Indberetning til Miljøstyrelsen

I medfør af drikkevandsbekendtgørelsen skal vandforsyninger og kommuner elektronisk indberette oplysninger til Miljøstyrelsen. Oplysningerne knytter sig til overskridelser, hændelser samt dispensationer fra drikkevandsbekendtgørelsens bilag 1 b eller bilag 1 d.

Indberetningerne sker via de fire nedenstående blanketter, der ligger på virk.dk. 

Det er vigtigt, at alle oplysninger, der skal rapporteres, foreligger inden rapportering påbegyndes, da det ikke er muligt at gøre ophold og / eller gemme delvist færdige rapporteringer.

Nedenfor er vejledninger til de forskellige indberetninger, hvor de krævede oplysninger er beskrevet.

OBS. Der er pt. en fejl i indberetningssystemet på virk.dk angående overskridelser, der betyder, at alle valg på listen ifm. ”Angiv afhjælpende foranstaltninger” skal afkrydses for at kunne gennemføre indberetningen. I det efterfølgende bemærkningsfelt anføres, hvilke afhjælpende foranstaltninger der er de korrekte.

Hvis lignende problemer evt. opstår i forbindelse med de øvrige indberetninger, så kan bemærkningsfelterne anvendes til oplysning om problemet og korrigering af det anførte svar.

Vejledninger