Spildevandshåndtering

Generelt Om Spildevand Red

Nyheder

Spildevand er alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og befæstede arealer. Det fremgår af spildevandsbekendtgørelsens § 4.
Spildevand inddeles i:
<ul>
<li>Husspildevand: Spildevand fra husholdninger. Indeholder typisk organisk stof of næringsstofferne kvælstof (N) og fosfor (P)</li>
<li>Tag- og overfladevand: Regnvand fra tagarealer og helt eller delvist befæstede arealer, hvor der ikke forekommer særlig forurening. Indeholder typisk lave koncentrationer af organisk stof og næringsstofferne kvælstof (N) og fosfor (P).</li>
<li>Industri- eller processpildevand: Spildevand fra virksomheder, virksomhedsprocesser og overfladevand fra arealer, der er belastet med forurening. Kan indeholde mange forskellige miljøfarlige forurenende stoffer ud over organisk stof og næringsstoffer.</li>
</ul>
I Danmark renser vi langt størstedelen af spildevandet, inden det ledes ud, for at undgå at spildevandet belaster vandmiljøet eller jord og grundvand med organisk stof, nærringsstoffer, og miljøfarlige forurenende stoffer:
<ul>
<li>Organisk stof forbruger ilt ved nedbrydning og omsætning. Udledning af organisk stof kan derfor give problemer med iltsvind i vandløb, søer og hav.</li>
<li>Næringsstoffer bidrager til vækst af alger, der kræver næringsstofferne for at kunne vokse. Udledning af næringsstoffer kan derfor give problemer med algeopblomstring – især ved udledning af fosfor til søer og kvælstof til havet.</li>
<li>Miljøfarlige forurenende stoffer omfatter olie, kemikalier, tungmetaller, lægemidler og meget mere. Effekten af at udlede Miljøfarlige forurenende stoffer til jorden, søer, vandløb og havet er meget forskellig. Nogle stoffer kan medføre omfattende skader selv i små doser, og skaderne kan både være akutte nu og her og kroniske på lang sigt. <a href="https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/spildevand/miljoefarlige-forurenende-stoffer-faq" title="Miljøfremmede og forurenende stoffer">Du kan læse mere om miljøfremmede og forurenende stoffer her.</a></li>
</ul>
Det rensede spildevand udledes enten til vandløb, søer, havet eller nedsives i jorden. Udledning af spildevand kræver en tilladelse. I udledningstilladelserne stilles blandt andet vilkår om, hvor meget spildevand der må udledes, og krav til koncentrationer og mængder af forurenende stoffer. Normalt må spildevandet ikke indeholde forurening, der er mere koncentreret end, at det ikke medfører skader på miljøet.
Her på siden kan du læse om:
<ul>
<li><a href="#SpildevandiDK" data-anchor="#SpildevandiDK">Spildevandsforsyningen i Danmark</a></li>
<li><a href="#Ansvarsfordelingspildevand" data-anchor="#Ansvarsfordelingspildevand">Ansvarsfordelingen mellem staten, kommuner, forsyningsselskaber og forbrugere</a></li>
<li><a href="#Betalingspildevand" data-anchor="#Betalingspildevand">Betaling for tilslutning og afledning til kloak</a></li>
</ul>

<ul>
<li><a rel="noopener" href="https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32000L0060" target="_blank" data-anchor="?uri=CELEX%3A32000L0060">Vandrammedirektivet</a></li>
<li><a rel="noopener" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/5" target="_blank">Miljøbeskyttelsesloven</a></li>
<li><a rel="noopener" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/692" target="_blank">Miljømålsloven</a></li>
<li><a rel="noopener" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/126" target="_blank">Lov om vandplanlægning</a></li>
<li><a rel="noopener" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1393" target="_blank">Spildevandsbekendtgørelsen</a></li>
</ul>
Spildevandsselskaberne er omfattet af reglerne om regulering af vandsektoren. <a href="https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/drikkevand-og-grundvand/vandsektoren-og-vandteknologi" title="Vandsektoren og vandteknologi">Læs mere om det her.</a>
Reglerne om virksomheders og private borgeres betaling for håndtering af deres spildevand er reguleret af betalingsloven. Du kan se mere om dette på <a rel="noopener" href="https://ens.dk/ansvarsomraader/vand/betaling-haandtering-af-spildevand" target="_blank" class="link-external">Energistyrelsens hjemmeside</a>.

