Kortlægning af støj og handlingsplaner

I 2022 er vejstøjen kortlægt i kommunerne i hovedstadsområdet samt i byområderne i Aarhus, Odense og Aalborg kommune, samtidig har Transportministeriet kortlagt støjen fra de største statslige veje og jernbaner. Støjkortet viser med farvekoder, hvor kraftig støjbelastningen er fra de forskellige typer af støjkilder – veje, jernbaner og lufthavne.

Kortlægningen er lavet efter retningslinjerne i støjbekendtgørelsen, der implementerer EU støjdirektivet. Kortlægningen er grundlaget for kommunernes og de statslige myndigheders udarbejdelse af støjhandlingsplaner, som beskriver hvilke tiltag der vil blive gjort imod støjen i de næste fem år. Både støjkortet og støjhandlingsplanerne skal opdateres hvert femte år.

Gå til støjkortet - Bemærk, at du skal vælge hvilken type af støj, du vil se, for at kunne se noget. Du skal også vælge, om du vil se støjens døgnvægtede middelværdi (L den) eller nattestøjen (L night), og om du vil se støjen i 1,5 m højde (DK) eller i 4 m højde (EU).

Du kan også vælge at se de foregående støjkortlægninger fra 2007, 2012 og 2017. Det første Støj-Danmarkskort fra 2007 indeholder ikke helt så mange større veje og jernbaner som de efterfølgende kort - heller ikke alle veje i Aarhus, Odense og Aalborg er omfattet af den første kortlægning.

Ny fælleseuropæisk beregningsmodel CNOSSOS til den strategiske EU støjkortlægning

Fra og med 2022 er støjkortet lidt anderledes. Det er nemlig udarbejdet med den nye fælleseuropæiske beregningsmodel CNOSSOS. Hvor medlemslandene før har kortlagt støjen ud fra forskellige beregningsmodeller, har EU besluttet at alle skal anvende den samme model. Det skal vi, så vi bedre kan sammenligne støjniveauerne og deres udvikling på tværs af hele Europa. Resultaterne fra CNOSSOS-beregningerne kan ikke sammenlignes med tidligere kortlægning eller de danske grænseværdier. Signaturen EU angiver at kortlægningen er udført med CNOSSOS.

CNOSSOS er en simplere og overordnet set mindre nøjagtig model end den vi anvender i Danmark, nemlig beregningsmodellen Nord2000. Det gør at støjniveauerne for trafikken på veje og jernbaner beregnet med CNOSSOS typisk beregnes til at være lavere, end de ville være med Nord2000. Sammenligner man de to modeller, kan der på visse steder være en forskel i det beregnede støjniveau på helt op til 10 dB. Forskellen vil være størst langt fra støjkilden - og de største forskelle ses, hvor støjen udbreder sig over kuperet terræn eller hvor der er opsat afskærmning. Til beregning af støj fra lufthavne har Danmark hidtil brugt metoden DANSIM. Sammenligner man de to modeller (DANSIM og CNOSSOS), vil CNOSSOS give op til 3 dB højere resultater selvom støjen er uændret.

For at kunne sammenligne de foregående EU-støjkortlægninger med de kommende kortlægninger for veje og jernbaner, har man i Danmark besluttet at udføre en ekstra kortlægning af trafikstøjen med Nord2000 modellen. Miljøstyrelsen forventer at kunne offentliggøre kortlægningen med Nord2000 efter sommeren 2023. Signaturen DK angiver at kortlægningen er udført med Nord2000.

Danmark kortlægger fortsat med Nord2000

CNOSSOS skal kun anvendes ved de strategiske EU-støjkortlægninger, som gennemføres hvert 5. år. De danske trafikmyndigheder anvender således fortsat Nord2000 i forbindelse med planlægning af nye veje og opsætning af nye støjskærme. Kommunerne skal også fortsætte med at planlægge nye boligområder, og deres indsats med støjbekæmpelse, på baggrund af Nord2000 kortlægningen.

Hvad viser støjkortet?

