Der er ca. 2.500 vandforsyningsselskaber i Danmark. Ca. 87 er kommunalt ejede, mens resten er private og fortrinsvis ejet af forbrugerne. De kommunalt ejede vandforsyningsselskaber står for ca. to tredjedele af den samlede produktion af drikkevand.
Ud over de fælles vandforsyningsselskaber er der ca. 50.000 små vandforsyninger, der hver forsyner mindre end 10 ejendomme. Som regel består de kun af en brønd eller en boring, og langt de fleste forsyner kun en enkelt husstand.
Antallet af renseanlæg er lidt over 1.000. Ca. 800 er kommunalt ejede, herunder et mindre antal fælleskommunale, mens ca. 200 er private. De kommunalt ejede renseanlæg afleder langt den største spildevandsmængde. De kommunalt ejede renseanlæg drives af spildevandsselskaber. Dem er der ca. 100 af – et selskab pr. kommune.
Det store antal vandforsyningsselskaber skyldes, at der specielt i landdistrikterne har været en tradition for at etablere lokale fællesskaber i form af f.eks. et forbrugerejet vandværk.
Her kan du læse mere om drikkevandsforsyning og spildevandshåndtering.
Vandsektorens organisering og regulering
Kommunalt ejede vandforsynings- og spildevandsforsyningsselskaber samt private vandværker, der sælger eller behandler mere end 200.000 kubikmeter vand om året, er omfattet af Vandsektorlovens regler om organisatoriske og økonomiske forhold, også kaldet vandsektorloven. Det betyder, at de er underlagt en økonomisk regulering, der varetages af Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
For hele vandsektoren gælder det såkaldte ”hvile-i-sig-selv”-princip. Det betyder, at der over en årrække skal være balance mellem vandselskabets udgifter og indtægter. Princippet indebærer, at der er fuld brugerfinansiering. Vandselskabets udgifter til etablering, drift, vedligeholdelse, administration og forrentning af lån skal med andre ord dækkes fuldt ud af bidrag fra brugerne.
Vandselskaber, som årligt debiterer en vandmængde på over 800.000 m3, får tildelt en indtægtsramme, som angiver den øverste ramme for prisen på henholdsvis levering af vand og behandling af spildevand. Indtægtsrammen fastsættes for vandselskabets samlede omkostninger til drift og anlæg som en samlet beløbsmæssig grænse for vandselskabets indtægter. Indtægtsrammen bliver fastsat af Forsyningssekretariatet (Vandtilsynet), som hører under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
- De gældende indtægtsrammer for vandselskaberne kan ses på Forsyningssekretariatets hjemmeside.
- Reglerne for fastsættelse af indtægtsrammen fremgår af vandsektorloven og bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber
Vandsektorloven, lov om betalingsregler for spildevand samt de dele af vandforsyningsloven der vedrører betaling og leveringsvilkår varetages af Energistyrelsen.
Forbrugerindflydelse
Der skal være forbrugerindflydelse i vandselskaber omfattet af vandsektorloven. I de forbrugerejede eller forbrugerstyrede vandselskaber er det sikret i forvejen, men i de kommunalt eller kommercielt ejede vandselskaber har forbrugerne ret til at vælge to medlemmer til vandselskabets bestyrelse eller et repræsentantskab, der udpeger bestyrelsesmedlemmer til vandselskabet.
I enkelte vandselskaber kan der være forhold, der betyder, at der kun skal vælges et bestyrelsesmedlem af forbrugerne. Det fremgår af bekendtgørelsen. Det enkelte vandselskab fastsætter selv de nærmere regler om, hvordan valget gennemføres. Reglerne skal være tilgængelige på vandselskabets hjemmeside.
Bestyrelsesmedlemmer i et vandselskab har samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsens rettigheder og pligter reguleres i øvrigt af selskabsloven.
Forbrugerindflydelsen er reguleret af bekendtgørelsen om forbrugerindflydelse i vandselskaber
Spørgsmål og svar om vandsektorens rammer
Performancebenchmarking
Performancebenchmarking er et værktøj til dialog mellem vandselskaberne og interessenter om selskabernes performance og udvikling i performance.
