Støj en kompleks størrelse, og den kan opleves forskelligt fra person til person. Støj kan under nogle omstændigheder virke generende selv ved et meget svagt niveau (som for eksempel lyden af en myg i soveværelset). Forskellige former for støj har ikke samme genevirkning, og det er desuden individuelt forskelligt hvor meget støj, der skal til, før man føler sig generet - mennesker har forskellig støj-følsomhed eller støj-tolerance.
Oplevelsen af støj som en gene er ikke alene afhængig af støjens styrke, men en lang række både objektive og subjektive faktorer har også indflydelse på støjopfattelsen. Blandt de objektive faktorer kan nævnes støjens karakter og dens variation med tiden. De subjektive faktorer har især tilknytning til den enkelte persons holdning til støjkilden, muligheden for kontrol over støjkilden, og personens evne til problemhåndtering.
Det kan være forbundet med helbredsmæssige konsekvenser at være udsat for støj.
Støj kan medføre at kroppen bliver stresset og at den bliver udsat for søvnforstyrrelser.
Støjen i sig selv er ikke umiddelbart sundhedsskadelig, men støjen har en række følgevirkninger, der kan medføre sygdomsforløb, hvis en person udsættes for støbelastningen over tid.
EU’s miljøagentur vurderer, at længerevarende udsættelse af støj fra omgivelserne kan føre til hjertekarsygdomme og metaboliske effekter, nedsat kognitiv indlæring hos børn, samt alvorlige gener og søvnforstyrrelser. Langtidseksponering af støj fra omgivelserne anslås at forårsage 12.000 for tidlige dødsfald og at bidrage til 48.000 nye tilfælde af hjertekarsygdomme om året i EU. Det anslås, at 22 millioner mennesker lider af kronisk høje støjgener og 6,5 millioner mennesker lider af kronisk søvnforstyrrelse.
WHO har i 2018 udsendt en rapport, som samler den hidtidige viden om helbredseffekter og gener fra de forskellige typer af støj – herunder vejstøj, flystøj, vindmøllestøj og jernbanestøj. WHO vurderer, at støj er det andet største miljøproblem i EU – kun overgået af luftforurening. I Rapporten vises f.eks. evidens for 5 % forøget risiko for hjertekarsygdomme ved en påvirkning på 59 dB.
Kræftens bekæmpelse har for Miljøstyrelsen i 2021 udarbejdet et notat, der opdaterer den eksisterende viden om vejstøj sundhedsskadelige effekter. I overensstemmelse med WHO rapporten i 2018 vurderer Kræftens Bekæmpelse, at der fortsat er høj evidens for at konkludere en sammenhæng mellem vejtrafikstøj og risiko for IHD. Kræftens Bekæmpelse finder at evidensen for vejtrafikstøj som risikofaktor for slagtilfælde, type 2 diabetes og død som følge af hjertekarsygdom er steget væsentligt siden WHO evalueringen i 2018.
For andre sygdomme, som f.eks. tarmkræft, demens og depression, er der kun publiceret 1-2 kohorte/case-kontrol studier, der undersøger sammenhæng med vejtrafikstøj. Med kun 1-2 studier er det ikke endnu muligt at konkludere høj kvalitet evidens, vurderer Kræftens Bekæmpelse.
I forbindelse med udarbejdelsen af regeringens vejstøjstrategi i 2003 blev der givet et første bud på omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj. Det blev vurderet i 2003, at vejstøj i Danmark årligt er årsag til 200-500 for tidlige dødsfald om året, som følge af forhøjet blodtryk og hjertesygdom.
Der findes vejledende eller bindende støjgrænser for de fleste typer af ekstern støj. Grænseværdierne udgør grundlaget for myndighedernes vurdering af støjforurening.
Støjgrænserne er almindeligvis fastlagt ud fra undersøgelser af store befolkningsgruppers opfattelse af støjen.
Forskellige typer af støj
Fordi de forskellige typer af støj ikke er lige generende, må man undersøge dem hver for sig. Herved finder man sammenhænge, som vist nedenfor på kurverne for trafikstøj (gengivet efter Miedema, H.M.E.: "Annoyance from transportation noise: relationship with exposure metrics DNL and DENL and their confidence intervals", Environmental Health Perspectives 109 (6) 2001 p. 409 - 416).
