Den nationale vejstøjstrategi indeholder en række statslige initiativer, der skal styrke vejmyndighedernes arbejde med at reducere vejstøj. Strategien giver et samlet bud på gene- og helbredseffekter af vejstøj, og der er foretaget beregninger af støjvirkemidlernes effekt og økonomi. Strategien er evalueret i 2010 og på den baggrund er de statslige initiativer ajourført.
Strategien har særlig vægt på at understøtte kommunernes indsats for at reducere vejstøj, da ni ud af ti støjbelastede boliger er langs de kommunale veje. Den største udfordring i indsatsen for mindre vejstøj er knyttet til kommunevejene. Læs de 10 statslige initiativer nederst på denne side.
Vejstøjstrategien evalueret i 2010
Vejstøjstrategien blev evalueret i 2010 og samlet i rapporten Evaluering af regeringens vejstøjstrategi . Rapporten evaluerer den løbende indsats for støjbekæmpelse siden 2003. Evalueringen viser, at langt de fleste af strategiens statslige initiativer er gennemført eller er i en positiv udvikling, men at antallet af støjbelastede boliger stadig er højt.
Der har i perioden siden 2003 især været en stærk indsats på statsvejene og der er en lovende udvikling i gang indenfor støjdæmpende asfalt og udbredt anvendelse i dag. Nogle kommuner har udarbejdet lokale støjhandlingsplaner, hvilket er af stor betydning, da ca. 9 ud af 10 støjbelastede boliger findes langs kommunernes veje.
Nye og fortsatte statslige initiativer i strategien
Som opfølgning på evalueringen er der udarbejdet en ajourført liste over de statslige initiativer i strategien. Gennemførte initiativer er taget af listen og nye initiativer siden 2003 er tilføjet. Se notat om vejstøjstrategien 2011-14 og skema med 13 statslige initiativer .
Ny sammenfattende dokumentation om støj og sundhed
Som en del af evalueringen er også gennemført en ny sammenfattende viden om vejstøj og sundhed, udført af Stockholm Universitet. Evalueringen bekræfter, at der er alvorlige helbredseffekter forbundet med at være udsat for vejstøj over grænseværdien. Læs rapporten her .
Evalueringen bestyrker vores viden om, at vejstøj er årsag til mange sygedage og at flere hundrede danskere hvert år dør tidligere end ellers.
Ny national kortlægning af vejstøj
Som led i evalueringen blev der udført en Ny national kortlægning af vejstøj . Kortlægningen viste (2007-data), at ca. 785.000 boliger i Danmark, næsten hver tredje bolig, er belastet med støj over grænseværdien. Læs mere om kortlægning af vejstøj .
I 2013 er der offentliggjort en fornyet støjkortlægning, der viser, at i 2012 var 723.000 boliger over grænseværdien for vejstøj, altså et fald siden 2007 og på niveau med en kortlægning fra 2001. Link til 2012-kortlægning.
Stor indsats for at reducere støjen på statsvejene
Et resultat af Vejstøjstrategien var, at Transportministeriet i 2004 afsatte ekstra 100 mio. kr. til støjbeskyttelse langs statsvejene.
Indsatsen på statsvejene er yderligere blevet intensiveret som følge af en politisk aftale om grøn transport i 2009 , hvor der blev afsat 400 mio. kr. til støjbeskyttelse langs statens veje og baner i perioden frem til 2014.
Ofte god forretning økonomisk at reducere vejstøjen
Vejstøjstrategien viser, at det samfundsøkonomisk ofte er fordelagtigt at reducere vejstøj. Gevinsterne med færre gener og bedre sundhed opvejer ofte omkostningerne til at reducere støjen.
Det blev i 2003 vurderet, at ca. 200-500 danskere hvert år dør for tidligt af hjertesygdom, som følge af vejstøj. Generne fra trafikstøj blev prissat via undersøgelser om sammenhængen mellem huspriser og støjniveau . Det viser sig, at huse i gennemsnit stiger med 1% i salgsværdi, og lejligheder med 0,5%, hvis støjen reduceres med 1 decibel.
Vejstøjstrategiens analyser og initiativer skal ses i tæt sammenhæng med den kortlægning af støjen og de handlingsplaner, der skal udarbejdes som følge af et støjdirektiv fra 2002.
Støjpartnerskaber - myndigheder og støjramte borgere betaler i fællesskab for mindre støj
Som en del af opfølgningen på strategien er Miljøministeriets projekt om støjpartnerskaber, hvor fem demonstrationsprojekter blev gennemført. Støjpartnerskaber er projekter, hvor myndigheder og støjramte borgere i fællesskab betaler for at få støjen reduceret. Erfaringerne fra projekterne i 2005 til 2007 er opsamlet og formidlet i en guide for finansielle støjpartnerskaber. Download guiden som PDF her.
Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj (PDF)
Delrapport 1: Tekniske aspekter (PDF)
Delrapport 2: Støj, gener og sundhed (PDF)
Delrapport 3: Virkemidler og samfundsøkonomiske beregninger (PDF)
10 statslige initiativer:
- Den danske indsats i EU-samarbejdet om at skærpe kravene til støjudsendelse fra køretøjer og dæk styrkes.
- Forbrugerne oplyses om mulighederne for at skifte til mindre støjende dæk.
- Det nuværende beskyttelsesniveau i forbindelse med de besluttede og planlagte trafikinvesteringer på statsvejnettet fastholdes, hvilket vil bidrage til en væsentlig reduktion af støjen langs statens veje.
- Muligheden for at skifte til vinduer med både støjreducerende og energibesparende egenskaber søges inddraget i kommende aktiviteter for energieffektive vinduer, som gennemføres i samarbejde med glasbranchen.
- I takt med, at dokumentationen for støjreducerende vejbelægninger foreligger, øges formidlingsindsatsen om effekten af de forskellige typer støjreducerende vejbelægninger med henblik på at skabe et bedre beslutningsgrundlag for, at vejmyndighederne kan anvende dette virkemiddel.
- I forbindelse med den løbende udskiftning af asfaltbelægninger på statsvejene, vurderes det i lyset af den forhåndenværende dokumentation, samt de givne anlægs- og driftsøkonomiske rammer, om der er grundlag for at anvende støjreducerende vejbelægninger.
- Vejledningen om vejstøj i boligområder opdateres, både set i lyset af vejstøjstrategien og EU-direktivet om støj.
- Kommuner opfordres til at være opmærksomme på, at færdselsloven indeholder hjemmel til at politiet – efter forhandling med amter og kommuner (vejbestyrelsen, vejmyndigheden) – kan fastsætte lokale hastighedsbegrænsninger på strækninger med mange støjbelastede boliger.
- Vejstøjstrategiens katalog om virkemidlernes effekt og økonomi formidles til kommuner.
- Der vil blive gjort status over den løbende indsats for støjbekæmpelse hvert femte år, i tilknytning til EU’s støjdirektiv. På det grundlag vurderes behovet for at justere strategien
Det kan være forbundet med alvorlige helbredsmæssige konsekvenser at være udsat for vejstøj. Det er skønnet, at flere hundrede danskere hvert år dør for tidligt på grund af udsættelse for vejstøj.
Sundhedseffekter ifølge WHO
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO, kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger.
Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation. Støj har således sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige helbredseffekter. Især støj om natten vurderes som skadelig, da støj om natten kan gøre det vanskeligere at falde i søvn, give dårligere søvnkvalitet, forstyrre søvnen og medføre for tidlig vækning.
Læs WHO's seneste anbefalinger fra 2018 om støj i rapporten her:
WHO Environmental Noise Guidelines for the European Region (2018)
Det Europæiske Miljøagenturs oversigt for støjbelastningen i EU
På baggrund af de strategiske EU støjkortlægninger har det Europæiske Miljøagentur (EEA) estimeret og opgjort helbredseffekterne af langvarig støjbelastning fra trafikstøj. Kortlægningerne gennemføres 5. år og omfatter større byområder, større vej- og jernbanestrækninger samt større lufthavne - se mere om kortlægningen her.
Se estimatet for Danmark på EEA's hjemmeside under fanebladet "Noise impact on health"
WHO: 1 mio. tabte leveår i Vesteuropa som følge af trafikstøj
En undersøgelse fra 2011 fra WHO konkluderer, at en ud af tre europæere er generet af støj i dagtimerne, og én ud af fem får forstyrret sin nattesøvn på grund af støj fra trafikken. Støjbelastningen øger risikoen for hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk.
Rapporten konkluderer, at trafikstøj hvert år koster mindst 1.000.000 sunde leveår i Vesteuropa.
Sammenhæng mellem blodprop i hjertet og vejstøj
En undersøgelse fra 2012 fra Mette Sørensen (Kræftens Bekæmpelse) bekræfter, at vejstøj giver en forøget risiko for blodprop i hjertet.
Undersøgelsen viser, at en 10 dB stigning i vejtrafik giver en øget risiko på 12 % for at få blodprop i hjertet. Tallene svarer til, at ca. 3,7 % af tilfældene af blodprop i hjertet skyldes vejtrafikstøj, svarende til ca. 330 nye tilfælde hvert år i Danmark.