Ifølge vandsektorloven og bekendtgørelse om performancebenchmarking af vandselskaber skal samtlige danske vandselskaber omfattet af vandsektorloven indberette data til Miljøstyrelsen om selskabernes performance inden for følgende fire områder:
- Sundhed
- Forsyningssikkerhed
- Energi og Klima
- Miljø
Benchmarkingen bygger på data for selskabernes performance i tidligere år. De danske vandselskaber er forskellige i forhold til, hvor mange mennesker de forsyner, hvor meget vand og spildevand de håndterer, længden af ledningsnettet og alderen på det, samt om det ligger i landzone eller byzone. Dette giver nogle forskellige udfordringer, som afspejles i selskabernes performance. Det kan derfor være vanskeligt at sammenligne selskaberne på tværs.
Performancebenchmarkingen kan anvendes som et værktøj til dialog mellem forsyningerne og interessenter om det enkelte selskabs aktuelle performance og udvikling i performance over årene.
På fanerne herunder kan du læse mere om, hvordan henholdsvis drikkevands- og spildevandsselskaberne performancebenchmarkes, samt finde links til deres resultater. Du kan også se oversigten med gennemsnitsværdier for nøgletal 2022.
Performancebenchmarking nøgletal og resultater
Spørgsmål og svar om performancebenchmarking
Kvalitetssikring, miljø- og energiledelse på vand- og spildevandsforsyninger.
Det er i dag et krav, at alle almene vandforsyninger skal indføre kvalitetssikring. Det er frivilligt for spildevandsforsyninger. Kravene til kvalitetssikring på vandforsyningerne fremgår af kvalitetssikringsbekendtgørelsen og den tilknyttede vejledning. I kvalitetssikringsbekendtgørelsen er kravene fastsat efter forsyningens størrelse.
Ved at indføre kvalitetssikring kan vandforsyningen mindske risikoen for forurening af drikkevandet og derved sikre drikkevandskvaliteten.
Miljø- og energiledelse
Miljø- og energiledelse har til formål at forbedre vand- eller spildevandsforsyningens miljøindsats i relation til for eksempel minimering af støj og lugt, mindre energiforbrug, mindre vandforbrug, mindre ressourceforbrug og affaldsproduktion og bedre genanvendelse af restprodukter. En vand- eller spildevandsforsyning kan vælge at udvikle sit eget miljøledelsessystem, som kan være en form for miljøledelse light. Eller forsyningen kan vælge et etableret ledelsessystem, for eksempel ISO 14001, som kan certificeres.
Det er i dag frivilligt for vand- og spildevandsforsyningerne at indføre miljø- og energiledelse.
Ved at indføre miljøledelse kan forsyningerne mindske belastningen af det omkringliggende miljø, og ved at indføre energiledelse kan forsyningen spare energi til gavn for økonomien.
Synergi mellem kvalitetssikring-, miljø- og energiledelsessystemer
Selvom kvalitetssikring, miljø- og energiledelse er forskellige ting, kan de kædes sammen og bruges, så forsyningen opnår flere fordele.
Alle tre systemer handler om, at ledelsen i en virksomhed indfører en systematik i måden at drive virksomheden med henblik på at opnå bestemte mål. Systematikken er ofte bygget op omkring:
- fastsættelse af mål og politik for virksomheden
- kortlægning af virksomheden og dens udfordringer
- udarbejdelse af handleplan med prioriteret indsats
- løbende opfølgning, evaluering og dokumentation
Der er altså store overlap, og en vandforsyning kan overveje at indføre miljø- og energiledelse, når den alligevel skal indføre kvalitetssikring. Derved undgår vandforsyningen at skulle igennem de samme beskrivelser flere gange, da de allerede er lavet én gang. På tilsvarende vis kan et vandselskab, der også rummer spildevand, gøre sig de samme overvejelser om samtidigt at indføre miljø- og energiledelse i spildevandsdelen af selskabet, når der alligevel skal indføres kvalitetssikring i vandforsyningsdelen af selskabet.
Vandsektorens energi- og klimaindsats
Den danske vandsektor har i mange år arbejdet med energieffektivisering og- besparelse, og mange spildevandsselskaber har også arbejdet med at udnytte ressourcerne fra spildevandet, især til energiproduktion. I de seneste år har vandsektoren for alvor igangsat klimaindsatsen med afsæt i ”klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” vedtaget politisk den 16. juni 2020. Klimaplanen afspejler et politisk ønske om, at dansk vandteknologi kan bidrage til at løse klimaudfordringer både i Danmark og globalt. Derfor er det ambitionen, at den danske vandsektor kan gå forrest under overskriften ”En energi- og klimaneutral vandsektor”.
