Forurenet grundvand og drænvand

undefined
Illustration: Frits Ahlefeldt-Laurvig

Næsten alle steder i Danmark kan man indvinde grundvand, der er egnet til drikkevand efter en simpel vandbehandling med iltning og filtrering.

Nogle steder er grundvandet dog forurenet med et eller flere miljøfremmede stoffer eller er påvirket af naturligt forekommende stoffer som f.eks. nikkel, arsen eller klorid, som kan gøre grundvandet uegnet til at anvende til drikkevand. I kystnære områder kan der ske en saltvandsindtrænging. 

Vand fra disse boringer kan anvendes til formål, som ikke kræver vand af drikkevandskvalitet. Udledning af vandet kræver en tilladelse fra kommunen. 

Drænvand fra marker, grundvandssænkninger m.v. kan indvindes og anvendes til formål, som ikke kræver drikkevandskvalitet jf. § 3 i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Sådan lettere forurenet grundvand og drænvand kan være egnede til følgende formål:

  • Vanding
  • Virksomheders proces- og produktionsformål, som ikke kræver drikkevandskvalitet eller hvor lokal vandbehandling sikrer passende vandkvalitet
  • Vaskeprocesser, som ikke kræver drikkevandskvalitet
  • Energiformål, som køling/varme
  • Spuling

Anvendelse af forurenet grundvand og drænvand kræver følgende tilladelser fra kommunen:

  • Indvindingstilladelse i henhold til § 20 i Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v.
  • Tilladelse til udledning af vandet, i form af enten:
    • tilslutningstilladelse til kloak i henhold til lov om miljøbeskyttelse § 28 stk. 3
    • nedsivningstilladelse til jorden i henhold til lov om miljøbeskyttelse § 19 til udledning eller
    • udledningstilladelse til vandløb, søer eller havet i henhold til lov om miljøbeskyttelse § 28 stk. 1.

Kvaliteten af vandkilden bør undersøges i overvejelsesfasen, da det kan have betydning for, hvordan vand kan anvendes. Forekomster af især mikroorganismer og miljøfremmede stoffer som klorerede opløsningsmidler, pesticidrester eller andet kan begrænse anvendelsesmulighederne væsentligt. Naturligt forekommende stoffer som f.eks. salt kan også begrænse anvendelsesmulighederne. 

Indvindingstilladelse

Er der tale om en indvinding fra en eksisterende boring, hvorfra anvendelsen af vandet og/eller de indvundne vandmængder ændres i forhold til tidligere, skal kommunen ansøges om en ny indvindingstilladelse i henhold til § 5 i Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning.  Hvis vandet fra en grundvandssænkning/afværgeboring ønskes anvendt til andre formål, skal der også søges om indvindingstilladelse.

Hvis der ikke findes en boring i forvejen, gives der typisk en foreløbig indvindingstilladelse i henhold til § 4 i Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v. En ansøgning om en foreløbig indvindingstilladelse skal indeholde de oplysninger, som fremgår af § 6 i Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning.

Når der foreligger en foreløbig indvindingstilladelse, kan der etableres en boring – en såkaldt prøveboring – hvorfra der skal indhentes data og informationer i henhold til de dokumentationskrav, som fremgår af kommunens foreløbige tilladelse. Data og informationer indhentes primært på baggrund af oplysninger fra brøndborer og prøvepumpningsresultater. Boringen skal udføres af en autoriseret brøndborer.

Vær opmærksom på, at der kan være behov for at ansøge om to udledningstilladelser. Én udledningstilladelse til det vand, som indvindes fra boringen under prøvepumpning som led i at undersøge vandkvalitet og mængder i henhold til den foreløbige indvindingstilladelse og en anden udledningstilladelse til udledning af vand under den endelige indvindingstilladelse.

På baggrund af de indhentede data og informationer om boringen ansøges kommunen om en endelig indvindingstilladelse i henhold til § 20 i Lov om vandforsyning m.v.

Hvis vandet fra boringen skal behandles, skal dette indgå i ansøgnigen til kommunen om indvindingstilladelse.

I tilladelsen til vandindvinding og vandbehandling kan kommunen fastsætte mængder, kvalitetskrav og anvendelsesmuligheder for det indvundne og evt. behandlede vand. Der kan desuden stilles krav om overvågning og dokumentation af de indvundne og behandlede vandmængder og kvaliteten heraf.

Udledningstilladelse

Udledningstilladelsen angiver, på hvilke betingelser vandet kan udledes til jorden, i vandløb, hav, søer og/eller til regn- og spildevandssystemer. Heri kan også indgå vilkår om overvågning og dokumentation af de anvendte vandmængder.