Læs den videnskabelige artikel om undersøgelsen her
Sammenhæng mellem vejstøj og diabetes
En dansk undersøgelse fra 2012 viser, at støj fra vejtrafik øger risikoen for at få diabetes. Undersøgelsen viser, at ca. 1400 mennesker årligt diagnostiseres som følge af støj fra trafikken, svarende til ca. 5% af alle nye diabetes tilfælde.
Læs den videnskabelige artikel om undersøgelsen af sammenhæng mellem vejstøj og diabetes
Sammenhæng mellem vejstøj og slagtilfælde
En dansk undersøgelse fra 2011 viser, at mennesker der bor på adresser med meget støj fra vejtrafikken har en øget risiko for at få slagtilfælde, dvs. blødning eller blodprop i hjernen.
Under forudsætning af at de anvendte forudsætninger er korrekte viser beregningerne, at 5% af alle slagtilfældene skyldes støj fra vejtrafikken. Det svarer til cirka 600 nye slagtilfælde årligt i Danmark skyldes støj fra vejtrafikken.
Læs den videnskabelige artikel om undersøgelsen
Læs pressemeddelelse fra kræftens bekæmpelse om undersøgelsen
Sundhedseffekter i Danmark som følge af vejstøj
I forbindelse med udarbejdelsen af regeringens vejstøjstrategi i 2003 blev der givet et første bud på omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser. Det er forsigtigt anslået, at i størrelsesordenen 800-2200 personer i Danmark årligt indlægges på sygehuse med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom på grund af den ekstra risiko som trafikstøj giver.
Det blev samtidig vurderet, at vejstøj årligt er årsag til 200-500 for tidlige dødsfald om året, som følge af forhøjet blodtryk og hjertesygdom.
I forbindelse med vejstøjstrategien blev der udarbejdet en delrapport om gener og sundhedskonsekvenser af vejstøj.
Sammenfattende viden om støj og sundhed
Som en del af evalueringen af vejstøjstrategien i 2010 gennemførte Miljømedicinsk Institut på Stockholms Universitet en undersøgelse af den sammenfattende viden om vejstøj og sundhed.
Evalueringen bekræfter, at der er alvorlige helbredseffekter forbundet med at være udsat for vejstøj over grænseværdien, og bestyrker viden om, at vejstøj er årsag til mange sygedage og at flere hundrede danskere hvert år dør tidligere end ellers.
Beregning af støj fra veje og jernbaner skal udføres med Nord2000, som fælles nordisk udviklet beregningsmetode.
Nord2000 er en fælles nordisk beregningsmetode, som er langt mere præcis end de kendte regnemetoder. Blandt andet kan Nord2000 beregne lydens udbredelse under forskellige vejrforhold, så man kan bestemme middelværdien af støjniveauet for et helt år. Beregning af støj fra veje og jernbaner skal fremover ske med Nord2000.
I 2007 udsendte Miljøstyrelsen en vejledning om støj fra veje vejledning nr. 4/2007 og et tillæg til togstøjvejledningen fra 1997, som formelt indførte den ny beregningsmetode, når man skal beregne støj fra veje og jernbaner. Beregningsmetoden er nøjere beskrevet i Vejdirektoratets brugervejledning til Nord2000 (som er på engelsk). Metoden er implementeret i kommercielt tilgængelige støjberegningsprogrammer.
Beregningsmetoden
Man beregner årsmiddelværdien af støjniveauet ved at man først beregner støjen i hver af ni forskellige vejrklasser, og bagefter lægger bidragene sammen med en vægtning, der afhænger af hvor hyppigt de forskellige typer af vejr forekommer.
Ved støjberegning for store områder kan regnetiden blive meget lang, og til brug for støjkortlægning og tilsvarende overordnede beregninger kan man godt acceptere en enklere fremgangsmåde, som er hurtigere, hvor der kun bruges fire vejrklasser. Ved støjkortlægning i tætte byområder, kan man nøjes med at beregne for én vejrklasse.
Vejstøj
Beregningsmetoden indeholder data om støjudsendelsen fra veje. Trafikkens sammensætning i tre kategorier (lette køretøjer, tunge to-akslede og tunge fler-akslede køretøjer) i hver af døgnets tre perioder skal kendes, ligesom trafikkens faktiske hastighed er en vigtig parameter. Metoden indeholder data om en lang række vejbelægninger, men til overordnet planlægning forudsætter man ofte at belægningen består af tæt asfaltbeton, med mindre der specifikt er udlagt en støjreducerende belægning.
