Vand fra industri

Kalundborg symbiose

Der bruges store mængder vand til industrielle processer, og der er derfor et stort potentiale i at genbruge vand i industrien – enten inden for egen virksomhed eller ved at genbruge vand på tværs af virksomheder.

De mest oplagte aftagere af genbrugt vand fra industrien er andre virksomheder, der har brug for store mængder vand. Sådanne virksomheder vil kunne opnå store besparelser ved at genbruge vand i stedet for at bruge almindeligt drikkevand.

Når virksomheder vil genanvende hinandens vand, kan det være af afgørende betydning at fraktionere vandet, dvs. at holde forskellige vandkvaliteter adskilt, da det er nemmere at afsætte en ensartet vandkvalitet til andre virksomheder.

Hvis flere virksomheder indgår i en såkaldt industrisymbiose, hvor de genbruger vand på kryds og tværs, er det nødvendigt med en skarp opdeling af vandinstallationerne for at undgå fejlkoblinger.

Vand fra industri kan anvendes til mange forskellige formål. Anvendelsesmulighederne vil afhænge af vandkvalitet, kontinuitet og mængder af vand fra en virksomhed til en anden. Vand på tværs af virksomheder kan bl.a. anvendes til:

  • Køling/varme
  • Vask & skylning
  • Spædevand
  • Procesvand
  • Produktfremstilling

Der er dog et par undtagelser;

  • Genbrug af vand i fødevarevirksomheder er kun tilladt, såfremt vandet renses til drikkevandskvalitet og at det sikres, at vandet ikke indeholder stoffer fra tidligere brug, der kan forurene den endelige fødevare, eller at det sikres, at vandet ikke indeholder stoffer fra tidligere brug, der kan forurene den endelige fødevare og der indhentes en forudgående tilladelse fra Fødevarestyrelsen.
  • Hvis virksomheden fremstiller lægemidler eller andre produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandforsyningen, kan der kun anvendes vand af drikkevandskvalitet, dvs. at brug af vand af ringere kvalitet end drikkevand ikke er muligt.
  • Genbrug af vand i virksomheder må ikke ske til husholdningsformål. Ifølge Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 3 og § 4 må genbrugt vand ikke anvendes til tapsteder, hvor der skal anvendes vand af drikkevandskvalitet i f.eks. omklædningsrum, kantiner og køkkener, og alene opsamlet regnvand fra tage må anvendes til toiletskyl.
  • I specifikke brancher kan der være særlige regler, vilkår i miljøgodkendelse eller hygiejne-krav, som forhindrer genbrug af vand.

Genbrug af vand i industrien er som udgangspunkt tilladt. Herved forstås vand, der er lovligt indvundet, og som herefter bruges flere gange. Der er således som udgangspunkt ingen lovgivning, der forhindrer, at vand transporteres på tværs af virksomheder og genbruges en eller flere gange til forskellige produktionsformål inden for egen virksomhed eller på tværs af virksomheder over skel.

Genbrug af vand inden for egen virksomhed

Ved genbrug af vand inden for egen virksomhed kan ombygninger af eksisterende bygninger og installationer betyde, at der skal erhverves byggetilladelse hos kommunen, før arbejdet kan udføres.

Ved nybyggeri eller væsentlige ombygninger af eksisterende anlæg skal kommunen også ansøges om byggetilladelse i henhold til § 16 i Byggeloven.

Desuden skal det vurderes, om genbrug af vand medfører ændringer i virksomhedens afledning, udledning eller nedsivning af spildevand i forhold til eksisterende tilladelser. I givet fald skal kommunen enten ansøges om en fornyet udledningstilladelse i henhold til § 19 eller § 28 i Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse.

Endelig skal det overvejes om genbrug af vand i virksomheden medfører pligt til at søge om en fornyet miljøgodkendelse i henhold til Lov om miljøbeskyttelse kap. 5.

