Alle dage kl. 22 - 07 |
1. Erhvervs- og industriområder | 70 dB | 70 dB | 70 dB |
2. Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder | 60 dB | 60 dB | 60 dB |
3. Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) | 55 dB | 45 dB | 40 dB |
4. Etageboligområder | 50 dB | 45 dB | 40 dB |
5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse | 45 dB | 40 dB | 35 dB |
6. Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder | 40 dB | 35 dB | 35 dB |
De vejledende grænseværdier for indendørs virksomhedsstøj (hvis virksomheden ligger i samme bygning som boliger) er:
Indendørsvirksomhedsstøj | Dag og aften, kl. 07 - 22 | Nat, kl. 22 - 07 |
Virksomheder, bortset fra kontorer | 50 dB | 50 dB |
Kontorer | 40 dB | 40 dB |
Beboelsesrum | 30 dB | 25 dB
|
Relevante vejledninger
Støjvejledningen, støj fra virksomheder
Supplement til støjvejledningen
Støj i byomdannelsesområder
Virksomhedsstøj, tillæg juli 2007
Virksomhedsstøj, tillæg 2022
Hvis det ikke lykkes at komme af med den generende støj ved at snakke med dem, der laver støjen, og det heller ikke hjælper når man inddrager myndighederne, kan man i flere tilfælde klage over det til andre myndigheder.
Hvis kommunen har givet et påbud om at dæmpe støjen
Hvis kommunen har givet et påbud om at dæmpe støjen, kan der i to tilfælde være grund til at gå videre med sagen:
1) Påbuddet til støjende virksomheder er ikke tilstrækkeligt.
Hvis kommunens påbud til virksomheden om at dæmpe støjen ikke er tilstrækkeligt til at få støjen bragt ned, eller hvis påbuddet ikke er egnet, kan du klage over påbuddet til Miljø- og fødevareklagenævnet. Det bør stå i påbuddet, at der er mulighed for at klage over det og hvornår en klage skal være modtaget af kommunen. Klagen sendes til kommunen, som sender den videre til klagenævnet, når klagefristen er udløbet, sammen med sagens dokumenter. Man har en frist på 4 uger til at klage over en afgørelse.
Miljø- og fødevareklagenævnet har tlf. 72 40 56 00 og e-mail: mfkn@naevneneshus.dk
I nogle tilfælde kan man dog ikke klage over påbud; for eksempel når det drejer sig om butikker, restaurationer, diskoteker og lignende eller private børneinstitutioner. Man kan heller ikke klage over påbud om ventilationsanlæg eller fyringsanlæg hos private. Det bør stå i afgørelsen, om man kan klage over påbuddet.
2) Påbud til støjende virksomheder bliver ikke overholdt.
Hvis kommunen har givet et påbud om at dæmpe støjen til en virksomhed, en restaurant eller en forretning, og du på et senere tidspunkt får indtryk af, at påbuddet ikke bliver overholdt, så bør du fortælle det til kommunen. Kommunen har ansvaret for at sørge for, at påbud bliver overholdt. Hvis det ikke sker, kan kommunen anmelde virksomheden til politiet.
Hvis kommunen ikke behandler min sag
Hvis du oplever, at kommunen ikke tager din henvendelse om generende støj alvorligt, kan der være tale om at den ikke lever op til sin pligt til at tage sig af støjforurening.
Så kan du henvende dig til Ankestyrelsen, der fører tilsyn med, at kommunerne overholder loven.
Ankestyrelsens tilsyn har tlf. 33 41 12 00 og e-mail: ast@ast.dk
Hvis politiet ikke behandler min sag
Hvis du oplever, at politiet ikke tager din henvendelse om generende støj (i form af musik og lignende fra naboer) alvorligt, kan du klage over det til politidirektøren i din politikreds.
Folketingets Ombudsmand
Endelig er der mulighed for at klage til Folketingets Ombudsmand. Vær opmærksom på at ombudsmanden først kan behandle en klage, når andre klagemuligheder er brugt. Ombudsmanden bestemmer selv, hvilke klager han vil undersøge nærmere. Man har altså ikke krav på at få sin klage behandlet, selv om de almindelige betingelser for at klage er opfyldt:
Ombudsmanden har tlf. 33 13 25 12 og e-mail: post@ombudsmanden.dk
Miljøstyrelsen
Hvis du vil klage over Miljøstyrelsen, kan du sende en klage til Miljøministeriets postkasse: mim@mim.dk