Hvorfor er der spildevand i havet?

""

Hvorfor udleder man spildevand til vandmiljøet? Hvad gør spildevandet ved naturen og badevandet, og hvordan er reglerne på området? Miljøstyrelsen giver svar på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål om overløb og spildevand i havet.

Overløb og andre udledninger af spildevand er ikke kun enkeltstående begivenheder, men også til en tilbagevendende - og nogle gange nødvendig - praksis i håndteringen af spildevandet.  Miljøstyrelsen giver her svar på, hvad overløb er, hvad konsekvenserne er, og hvad man kan gøre for at begrænse udledningerne.

Når det regner kraftigt, kan der opstå situationer, hvor rensningsanlæggene og kloakkerne får tilført så meget vand på én gang, at de ikke kan følge med. Til sådanne situationer er der lavet en slags nødventiler, kaldet overløbsbygværker, som leder spildevandet forbi rensningsanlægget og ud i vandløb eller i havet. Der sker dog en enkel rensning gennem et mekanisk filter, hvor de største dele som fx toiletpapir fjernes. Spildevandet er desuden fortyndet med regnvand. Formålet med overløbet er at forhindre, at spildevandet stuver baglæns op i de tilkoblede ejendomme og veje og at skåne rensningsanlægget for en overbelastning.

Renseanlæggene renser langt det meste spildevand fra kloakkerne som planlagt. Ser man på udledninger til vandmiljøet fra kloakker - både almindelige kloakker og kloakker, hvor regnvand og spildevand adskillles, så bliver langt det meste renset, inden det ledes ud i vandmiljøet. I tabellen nedenfor kan man se, hvordan det så ud i 2018: I alt 73 procent af udledningerne bestod af færdigrenset spildevand. 23 procent bestod af regnvand fra tage og veje fra separatkloakerede områder. Fire procent var overløb med en blanding af regnvand og spildevand.  

Udledninger fra renseanlæg 2018, m3

Udledte mængder, m3

% af total

Renset spildevand

614.460.000

73%

Regnvand fra tage og overflader (separatkloakeret)

194.757.000

23%

Overløb fra fælleskloakerede anlæg

33.403.000

4%

 I alt

842.620.000

100%

Kilde: Punktkilder 2018 

Der findes i dag cirka 4.500 overløbsbygværker placeret enten på selve renseanlæggene eller på kloakledningerne, der leder spildevandet til et af Danmarks i alt 746 renseanlæg. Antallet af overløbsbygværker har været nogenlunde konstant i de seneste år.

Antallet af overløb og hvor meget spildevand, der udledes, afhænger af, hvor meget det regner det pågældende år, og særligt antallet af store regnskyl og skybrud.

Kommunerne er forpligtede til hvert år at indberette data for overløb til den fællesoffentlige punktkilde database "PULS". 

Baseret på disse oplysninger udgiver Miljøstyrelsen hvert år en punktkilderapport, som samler og sammenfatter de indberettede tal. Den seneste rapport fra 2018 er her

Spildevand og overløb indeholder næringsstoffer, som påvirker muslinger, fisk, tangplanter og havets øvrige natur. Næringsstofferne får algerne til at vokse, og efterfølgende kan der komme iltsvind, når algerne bliver nedbrudt. Indholdet af organisk stof i spildevandet lægger sig som slam på bunden og kan give et iltforbrug, når det nedbrydes. Problemet er størst om sommeren, hvor algerne på grund af ideelle temperatur- og lysforhold vokser mest, og hvor der normalt er for få næringsstoffer til, at algerne kan vokse.

Miljøstyrelsen overvåger miljøtilstanden i de marine vandområder. Det er særligt udledningen af næringsstofferne kvælstof og fosfor, som er årsagen til, at målsætningen om god økologisk tilstand ikke er opfyldt.
Læs mere om overvågningen her 

Der er behov for at nedbringe næringsstofbelastningen til langt hovedparten af de danske marine vandområder fra kilder i oplandet for at opfylde målet om god økologisk tilstand.

Det vigtigste middel til at undgå overløb er, at kloakker og renseanlæg er dimensioneret til at kunne klare de kraftige regnskyl, eller at regnvandet adskilles fra spildevandet gennem såkaldt separatkloakering (se nedenfor: Hvad er forskellen på fælleskloakering og separatkloakering?)

Flere ting er med til at presse kloaksystemerne: For det første giver klimaforandringer mere og kraftigere regn. For det andet lever der flere og flere mennesker i byerne. For det tredje bliver byerne tættere bebygget. 

