Find frem til vandtabet

Selv mindre utætheder bør udbedres hurtigst muligt. En tilsyneladende lille vandmængde på jordoverfladen kan dække over et noget større spild ved kilden.

I områder, hvor der er konstateret en høj brudfrekvens, eller hvor der eksisterer andre kendte kilder til vandspild, (f.eks. anboringsbøjler i aluminium eller gamle jernrør) vil den bedste løsning ofte være at udskifte vandledningerne. Her og nu udgifterne til dette arbejde vil kunne dækkes af de sparede udgifter, der ellers skulle være brugt til akutte ledningsreparationer samt vand- og ressourcespild.

For de fleste vandværker vil en overvågning af de udpumpede vandmængder i tidsrummet 02.00-04.00 kunne indikere, om der er et lækageproblem i forsyningsområdet. Udpumpningen i dette tidsrum vil variere fra værk til værk, men ved at indsamle og sammenligne udpumpningsdata kan det vurderes, om der er et lækageproblem.

Selvom nattimeforbruget ikke indikerer lækageproblemer, så kan det alligevel være en god idé at have en løbende lækagesøgning af ledningsnettet. Mange utætheder kan med moderne søgeudstyr afsløres, inden de vokser sig store eller akutte. Metoderne spænder fra simpel spindelstangslytning, korrelation eller områdeovervågning til opbygning af permanente overvågningssystemer.

Forsyningsområdet kan deles op i sektioner. På den måde er det muligt at overvåge, hvor meget vand der løber ind i et givent område. Normalt vil værdierne, der måles i tidsrummet 02.00 – 04.00, give den bedste indikation på lækager. Med en log-funktion kan data opsamles for efterfølgende analyse.

Det er en vigtig forudsætning for at det reelle vandtab kan registreres, at vandværkets afgangsmåler viser korrekt. Viser en måler f.eks. 2 procent for meget, så kan det medføre betydelige ekstraudgifter for vandværket, hvis vandspildet i forvejen er over eller tæt på 10 procent. Fejlvisningen kan skyldes den valgte målertype, målerfabrikat, målerens alder, dimensionering eller en ukorrekt montering i vandværkets rørinstallation.

Anbefaling

Selv den bedste måler vil vise forkert, hvis monteringsanvisningen ikke følges. Typisk er der krav om dimension og længde på røret umiddelbart før og efter vandmåleren. Dertil kan valg af målertype og fabrikat spille ind på nøjagtigheden i hele måleområdet. Selvom der ikke stilles krav til afgangsmålerens alder, så kan det alligevel overvejes at udskifte den med jævne mellemrum. Alternativt kan måleren sendes til kontrol og indregulering, så det altid kan sikres - og dokumenteres - at måleren viser korrekt.

Alle vandværkets forbrugsmålere er omfattet af ”Måleteknisk vejledning om kontrolsystem for koldt- og varmtvandsmålere i drift”. Her står der, at alle vandmålere skal være førstegangverificeret, og at de skal afprøves eller udskiftes i henhold til den gældende vejledning.

Alligevel kan der opstå fejl opstå i opsætningsperioden, f.eks. ved at en måler går i stå. Bliver fejlen ikke opdaget, så kan den manglende afregning forøge vandtabet.

Anbefaling

Det er vigtigt at overvåge og reagere på unormalt lave vandforbrug, som typisk bliver synlige i forbindelse med den årlige måleraflæsning. Nogle nyere målertyper har indbygget en teknologi, der betyder, at måleren automatisk sender besked til vandværket, hvis den skulle gå i stå. Her er det nødvendigt at følge op hurtigt for at undgå, at den manglende måling bliver registreret som vandtab.

Typisk stopper vandværkets ledningsnet ved ejendommens skel. Her kobles vandværkets stikledning sammen med ejendommens jordledning. Koblingspunktet udgøres ofte af en stikledningsventil eller en målerbrønd. Er vandværkets måler imidlertid placeret i selve bygningen, så vil en utæt jordledning normalt medføre, at vandværkets vandspildsprocent stiger. Hvis utætheden opdages, skal ejendommens ejer for egen regning sørge for den nødvendige reparation eller udskiftning.

