Jupitervejledning

I Danmark indberettes vandforsyningsdata til Jupiterdatabasen (den nationale database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data). Jupiterdatabasen er en fælles offentlig tilgængelig database, som administreres af GEUS. 

Jupitervejledningen beskriver hvordan brugere af Jupiterdatabasen opretter og registrerer anlæg samt hvordan brugere indberetter og godkender vandforsyningsdata. Målgruppen for denne vejledning er primært kommuner, ejere af vandforsyningsanlæg (vandforsyningsanlæg), analyselaboratorier samt ansvarshavende for boringer og andre tekniske anlæg.

Denne vejledning erstatter ”Vejledning om indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata” udarbejdet af den daværende By – og Landsskabsstyrelse i 2010.

Digital Jupitervejledning

På denne side kan du læse den digitale version af Jupitervejledningen.

Bemærk at vejledningens fodnoter findes på en samlet oversigt under Nyttige links. Trykker du på en fodnote i den digitale vejledning kommer du direkte til den samlede oversigt.

Under Nyttige links kan du ligeledes finde høringsnotatet af 1. maj 2020, en oversigt over indberetning af data (vejledningens bilag 1) samt en version af Jupitervejledningen i pdf-format.

Jupitervejledningen har især fokus på de forskellige kodelister og koder til brug for indberetning i Jupiterdatabasen. Det er hensigten at vejledningen kan anvendes som et opslagsværk når der skal ske en indberetning af data og oprettelse af tekniske anlæg ved hjælp af tabeller og kodelister i Jupiterdatabasen.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

I Danmark indberettes vandforsyningsdata i Jupiterdatabasen, som er en national database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data. Jupiterdatabasen er en fælles offentlig tilgængelig database, som administreres af GEUS. Se http://jupiter.geus.dk

Denne vejlednings juridiske indhold er opdateret i medfør af vandforsyningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 118 af 22. februar 2018) og drikkevandsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg BEK nr. 1070 af 28. oktober 2019) med virkning pr. 1. november  2019[1] og brøndborebekendtgørelsen (Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land nr. 1260 af 28. oktober 2013)[2].

Vejledningens tekniske indhold er opdateret i forhold til vejledning om indberetning af data og oprettelse af tekniske anlæg ved hjælp af tabeller og kodelister i Jupiterdatabasen. Vejledningen har især fokus på de forskellige kodelister og koder til brug for indberetning i Jupiterdatabasen.

Vejledningen erstatter ”Vejledning om indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata” udarbejdet af den daværende By – og Landsskabsstyrelse i 2010.

Indtil 1. maj 2015 anvendte miljølaboratorier STANDAT, som er et sæt kodelister og et dataformat til brug ved indberetning af vandanalysedata. Det blev oprindeligt (fra 1990) fremsendt som filer på disketter, men blev for grundvand indtil maj 2015 uploadet til Jupiterdatabasen via en hjemmeside. Efter lukningen af STANDAT- indberetningen indberetter laboratorierne via Stan Lab services, som er integreret med deres systemer og, som overfører data til Jupiter databasen. De indberettede analyseresultater lagres stadigt som STANDAT koder i Jupiterdatabasen. Kommunerne anvender forskellige IT-fagsystemer til at indberette data[3].

Jupiterdatabasen, PCJupiter og PCJupiterXL er baseret på kodelister og tabeller. En kodeliste fastlægger, hvilken kode der skal anvendes for en bestemt type data eller information. Kodelisterne danner desuden en ramme for, hvilket format informationen har, sammenhæng med andre informationer og, hvordan informationen kan udveksles med andre databaser og lignende. I nogle tilfælde kan en kodeliste også indeholde en beskrivelse af, hvilke mulige værdier, som data eller information kan have. Der er et stort antal kodelister, som omhandler forskellige informationer såsom anlægsart og analysested eller tilladelsestype og vandprøveformål. For at gøre vejledningen mere læsevenlig er flere af de kodelister, som figurerer i denne vejledning forkortet og omfatter således kun de koder, som er relevante i forhold til denne vejledning og Jupiterdatabasen. Det er især dele af STANDAT kodelisterne, som er irrelevante. Det skyldes, at STANDAT kodelisterne bruges indenfor mange faglige domæner udover grundvand og drikkevand.