For at følge med er spildevandsselskaberne nødt til at udbygge kloakledninger og renseanlæggene og sørge for forebyggende foranstaltninger, som kan forhindre store regnmængder i at nå frem til kloaksystemerne. For eksempel kan regnvand fra hustage opsamles og nedsives i jorden, eller regnvandet kan bruges i grønne områder og byhaver. Som nævnt ovenfor er separatkloakering en effektiv metode til undgå overløb. En række kommuner har allerede indført- eller er ved at indføre separatkloakering.  

Miljøstyrelsens evaluering af den kommunale klimatilpasning fra 2017 viste, at projekter, der håndterer regnvandet på overfladen, er knap fire gange billigere end udbygning af kloakker og andre projekter, der håndterer regnvandet under jorden.

Urenset spildevand kan indeholde op til 100 millioner colibakterier pr. 100 ml vand, hvilket er langt over det tilrådelige for badevand. 90 procent af bakterierne vil være døde i løbet af en halv time efter et overløb, men bakterie-indholdet vil stadig være for højt. Nogle undersøgelser viser, at en del af bakterierne kan overleve i flere døgn. Derfor kan der gå flere dage efter et overløb, før badevandet er i orden igen.

Badevandskvaliteten ved danske strande er generelt rigtig god. Badevandet lever op til EU's krav ved 984 af Danmarks 1.026 strande. Det viser den seneste badevandsrapport fra EU, der sammenfatter resultatet af mere en 9.000 vandprøver fra 1026 strande i badesæsonen i 2018. Kun 14 strande havde dårlig vandkvalitet.

Læs badevandsrapporten for 2018

Badevandsrapporten er baseret på vandprøver taget af kommunerne fra 1. juni til 1. september, nogle steder til 15. september. Vandprøverne analyseres for bakterier af typen E. coli og enterokokker, der er tegn på fx overløb.

Skilte på stranden informerer om den generelle badevandskvalitet på strandene.

Se baderådene her 

Kommunen er forpligtet til at informere borgerne, hvis der sker forurening af badevandet og forureningen ikke straks kan fjernes. Det sker på kommunens hjemmeside og direkte på stranden med skilte, der fraråder eller forbyder badning.

De første danske rensningsanlæg blev bygget i perioden 1900-1915. Tidligere blev alt spildevand ledt direkte ud i vandløbene og derfra videre ud i havet. Den bedre håndtering af spildevandet blev indledt, da man i midten af 1800-tallet begyndte at anlægge kloakker i de større byer.

Udledningen fra rensningsanlæg og andre punktkilder (renseanlæg, industri, spredt bebyggelse, overløb og akvakulturer) i perioden 1989 til midt i 1990’erne reduceret væsentligt især på grund af udbygningen med flere og bedre renseanlæg, der med nye teknikker fjerner flere næringsstoffer. Den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilder er siden 1989 reduceret med 79 procent, 91 procent og 90 procent, som det fremgår af figuren nedenfor.

Der er sket et tilsvarende fald i udledningen af kvælstof fra landbruget på knap 50 procent siden 1990’erne.

Siden 2004 har den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilder været på stort set samme niveau. Udviklingen fremgår af figuren nedenfor.

Den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilder i Danmark 1989-2018.

Figur fra Punktkilderapporten 2018 

Tal fra Miljøstyrelsen viser, at landbruget står for omkring 60-70 procent af kvælstofudledningen på landsplan. Renseanlæggenes udledninger af renset spildevand står for cirka fem procent. Yderligere fem procent kommer fra havbrug, dambrug og industri, spredt bebyggelse, m.v. Overløb står for 1-2 procent af udledningen af kvælstof på landsplan, mens naturlige udvaskning fra jorden står for cirka 20 procent.

Denne fordeling gjaldt også, når vi ser på det data for 2018, det seneste år, der er data for. Her førte overløb til en udledning på 715 tons kvælstof. Det svarer til omkring 1,5 procent af alle kvælstofudledningerne. Det spildevand, der blev renset og efterfølgende planmæssigt udledt til vandmiljøet indeholdt fire gange så meget kvælstof, i alt 3.127 tons kvælstof.

For fosfor bidrager renseanlæggene med cirka 15-20 procent af den samlede udledning på landsplan. Overløb udleder 6-8 procent, mens øvrige punktkilder som akvakultur, virksomheder m.v. udleder 5-10 procent. Udledningen fra landbrug og naturarealer udgør resten, dvs. cirka 2/3 af den samlede udledning af fosfor på landsplan. 