<h2><a id="SpildevandiDK"></a>Spildevandsforsyningen i Danmark</h2>
Det samlede kloakerede areal udgør 250.000 hektar, svarende til ca. 6 % af Danmarks areal.
Der findes i hovedtræk tre typer af kloakeringssystemer:
<ul>
<li>Fællessystemer, hvor spildevand og regnvand samles i én ledning, der føres til renseanlæg. Fortrinsvis brugt i ældre kloakerede områder.</li>
<li>Separatsystemer, hvor spildevand og regnvand føres i separate ledninger til henholdsvis renseanlæg og recipient. Fortrinsvis brugt i nyere kloakerede områder.</li>
<li>Spildevandssystemer, hvor ejendomme kun er kloakeret for husspildevandet og selv skal bortskaffe regnvandet (f.eks. ved nedsivning på egen grund). Fortrinsvis brugt i det åbne land og i sommerhusområder og kloakoplande hvor det ifølge spildevandsplaner er muligt at håndtere regnvand på egen jord.</li>
</ul>
I 2015 var der ca. 281.500 ukloakerede ejendomme i Danmark. For mere <a href="https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/spildevand/nedsivning-og-spildevandshaandtering-uden-for-kloakerede-omraader" title="Nedsivning og spildevandshåndtering uden for kloakerede områder">viden om nedsivning og håndtering af spildevand uden for kloakerede områder, se vores side om dette</a>.
Af nedenstående tabel fremgår spildevandsmængden i procent fordelt på renseanlægstyper i de udvalgte år. U står for urenset spildevand eller rensetype er ikke oplyst. M står for mekanisk, K for kemisk, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder, at spildevandet er renset for ammonium – ammoniak kvælstof og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D).
<img src="/media/r3eceurd/spildevandshaandtering-1.png?rmode=max&amp;width=500" alt="" width="500" height="115.0398406374502">
For mere viden om udledning af spildevand se <a href="https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/spildevand/kilder-til-spildevandsforurening" title="Kilder til spildevandsforurening">vores side om kilder til spildevandsforurening. </a>

<h2><a id="Betalingspildevand"></a>Betaling for tilslutning og afledning til kloak</h2>
Spildevandsselskabet opkræver tilslutningsbidrag ved tilslutning til den offentlige kloak og afledningsbidrag for spildevand afledt til den offentlige kloak. Det er reguleret i betalingsloven, der administreres af Energistyrelsen. Herunder hører desuden:
<ul>
<li>bekendtgørelse om minimumsfrist og afdragsordning ved påbud om forbedret spildevandsrensning og tilslutning til kloak</li>
<li>abonnementsordningen for spildevandsselskabernes drift af private stikledninger</li>
<li>reglerne for særbidrag</li>
<li>trappemodel for spildevandstakster</li>
<li>justeret betalingsprincip</li>
</ul>
 Reglerne for virksomheders og private borgeres betaling for håndtering af deres spildevand er reguleret af betalingsloven. Du kan se mere på <a rel="noopener" href="http://ens.dk/" target="_blank" class="link-external">Energistyrelsens hjemmeside</a>.