For de dele af landet, der er omfattet af støjkortlægningen, viser støjkortet den gennemsnitlige støj med en farvekode. Farvekoden går fra blå, som er den højeste støjbelastning (døgnværdien Lden højere end 75 dB), til gul (døgnværdien Lden mellem 55 og 59 dB). Der er ikke kortlagt svagere støjniveauer af støjens døgnværdi. For natstøjen er der en endnu svagere støjzone, som er lysegrøn (natstøj Lnight 50 – 54 dB).

Man vurderer støjen i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Der er ikke samme grænseværdier for de forskellige typer af støj, fordi de forskellige støjtyper ikke opleves lige generende. Togstøj er ikke så generende som vejstøj, og flystøj opleves som mest generende.

De vejledende grænseværdier for støj i boligområder er:

• Vejstøj: Lden 58 dB
• Togstøj: Lden 64 dB
• Flystøj: Lden 55 dB.

Støj fra virksomheder skal vurderes i forhold til de særlige vejledende grænseværdier for virksomheder, som gælder separat for dag-, aften- og natperioden, og som også er skrappere i weekenden end på hverdage. For overskueligheds skyld har Miljøstyrelsen anført grænseværdier til planlægningsbrug for virksomheder, der ligesom de andre grænser udtrykkes ved døgnværdien.

Grænseværdien til planlægningsbrug i etageboligområder og områder for blandet bolig og erhverv er:

• Støj fra virksomheder: Lden 50 dB.

Der er ikke vejledende grænseværdier for natstøjen, Lnight. I Miljøstyrelsens vejledning 4/2006 om støjkortlægning og støjhandlingsplaner oplyses det, at der på grundlag af den foreliggende viden må forventes 15% risiko for søvnforstyrrelser ved niveauer på:

• Vejstøj: Lnight 52 dB
• Togstøj: Lnight 62 dB
• Flystøj: Lnight 53 dB

Områder der er omfattet af krav om støjkortlægningen

• De største byområder: Københavnsområdet og de centrale dele af Aarhus, Odense og Aalborg.

Københavnsområdet består af de 14 kommuner: København, Frederiksberg, Tårnby, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Gentofte og Lyngby-Tårbæk. Det er støjen fra alle betydende veje, der er vist, og desuden støjen fra alle betydende jernbaner samt de mest støjende af de store virksomheder, der er (i)-mærket på listen over godkendelsespligtige virksomheder. Langt de fleste af virksomhederne støjer dog mindre end støjkortet giver mulighed for at vise.

• Større veje, som er et sammenhængende net af de regionale statsveje og motorvejsnettet.
• Alle større jernbaner
• Alle større lufthavne; Københavns Lufthavn i Kastrup (Roskilde Lufthavn og Billund Lufthavn for 2007 og 2012)

Det er således ikke alle veje, jernbaner og lufthavne eller flyvepladser, der er omfattet af bekendtgørelsens krav om støjkortlægning. 
Støjkortlægningen skal gentages med 5 års intervaller.

Er dit område ikke med på støjkortet?

Det kan være, at dit område ikke er omfattet af kravene om obligatorisk støjkortlægning. Så er kommunen ikke forpligtet til at kortlægge støjen.

Hvis det er tilfældet, kan kommunen vælge at lave en frivillig støjkortlægning efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning 4/2006 Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Hvis kommunen sender resultaterne af sådan en kortlægning til Miljøstyrelsen, vil det komme med på Danmarkskortet ved den næste opdatering.

Hvordan er støjen kortlagt?

Støjkortlægningen af veje og jernbaner er udført af den ansvarlige myndighed, der for alle kommunevejene er kommunen (Miljøstyrelsen) og for de øvrige veje staten (Transportministeriet). For jernbanerne er myndigheden enten staten (Transportministeriet) eller det ansvarlige trafikselskab. Støjkortlægningen af lufthavne og virksomheder er udført af miljømyndigheden, der for Københavns Lufthavn og enkelte virksomheder er staten (Miljøministeriet) og ellers kommunen.