Vejledende støjgrænser
De vejledende støjgrænser er et udtryk for en støjbelastning, som Miljøstyrelsen vurderer er miljømæssigt og sundhedsmæssig acceptabel. Der er tale om en afvejning mellem de virkninger støjen har på mennesker og de samfundsøkonomiske hensyn. Typisk vil de vejledende grænseværdier svare til et støjniveau hvor omkring 10 - 15 % (de mest støjfølsomme) angiver at være stærkt generet af støjen. Hvis støjen er lavere end de vejledende grænseværdier, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og den forventes ikke at have helbredseffekter.
Grænseværdierne – grundlaget for vurdering af støjforurening
Grænseværdierne udgør grundlaget for myndighedernes vurdering af støjforurening. Grænseværdierne er vejledende, og myndighederne kan lempe eller skærpe dem i konkrete afgørelser, hvis særlige forhold taler for det. Der er ikke tale om at grænseværdierne er en rettighed for virksomheder til at støje, eller om at de automatisk udgør en rettighed om at naboer til et trafikanlæg eller en virksomhed får det stille.
Brug af vejledende grænseværdier til fysisk planlægning
I forbindelse med fysisk planlægning (f.eks. i kommuneplanerne) udlægger planmyndighederne det støjkonsekvensområde omkring veje, jernbaner, virksomheder og andre støjkilder, hvor støjen er højere end de vejledende støjgrænser. I støjkonsekvensområdet må der ikke bygges eller indrettes boliger eller andre støjfølsomme anvendelser, med mindre der træffes særlige forholdsregler imod støjen (f.eks. støjafskærmning).
Brug af vejledende grænseværdier til miljøgodkendelse
Ved miljøgodkendelse af virksomheder bruger miljømyndighederne de vejledende støjgrænser, sammen med en redegørelse for hvilken støjforurening der kan opnås med den bedste tilgængelige teknologi, som grundlag for virksomhedens støjvilkår. Støjvilkårene angiver for den enkelte virksomhed hvor højt et støjniveau, den må belaste omgivelserne med, og de er bindende.
Brug af vejledende grænseværdier til at give påbud
Når der er klager over støj fra en virksomhed eller et anlæg, der ikke er miljøgodkendt, bruger miljømyndighederne på samme måde de vejledende støjgrænser og en redegørelse for de muligheder, der er for at dæmpe støjen, som grundlaget for at give et eventuelt påbud om at dæmpe støjen. I påbuddet er der støjvilkår som skal overholdes indenfor en frist, der også fastsættes i påbuddet.
Brug af vejledende grænseværdier til strategisk støjarbejde o.lign.
De vejledende støjgrænser benyttes også i forbindelse med det strategiske støjarbejde, f.eks. når antallet af støjbelastede boliger og beboere opgøres for hele landet eller f.eks. benyttes i forbindelse med en kommunal støjhandlingsplan.
For de forskellige typer af støj giver lovgivningen forskellige muligheder for at gribe ind. Derfor er anvendelsesområdet for de forskellige vejledende støjgrænser ikke helt det samme. Der er ikke tale om en enkelt grænseværdi der skal overholdes alle steder, men om et sæt af grænseværdier som afhænger af den generelle anvendelse af det pågældende område.
Om grænseværdier for virksomheder
Grænseværdierne er angivet, som det A-vægtede ækvivalente korrigerede støjniveau,støjbelastningen. Det ækvivalente støjniveau er støjens middelværdi over et længere tidsrum (om dagen 8 timer, om aftenen 1 time og om natten ½ time). Hvis støjen indeholder tydeligt hørbare toner eller impulser skal man lægge 5 dB til det ækvivalente støjniveau for at bestemme støjbelastningen.
Støjgrænserne i et støjvilkår skal overholdes i alle punkter udendørs i det pågældende område, og altså ikke kun i nærheden af bygningerne.
For områder med boliger er der en yderligere vejledende grænseværdi for det højeste øjebliksniveau af støjen om natten, støjens maksimalværdi. Grænseværdien for maksimalniveauet er 50 eller 55 dB.
Der findes også vejledende grænseværdier, som man kan bruge, når virksomheden og boligen ligger i den samme bygning. Her gælder grænseværdierne for det indendørs støjniveau.