Både brugervejledningen og Miljøstyrelsens vejledning om støjkortlægning og støjhandlingsplaner indeholder forslag til indgangsdata, som man kan benytte hvis de aktuelle oplysninger om trafikmængder og fordelingen på kategorier af køretøjer mangler.
Togstøj
Nord2000 har også data for flere af de relevante togtyper, der kører i Danmark. Miljøstyrelsen har i Miljøprojekt 1014/2005 offentliggjort tilsvarende oplysninger for Øresundstog og Metro, og projektrapporten har også en sammenfatning af støjdata for danske tog.
Testdata
Firmaer, der udvikler beregningsprogrammer med Nord2000 beregningsmetoden, har brug for at kontrollere og eftervise, at den komplicerede metode er implementeret korrekt. Til den brug har Miljøstyrelsen udsendt Miljøprojekt 1335/2010 som indeholder detaljerede beregningsforudsætninger og –resultater for et stort antal testtilfælde. Eksemplerne vedrører alene vejstøj, men lydudbredelsesforholdene er i det væsentligste ens for veje og jernbaner, så testdata kan også benyttes til at kontrollere programmer, der beregner togstøj. Miljøstyrelsen har udsendt Miljøprojekt 1391/2011 med testeksempler for togstøj, som væsentligst drejer sig om kontrol af beregningsprogrammets kildedata.
Støj fra trafikken er den væsentligste kilde til generende og sundhedsskadelig støj i Danmark.
Når man skal vurdere de støjmæssige konsekvenser af et vejprojekt, kan man ikke bruge alle de detaljerede oplysninger, der kommer fra kortene med støjzoner omkring den nye vej. Ved miljøvurderingen skal man tit sammenligne flere alternative forslag. Derfor bruger man en enkel metode til at beskrive den totale støjbelastning fra projektet, hvor man samler informationen fra hvert støjkort til et enkelt tal, der udtrykker støjbelastningen for det undersøgte alternativ eller den enkelte strækning. Det tal kombiner antallet af støjbelastede boliger og graden af den støjbelastning, hver bolig bliver udsat for.
Hver enkelt bolig i nærheden af vejen vægtes med en faktor (genefaktor), der afhænger af støjniveauet, sådan at stærkt støjbelastede boliger tildeles en større vægt end mindre støjbelastede. Til sidst tæller man alle de vægtede boliger, og man får på den måde støjbelastningstallet for det pågældende vejprojekt, som er udtryk for den samlede støjgene fra det beskrevne vejnet. Støjbelastningstallet kaldes kort for SBT.
Genefaktoren er udtryk for, hvor generende støjen opleves. Da den oprindelige vægtning blev fastlagt i 1989, tog man udgangspunkt i de undersøgelser af gener fra vejstøj, som man kendte den gang. Vægtningen hænger tæt sammen med den tidligere grænseværdi på 55 dB, idet støjniveauer under 55 dB vægtes med 0.
Da Miljøstyrelsen udsendte den ny vejledning ”Støj fra veje” i 2007, blev der indført en ny indikator for vejstøj (L den ). Her tillægges støjen om aftenen og natten større vægt end støjen om dagen. På den måde har den nye indikator bedre sammenhæng med den måde, støjen opleves på.
Samtidig blev grænseværdien justeret til 58 dB, for at udtrykke det samme beskyttelsesniveau som den tidligere grænse på 55 dB med den gamle indikator, L Aeq,24h . Der er derfor opstået et behov for at kunne beregne SBT med den nye indikator L den .
Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet har analyseret problemet i lyset af den viden, der er fremkommet siden 1989, og har fundet frem til en justering af genefaktoren. Det beskrives detaljeret i et notat Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj .
Spørgsmål og svar om vejstøj
Mange mennesker er generet af støj fra vejtrafikken. Nedenfor er præsenteret en række spørgsmål og svar om sundhedseffekter af vejstøj, grænseværdier og regulering af vejstøj mv.
Støjen skal beregnes som middelværdien af støjniveauet for et helt år.
Nord2000 er en ny, fælles nordisk beregningsmetode, som er langt mere præcis end de tidligere regnemetoder. Blandt andet kan Nord2000 beregne lydens udbredelse under forskellige vejrforhold, så man kan bestemme middelværdien af støjniveauet for et helt år.
Det er vejmyndighederne, der har ansvaret for at prioritere en indsats mod generende vejstøj ved eksisterende boliger. Vejdirektoratet er vejmyndighed langs statsvejene (motorveje), mens de pågældende kommuner har ansvaret langs kommuneveje, hvor langt de fleste støjbelastede boliger findes.