Jupiterdatabasen indeholder mange tabeller for forskellige typer af data, som indeholder definitioner af de enkelte data - og felttyper. Det kan for eksempel være data vedrørende lokalitet, som består af en række forskellige oplysninger, der tilsammen er med til at sikre validiteten af data, samt at der er sporbarhed i data.

Programmet PCJupiter er udviklet til at se boringsdata, der ligger på PCJupiter formatet på en let og overskuelig måde. PCJupiter indeholder boringsoplysninger og data relateret til boringer såsom geologiske beskrivelser, boringsopbygning, pejlinger med videre. PCJupiter anvendes til indberetning af A-boringer fra brøndborere. PCJupiter-programmet og den tilhørende datamodel er under udfasning.

PCJupiterXL indeholder de samme oplysninger som PCJupiter samt oplysninger om vandforsyninger og grund- og drikkevandskemi. PCJupiterXL blev udviklet i forbindelse med strukturreformen, hvor det blev besluttet, at Jupiterdatabasen også skulle kunne rumme amternes tidligere data. PCJupiterXL er den fællesoffentlige datamodel fra geologi, grund- og drikkevand. Modellen udstiller data fra Jupiterdatabasen, og den varetages nu af Danmarks Miljøportal.

Miljøstyrelsen repræsenterer staten i Danmarks Miljøportal (DMP), som sammen med kommunerne og regionerne har kompetencen til at tage beslutning om alle forslag til ændringer til Jupiterdatabasen. DMP meddeler derefter ændringerne til GEUS, som administrerer Jupiterdatabasen. Der gennemføres løbende mindre udviklingsprojekter af Jupiterdatabasen i regi af følgegruppen for grundvand i Danmarks Miljøportal.

GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) har ydet faglig bistand til udarbejdelsen af kapitel 3 til 9 i denne vejledning. Miljøstyrelsen har udarbejdet kapitel 1, 2, 10 og bilag 1.

Miljøstyrelsens følgegruppe til revision af vejledningen har bestået af følgende:

  • Robert Jensen, Danske Vandværker
  • Dorte Skræm, DANVA
  • Kirsten Harbo, Lemvig Kommune (KL repræsentant)
  • Birgit Lauridsen, EUROFINS A/S og styringsmedlem for STANDAT i DCE.
  • Nikolaj Lunding Kindtler, ALcontrol Laboratories (LAB - Laboratoriernes Brancheforening repræsentant)
  • Martin Hansen, GEUS, faglig rådgiver for Miljøstyrelsen
  • Dani Mikkelsen, konsulent for GEUS
  • Gitte Nielsen, Miljøstyrelsen (AC-tekniker)
  • Helga Ejskjær, Miljøstyrelsen (Projektleder)

 

Målgruppen for vejledningen er primært kommuner, ejere af vandforsyningsanlæg (vandforsyningsanlæg), analyselaboratorier samt ansvarshavende for boringer.

Formålet med vejledningen er at beskrive, hvorledes brugere af Jupiterdatabasen (den nationale database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data) foretager indberetning samt godkendelse af vandforsyningsdata for at sikre valide dataudtræk af råvand fra boringer og drikkevand fra kontrolsteder i vandforsyningsanlæg (vandværk, højdebeholder, ledningsnet) og ved taphaner hos forbrugere.

Vejledningen beskriver de data, som skal indgå ved oprettelsen af tekniske anlæg i Jupiterdatabasen og hvad, der skal indberettes af hvem og hvornår i medfør af lovgivningen med fokus på, hvordan data indberettes til Jupiterdatabasen ved hjælp af forskellige kodelister.

I vejledningenbeskrives en del af de oplysninger, som skal indgå ved oprettelse af et teknisk anlæg i Jupiterdatabasen, netop for, at databasen kan fungere optimalt. Disse databasemæssige ”skal-opgaver” indgår ikke nødvendigvis som en del af den gældende lovgivning, men er nødvendige for at komme videre i databasen i forhold til den struktur, som den indeholder for indberetning.

Kommunerne og laboratorier anvender fagsystemer til at indberette og godkende data i Jupiterdatabasen. Formålet med vejledningen er ikke at forklare disse forskellige webservices[4], som bruges af kommuner og laboratorier.