For hver type af støj er der fire støjkort, der viser:

For 2007, 2012 og 2017

• Døgnværdien (Lden) af støjen i 1,5 m højde
• Døgnværdien (Lden) af støjen i 4 m højde
• Natstøjen (Lnight) i 1,5 m højde
• Natstøjen (Lnight) i 4 m højde

Fra 2022 og frem

• Døgnværdien (Lden) af støjen i 1,5 m højde (DK)
• Døgnværdien (Lden) af støjen i 4 m højde (EU)
• Natstøjen (Lnight) i 1,5 m højde (DK)
• Natstøjen (Lnight) i 4 m højde (EU)

Signaturen EU angiver at kortlægningen er udført den fælleseuropæisk beregningsmodel CNOSSOS, som skal anvendes til den strategiske EU støjkortlægning. Signaturen DK angiver at kortlægningen er udført med Nord2000.

Når man ser på støjen i byområderne, kan man vælge mellem enten at se på støjen fra alle vejene eller kun på den del af støjen, der kommer fra de større veje. Uden for de store byområder er det kun støjen fra de større veje og jernbaner, der er vist.

Miljøstyrelsens vejledning 4/2006 Støjkortlægning og støjhandlingsplaner beskriver i flere detaljer, hvordan støjkortlægningen gennemføres.

Hvorfor skal støjen kortlægges?

Støj er generende og har negativ indflydelse på helbredet. Derfor er det vigtigt, at alle parter og myndigheder, der har mulighed for det, gør en indsats for at reducere støjen og for at forebygge, at der opstår nye støjproblemer. Støjkortet giver et godt grundlag for indsatsen hos de myndigheder, der har deltaget i kortlægningen.

Støjkortlægningen er sket for at opfylde EU støjdirektivet. De myndigheder, der har kortlagt støjen, skal bagefter lave en støjhandlingsplan, hvor de beskriver hvilke foranstaltninger de vil træffe imod støjen indenfor de næste 5 år. Støjhandlingsplanerne skal baseres på støjkortlægningen, og inden de bliver endeligt vedtaget, skal der gennemføres en offentlig høring.

Støjkortet indgår på den måde i myndighedernes fortsatte arbejde med at reducere støjen.

Mange kommuner skal ifølge støjbekendtgørelsen kortlægge støjen og efterfølgende udarbejde en støjhandlingsplan. Du finder alle støjhandlingsplaner på denne side. Planerne er udarbejdet som led i et støjdirektiv fra EU.

Støjhandlingsplaner

Nogle kommuner og andre trafikmyndigheder skal som følge af et støjdirektiv fra EU udarbejde støjhandlingsplaner. Andre kommuner kan frivilligt lave planer.

Miljøstyrelsen har udsendt en pjece om støjhandlingsplaner til alle landets kommuner Styr på støjen.

Krav til støjhandlingsplaner

Støjhandlingsplanerne skal bl.a.:

give en oversigt over antallet af støjbelastede personer og boliger,
indkredse de problemer og situationer, der skal forbedres, og foretage en prioritering af dem,
opsummere hvilke foranstaltninger til at bekæmpe støj, der allerede er gennemført,
anføre hvilke foranstaltninger, de ansvarlige myndigheder agter at træffe de følgende fem år, herunder foranstaltninger til beskyttelse af stilleområder
give et skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer og boliger.
Den fulde liste over, hvad en støjhandlingsplan skal indeholde, fremgår af Miljøstyrelsens vejledning 4/2006.

Læs Miljøstyrelsens resumé af de modtagne handlingsplaner fra 2013. Læs også sammenfatning af den første generation af støjhandlingsplaner i Danmark (2008).T

Tredje generations støjhandlingsplaner

En lang række kommuner og andre myndigheder har udarbejdet støjhandlingsplaner. Alle planerne er samlet herunder. Planerne skal udarbejdes hvert femte år, første gang i 2008, anden gang i 2013 osv. Planerne er udarbejdet som følge af den danske støjbekendtgørelse, der følger EU støjdirektivet.

Alle støjhandlingsplaner for kortlægningens tredje fase 2018 - 2023.

