Kilder til spildevandsforurening

Industriudledning Red

<h2><a id="Kildertilspildevandsforurening"></a>Kilder til spildevandsforurening</h2>
I Danmark må der ikke tilføres forurenende stoffer til vores vandløb, søer, havet, grundvandet osv. Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 27. Derfor skal spildevandet som hovedregel renses, inden det udledes. <a href="https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/spildevand/miljoefarlige-forurenende-stoffer-faq" title="Miljøfremmede og forurenende stoffer">Læs mere om miljøfremmede og forurenende stoffer her.</a>
Når spildevandet er renset, kan det udledes til havet, fjorde, vandløb eller søer. Spildevandet kan også afledes til jorden, det kaldes nedsivning. Reguleringen af udledningen af spildevand sker både ved at stille krav og vilkår og ved, at forureneren skal betale for udledning af forurenende stoffer til naturen.
Udledningen af spildevand kan overordnet inddeles i punktkilder og diffus udledning.
<h3>Diffuse udledninger</h3>
Diffus udledning af spildevand er eksempelvis overfladisk afstrømning fra veje og andre befæstede arealer. Det er langt sværere at opgøre mængden af diffust udledt spildevand end spildevand udledt fra punktkilder. Derfor er de ikke reguleret på samme måde som punktkilder.
<h3>Punktkilder</h3>
Spildevand ledes hovedsageligt ud i naturen via renseanlæg, overløb fra fælleskloakerede områder, udledninger af separat regnvand, særskilte industrielle udledninger fra f.eks. virksomheder og ejendomme uden for kloakerede områder. Alle udledninger af spildevand kræver en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Dette fremgår af bl.a. §§ 19, stk. 1 og § 28, stk. 1.
Kommunen er tilladelsesmyndighed på de fleste udledningstilladelser, dvs. det er kommunen, der skal ansøges om tilladelse. Undtagelsen er listevirksomheder, hvor det er Miljøstyrelsen, der er godkendelses- og tilsynsmyndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 2.
Selvom det er kommunen, der træffer afgørelse om udledningstilladelserne, er det Miljøstyrelsen, der efterfølgende fører tilsyn med en del af udledningerne. Det drejer sig om udledningerne fra Spildevandsforsyningsselskabernes spildevandsanlæg (renseanlæg, regnbetingede udledninger og nødoverløb fra pumpestationer). For resten af udledningerne, dvs. for eksempel enkeltejendomme, andre virksomheder og fælles private renseanlæg er det kommunen, der fører tilsynet.
Renseanlæg er den største punktkilde i forhold til udledning af kvælstof og fosfor, idet ca. halvdelen af udledningerne af næringssalte fra punktkilder kommer fra renseanlæg.
Af nedenstående tabel fremgår den samlede belastning af total-kvælstof, total-fosfor og organisk stof (BI5/COD) fordelt på punktkildetyper for 2020. <a rel="noopener" href="/media/bw0gisvw/novana-punktkilderapport-2020.pdf" target="_blank" title="Novana Punktkilderapport 2020">Kilden er NOVANA-programmets punktkilderapport for 2020.</a> De angivne belastninger er for konkretår og er ikke normaliset ift. nedbør.
<img src="/media/2pkkbcdt/kilder-til-spildevandsforurening-1.png?rmode=max&amp;width=500" alt="" width="500" height="182.76892430278883">
Læs mere her på siden om:
<ul>
<li><a href="#Renseanlaeg" data-anchor="#Renseanlaeg">Renseanlæg</a></li>
<li><a href="#Regnbetingedeudloeb" data-anchor="#Regnbetingedeudloeb">Regnbetingede udløb</a></li>
<li><a href="#Industrihavogdambrug" data-anchor="#Industrihavogdambrug">Særskilte industrielle udledninger samt hav- og dambrug</a></li>
<li><a href="#Hospitalsspildevand" data-anchor="#Hospitalsspildevand">Hospitalsspildevand</a></li>
</ul>
For mere information om spredt bebyggelse, se <a href="https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/spildevand/nedsivning-og-spildevandshaandtering-uden-for-kloakerede-omraader" title="Nedsivning og spildevandshåndtering uden for kloakerede områder">vores side om nedsivning og spildevandshåndtering uden for kloakerede områder.</a>
Af nedenstående tabel fremgår udledningerne fra regnbetingede udløb (RBU) fordelt på overløb fra fælles kloak og regnvandsudløb fra separat kloak i 2020.
<img src="/media/5hffdnal/kilder-til-spildevandsforurening-2.png?rmode=max&amp;width=500" alt="" width="500" height="121.51394422310757">