Klimaplanens afsnit VI vedr. vandsektoren indeholder 6 indsatsområder, som man kan læse om her.
Miljøstyrelsen har ansvaret for 3 indsatser:
- Indførelse af grænseværdier for lattergasemissioner fra renseanlæg
- Udarbejdelse af vejledning om blødgøring i drikkevandsforsyninger
- Parismodel for en energi- og klimaneutral vandsektor
Vandteknologi
Cirka 350 virksomheder i Danmark arbejder med dansk vandteknologi, og branchen beskæftiger cirka 18.000 mennesker. Vandteknologi-branchen eksporterede for 20,6 milliarder kroner i 2019.
Vandteknologi er for eksempel pumper, ventiler, filtre og membraner. Det er den teknologi, der får vores grundvand til at flyde, og som renser vores spildevand. Det er den teknologi, som anvendes i store klimatilpasningsprojekter på tværs af landet, der skal sikre Danmarks tilpasning til mere ekstremt vejr. Det er teknologi, som alle danske borgere bruger hver eneste dag – hvad enten vi er bevidste om det eller ej.
Miljøstyrelsen arbejder for at forbedre rammevilkårene for den danske vandsektor. Miljøstyrelsen søger at understøtte udviklingen af ny vandteknologi for at øge effektiviteten af danske vandløsninger og på sigt øge eksporten af vandteknologi og beskæftigelsen i vandsektoren.
Miljøstyrelsens arbejde med innovations- og eksportfremme af vandteknologi foregår inden for tre områder: Udvikling af vandteknologi, internationale aktiviteter og eksportfremme. Du kan læse mere om Miljøstyrelsens internationale aktiviteter og eksportfremme her.
Udvikling af vandteknologi
Miljøministeriet arbejder med teknologiudvikling gennem Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).
Der kan under MUDP-programmet søges om tilskud til almindelige tilskudsprojekter, fyrtårnsprojekter samt partnerskaber. Du kan læse mere om de forskellige typer tilskud på hjemmesiden ecoinnovation.dk.
MUDP har støttet cirka 200 projekter om vand og klima i årene 2008-2014. Projekterne har blandt andet haft fokus på teknologier, der fremmer genanvendelse af vand og vandrensning, samt projekter der bidrager til bedre miljø, sundhed og understøtter nye løsninger inden for klimatilpasning og grøn byplanlægning. Du kan læse mere om disse projekter her - link ecoinnovation.dk.
Der vil typisk være en-to ansøgningsrunder om året. Hold øje med ecoinnovation.dk for annoncering, eller tilmeld dig nyhedsbrevet på samme hjemmeside og få direkte besked.
Fyrtårne
Fyrtårnsprojekterne er større satsninger, der går længere på miljøområdet, end loven foreskriver. Det åbner døren for, at der kan gives tilskud til etableringen af anlæg, der fungerer som demonstration af dansk vandteknologis styrkepositioner.
Fyrtårnsprojekter skal ses som en hjælp til, at pionerer på miljøområdet kan demonstrere deres løsninger i fuld skala. Støtten reducerer en del af de økonomiske usikkerheder, der ellers er forbundet med etableringen af nye løsninger.
Eksempler herpå er Fremtidens Renseanlæg, Fremtidens Drikkevandsanlæg og et Fyrtårnsprojekt om vandtab.
Partnerskaber
Et partnerskab er et strategisk samarbejde mellem relevante aktører, for eksempel virksomheder, myndigheder, interesseorganisationer og vidensinstitutioner, om at fremme samspillet mellem regulering og udvikling af miljøeffektiv teknologi, øge eksport af dansk miljøteknologi, eller styrke den danske miljøteknologiklynge.
Forudsætningerne for etablering af partnerskaber er, at der er et miljømæssigt og et markedsmæssigt potentiale, at Danmark besidder viden i verdensklasse inden for området, og at Miljøministeriet har en rolle at spille i indsatsen. Ligeledes er det helt centralt, at der er ressourcer og aktører nok til i fællesskab at løse opgaven.
Partnerskaber om vand inkluderer blandt andet DRIP partnerskab om vandeffektiv industriel produktion.