Figuren nedenfor viser med gult, hvordan udledningen af kvælstof har udviklet på landsplan sig fra 1990 til 2018. Den grønne del af søjlen er udledning af kvælstof fra punktkilder, der er renseanlæg, industri, spredt bebyggelse, overløb og akvakultur. Den gule del af søjlen er udledning fra de såkaldte diffuse kilder, hvor hovedparten stammer fra landbrug.

Kvælstoftilførsel

Figur fra Vandløb 2018, Novana (side 41)

Den samlede udledning til vandmiljøet i 2018 fra punktkilderne, der omfatter renseanlæg, industri, spredt bebyggelse, overløb og akvakultur er ca. 600 tons fosfor, ca. 5.700 tons kvælstof og 9.200 tons organisk stof målt som BI5.

Til sammenligning udgør den samlede udledning af kvælstof ca. 52.000-58.000 tons kvælstof om året, når man korrigerer for varierende nedbør. Cirka 90 procent af kvælstoffet kommer fra andre kilder end renseanlæg og overløb. Den samlede udledning af fosfor har udgjort 1600-2000 tons over de seneste år.

Renseanlæg er den største af punktkilderne, når det kommer til udledning af kvælstof og fosfor til det marine miljø. Cirka halvdelen af udledningen af næringsstoffer fra punktkilder kommer fra renseanlæg.

Udledningen af næringsstoffer fra renseanlæg og kloaksystem sker i form af renset spildevand, overløb og tag og overfladevand.  I 2018 så de samlede indberettede udledninger således ud:

Udledninger af næringsstoffer fra renseanlæg og regnvand 2018

Kvælstof,ton

% af total

Fosfor, ton

% af total

Org. Stof BI5, ton

% af total

Renset spildevand

3.127

81%

297

72%

2200

50%

Regnvand fra tage og overflader (separatkloakeret)

367

10%

55

13%

1132

26%

Overløb fra fælleskloakerede anlæg

348

9%

59

14%

1029

24%

 I alt

3.842

100%

411

100%

4.361

100%

Kilde: Punktkilder 2018, Miljøstyrelsen

Udledningerne fra overløb beregnes på baggrund af modelberegninger, målinger og enhedstal. Udledningen fra det enkelte udløb bygger oftest på en beregning, ofte baseret på det datagrundlag, der findes i de kommunale spildevandsplaner. Opgørelsen er behæftet med en ret stor usikkerhed.

Miljøministeren bestilte i sommeren 2019 en mere præcis opgørelse af antal og størrelsen af overløbene. Siden da er der blevet introduceret et nyt system til indsamling og kvalitetssikring af tallene.  Den nye PULS database blev sat i drift i februar i år og danner nu grundlag for at sikre, at grundoplysninger fra kommunerne er tilstede og er opdaterede.

Derudover er der et arbejde i gang med at finde metoder til at nedbringe usikkerheden på tallene, der kan være helt op til 150-200 procent på beregninger af den årligt udledte mængde af næringsstoffer fra de enkelte udledninger.

Der kan både ske en under- og overestimering på det enkelte overløb. Usikkerheden ændrer ikke på, at den samlede udledning på landsplan via overløb vurderes at være nogle få procent af den samlede udledning af kvælstof.       

Fra gammel tid har man haft fælleskloakering i Danmark, og cirka 40 procent af det danske kloaksystem er stadig fælleskloakeret. I fælleskloakerede områder blandes regnvand fra tage og veje i kloakkerne med spildevand fra husholdninger. Fælleskloakering er stadig det mest udbredte system i de større byer.

Alle fælleskloakker har indbyggede overløbsbygværker, hvor fortyndet spildevand kan løbe ud, når det regner meget.

På cirka 50 procent af de fælleskloakerede anlæg er overløbsbygværkerne forsynet med bassiner, der opsamler en del af det fortyndede spildevand og leder til det til rensningsanlægget, når det er holdt op med at regne.

Et mere moderne alternativ til fælleskloakering kaldes separatkloakering. Her løber spildevand i en ledning, mens regnvandet løber i en anden ledning. Regnvand fra separatkloakerede områder er således ikke forurenet med spildevand fra husholdningerne, og det ledes normalt direkte til vandløb og søer, eventuelt efter rensning i bassiner. Cirka 60 procent af det danske spildevandssystem er separatkloakeret.

Havområder nær de store byer modtager mest spildevand fra overløb. Summen af de indberettede data for overløbsvandmængder for Københavns Kommune for de fem år 2014 til 2018 er 35,4 mio m3, svarende til ca. 14 procent af totalen for alle kommuner på landsplan for de samme fem år. Indholdet var 11.000 tons organisk stof, 147 tons fosfor og 840 tons kvælstof.