<h3><a id="Industrihavogdambrug"></a>Særskilte industrielle udledninger samt hav- og dambrug</h3>
Særskilte industrielle udledninger omfatter traditionelle virksomheder, deponeringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger) med det til fælles, at de ikke er tilsluttet offentlig kloak, men i stedet har deres egen særskilte udledning til vandløb, sø eller kyst.
Godkendelser og tilsyn med særskilte industrielle udledninger varetages af kommunerne og Miljøstyrelsen.
Godkendelser og tilsyn med fiskeopdræt i hav- og dambrug varetages af Miljøstyrelsen.
<a rel="noopener" href="https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=distribution" target="_blank" data-anchor="?viewer=distribution">Udledningerne fra dambrug kan ses på kort hos Danmarks Arealinformation</a>. Se under kortlaget ”Spildevand”.

<h2><a id="Renseanlaeg"></a>Renseanlæg</h2>
<img src="/media/hfup0s4w/renseanlaeg1-red.jpg?rmode=max&amp;width=500" alt="" width="500" height="281.25">
På langt de fleste renseanlæg i Danmark renses spildevandet både mekanisk, biologisk og kemisk. Herved fjernes en stor del af de stoffer, der er skadelige for vandmiljøet. 
Danske renseanlæg producerer omkring 140.000 tons slam om året opgjort i tørstof. Slammet er rigt på fosfor, og er derfor oplagt at anvende på landbrugsjord som gødning. Du kan læse mere om <a href="https://mst.dk/erhverv/groen-produktion-og-affald/affald-og-genanvendelse/affaldshaandtering/affaldsfraktioner/spildevandsslam" title="Spildevandsslam">anvendelsen af spildevandsslam her</a>.
Der er gennem de seneste årtier sket et markant fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af en centralisering af spildevandsrensningen på større og færre renseanlæg.
I 2020 var der i alt 701 renseanlæg . Heraf fik 643 renseanlæg tilført spildevand svarende til 30 PE eller derover (1 PE svarer til spildevandsbelastningen fra 1 person).
Til sammenligning var der 1.980 renseanlæg med en kapacitet over 30 PE i 1989 og der er således blevet nedlagt over 1.300 renseanlæg af disse renseanlæg i perioden 1989 – 2020.
De nedlagte anlæg har primært været lavteknologiske anlæg og spildevandet fra disse anlæg er ved nedlæggelsen blevet afskåret til større renseanlæg med mere avanceret renseteknologi. Der er og stadig kommuner, der har en forholdsmæssig stor andel lavteknologiske renseanlæg sammenholdt med andre kommuner i Danmark. Den altovervejende del af spildevandet renses dog på få store renseanlæg. Således renses ca. 50 % af spildevandet på 31 renseanlæg med en beregnet belastning, der er større end 50.000 PE.
Udledningerne fra renseanlæg kan ses på et kort på <a rel="noopener" href="https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=distribution" target="_blank" data-anchor="?viewer=distribution">Danmarks Arealinformation</a>. Se under kortlaget ”Spildevand”.

