Det er den enkelte grundejer, der har ansvaret for at rense spildevandet fra sin ejendom. Det er kommunen, der skal give tilladelse til udledning af renset spildevand fra beboelse i det åbne land og føre tilsyn med udledningerne.
Spildevandshåndteringen reguleres gennem en række danske love og bekendtgørelser samt EU direktiver:
Forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Mange ejendomme i det åbne land får i disse år påbud fra kommunerne om at forbedre spildevandsrensningen, for at vi kan få bedre miljøforhold i søer og åer. Husspildevandet indeholder organisk stof, fosfor og kvælstof, der er med til at belaste recipienterne. En ejendom kan få påbud hvis:
- ejendommens afløbsforhold og udledning er fastlagt
- ejendommens udledning bidrager til forurening af det omhandlede nedstrømsliggende vandområde
- der er dokumentation for, at det omhandlede nedstrømsliggende vandområde er forurenet af spildevand i et omfang, der gør, at det i vandplanen vedtagne mål for vandområdet ikke er opfyldt.
Det er altså ikke afgørende, hvor meget spildevand ejendommen udleder, kun at der faktuelt udledes spildevand og at ejendommen således bidrager til den manglende målsætningsopfylde for vandområdet.
Påbuddene om at forbedre spildevandsrensningen er en følge af vandplanerne, som du kan læse mere om på vores side om vandområdeplanerne. Det er kommunerne, der meddeler påbuddene og følger op på dem.
Nogle steder opnås den forbedrede spildevandsrensning ved, at ejendommen tilsluttes offentlig kloak. Så lægger spildevandsselskabet kloak ud til ejendommene, og kommunen giver påbud om, at grundejer skal tilslutte sig kloakken.
En ejendom kan også få påbud om forbedret spildevandsrensning på grund af uhygiejniske forhold. I det tilfælde er det ikke afgørende, om recipienten er forurenet eller ej, da formålet med påbuddet er at afhjælpe de uhygiejniske forhold.
Hjælpeordning ved påbud om forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak
Hjælpeordningen skal give en håndsrækning til de økonomisk mest trængte grundejere, der får påbud som følge af de statslige vandplaner. Ordningen reguleres hovedsageligt af betalingsloven, der hører under Energistyrelsen. Læs om ordningen på Energistyrelsens hjemmeside. Spørgsmål om tidsfristen for påbud under hjælpeordningen skal dog fortsat rettes til Miljøstyrelsen, da de kommer af miljøbeskyttelsesloven.
Rensekrav ved udledning af spildevand i det åbne land
Minimum-rensekravene til ejendomme, der udleder spildevand til recipient, er inddelt i følgende renseklasser (jf. spildevandsbekendtgørelsens bilag 3):
- SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor samt nitrifikation
- SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation
- OP: Reduktion af organisk stof og fosfor
- O: Reduktion af organisk stof
Bundfældningstanke
Septiktank, hustank, trixtank, emscherbrønd og bundfældningstank er betegnelser for samme type tank. I norm for mindre afløbsanlæg kaldes en sådan tank en bundfældningstank.
Bundfældningstanken anvendes til simpel decentral rensning af spildevand, hvor det mekanisk rensede spildevand efterfølgende enten udledes, nedsives eller renses yderligere.
Almindeligvis regnes der med, at en bundfældningstank reducerer BI5 (biokemisk iltforbrug) med cirka 25 % og kvælstof og fosfor med cirka 10-20 %.
Formålet med bundfældningstanken er at fjerne bundfældelige stoffer og flydestoffer fra spildevandet, før det ledes til videre behandling. Bundfældningen skal udføres så:
- bundfældelige stoffer og flydestoffer tilbageholdes
- ophvirvling af slam undgås
- vandtemperaturen efter opblanding ikke overstiger 35° celsius
Det tilbageholdte stof skal opbevares i bundfældningstanken, hvor der vil ske en vis nedbrydning af stoffet, indtil tanken tømmes. Det slam, der synker til bunds, går i forrådnelse. Ved rådneprocessen reduceres slammængden lidt.
Det er altså et krav for at bundfældningstanken fungerer, og at den tømmes regelmæssigt.
Hvis bundfældningstanken ikke tømmes, falder renseeffekten, og afløbskoncentrationen stiger, dels fordi det effektive bundfældningsvolumen falder, og dels fordi det opsamlede slam i tanken skylles med ud.