Genbrug af vand mellem virksomheder

Hver enkelt virksomhed skal – hvis der skal udføres nybyggeri eller væsentlige ombygninger af eksisterende anlæg – indhente en byggetilladelse, før arbejdet kan igangsættes.

Hver enkelt virksomhed skal desuden ansøge kommunen om byggetilladelse i henhold til § 16 i Byggeloven.

Den virksomhed, der afleder det genbrugte vand til kloak eller udleder det til recipient, skal ansøge kommunen om udledningstilladelse i henhold til § 19 eller § 28 i Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. Spildevandskvaliteten og -mængden skal vurderes af kommunen i forhold til, om vandkvaliteten kan ledes til kloak eller recipient i de ansøgte mængder.

Betaling af afledningsafgift skal justeres efter aftale med den lokale spildevandsforsyning, således at den eller de virksomheder, som tilfører henholdsvis mindre og mere spildevand til kloak får reguleret deres afgiftsbetaling i henhold til gældende takster.

Genbrug af vand mellem virksomheder og boliger

Opsamlet regnvand på tage fra virksomheder må anvendes i boliger til toiletskyl og tøjvask, hvis der af kommunen opnås dispensation for at lede regnvand over matrikelskel i henhold til Bygningsreglementets stk. 8.4.3.1 pkt. 6 og ledningsføringen tinglyses. I øvrigt gælder de almindelige regler for anvendelse af regnvand til toiletskyl og tøjvask jf. § 4 i bekendtgørelse om vandkvalitet. 

Økonomien er den primære faktor for, at virksomhederne har interesse i at etablere et industrielt samarbejde om udvikling af løsninger, hvor sekundavand fra én virksomhed kan genanvendes i en anden virksomhed.

Før projekter med genbrug af vand iværksættes, og økonomien kan beregnes, er det vigtigt, at der på den enkelte virksomhed er kendskab til de forskellige vandstrømme i virksomheden. Dvs. kendskab til vandforbrug til forskellige formål samt kendskab til eventuelle vandkvalitetskrav til de interne produktions- og procesformål, hvor der ikke behøves drikkevandskvalitet.

Indledningsvist kan der foretages en opgørelse af vandstrømmene inden for de enkelte virksomheder, så det kortlægges, hvilke vandmængder af forskellige kvaliteter der anvendes og afledes i virksomhedens egne vand- og kloakinstallationer. Opgørelsen kan f.eks. indeholde oplysninger om:

  • Vandkvaliteter inkl. temperatur
  • Vandmængder og variationer i mængderne over tid/produktionscyklus
  • Hydrauliske forhold som rørdimensioner og trykforhold

Hvis flere virksomheder inden for et afgrænset geografisk område vil afdække mulighederne for at genbruge vand på tværs af virksomheder, er det nødvendigt med en tæt dialog og samarbejde. De deltagende virksomheder kan evt. i samarbejde kortlægge vandstrømme og dermed identificere, hvilke vandstrømme der eventuelt kan genbruges af andre, til hvilke formål og under hvilke vilkår.

På baggrund heraf kan der foretages overslagsberegninger, som viser, hvorvidt genbrug af vand er en forretningsmæssig god idé. Den samlede vandpris omfatter normalt både betalinger for drikkevand og for afledning af spildevand. 

Hvis det vand, der genbruges, oprindeligt har været drikkevand ved første forbrug på virksomhed A, skal der betales for drikkevandet af virksomhed A.

Der kan ansøges om fritagelse for afledningsafgift hos spildevandsselskabet for den mængde vand, der ledes videre til en anden virksomhed. Det kræver, at virksomhederne etablerer en særskilt vandmåler (bi-måler), som opgør den vandmængde, der ledes til den anden virksomhed og derfor ikke ledes til kloakken.

Den virksomhed, som afleder spildevand til kloakken, skal betale afledningsafgift til spildevandsselskabet for den afledte mængde. Denne vandmængde skal måles separat da den ikke er overensstemmende med den købte mængde drikkevand på ejendommen.