<div class="container">
<div class="row">
<div class="module span12 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_bottomGrid_ctl07" class="thumbnail">
<div class="caption">
<a id="Ansvarsfordelingspildevand"></a>Lovgivningsmyndighed
Miljøministeriet er med få undtagelser lovgivningsmyndighed på spildevandsområdet.
Ansvaret for kloaknettet
<ul>
<li>Planlægning af udbygning af kloaknettet styres af kommunerne gennem spildevandsplanerne.</li>
<li>Etablering, drift og vedligehold af den offentlige kloak frem til skel udføres af spildevandsselskaberne.</li>
<li>Etablering, drift og vedligehold af fælles private kloaknet udføres af de private ejere selv.</li>
<li>Etablering, drift og vedligehold af kloakken inden for skel udføres af grundejeren</li>
</ul>
Rensning og udledning af spildevand
Rensningen af spildevandet fra den offentlige kloak er spildevandsforsyningsselskabernes ansvar. Det gælder også rensning og udledning af regnvand fra separat-kloakerede systemer. Miljøstyrelsen fører tilsyn med udledningerne fra Spildevandsforsyningsselskaberne  renseanlæg og kloak, ofte kaldet den offentlige kloak eller den fælles kloak. <a href="#Kildertilspildevandsforurening" data-anchor="#Kildertilspildevandsforurening">Det kan du læse mere om på vores sider om kilder til spildevandsudledning.</a> Det er kommunen, der fører tilsyn med Spildevandsforsyningsselskabernes kloaknet, pumpestationer osv.
Tilslutning og forsyningspligt
Når der er lagt kloakstik frem til en ejendom i henhold til kommunens spildevandsplan, har grundejer pligt til at tilslutte sig kloakken som anvist. Tilsvarende har spildevandsselskabet pligt til at aftage spildevand fra en ejendom - kaldet forsyningspligt - hvis det fremgår af kommunens spildevandsplan.
Separering af kloakken
Separering af eksisterende fælleskloak så regnvand og spildevand afledes separat, er en ofte anvendt metode til at få bedre styr på de stigende regnmængder og reducere belastningen af miljøet med overløb fra fælleskloakken. Hvis kommunen har besluttet at kloakseparere ejendomme i en vedtaget spildevandsplan, kan kommunen efterfølgende påbyde de enkelte grundejere at separere kloakken inde på egen grund.  
Afkobling fra kloakken
Det er kommunen, der skal give tilladelse, hvis en ejendom ønsker at afkoble hele eller dele af sit spildevand fra kloakken og håndtere det selv. Det kan f.eks. være hvis grundejer selv ønsker at aflede regnvand til faskiner, eller hvis en virksomhed ønsker selv at rense og udlede sit spildevand. Ud over kommunens tilladelse til afkobling fra kloakken, skal grundejer også have tilladelse til den alternative bortskaffelse af spildevandet, fx en tilladelse til nedsivning af tagvand eller udledning af renset processpildevand. Det skal forinden fremgå af kommunens spildevandsplan, at kommunen er indstillet på helt eller delvist at ophæve tilslutningspligten for de pågældende ejendomme.
Industrielle udledninger til kloak
Miljøstyrelsen og kommunerne varetager godkendelser og tilsyn med industrielle udledninger til kloak. Det er godkendelsesmyndigheden, der fastsætter vilkårene for en virksomheds udledning af spildevand til kloakken.
Miljøstyrelsen er lovgivningsmyndighed på spildevandstilladelser til industri og virksomheder. Miljøstyrelsen har blandt andet ansvaret for de vejledende grænseværdier for udledning af forskellige stoffer. Det kan du læse om i Miljøstyrelsens <a rel="noopener" href="/media/wo2j2vjb/tilslutning-af-industrispildevand-til-offentlige-spildevandsanlaeg.pdf" target="_blank" title="Tilslutning Af Industrispildevand Til Offentlige Spildevandsanlæg">vejledning om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg.</a>
Håndtering af uheld 
Miljøstyrelsen tager sig af driftsuheld på de renseanlæg og regnbetingede udløb, der hører under spildevandsforsyningsselskaberne samt pumpestationer, hvor der sker direkte udledning af spildevand til et vandområde.
Kommunerne tager sig af driftsuheld på pumpestationer, hvor der sker overløb af spildevand til omkringliggende arealer. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på miljøet, jf. beredskabsloven.
Indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb og i havne varetages af kommunens redningsberedskab. Det kommunale redningsberedskab har ansvaret for akutfasen af indsatsen, hvorefter kommunens miljøafdeling overtager ansvaret for indsatsen i oprydningsfasen ved den evt. forurening. Redningsberedskabets indsatsleder tager stilling til, om en indsats er akut - dvs. at skaden fortsat udvikler sig.
Kommunens tilsynsforpligtelse
Kommunen fører generelt tilsyn med kloakker, pumpestationer uden overløb, andet maskinel i kloakkerne uden udledning/overløb og tilstanden heraf samt alle former for tilslutninger til spildevandsforsyningsselskabernes anlæg.
Kommunerne fører endvidere tilsyn med, at vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven overholdes, herunder vedr. vandløbenes fysiske og biologiske form og tilstand.
Spildevandsselskabernes pligt til egenkontrol
For at holde øje med kvaliteten af det udledte spildevand og renseanlæggenes effektivitet udtager spildevandsforsyningsselskaberne egenkontrolprøver i ind- og udløbet på renseanlæggene. På baggrund af de indsamlede målinger og analyser kontrolleres det hvert år, om de enkelte renseanlæg overholder de udlederkrav, kommunen har stillet i udledningstilladelserne.