<h2><a id="Regnbetingedeudloeb"></a>Regnbetingede udløb</h2>
Når det regner kraftigt, kan der opstå situationer, hvor rensningsanlæggene og kloakkerne får tilført så meget vand på én gang, at de ikke kan følge med. Til sådanne situationer er der lavet en slags nødventiler, kaldet overløbsbygværker, som leder spildevandet forbi rensningsanlægget og ud i vandløb eller i havet. Der sker dog en enkel rensning gennem et mekanisk filter, hvor de største dele som fx toiletpapir fjernes. Spildevandet er desuden fortyndet med regnvand. Formålet med overløbet er at forhindre, at spildevandet stuver baglæns op i de tilkoblede ejendomme og veje og at skåne rensningsanlægget for en overbelastning.
De regnbetingede udledninger kan ses på et kort på <a href="https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=distribution" data-anchor="?viewer=distribution">Danmarks Arealinformation</a>. (Se under kortlaget "Spildevand")
I separatkloakerede områder består udledningerne udelukkende af regnvand, der er strømmet af befæstede arealer som for eksempel veje og tagoverflader.
I fælleskloakerede områder består udledningerne af hus- og industrispildevand fortyndet med regnvand. Udledningerne kaldes her for overløb og sker, når kloakken løber fuld.
Der er omkring 20.000 regnbetingede udledningspunkter i Danmark, heraf er ca. 4.500 overløbsbygværker fra fælleskloakerede områder, mens de resterende er udledning af regnvand fra separatkloakerede områder.
Ved separate udledninger af regnvand til især vandløb, er der ofte etableret et opstuvningsbassin, og udløbet er udformet på en sådan måde, at der er en maksimumgrænse for, hvor mange liter per sekund, der kan udledes. I bassinerne sker der en vis rensning af spildevandet i form af sedimentation. Andre typiske renseforanstaltninger er olieudskillere og sandfang.
Ved overløb fra fælleskloakerede områder er der i en vis udstrækning etableret såkaldte sparebassiner, hvor opblandet spildevand kan opmagasineres i forbindelse med regnhændelser og senere kan ledes tilbage til kloaksystemet og dermed videre til rensning på et renseanlæg.
Kommunerne indberetter hvert år udledninger fra landets 4.500 kommunale overløbsbygværker til den fællesoffentlige PULS-database, som nationalt samler data om udledninger fra punktkilder, herunder overløb fra kloaksystemer. Når det gælder overløb har disse indberetninger i dag ofte en samlet usikkerhed på op til ca. 110 %. Der er stor forskel på mængden af udledninger blandt de knap 4.500 overløbsbygværker; fra ingen udledning til op imod 1 mio. m3 spildevand årligt. Det er typisk de større renseanlæg, som udleder mest, og de mindre renseanlæg, der udleder mindst.
Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet har i 2017 udarbejdet en <a href="/media/y0gfwmjm/operationelle-udlederkrav-for-regnbetingede-overloeb.pdf" title="Operationelle Udlederkrav For Regnbetingede Overloeb">vurdering af eksisterende viden om påvirkning af regnbetingede udledninger fra fællessystemer på vandløbs tilstand</a>. Disse udledninger sker i form af overløb fra fællessystemer og indeholder en blanding af byspildevand og afstrømmet regnvand.
<a href="" title="Minister Hyrdebrev Til Kommunerne Vedr Udledningstilladelser Til Overloeb Af Spildevand">I 2021 skrev miljøministeren et brev til alle landets kommuner</a> med en understregning af, at der skal være en udledningstilladelse til alle udledninger af spildevand, herunder også til ældre overløbsbygværker.
For at hjælpe  kommunerne med at sikre udledningstilladelser til alle overløbsbygværker og at give spildevandsforsyningsselskaber et overblik over ansvar og pligter i den sammenhæng, er der <a href="#" title="Spørgsmål/svar (FAQ’er) om udledningstilladelser til overløb og andre regnbetingede udledninger">udarbejdet en FAQ, der kan findes her.</a>
DHI har i 2017 udarbejdet et teknisk notat for Miljøstyrelsen om <a rel="noopener" href="/media/p2xixxrs/best-practice-kortlaegning-sam-reduktion-af-overloeb-fra-faelleskloakerede-afloebssystemer.pdf" target="_blank" title="Best Practice Kortlaegning Sam Reduktion Af Overloeb Fra Faelleskloakerede Afloebssystemer">Best Practice til kortlægning samt reduktion af overløb fra fælleskloakerede afløbssystemer</a>.
EnviDan og Aalborg Universitet har i 2019 udarbejdet en faglig udredning for Miljøstyrelsen og Forsyningssekretariatet om, hvordan forbedrede målinger og bedre beregningsmodeller markant kan nedbringe usikkerheden på, hvor meget spildevand og næringsstoffer der udledes fra landet overløbsbygværker fra ca. 110% til 50%. Prisen vurderes at være en investering i størrelsesordenen 20-40 mio. kroner per år. <a rel="noopener" href="https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/MOF/bilag/705/index.htm" target="_blank">Læs rapporten her</a>