Er der tvivl om, hvorledes data indberettes i det enkelte fagsystem, henvises til de enkelte fagsystemers support/manualer. Dette skyldes, at der er flere forskellige fagsystemer, som er opbygget på forskellig måde. På de fleste tabeller i Jupiterdatabasen er der felter, som automatisk bliver udfyldt med, hvornår en post bliver oprettet / redigeret og af hvem (InsertDate, InsertUser, UpdateDate og UpdateUser), disse felter medtages ikke i vejledningen. 

 

Danmark tilsluttede sig i 1998 Århus-konventionen, som er verdens første internationale konvention om borgernes miljørettigheder, som er sikret på tre måder, hvoraf den ene er retten til viden, som kan have indflydelse på menneskers sundhed og velbefindende. Århus-konventionen er i Danmark udmøntet i ”Bekendtgørelse af lov om aktindsigt i miljøoplysninger” (lovbekendtgørelse nr. 980 af 16. august 2017) på baggrund af hovedlov om aktindsigt i miljøoplysninger (miljøoplysningsloven) fra 1994.

Ejere af almene vandforsyningsanlæg skal i overensstemmelse hermed stille information til rådighed for forbrugerne om vandforsyningen og drikkevandets kvalitet.

Drikkevandsbekendtgørelsen indeholder minimumskrav til indholdet af den information, som skal opdateres og offentliggøres mindst én gang om året. Resultatet af drikkevandsanalyser kan findes på GEUS’ hjemmeside Tjek din vandkvalitet, hvor det også er muligt at få oplysninger om resultatet af de kontrolanalyser, som foretages på de enkelte vandværker.

Danmark skal i medfør af EU’s drikkevandsdirektiv[5] hvert 3. år udarbejde en rapport om drikkevandskvaliteten fra større almene vandforsyninger. Denne rapport baserer sig på dataudtræk fra Jupiterdatabasen. Rapporten offentliggøres på www.mst.dk og sendes til EU-Kommissionen.

Resultaterne af den offentlige kontrol af vandkvaliteten på vandforsyningsanlæg, som indberettes via laboratoriet til kommunalbestyrelsen, skal være offentligt tilgængelige i Jupiterdatabasen. Kommunen kvalitetssikrer og godkender indberettede resultater og sikre, at data kommer i Jupiterdatabasen. 

Dataudtrækkene er således offentlige til brug for såvel borger som øvrige myndigheder, som bl.a. danner basis for statens miljømålinger til brug for status af den årlige drikkevandskvalitet i de såkaldte GRUMO målinger[6].

Indberetningen af vandforsyningsdata til Jupiterdatabasen sikrer dermed valide digitale data, som bl.a. dokumenterer grundvandets - og drikkevandets kvalitet samt de vandmængder, der indvindes.

I forbindelse med indberetning af data til Jupiterdatabasen skal det bemærkes, at der anvendesStanCode til Stanlab i forbindelse med indberetning af analyseresultater til Jupiterdatabasen, men at resultaterne lagres som STANDAT koder i Jupiterdatabasen.

Lagringen af data i den centrale Jupiterdatabase giver generelt mulighed for såvel vandforsyninger, kommunalbestyrelser, regioner, forbrugere, rådgivere m.fl. til at anvende et opdateret og ensartet datagrundlag i relation til grund- og drikkevand. Dette forudsætter, at data løbende indberettes og opdateres f.eks. i relation til vandkvalitetsanalyser, tilladelser, anlægsoplysninger, og tilknyttede boringer. Denne vejledning skal medvirke til at sikre en transparens og konsistens i indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata.

 

EU databeskyttelsesforordningen (GDPR) [7], stiller en række krav til alle EU-medlemslande om behandling af personoplysninger. GDPR er suppleret med Danmarks egne bestemmelser i databeskyttelsesloven. GDPR trådte i kraft den 25. maj 2018.

GDPR går forud for Århuskonventionen, hvor ejere af almene vandforsyningsanlæg skal stille information til rådighed for forbrugerne om vandforsyningen og drikkevandets kvalitet, jf. afsnit 1.2.1

Grundlæggende handler GDPR om at behandle personoplysninger forsvarligt. Det er vigtigt, at kommuner, regioner, styrelser, vandforsyninger eller laboratorier (den dataansvarlige) organiserer og dokumenterer deres arbejdsgange og de IT-systemer, som understøtter arbejdsgangene. Den dataansvarlige har ansvaret for at overholde GDPR.