Vejstøj
Albertslund Kommune
Ballerup Kommune
Brøndby Kommune
Frederiksberg Kommune
Gentofte Kommune
Gladsaxe Kommune
Glostrup Kommune
Herlev Kommune
Hvidovre Kommune
Københavns Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune
Odense Kommune - Mangler
Rødovre Kommune
Sund og Bælt - Motorvej over Storebælt
Sund og Bælt - Motorvej over Øresund
Tårnby Kommune
Vallensbæk Kommune
Vejdirektoratet - Statsveje
Aalborg Kommune
Aarhus Kommune

Jernbanestøj
Banedanmark - Statsbaner
Metroselskabet - Københavns Metro
Movia - Gribskovbanen, Østbanen og Nærumbanen
Sund og bælt - Jernbane over Storebælt
Sund og Bælt - Jernbane over Øresund

Lufthavne og virksomheder
Københavns Lufthavn, Kastrup
Aalborg Portland

Tidligere støjhandlingsplaner kan fremsendes ved ønske. Dette gøres ved at sende en mail til Miljøstyrelsen eller den relevante myndighed.

Et stilleområde er et område, hvor der er forholdsvis stille. Man skelner mellem to typer stilleområder. Stilleområder i det åbne land, som er præget af naturlig stilhed, og hvor naturens egne lyde dominerer indtrykket, og stilleområder i byer, f.eks. parker, hvor der er forholdsvis stille, og som er let tilgængelige.

Hvad er et stilleområde?

Et stilleområde er et område, hvor der er forholdsvis stille. Stilleområder i byer kan være anlæg, parker og kirkegårde, historiske områder, offentlig tilgængelige haver osv.

Gevinster ved stilleområder

Stilleområder i byer tilbyder borgerne en pause fra byens larm, og et åndehul hvor man kan være uforstyrret.

Især når man bor i en støjbelastet bolig, betyder det meget at have let adgang til rolige og grønne omgivelser, hvor man kan hvile ørerne. Et stilleområde kan bidrage væsentligt til kvaliteten af et byområde.

Undersøgelser har vist, at adgang til grønne områder for beboere, der er plaget af vejstøj, gør, at beboerne oplever støjen som mindre generende. Udover adgangen til egentlige stilleområder, kan adgang til fx en stille baggård også være en aflastning fra den daglige støj.

Stilleområder i byer

I stilleområder i byer er der fokus på områder med lavt støjniveau, og som er let tilgængelige for borgerne, det vil sige parker, kirkegårde, offentlige haver, udendørs teatre m.m.

Stilleområder i byer kan godt bruges intensivt af de besøgende, og lejlighedsvis brug til fx boldspil og legende børn bør ikke være en hindring for et stilleområde. Egentlige sportspladser og legepladser er derimod ikke stilleområder, selv om de har betydelige rekreative værdier.

Stilleområder i det åbne land

Stilleområder i det åbne land er domineret af naturlige lyde som fuglesang, blæst i grene og blade, bølgeskvulp med videre, og udefra kommende lyde (mekaniske lyde) opfattes som ubetydelige. Lejlighedsvis lyde fra landbrug og skovdrift og tilsvarende er ikke i vejen for, at et område kan udpeges som stilleområde.

Jævnlig eller vedvarende støj, fx fra en vej, en virksomhed eller en vindmølle, er ikke foreneligt med naturlig stilhed.

Sammenhæng med andre rekreative områder

Et stilleområde kan kombineres med andre beskyttelseshensyn i planlægningen. Det er oplagt at undersøge, om stilleområder kan etableres sammen med værdifulde landskaber og potentielle naturområder, sammenhængende naturnetværk, kulturhistoriske områder, cykel- og vandrestier og andre rekreative områder.

Kommuner kan udpege stilleområder

Kommuner kan udpege stilleområder, hvis de ønsker at bevare et område som stille eller at forbedre stilheden.

Når kommunen har valgt at udpege og afgrænse stilleområder, optages de i kommuneplanens redegørelsesdel, og på den måde kan det sikres at fremtidige anlæg ikke forstyrrer stilheden.

Kommunen kan også vælge at udarbejde en handlingsplan for stilleområdet, gerne som en del af en større støjhandlingsplan for et byområde. En handlingsplan kan gøre rede for støjforholdene i området, og hvad kommunen evt. vil gøre for at sikre eller forbedre stilheden. Det kan være en afskærmning af området eller en indsats overfor nærliggende veje.

For de kommuner, der er forpligtet til at lave støjkortlægning som følge af et EU-støjdirektiv, er det også obligatorisk at lave en handlingsplan for udpegede stilleområder.

Læs mere om stilleområder i pjece til kommuner om støjhandlingsplaner og stilleområder.