Sewage Pipe 3465036 1280

Miljøstyrelsen har udgivet en række rapporter, som giver nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) i udledninger fra renseanlæg samt en typetals rapport som fastsætter typetal for miljøfarlige forurenende stoffer i regnbetingede udløb. Nøgletallene, eller typetal som de også kaldes i fagsprog, er tal for gennemsnitlige koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede forurenende stoffer i ind – og udløbet fra renseanlæg og regnbetingede udløb.
Nøgletallene i rapporterne er typiske udløbskoncentrationer og kan ikke direkte sammenholdes med miljøkvalitetskravene, da nøgletallene er gennemsnitlige koncentrationer. Endvidere skal i der i de enkelte sager tages hensyn til lokale forhold – herunder eventuel fortynding i det modtagende vandområde.
 For regnbetingede udløb er der typetal for fælleskloakker (blanding af spildevand og regnvand) og såkaldte separatkloakker, hvor regnvand og spildevand holdes adskilt.
<ul>
<li><a href="/media/g11ds2lo/noegletal-for-miljoefarlige-forurenende-stoffer-i-spildevand-fra-renseanlaeg.pdf" title="Nøgletal For Miljøfarlige Forurenende Stoffer I Spildevand Fra Renseanlæg">Se rapporten med nøgletal for renseanlæg her.</a></li>
<li><a href="/media/grzhqw5f/typetal-for-miljoefarlige-forurenende-stoffer-i-regnbetingede-udledninger.pdf" title="Typetal For Miljøfarlige Forurenende Stoffer I Regnbetingede Udledninger">Se rapporten med typetal for miljøfarlige forurenende stoffer i regnbetingede udledninger her.</a></li>
</ul>
De regnbetingede udledninger, der er brugt til beregning af typetallene for regnbetingede udløb, kommer primært fra husholdninger og boligområder med enfamilieshuse. Typetallene beskriver ikke udledninger fra områder med industri eller meget trafikerede veje.
For spildevandsoverløb er der beregnet typetal for i alt 90 stoffer. For udledninger af regnvand fra separatkloakerede områder er der udregnet typetal for 50 stoffer.