 Tabellen nedenfor viser antal overløbsbygværker og udløb af separat regnvand for hvert hovedvandopland delt op på separatkloak, hvor regnvand og spildevand holdes adskilt og fælleskloak, hvor spildevand og regnvand blandes.

 

Overløb fra fælleskloak

Regnvand fra Separatkloak

Vanddistrikt

Antal udlednings-punkter

Vandmængde (m3/år)

Antal udlednings-punkter

Vandmængde (m3/år)

Jylland og Fyn

                               2.889

      28.398.000

                             10.559

   166.604.000

Sjælland

                               1.474

      13.120.000

                               4.206

     66.683.000

Bornholm

                                     95

            401.000

                                     90

        1.104.000

Internationalt vanddistrikt ved grænsen til Tyskland

                                     31

              52.000

                                   321

        3.879.000

I alt

                               4.489

      41.971.000

                             15.176

   238.270.000

Udtræk fra PULS 2018 data for normalår (ca. 650 mm regn)

Det er kommunernes teknik og miljøforvaltninger, der giver forsyningsselskaberne tilladelse til at udlede spildevand herunder til overløb. Kommunen fastsætter en grænse for, hvor meget hver enkelt spildevandsanlæg må udlede hvert år i form af en spildevandsudledningstilladelse. Der skal være udledningstilladelser for alle overløbsbygværker, og alle overløb skal fremgå af kommunens spildevandsplan med oplysninger om bl.a. beregnede overløbsmængder.

Udledningstilladelser skal gives under hensyntagen til vandmiljøet. Der må ikke gives en udledningstilladelse, som hindrer opfyldelse af et vandområdes miljømål. Opfyldelse kan sikres ved at stille en række vilkår i udledningstilladelsen.

Kommunerne er forpligtede til årligt at indberette tal for de udledninger, der finder sted, i en fællesoffentlig database - PULS.  I samme database skal kommunerne indlægge de vilkår og betingelser, som de har angivet i de udledningstilladelser, der er givet.

Ud fra de indberettede data fører Miljøstyrelsen tilsyn med at udledningerne fra spildevandsselskabernes spildevandsanlæg, herunder overløbsanlæggene, ikke overskrider de tilladelser, der er givet og indrapporteret i PULS af kommunerne. 

Kommunerne skal hvert år indberette udledte mængder spildevand, regnvand og overløb til den fællesoffentlige database PULS.

Miljøstyrelsen bruger disse indberetninger i sit tilsyn med, om spildevandsforsyningsselskabernes udledninger af spildevand, regnvand og overløb lever op til de udledningstilladelser, som er udstedt af kommunerne.

Hvis udledningerne ikke efterlever de vilkår kommunen har angivet i udledningstilladelsen, herunder vilkår ift. kvælstof, fosfor og organisk stof, skal Miljøstyrelsen som tilsynsmyndighed sørge for, at der sker en lovliggørelse.

Miljøstyrelsen kan bl.a. indskærpe over for forsyningsselskabet, at de skal sikre, at udledningen fremover lever op til vilkårene. Oftest følges indskærpelsen op med indhentning af redegørelse og handlingsplan fra forsyningen. Påbud, forbud eller politianmeldelse kan også komme på tale afhængig af karakteren af det ulovlige forhold.

I 2018 indskærpede Miljøstyrelsen overholdelse af vilkår i alt 62 gange. Der er typisk tale om en mindre overskridelse af en fastsat max koncentration i udledningen, enten på en enkelt dag eller som et sommer- eller årsgennemsnit. 

I både vandplanerne for 2009-2015 og vandområdeplaner for 2015-2021 er der fastlagt en indsats mod overløb. Denne indsats sker for overløb til de vandløb, der er mest følsomme over for udledningerne af iltforbrugende organisk stof. I forbindelse med de kommende vandområdeplaner for 2021-2027 vil der igen blive set på, om der er målsatte vandløbsstrækninger, hvor der er behov for yderligere indsats mod overløb for at kunne opnå god økologisk tilstand i disse.

For kystvande vurderes det primært at være tilførslen af kvælstof, der er afgørende for at kunne opnå god økologisk tilstand. I forhold til kystvande udgør overløb generelt set kun 1-2 procent af de samlede landbaserede tilførsler af kvælstof. Her er det landbrugets dyrkningsbidrag, der er langt den største del af belastningen. Der vil derudover i forbindelse med de kommende vandområdeplaner for 2021-2027 blive set på betydningen af fosfortilførsler til kystvandene for at kunne opfylde målet om god økologisk tilstand.