Anbefaling

For at udgå at utætte jordledninger påvirker vandværkets spildprocent kan vandværket placere vandmåleren i en brønd ved ejendommens skel. Hvis måleren er placeret i skel, vil en utæt jordledning kunne opdages hurtigere, end hvis måleren er i bygningen. Samtidig kan alt vandtab fra en lækage på jordledningen faktureres.

Den mest almindelige frekvens for aflæsning af forbrugsmålere er en gang om året. Hvis en ejendoms vandinstallation er utæt, kan der spildes meget vand, fra utætheden opstår, til den bliver afsløret og stoppet. Hvis vandspildet måles, får vandværket ofte kun betaling op til ”normalt” forbrug + 300 m3. Herudover er der tale om ressourcespild og en unødvendig udgift for forbrugeren.

Anbefaling

Ny målerteknologi har åbnet mulighed for at registrere ejendommens målerstand oftere. På den måde kan utætheder i vandinstallationen opdages tidligere. Det samme gælder for jordledningen, hvis måleren er placeret i en brønd ved ejendommes skel.

Siden 1970 er der i Danmark hovedsagligt blevet anvendt PE og PVC-rør i vandværkernes ledningsnet, men jordledninger er også udført som jernrør. Afhængig af lokale jordbundsforhold forekommer tæringer og utætheder på jernrør. Det betyder, at rørene skal overvåges opmærksomt for at undgå vandtab.

Anbefaling

Jernrørene kan overvåges effektivt ved at placere vandmåleren i en målerbrønd ved skel. Herudover bør der være en skærpet overvågning af ledningsstrækninger udført i jernrør ved aflytning, trykprøvning eller via lækageovervågningsbrønde.

Asbestrør ruster ikke. Til gengæld er de sårbare over for jordsætninger. Det kan betyde, at ledningen kan knække, hvilket kræver en akut reparation. Håndtering af asbestrør kræver stor omhyggelighed, da støvet fra rørene er farligt at indånde.

Anbefaling

Strækninger med asbestrør, hvor der er mange brud, bør udskiftes til en andet rørmateriale. På den måde kan der både opnås et reduceret vandtab, og samtidig kan der spares på driftsomkostninger til akutte ledningsreparationer.

I løbet af 1960’erne og 1970’erne blev der monteret mange aluminiums-anboringsbøjler i en utilstrækkelig kvalitet på de danske vandværkers ledningsnet.

Efter 10 til 15 år blev problemet synligt. I dag bruges der bøjler i en bedre kvalitet, men de gamle aluminiumsbøjler volder stadig problemer. Udover vandtab belastes vandværket med akutte graveopgaver uden for normal arbejdstid.

Anbefaling

Hvis det er kendt, hvor de gamle anboringsbøjler er placeret, så bør vandværket overveje at udskifte dem for at forebygge lækager. Udover at begrænse vandspildet, indtil utætheden viser sig ved jordoverfladen, så vil omkostningerne pr. udskiftet anboringsbøjle også kunne reduceres markant.

Når der lægges nye vandledninger, kan der ske fejlmontager, som ikke bliver opdaget, inden ledningen dækkes til. Fejlen kan medføre utætheder, som ikke umiddelbart bliver opdaget, fordi nye vandledninger ofte lægges i drænende materialer. På den måde kan en utæthed ligge uafsløret i mange år med et stort vandtab til følge.

Anbefaling

Antallet af fejl kan nedsættes ved at kombinere uddannelse af medarbejdere og eksterne entreprenører med kvalitetskontrol og tilsyn under og efter arbejdets udførelse.