I henhold til spildevandsbekendtgørelsens § 23 skal der udtages egenkontrolprøver i såvel tilløb og afløb på renseanlæg med en godkendt kapacitet på 30 PE eller derover.
Spildevandsforsyningsselskaber indberetter godkendte og kontrollerede resultater af vilkårs- og bekendtgørelsesfastsatte egenkontrolprøver, herunder analysedata, i et format fastsat af tilsynsmyndigheden til den fællesoffentlige database PULS. I nedenstående er der en nærmere beskrivelse af databasen PULS.
Der er i Miljøministeriets <a rel="noopener" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/529" target="_blank">bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger</a> bestemmelser om, hvordan miljømålinger skal udføres, når målingerne skal indgå som grundlag for myndigheders forvaltningsafgørelser og overvågningsopgaver i medfør af en lang række love og regler på miljøområdet. <a href="https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/drikkevand-og-grundvand/kvalitetskrav-til-miljoemaalinger" title="Kvalitetskrav til miljømålinger">Læs mere om kvalitetskrav til kemiske og mikrobiologiske målinger</a> eller på <a rel="noopener" href="https://www.reference-lab.dk/" target="_blank">referencelaboratoriets hjemmeside</a>.
Indberetning til PULS og vedligeholdelse af data
I PULS indberettes data om spildevand, badevand, regnbetingede udløb og akvakultur. PULS-databasen drives af Danmarks Miljøportal, og data indberettes af kommuner, Miljøstyrelsen og anlægsejere. 
Kommunerne indberetter hvert år udledninger fra landets 4.500 kommunale overløbsbygværker. Når det gælder overløb har disse indberetninger i dag en samlet usikkerhed på op til ca. 110 %.
Kommunerne har som tilladelsesmyndighed ansvaret for indberetning og vedligeholdelse af data i PULS, jf. § 65, stk. 2 i spildevandsbekendtgørelsen. Kommunerne har endvidere ansvaret for indberetning af udledningstilladelser i PULS, jf. § 65, stk. 3 i spildevandsbekendtgørelsen. For RBU’er gælder det dog kun udledningstilladelser givet efter den 1. november 2019. Miljøstyrelsen anbefaler, at kommunerne også lægger de udledningstilladelser ind der er fra før 1. november 2019.
Spildevandsforsyningsselskaberne og Virksomheder godkendt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 med tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet indberetter senest 8 uger efter prøvetagning godkendte og kontrollerede resultater af vilkårs- og bekendtgørelsesfastsatte egenkontrolprøver af spildevandsudledning, herunder analysedata, i et format fastsat af tilsynsmyndigheden til den fælles offentlige database PULS jf. §§ 23, stk. 5 og 65, stk. 2 i spildevandsbekendtgørelsen.
Miljøstyrelsens administrative tilsynsforpligtigelse
Miljøstyrelsen er i henhold til miljøbeskyttelsesloven (§ 66, stk. 4) tilsynsmyndighed for spildevandsudledninger fra spildevandsforsyningsselskaber. På baggrund af data i PULS gennemfører Miljøstyrelsen kontrolberegninger for overholdelse af gældende udlederkrav for renseanlæg ejet og drevet af spildevandsvandforsyningsselskaberne.
Miljøstyrelsen udsender hvert år et brev til forsyningsselskaberne om ovennævnte kontrol med de respektive forsyningsselskabers renseanlæg. I brevene håndhæves overskridelser af udlederkrav for renseanlæggene.
Miljøstyrelsens fysiske tilsynsforpligtigelse
Udover det ovenfor omtalte administrative tilsyn fører Miljøstyrelsen fysisk tilsyn med spildevandsforsyningsselskabernes spildevandsudledninger, jf. § 66, stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven , herunder regnbetingede udledninger, hvor der er tilsyn med udløbspunktet i vandløbet og besigtigelse af selve bygværket.
Spildevandstilsynet af renseanlæg og regnbetingede udledninger udføres af de lokale enheder. <a href="https://mst.dk/om-miljoestyrelsen/saadan-er-vi-organiseret/her-har-vi-kontorer" title="Her har vi kontorer">Kontaktinformation kan findes til hver lokal enhed her</a>.
Klageinstanser
Nogle af de afgørelser, kommunen træffer, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Det betyder, at du hverken kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der normalt er myndighed for klager over miljøafgørelser, eller til Miljøstyrelsen. Hvis du mener, at kommunen ikke forvalter love og regler korrekt i sådan et tilfælde, kan du kontakte  <a rel="noopener" href="https://ast.dk/" target="_blank">Ankestyrelsen</a> eller <a rel="noopener" href="http://www.ombudsmanden.dk/" target="_blank">Ombudsmanden</a> og fremlægge din sag. Bemærk dog, at både Ankestyrelsen og Ombudsmanden selv bestemmer, om de vil tage en sag op.
Samarbejde mellem Miljøstyrelsen og kommuner - dialogmøder
Miljøstyrelsen afholder så vidt muligt årlige dialogmøder med kommunerne om spildevandsforvaltningen, som en del af vores løbende samarbejde. Møderne er en vigtig platform til at holde hinanden orienteret om aktuelle emner, der knytter sig til forvaltning på spildevandsområdet. 
De sidste møder er afholdt i marts 2023. Her kan du finde<a rel="noopener" href="/media/olod2sky/program-for-dialogmoede.pdf" target="_blank" title="Program For Dialogmøde"> programmet</a> og <a rel="noopener" href="/media/aqlobiny/slides-dialogmoede-om-spildevand-miljoestyrelsen.pdf" target="_blank" title="Slides Dialogmoede Om Spildevand Miljoestyrelsen">slides fra møderne.</a>
 