<h3><a id="Hospitalsspildevand"></a>Hospitalsspildevand</h3>
Hospitalsspildevand kan have en højere koncentration af bakterier og rester af lægemidler end andet spildevand, og skal derfor håndteres med særlige hensyn.
Alle hospitaler skal have en tilslutningstilladelse efter <a rel="noopener" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/5" target="_blank">miljøbeskyttelsesloven</a> til at lede deres spildevand til et renseanlæg. Det er kommunen, der giver denne tilladelse. Ved renovering og nybygning af hospitaler, er der vigtigt at indtænke spildevandshåndteringen ved projekteringen. Det er kommunen som miljømyndighed der stiller vilkår til spildevandsafledningen fra et hospital. En tilfredsstillende løsning på spildevandshåndteringen må identificeres ved dialog mellem parterne.
For at sætte fokus på de særlige hensyn, som håndtering af hospitalsspildevand kræver, er der i 2010 udarbejdet en handlingsplan som oplister en række indsatser. Handlingsplanens formål var at sikre, at vi i Danmark inden for hospitalsvæsenet fokuserer indsatserne på de områder, hvor der er mest miljøbeskyttelse at hente. Handlingsplanet er efterfølgende blevet evalueret, og der er blevet sendt et ministerbrev til kommunerne om hospitalsspildevand. Du kan finde Handlingsplanen og andet materiale i tilknytning til den her:
<ul>
<li><a rel="noopener" href="/media/40enwp1t/2010hospitalsspildevand.pdf" target="_blank" title="2010Hospitalsspildevand">Ministerens handlingsplan for hospitalsspildevand, 2010</a></li>
<li><a rel="noopener" href="/media/10hhnaxw/evalueringhandlingsplan.pdf" target="_blank" title="Evalueringhandlingsplan">Naturstyrelsens evaluering af ministerens handlingsplan for hospitalsspildevand, 2011</a></li>
<li><a rel="noopener" href="/media/i3tnkp1t/ministerbrev-til-kommunerne-om-hospitalsspildevand.pdf" target="_blank" title="Ministerbrev Til Kommunerne Om Hospitalsspildevand">Ministerbrev til kommunerne om hospitalsspildevand, 2011</a></li>
<li><a rel="noopener" href="/media/zhcin4kv/naturstyrelsens-status-for-tilvejebringelse-af-tilslutningstilladelser.pdf" target="_blank" title="Naturstyrelsens Status For Tilvejebringelse Af Tilslutningstilladelser">Naturstyrelsens status for tilvejebringelse af tilslutningstilladelser, 2012</a></li>
<li><a rel="noopener" href="/media/iqhh3sga/statusundersoegelse-hospitalsspildevand-2015.pdf" target="_blank" title="Statusundersoegelse Hospitalsspildevand 2015">Naturstyrelsens status for tilvejebringelse af tilslutningstilladelser, 2015</a></li>
</ul>
Miljøstyrelsens officielle tolkning af, hvordan reglerne på området skal forstås, er angivet i <a rel="noopener" href="/media/ljcmkvaj/hospitalsspildevand-vejledende-udtalelse-fra-miljoestyrelsen.pdf" target="_blank" title="Hospitalsspildevand Vejledende Udtalelse Fra Miljoestyrelsen">den vejledende udtalelse.</a> Den vejledende udtalelse kan dermed bruges som et supplement til Miljøstyrelsens øvrige vejledninger på spildevandsområdet hvad angår de særlige problemstillinger der er for hospitalsspildevand .
Der er følgende bilag til den vejledende udtalelse:
<ul>
<li><a rel="noopener" href="/media/ff4kuzmi/bilag-1-formaal-og-uddrag-af-visse-resultater-fra-novana-overvaagningen-paa-renseanlaeg.pdf" target="_blank" title="Bilag 1 Formaal Og Uddrag Af Visse Resultater Fra Novana Overvaagningen Paa Renseanlaeg">Bilag 1: Formål og uddrag af visse resultater fra NOVANA overvågningen på renseanlæg</a></li>
<li><a rel="noopener" href="/media/mbrjujwb/bilag-2-fokusstoffer_biofos-_renseanlaeg-10.pdf" target="_blank" title="Bilag 2 Fokusstoffer Biofos Renseanlaeg 10">Bilag 2: Fokusstoffer BIOFOS`- renseanlæg</a></li>
<li><a rel="noopener" href="/media/ih4ox20k/bilag-3-miljoeredegoerelse-2017-region-midtjylland.pdf" target="_blank" title="Bilag 3 Miljoeredegoerelse 2017 Region Midtjylland">Bilag 3: Miljøredegørelse 2017 - Region Midtjylland</a></li>
<li><a rel="noopener" href="/media/02ufnwfx/bilag-4-laegemiddelkortlaegning-paa-sygehuse-i-region-nordjylland.pdf" target="_blank" title="Bilag 4 Laegemiddelkortlaegning Paa Sygehuse I Region Nordjylland">Bilag 4: Lægemiddelkortlægning på sygehuse i Region Nordjylland</a></li>
</ul>