Bundfældningstanke med fejl som for eksempel manglende T-stykke har ingen eller kun ringe renseeffekt.
Tømningsfrekvens
I Miljøstyrelsens vejledning om nedsivningsanlæg er der i afsnittene 5 og 8 er der omtale af bundfældningstanke. Vejledningerne anfører, at bundfældningstanke opbygget efter vejledningen bør tømmes én gang årligt. Kommunerne har dog mulighed for at fastsætte en anden tømningshyppighed afhængig af belastningen på tanken. Læs den gældende nedsivningsvejledning (rev. 16, okt. 2000).
For at opretholde rensning i ældre, mindre bundfældningstanke skal disse tanke tømmes relativt oftere end nye tanke. I Miljøstyrelsens spildevandsvejledning er angivet vejledende retningslinjer for tømningshyppighed for ældre bundfældningstanke med mindre volumen end tanke godkendt i dag. Læs Spildevandsvejledningen.
Hvis kommunen har en tømningsordning for bundfældningstanke, er grundejere forpligtet til at benytte ordningen.
Nedsivningsanlæg
Den gældende vejledning om nedsivningsanlæg er Miljøstyrelsens vejledning for nedsivningsanlæg op til 30 PE, revision 16. oktober 2000.
Teknologisk Institut har gennemført en erfaringsopsamling, der har resulteret i Rørcenteranvisning nr. 13 fra februar 2007. I denne anvisning er angivet, hvilke dele af Nedsivningsvejledningen fra 1999, der foreslås ændret.
Miljøstyrelsen anbefaler, at der ved meddelelse af nedsivningstilladelser anvendes eller henvises til Nedsivningsvejledningen fra 1999 samt hele/dele af Rørcenteranvisning nr. 13, 2007.Rørcenteranvisningen kan købes hos Teknologisk Institut.
Nedsivning fra spabade
Med spabade menes her boblebade, spabade og jacuzzier. Når afløbet fra spabade skal nedsives i et nedsivningsanlæg, er det vigtigt at skelne mellem to anvendelsesformer.
- Private spabade: Disse har et badevolumen på 150-200 liter. Spabadet tømmes efter hver badning. Disse spabade findes i mange parcelhuse og mange nye sommerhuse.
- Større spabade: Disse er beregnet til flere personer, og de tømmes ikke efter brug. Disse spabade findes i mange større udlejningssommerhuse, hoteller m.v.
Private spabade
Disse spabade kan sammenlignes med et normalt badekar og kan uden problemer nedsives i et normalt nedsivningsanlæg for et parcelhus. I disse spabade tilsættes ikke klor til vandet. En gang i mellem anvendes en "klor/brom tablet" for at sikre sig mod bakterievækst i slanger/rør. Denne tablet har intet med klortilsætning at gøre, og den har ikke større effekt på bundfældningstanken, end afkalkning af WC og brusekabiner har.
Man skal dog være opmærksom på, at hvis de private spabade har et badevolumen på over 250 liter, så kan tømning af dette "badekar" medføre ophvirvling af slam i bundfældningstanken. Derfor bør man her anvende en større bundfældningstank på for eksempel 3 kubikmeter for et parcelhus.
Større spabade
I større spabade, der ikke tømmes hver gang de har været brugt, er man nødt til at tilsætte klor for at sikre hygiejnen.
Når disse spabade en gang i mellem skal tømmes, vil vandet indeholde klor, og vandvolumenet vil være stort. Disse anlæg må ikke tilsluttes til samme nedsivningsanlæg som husholdningsspildevandet, men skal nedsives i et separat anlæg efter følgende retningslinjer:
- Klorholdigt spildevand nedsives i separat nedsivningsanlæg. Det skal udformes med sivedræn som et normalt nedsivningsanlæg. Der skal benyttes mindst 10 meter sivedræn, og afstanden til nedsivningsanlæg for husspildevand skal være mindst 10 meter.
- Bundfældningstanken udformes som en 1-kammertank. Størrelsen afpasses efter den tilførte mængde. Tanken skal dog mindst være 1 kubikmeter.
- Krav i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 15 vedrørende afstande til vandindvindinger, vandløb, søer og havet samt afstandskrav på mindst 1 meter til højeste grundvandspejl skal være overholdt.
- Udledning af klorholdigt vand skal betjenes manuelt (det vil sige, at vandet selv skal løbe ud af spabadet, det må ikke pumpes ud). Tømning må ikke foregå automatisk for eksempel via et overløb eller lignende.