Erfaringerne viser, at der skal kunne opnås en tilbagebetalingstid på maks. 2½ - 3 år på anlægsinvesteringerne, for at virksomheder får interesse for at genbruge vand fra industri. Desuden er det vigtigt, at der skabes økonomiske win-win løsninger for alle de involverede parter i et projekt.

Økonomien afhænger i høj grad af følgende forhold:

  • Sparede mængder drikkevand (køb af vand)
  • Sparede mænger spildevand, der afledes til kloak (afledningsafgift)
  • Eventuelle anlægs- og driftsomkostninger til vandbehandlingsanlæg 
  • Anlægsomkostninger til særskilte distributionsledninger mellem virksomhederne
  • Anlægsomkostninger til ombygning af eksisterende installationer og bygninger i de enkelte virksomheder

Prisen for køb og salg af vand mellem to eller flere virksomheder skal aftales indbyrdes mellem virksomhederne.

SKAT forestår opkrævning af afgift for ledningsført vand. Hvorvidt der skal betales afgift for ledningsført vand ved genbrug af vand mellem virksomheder, tager SKAT stilling til i hvert enkelt tilfælde. SKAT skal derfor kontaktes med henblik på at få fastsat afgiften for ledningsført vand i det enkelte projekt. Se evt. SKAT's bindende svar af 22. september 2015 (SKM2015.668.SR) på en række konkrete spørgsmål.

Hvis en vandforsyning, som er omfattet af Vandsektorloven, leverer vand af ikke-drikkevandskvalitet til 2. part, er denne leverance omfattet af prisfastsættelsesprincippet hvile-i-sig-selv samt Vandsektorloven.

I forbindelse med projektet er der endvidere udarbejdet et  regneark  til brug for en overordnet beregning af økonomien for forskellige typer sekundavandsanlæg.

  • Genbrugt vand fra industri skal distribueres og behandles i særskilte installationer, som ikke har tilknytning til ejendommens drikkevandsinstallationer.
  • Installationer til anden kvalitet end drikkevand skal være afmærkede, så det tydeligt fremgår, at installationerne ikke indeholder drikkevand.
  • Evt. efterfyldning af drikkevand skal ske via tilbagestrømningssikring i henhold til DS/EN1717 Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer (dokumentet kan købes her ).
  • I henhold til Bygningsreglementet skal det sikres, at tilbagestrømningssikringen ved drikkevandsledningens indgang til ejendom (placeret umiddelbart efter vandmåleren og inden afgrening til anden ledning) lever op til kravene i DS/EN1717 Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer (dokumentet kan købes her ). Få en autoriseret VVS-installatør til at tjekke dette. Du kan finde yderligere vejledning om tilbagestrømningssikring i Rørcenteranvisning 015 Tilbagestrømningssikring af Vandforsyningssystemer .
  • Genbrugt vand kan indeholde forhøjede koncentrationer af salte. Det er derfor vigtigt, at vandinstallationer udføres af materialetyper, der er afstemt i forhold vandkvaliteten med henblik på at undgå korrosion, se f.eks. SBI-anvisning 227 Korrosion i vandinstallationer (dokumentet kan købes her ) og Vejledning om metalliske materialer til vandinstallationer, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 12, 2005 .
  • Vær opmærksom på, at vandets indhold af jern, mangan og kalk kan medføre udfæld-ninger i rørinstallationer, hvilket kan påvirke installationernes kapacitet og levetid.

Udførelse af installationer skal ske af hensyn til drikkevandet på ejendommen i henhold til

Kravene til vandkvaliteten vil afhænge af de/det formål, sekundavandet skal anvendes til.

I nogle tilfælde vil vandet kunne anvendes til formålet direkte og uden nogen form for vandbehandling. I andre tilfælde vil det være nødvendigt at foretage en form for vandbehandling, før vandet kan anvendes.