<ul>
<li><a href="/media/ev1d0cal/miljoe-og-energieffektiv-rensning-af-miljoefremmede-stoffer-i-saerligt-belastet-spildevand.pdf" title="Miljø Og Energieffektiv Rensning Af Miljøfremmede Stoffer I Særligt Belastet Spildevand">Rapport om miljø- og energieffektiv rensning af Miljøfarlige forurenende stoffer i særligt belastet spildevand</a></li>
<li><a href="/media/dwyd2w0j/hospitalsspildevand-bat-og-udvikling-af-renseteknologier.pdf" title="Hospitalsspildevand BAT Og Udvikling Af Renseteknologier">Hospitalsspildevand BAT og udvikling af renseteknologier</a></li>
<li><a href="/media/jppn2y4u/miljoevurdering-af-speciallaegemidler-i-spildevand-fra-sygehuse.pdf" title="Miljøvurdering Af Speciallægemidler I Spildevand Fra Sygehuse">Naturstyrelsens projekt fra 2011:Miljøvurdering af speciallægemidler i spildevand fra sygehuse</a></li>
<li><a href="/media/nkjlajiy/begraensning-af-humane-laegemiddelrester-og-antibiotikaresistens-i-spildevand-med-fokus-paa-reduktion-ved-kilden.pdf" title="Begrænsning Af Humane Lægemiddelrester Og Antibiotikaresistens I Spildevand Med Fokus På Reduktion Ved Kilden">Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 1189/2007: Begrænsning af humane medicinrester og antibiotikaresistens i spildevand med fokus på reduktion ved kilden</a></li>
<li><a href="/media/sxdgmd4t/hospitalsspildevand-vaerktoej-til-tilslutningstilladelser-endelig-20140115.pdf" title="Hospitalsspildevand Vaerktoej Til Tilslutningstilladelser Endelig 20140115">Hospitalsspildevand – værktøj til tilslutningstilladelser, KL 2013</a></li>
<li><a href="/media/vhkpd4hu/forslag-til-administrationsgrundlag-for-laegemiddelstoffer-i-hospitalsspildevand.pdf" title="Forslag Til Administrationsgrundlag For Laegemiddelstoffer I Hospitalsspildevand">DHI's input til KL’s arbejdsgruppe om hospitalsspildevand - Forslag til administrationsgrundlag for lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand</a></li>
<li><a href="https://spildevandsinfo.dk/">Videncenter for miljøforvaltning af spildevand</a></li>
<li>Det svenske forskningsprogram om lægemidler i miljøet, <a rel="noopener" href="https://mistra.org/program/mistrapharma/" target="_blank">MistraPharma.</a></li>
<li><a href="/media/h3edb4fu/laegemidler-og-triclosan-i-punktkilder-og-vandmiljoeet-2008.pdf" title="Lægemidler Og Triclosan I Punktkilder Og Vandmiljøet 2008">Faglig rapport nr. 638/2007 fra DMU: Lægemidler og triclosan i punktkilder og vandmiljøet</a></li>
<li>IT-værktøj, der kan vise årsstatistikkerne for lægemiddelsalg ud fra udvalgte kriterier: <a href="https://www.medstat.dk/">medstat.dk</a></li>
</ul>