Mange mennesker bor i områder med uacceptabelt højt støjniveau, og hvor støjen overskrider grænsen for, hvad der anses for sundhedsmæssigt tilfredsstillende.
Vejtrafikken er den væsentligste kilde til støjbelastningen i Danmark. Knap 800.000 boliger, næsten hver tredje bolig, er belastet med støj over grænseværdien på 58 dB for vejstøj. Hovedparten af de støjbelastede boliger er i de større byer.
Vejstøj kan ifølge WHO (World Health Organisation) medføre gener som søvnproblemer, træthed, hovedpine, forøget blodtryk, stress, forøget risiko for hjertesygdomme og slagtilfælde. Det er vurderingen, at der hvert år dør flere hundrede danskere for tidligt som følge af vejstøj.
Der er også indikationer på, at børn, der udsættes for vedvarende ekstern støj, har risiko for indlæringsproblemer.
Et stilleområde er et offentligt tilgængeligt område, hvor støjen er forholdsvis lav, og hvor kommunen har et ønske om at bevare området som stille eller at forbedre stilheden.
Man skelner mellem to typer stilleområder.
Stilleområder i det åbne land , som er præget af naturlig stilhed, og hvor naturens egne lyde dominerer indtrykket.
Stilleområder i byer , fx parker, hvor der er forholdsvis stille, og som er let tilgængelige.
Stilleområder i byer tilbyder borgerne en pause fra byens larm, og et åndehul hvor man kan være uforstyrret.
Ikke mindst når man bor i en støjbelastet bolig, betyder det meget at have let adgang til rolige og grønne omgivelser, hvor man kan hvile ørerne.
Udover adgangen til egentlige stilleområder, kan adgang til fx en stille baggård også være en aflastning fra den daglige støj.
Kommuner kan udpege stilleområder.
Vejstøj kan reduceres på mange måder. Der kan anvendes støjdæmpende asfalt eller hastigheden på strækningen kan sænkes. Det er også teknisk muligt at sænke støjen ved at køretøjer og dæk støjer mindre.
Hvis der er mulighed for at opstille en støjvold eller en støjskærm, kan det også være en god mulighed. Forbedring af facader og vinduer vil ofte være en effektiv løsning. Trafikplanlægning er også en mulighed, for eksempel ved at lede trafik - især tung trafik - uden om boligområder.
I din bolig kan du sørge for at dine vinduer både har gode energi- og lyddæmpende egenskaber. Hvis du kan placere dit soveværelse ud mod en stille facade, fx en baggård, kan du undgå at din nattesøvn bliver forstyrret af vejtrafikken.
Som trafikant kan du reducere støjen ved at overholde hastighedsgrænserne og ved at undgå unødige og kraftige accelerationer. Eller undlade at tage bilen på de ture, hvor du kan tage cyklen eller bruge kollektiv trafik.
Hvis du køber en ny bil kan du efterspørge en bil med relativ lav støj fra motor og dæk, eller måske købe en elbil.
De største kommuner og andre trafikmyndigheder skal som følge af et støjdirektiv fra EU udarbejde støjhandlingsplaner hvert femte år. Første generation af handlingsplanerne kom i 2008, næste fase er i 2013. Andre kommuner kan frivilligt lave planer.
De vejledende grænseværdier for støj udtrykker en belastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel.
Hvis støjen er lavere end den vejledende grænseværdi, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og støjen forventes ikke at have helbredseffekter.
De vejledende grænseværdier er ikke udtryk for en ret til at udsende støj. Overskrides grænseværdien for eksisterende boliger, findes der heller ikke en generel pligt til at nedbringe støjen, så grænseværdierne overholdes.
Kommunerne har pligt til at sikre, at støjbelastede områder, hvor støjniveauet er højere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi, ikke udlægges til nye boliger eller anden støjfølsom anvendelse, med mindre lokalplanen har bestemmelse om støjbeskyttelse.
De vejledende grænseværdier er især fastsat ud fra genekurver, der beskriver hvor mange procent af en befolkningsgruppe, der oplever et bestemt støjniveau som generende eller stærkt generende. Det er såkaldte dosis-respons kurver.
Den vejledende grænseværdi for vejstøj er 58 dB. Den gælder for boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler, plejehjem, hospitaler. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker.
For rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser og lignende er grænseværdien for vejstøj 53 dB.
For hoteller, kontorer mv. er grænseværdien 63 dB.