Der findes mange forskellige vandbehandlingsmetoder, som kan anvendes til at ændre vandkvaliteten fra den kvalitet, som udledes af virksomhed A til den vandkvalitet, der er brug for hos virksomhed B. I nedenstående tabel ses eksempler på vandbehandlingsmetoder og de parametre, som metoderne renser for:

Vandbehandlingsmetode Parametre i vandet, som primært reduceres
UV Mikroorganismer
Kloring Mikroorganismer
Aktivt Kul Rester fra sprøjtemidler (pesticider) og klorerede opløsningsmidler
Stripning/iltning Metan, svovlbrinte, flygtige klorerede opløsningsmidler
Sandfiltrering Jern, mangan, ammonium, arsen
Omvendt osmose Klorid
Ozon behandling Mikroorganismer, lugt, organiske forbindelser

Der findes mange leverandører af vandbehandlingsudstyr, som vil kunne rådgive og designe de nødvendige vandbehandlingsanlæg til virksomhedernes specifikke behov.

Det er vigtigt at være opmærksom på sundhedsmæssige risici for mennesker ved genbrug af vand. Der bør af virksomhedens ledelse derfor foretages en arbejdsmiljømæssig vurdering af risici og laves forebyggelsestiltag for at beskytte virksomhedens personale mod eventuelle risici ved genanvendelse af vandet. Arbejdstilsynet kan kontaktes for hjælp og vejledning. Arbejdstilsynets mulighed for at hjælpe styrkes ved, at kvaliteten af det genbrugte vand kendes og kan dokumenteres.

Sikkerhedsforanstaltningerne skal dokumenteres, og medarbejderne skal instrueres i brugen heraf.

Kalundborg symbiose
Med Kalundborg Symbiosis er der skabt et ressourcesamarbejde mellem en række forskellige virksomheder. Det bærende princip er tilvejebringelse og deling af ressourcer og spildstrømme, samt genanvendelse af energi, vand og materialer. Læs mere om Kalundborg Symbiose

Partnerskab om Vandeffektive mejerier (2013-2017)
I partnerskabet er en række mejerier gået sammen i forsøget på at nedbringe deres vandforbrug. Ambitionen er at lave et mejeri, som udelukkende bruger vandet fra mælken, fx når der skal gøres rent. Læs afrapportering og se video fra Thise mejeri  

Partnerskabet DRIP (2015 - )
Innovationsfonden har investeret 50 millioner kroner i at udvikle ny teknologi, der kan spare på industriens brug af rent drikkevand. Når teknologierne er udviklet, er det ambitionen, at de skal skabe nye eksportsucceser for dansk viden og teknologi på vandområdet. Læs mere om partnerskabet DRIP.

REWARD: Reuse of water in the food and bioprocessing industry (2014 -)
Innovationsfonden har investeret 17,5 mio. kroner i projektet (samlet budget 26.19 mio. kr.), som skal udvikle og implementere nye højteknologiske sensorsystemer, der kan monitorere de kemiske og biologiske komponenter i procesvandstrømme og vandbehandlingens effektivitet samt finde en ny fremgangsmøde til at optimere rensning af procesvand.

Task Force for øget ressourceeffektivitet (2015 - )
Task-forcen skal identificere reguleringsmæssige barrierer, som hæmmer danske virksomheder i at udnytte deres input af råvarer, materialer og vand mere effektivt. Sammen med de ansvarlige myndigheder udvikler task-forcen løsninger på problemerne. Læs mere om task-force'en

Udredning om brug af sekundavand i DK (2014)
I rapporten sættes fokus på potentialer og barrierer for at erstatte drikkevand med vand fra lokale vandkilder af anden kvalitet end drikkevand til formål. Læs rapporten .

Partnerskab om anvendelse af sekundavand (2014 - 2015)
Naturstyrelsen har gennemført partnerskabet for at identificere oplevede barrierer for at bruge mere sekundavand og komme med forslag til, hvordan disse barrierer kan overkommes. Læs rapporten . Læs logbog fra workshop og logbog fra konference . I forbindelse med projektet er der endvidere udarbejdet et regneark  til brug for en overordnet beregning af økonomien for forskellige typer sekundavandsanlæg

Læs mere om tilskud til projekter.