<h2><a id="O1"></a>FAQ vedr. rent vand og nedsivning i væksthuse</h2>
”Rent vand” er defineret i kapitel 1 i hygiejneforordningen. ”Rent vand” kan være naturligt, kunstigt eller renset havvand, brakvand eller ferskvand, som ikke indeholder mikroorganismer, skadelige stoffer eller toksisk marint plankton i sådanne mængder, at det direkte eller indirekte kan skade sundhedskvaliteten af fødevarer. 
I en situation, hvor der er tale om rent vand, vil der ikke være krav om en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19. 
Det betyder f.eks., at der i en situation, hvor der ligger pytter af rent vand i et væksthus/gartneri, ikke kan kræves en nedsivningstilladelse. Det gælder også pytter af regnvand, der ikke er afledt fra en overflade. Mistanke om eller konstateret jordforurening udløser ikke i sig selv krav om nedsivningstilladelse. 
Spildevand er defineret som alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og befæstede arealer, jf. § 4, stk. 1, i spildevandsbekendtgørelsen. Vand kan sidestilles med spildevand, hvis det har en sammensætning, der ikke afviger væsentlig fra sammensætningen af vand, der er direkte omfattet af definitionen på spildevand i spildevandsbekendtgørelsens § 4. 
Såfremt der er tale om spildevand kræver udledning på jorden eller nedsivning en tilladelse, jf. § 19 i miljøbeskyttelsesloven. Tilladelse til nedsivning af spildevand behandles efter reglerne i kapitel 14 i spildevandsbekendtgørelsen. 
Det er kommunen som tilladelses- og tilsynsmyndighed, der i det konkrete tilfælde foretager vurderingen af, om det vand, der skal afledes eller bortskaffes fra et væksthus/gartneri, kategoriseres som spildevand. 
Hvorvidt man kan anse vand, der stammer fra et væksthus/gartneri som spildevand eller rent vand, beror på en konkret vurdering af vandets indhold af f.eks. gødningsstoffer, rengøringsmidler, miljøfarlige forurenende stoffer m.v., og/eller om vandet har været anvendt i en proces i væksthuset, som har tilført vandet forurenende stoffer.
Indvendig nedvaskning af vægge, gavle og tage i væksthuse
I tilfælde af indvendig nedvaskning af et væksthus/gartneri, hvor vandet udledes på jorden og der i forbindelse med nedvaskningen eller andre processer er tilført vandet forurenende stoffer, vil reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 19 almindeligvis finde anvendelse og der kan stilles krav om en tilladelse. I tilfælde hvor der foretages indvendig nedvaskning af et væksthus/gartneri med rent vand, hvor vandet udledes på jorden og vandet ikke er blevet tilført forurenende stoffer i forbindelse med nedvaskningen eller andre processer vil miljøbeskyttelseslovens § 19 almindeligvis ikke finde anvendelse, og der kan ikke stilles krav om en tilladelse. Afgørende i denne situation er derfor, om vandet i forbindelse med nedvaskningen tilføres forurenende stoffer, f.eks. fra de flader der nedvaskes eller ved benyttelse af rengøringsmidler eller desinfektionsmidler i forbindelse med selve nedvaskningen.
Dyrkning i jord i væksthuse
Hvis der ved økologisk dyrkning i et væksthus/gartneri, med brug af plantebeskyttelsesmidler til den godkendte anvendelse og sædvanlige gødningsstoffer, anvendes rent vand til vanding af planter, der dyrkes i jorden, vil der som altovervejende hovedregel ikke være et krav om en nedsivningstilladelse efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven.
Hvis der ved konventionel dyrkning i et åbent væksthus/gartneri anvendes rent vand (der ikke har været anvendt i en proces i væksthuset) til vanding af planter, der dyrkes i eller på jorden, vil reglerne om tilladelse i § 19 i miljøbeskyttelsesloven som udgangspunkt ikke finde anvendelse. Dette gælder også, hvis der anvendes plantebeskyttelsesmidler godkendt til den specifikke anvendelse og/eller sædvanlige gødningsstoffer til dyrkningen af planterne.
Forud for anvendelsen af godkendte plantebeskyttelsesmidler til åbne væksthuse er der foretaget en miljørisikovurdering, hvor det vurderes, at der ved den godkendte anvendelse ikke sker en uacceptabel udvaskning til grundvand.

Search.Date

Search.Year

Search.Month

Search.Created

Search.Updated

Search.DocumentType

Search.Template

Search.Site

Search.Keys

Erhverv|Rent miljø og sikker forsyning|Spildevand|Kilder til spildevandsforurening