Gebyrfinansiering af Miljøstyrelsens spildevandstilsyn
Fra 1. oktober 2023 er der indført gebyrfinansiering af Miljøstyrelsens spildevandstilsyn efter § 24 i spildevandsbekendtgørelsen og § 66, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse.
 
Gebyret pålægges alle spildevandsforsyningsselskaber omfattet af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, § 2, stk. 1 og består af et grundgebyr og et differentieret tillægsgebyr. Gebyrsatserne reguleres årligt per 1. januar på grundlag af det senest offentliggjorte pris- og lønindeks (PL-regulering) i Økonomisk-Administrativ Vejledning fra Finansministeriet. 
 
Grundet at gebyret blev indført i oktober 2023 skal spildevandsforsyningsselskaberne kun betale en fjerdel af det samlede gebyr for tilsynet 2023. Taksterne er angivet nedenfor:
<table border="1" cellpadding="1" style="border-color: #080000; border-style: solid;">
<tbody>
<tr>
<td width="214">
 
</td>
<td width="214">
Grundgebyr
</td>
<td width="214">
Differentieret tillægsgebyr
</td>
</tr>
<tr>
<td width="214">
Fuld takst for 2023 (teoretisk)
</td>
<td width="214">
43.140 kroner
</td>
<td width="214">
0,30 kroner per godkendt PE
</td>
</tr>
<tr>
<td width="214">
Takst for 2023 til indbetaling (faktisk)
</td>
<td width="214">
10.780
</td>
<td width="214">
0,075 kroner per godkendt PE
</td>
</tr>
</tbody>
</table>
 
I 2024 vil gebyret efter PL-reguleringen være som angivet nedenfor:
<table border="1" style="border-style: solid; border-color: #000000;">
<tbody>
<tr>
<td width="214">
 
</td>
<td width="214">
Grundgebyr
</td>
<td width="214">
Differentieret tillægsgebyr
</td>
</tr>
<tr>
<td width="214">
Takst for 2024
</td>
<td width="214">
45.038 kroner
</td>
<td width="214">
0,31 kroner per godkendt PE
</td>
</tr>
</tbody>
</table>
PL-regulering  fra Økonomistyrelsen: <a rel="noopener" href="https://oes.dk/statsregnskab/finanslov-og-udgiftsopfoelgning/indeks/pris-og-loenforudsaetninger/" target="_blank">Pris- og lønforudsætninger (oes.dk)</a>
 
Gebyret opkræves hos de enkelte spildevandsselskaber én gang årligt. Fra 2024 vil dette som udgangspunkt ske i andet kvartal af det år, som gebyret opkræves for.
</div>
</div>
</div>
</div>
</div>

Search.Date

Search.Year

Search.Month

Search.Created

Search.Updated

Search.DocumentType

Search.Template

Search.Site