Risikovurdering

Kommunen kan søge rådgivning hos Styrelsen for Patientsikkerhed's regionale enheder, Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen, Bygningsstyrelsen eller Fødevarestyrelsen, hvis de mener, der er risici ved den ansøgte form for anvendelse af grundvand eller drænvand. For at myndighederne kan yde bedst mulig rådgivning til kommunerne, bør man som ansøger indarbejde en risikovurdering i ansøgningen. Dvs. man bør foretage en vurdering af følgende forhold:

  • Hvilke aktiviteter foregår inden for det område, vandet opsamles fra? Angiv f.eks., om der er særlige aktiviteter med dyr, trafik, mennesker, sprøjtning af afgrøder eller andet, som kan udgøre en forureningstrussel for vandkvaliteten.
  • Hvordan foregår indvindingen af vandet?
  • Hvilke vandbehandlingsmetoder forventes anvendt – hvis nogen – på det indvundne vand, hvorfor og hvordan fungerer de?
  • Hvilke formål skal det indvundne vand anvendes til, herunder hvem/hvad udsættes for sprøjt/areosoler/berøring med vandet og i hvilke mængder og situationer?
  • Hvor og i hvilke mængder udledes det brugte vand, og hvilken kvalitet har vandet ved udledning?

Som led i sagsbehandlingen kan kommunen bede om en uddybning af nogle oplysninger og at dokumentere forskellige forhold omkring anlægget, anvendelsen og udledningen af vandet.

Økonomien afhænger i høj grad af følgende forhold:

  • Sparede mængder drikkevand (køb af vand) og prisen på drikkevand
  • Anlægsomkostninger til etablering af ny eller sikring af eksisterende boring inkl. styring og overvågning.
  • Anlægsomkostninger til særskilte distributionsledninger og vandinstallationer
  • Anlægsomkostninger til eventuelle om/tilbygninger af vand- og afløbsinstallationer i bygninger
  • Eventuelle anlægs- og driftsomkostninger til vandbehandlingsanlæg

Hvis boringen allerede eksisterer og er i en god tilstand, vil det økonomisk set være en billigere løsning end at skulle etablere en ny.

I forbindelse med projektet er der endvidere udarbejdet et  regneark  til brug for en overordnet beregning af økonomien for forskellige typer sekundavandsanlæg.

  • Boringer skal udføres i henhold til Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land.
  • Saltvand og andet vand, der ikke er drikkevand, skal distribueres og behandles i særskilte installationer, som ikke har tilknyt-ning til ejendommens drikkevandsinstallationer.
  • Installationer til saltvand og andet vand, der ikke er drikkevand, skal være afmærkede, så det tydeligt fremgår, at installatio-nerne ikke indeholder drikkevand.
  • Evt. efterfyldning af drikkevand skal ske via tilbagestrømningssikring med luftgab, dvs. kategori 5 i henhold til DS/EN1717 Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer.
  • I henhold til Bygningsreglementet skal det sikres, at tilbagestrømningssikringen ved drikkevandsledningens indgang til ejendom (placeret umiddelbart efter vandmåleren og inden afgrening til anden ledning) lever op til kravene i DS/EN1717 Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer (dokumentet kan købes her ). Få en autoriseret VVS-installatør til at tjekke dette. Yderligere vejledning om tilbagestrømningssikring findes i Rørcenteranvisning 015 Tilbagestrømningssikring af Vandforsyningssystemer .
  • Grundvand og drænvand kan indeholde forhøjede koncentrationer af salte. Det er derfor vigtigt, at vandinstallationer udføres af materialetyper, der er afstemt i forhold vandkvaliteten med henblik på at undgå korrosion, se f.eks. SBI-anvisning 227 Korrosion i vandinstallationer (dokumentet kan købes her ) og Vejledning om metalliske materialer til vandinstallationer, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 12, 2005 .
  • Vær opmærksom på, at vandets naturlige indhold af jern, mangan og kalk kan medføre udfældninger i rørinstallationer, hvilket kan påvirke installationernes kapacitet og levetid.

Udførelse af installationer skal af hensyn til drikkevand ske i henhold til

Kravene til vandkvaliteten vil afhænge af de/det formål, vandet skal anvendes til.

I nogle tilfælde vil vandet kunne anvendes til formålet direkte og uden nogen form for vandbehandling. I andre tilfælde vil det være nødvendigt at foretage en form for vandbehandling, før vandet kan anvendes.

I nedenstående tabel ses eksempler på vandbehandlingsmetoder og parametre, som metoderne renser for i vandet:

Vandbehandlingsmetode Parametre i vandet, som primært reduceres
UV Mikroorganismer
Kloring Mikroorganismer
Aktivt Kul Rester fra sprøjtemidler (pesticider) og klorerede opløsningsmidler
Stripning/iltning Metan, svovlbrinte, flygtige klorerede opløsningsmidler
Sandfiltrering Jern, mangan, ammonium, arsen
Omvendt osmose Klorid
Ozon behandling Mikroorganismer, lugt, organiske forbindelser

Udredning om brug af sekundavand i DK
I rapporten sættes fokus på potentialer og barrierer for at erstatte drikkevand med vand fra lokale vandkilder af anden kvalitet end drikkevand til formål. Læs rapporten .

Partnerskab om anvendelse af sekundavand
Naturstyrelsen har gennemført partnerskabet for at identificere oplevede barrierer for at bruge mere sekundavand og komme med forslag til, hvordan disse barrierer kan overkommes.  Læs rapporten . Læs logbog  fra workshop og logbog  fra konference. Se  regneark til beregning af økonomien .