Prisen for ledningsarbejdets udførelse er vigtig, men den er ikke vigtigere end kvaliteten. Et spild på blot 1 liter i minuttet vil i løbet af vandledningens beregnede levetid på 75 år betyde et samlet vandspild på 40.000 kubikmeter.

Graveskader er hvert år årsag til akutte ledningsbrud og skader på vandrør. Som regel bliver skaderne hurtigt repareret, men det sker, at skaden ikke opdages eller ikke meddeles til vandværket.

Ved styret underboring foregår en stor del af arbejdet i blinde, da det er baseret på kortmateriale og prøvegravningshuller. En stor skade på et vandrør vil medføre et akut ledningsbrud, som kræver øjeblikkelig reparation. Sker der blot en begrænset skade på vandrøret, så kan dette medføre en utæthed, der ikke umiddelbart kan afsløres fra overfladen eller via borehullet.

Anbefaling

Risikoen for skader på vandledninger kan begrænses ved et grundigt forarbejde. Det handler blandt andet om at fremskaffe eksisterende kortmateriale og om at grave kendte ledninger fri. Samtaler med rørkyndige i lokalområdet kan også være en vigtig del af forberedelserne.

Vandtab fra private jordledninger kan udgøre en stor del af vandværkets samlede spild. Årsagen er en kombination af mindre ledningsdimension, og at der er kort afstand til dræn. Det betyder, at vandspildet ikke altid bliver synligt på jordoverfladen.

Anbefaling

Jordledningen kan overvåges, hvis der monteres en målerbrønd ved ejendommens skel. Eventuelt vandspild vil blive registreret, og betalingen kan helt eller delvist opkræves. Er det ikke muligt at etablere en målerbrønd, så kan lækager findes ved systematisk trykprøvning eller lækagesøgning på jordledningerne.

Når vandledninger i forbindelse med ledningsarbejder skylles rene, så vil den anvendte mængde vand altid indgå som vandtab. Er skyllehastigheden for høj, eller skylles der længere end nødvendigt, vil det medføre et unødvendigt vandtab.

Anbefaling

Vandspildet kan reduceres ved at optimere skyllehastighed og skylletid. Herved spares der både ressourcer og energi.

Skyllehastigheden bør normalt ikke overstige 0,5 meter i sekundet, og der skal kun skylles indtil ledningen er ren. Det sikres ved at udtage en vandprøve. Skylningen indstilles eller reduceres, indtil resultatet af analysen er klar.

Det sker, at brandhaner - især af ældre dato - står og småløber efter anvendelse eller afprøvning. En småløbende eller ”savlende” brandhane kan spilde op mod 10 liter i timen. Det svarer til et årligt vandspild på 87 kubikmeter.

Anbefaling

Vandværket bør i det daglige være opmærksomme på forsyningsområdets brandhaner og evt. selv tilse dem mindst en gang årligt. Vandværket bør også have en skriftlig aftale med kommunen om, at vandværket straks får besked, hvis kommunens tilsyn opdager utætte brandhaner. I tilfælde af vandspild skal brandhanen repareres, udskiftes eller nedlægges hurtigst muligt.

Ved brandslukninger bruges der til tider store mængder vand. Når en brand skal slukkes, skal der naturligvis være let adgang til den nødvendige mængde vand. Hvis oplysninger om den anvendte vandmængde ikke efterfølgende indmeldes til vandværket, vil det blive registreret som vandspild, hvilket jo ikke er tilfældet.

Anbefaling

Vandværket skal selv være opmærksom på hændelser, som kræver aftapning fra en brandhane. Samtidig skal der indgås en skriftlig aftale med kommunen om, at de registrerer og indberetter mængden af vand, som anvendes til brandslukning.

Vandværket vil også selv kunne vurdere forbruget ved at kontrollere udpumpningen for det aktuelle døgn. I vandværkets SRO-anlæg kan forbruget aflæses ret præcist. Hvis den anvendte vandmængde efterfølgende faktureres til kommunen, vil den ikke påvirke vandspildsprocenten.

Det sker, at der foretages uautoriseret aftapning af vand fra en brandhane. Der kan i nogle tilfælde være tale om hærværk eller simpelt tyveri. I andre tilfælde er der tale om uvidenhed, hvor en entreprenør f.eks. akut mangler vand til sin asfaltskærer eller betonblander. Det er naturligvis helt uacceptabelt og må betragtes som tyveri. Udover vandspild, medfører handlingen også slitage på - og risiko for, at brandhanen fejlbetjenes med skader til følge.

Anbefaling

Vandværket kan, evt. i samarbejde med kommunen, udsende et brev eller en folder til alle lokale håndværkere og entreprenører om reglerne for anvendelse af brandhaner. Det skal fremgå, at uautoriseret tapning af vand fra brandhanen vil blive betragtet som tyveri. Det er også en god idé at informere borgerne i forsyningsområdet om reglerne.

De fleste kommuner tester regelmæssigt funktionen af deres brandhaner, da det er vigtigt, at sikre brandhanens funktion og evne til at levere den ønskede vandmængde.

Anbefaling

Vandværket skal have en skriftlig aftale med kommunen om, hvor ofte brandhanernes leveringsevne testes. Vandværket skal have oplyst mængden af vand, der anvendes til de rutinemæssige skylninger. Hvis vandmængden efterfølgende faktureres til kommunen, vil den ikke indgå i årets vandspild.

Vandforbruget på en byggeplads kan i byggeperioden svinge fra 0 til flere hundrede kubikmeter. I mange takstblade opkræves der en betaling for et fast antal kubikmeter til byggevand. Overstiger mængden af byggevand den fakturerede vandmængde, vil denne mængde indgå i vandværkets vandtab. Hvis vandforbruget på en byggeplads ikke måles, så vil der ikke være stor motivation for at undgå vandspild i byggeperioden.

Anbefaling

Alt vandforbrug på både større og mindre byggepladser bør så vidt muligt måles og afregnes. Derfor kan det anbefales at etablere et målepunkt ved indgang til byggepladsen, så alt vandforbrug i byggeperioden kan afregnes. Inden der åbnes for vandet, laves der en skriftlig aftale med bygherre, hvor det fremgår, at afregningen kan opkræves a conto forud.

Slangevinder/brandskabe er ofte placeret i virksomheder, institutioner og større boligenheder. Det sker, at slangevinder anvendes til andre formål end brandslukning og afprøvning. Da vand til brandslukning ikke måles, vil en sådan anvendelse påvirke vandværkets spildprocent og give vandværket et økonomisk tab for manglende salg af vand.

Anbefaling

Anlæg med slangevinde skal udføres med eget selvstændigt ledningsnet uden måler, og den skal være nemt tilgængelig og anvendelig. Ved at sikre skabet eller strålespidsen med en plombering, der er let at bryde, kan vandværket ved jævnlige tilsyn sikre sig, at der ikke finder misbrug sted. Samtidig skal der være synlig skiltning på stedet, hvor det oplyses, at slangevinden kun må anvendes til bekæmpelse af brand, og at vandværket straks skal kontaktes, hvis en plombe er brudt.

Bevidst aftapning af ikke målt vand skal betragtes som tyveri. Den aftappede vandmængde vil påvirke vandspildsprocenten og påføre vandværkets forbrugere et økonomisk tab. Ubevidst aftapning før måler kan heller ikke accepteres, og skal derfor faktureres med tilbagevirkende kraft baseret på vandværkets skøn.

Anbefaling

Ud over generel information til vandværkets forbrugere og områdets vvs-installatører, så skal vandværket også selv være opmærksom på unormale forhold.

Vandværkets eget personale og eksterne håndværkere skal indberette anormaliteter eller mistanke om snyd, som de observerer i forbindelse med udskiftning af målere.

Det kan dreje sig om en manglende eller defekt plombering af vandmåleren, eller komponenter til aftapning, som er placeret imellem måleren og forsyningsledningen.