Reglerne i GDPR fastsætter bl.a. krav til:

-  Hvordan og hvornår personoplysninger indsamles, behandles og videregives.

-  hvor længe personoplysninger behandles.

-  hvilke rettigheder de registrerede (de personer oplysningerne vedrører) har

-  niveauet af datasikkerhed.

I forbindelse med adgang til data, oprettelse af anlæg og indberetning af vandforsyningsdata i Jupiterdatabasen er det vigtigt, hvem der er dataansvarlig, og herigennem har en tildelt adgang til evt. personfølsomme data i Jupiterdatabasen. Der sondres mellem de data, som offentligheden har adgang til og de data, som den dataansvarlige har adgang til.

Udover indberetteren er det er ikke et lovkrav, at øvrige kontaktpersoner oprettes i Jupiterdatabasen.

I praksis fungerer det således, at en ansat hos den dataansvarlige tildeles en rettighed til at logge ind via Miljøportalen og herigennem tilgå de baggrundsdata, der ligger i Jupiterdatabasen. Disse baggrundsdata har offentligheden ikke adgang til.

I medfør af drikkevandsbekendtgørelsen udtages der vandprøver til analyse af drikkevandskvaliteten fra private forbrugeres taphane, hvorfra der tappes vand til drikkevand (prøvetagningsstedet).

Prøvetagningsstedets adresse er synlig for offentligheden i Jupiterdatabasen. Disse data defineres ikke som følsomme persondata i henhold til GDPR. Lovhjemlen er i følge artikel 6 litra c og e i GDPR[8], hvor behandling af data er nødvendig af hensyn til samfundets interesse samt, fordi der består en retlig forpligtelse til at offentliggøre data efter Århuskonventionen[9].

Tabel 4.12 i afsnit 4.5. i denne vejledning vedrører virksomhedsdata (fx CVR.nr), som kun kan ses, såfremt en bruger er logget ind via Miljøportalen og har de tildelte rettigheder i den pågældende kommune. Tabellen udleveres ikke, når en kopi fra Jupiterdatabasen rekvireres.

Bilag 3[10] til denne vejledning er et link til en oversigt over brugeradgang og dermed brugerrettigheder. Bilaget sikrer, at informationen er let tilgængelig og, at det er vigtigt at være opmærksom på evt. ændringer.

 

Vejledningen skal læses og forstås i sammenhæng med lovgivningen, som er beskrevet i kapitel 2, samt øvrig relevant lovgivning på området. Vejledningens anvisninger er ikke bindende eller udtømmende.

Vejledningen er opbygget således, at kapitel 2 redegør for lovgrundlaget for indberetningen og godkendelse af vandforsyningsdata i Jupiterdatabasen. Kapitel 3 identificerer den dataansvarlige. Kapitel 4 omhandler opbygning og oprettelse af tekniske anlæg i forbindelse med en vandforsyning. Kapitel 5 omhandler indberetning af analysedata. Kapitel 6 omhandler indberetning af boringsanvendelse. Kapitel 7 omhandler indberetning af pejlinger. Kapitel 8 giver eksempler på typiske udfordringer ved indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata i Jupiterdatabasen på brugerfladen. Kapitel 9 indeholder en ordliste og kapitel 10 er referencelisten over relevant lovgivning, vejledninger, rapporter m.m. Indholdsfortegnelsen er opbygget således, at vejledningen kan anvendes som et opslagsværk.

Bilag 1 er en skematisk oversigt over hvem, hvad og hvornår, der skal indberettes og godkendes i Jupiterdatabasen i medfør af lovgrundlaget, som er præsenteret i vejledningens kapitel 2. I bilag 2 er ”Vejledning om brugen af webformularen DIADEM” indsat. Bilag 3 indeholder et link til en guide, der forklarer hvilke roller de forskellige aktører kan blive tildelt og en kort beskrivelse af hvad de enkelte roller kan i forhold til brugerstyring i Damarks Miljøportal i relation til Jupiterdatabasen. Tildeling af roller er en væsentlig del i forhold til adgang, ændring og indberetning af data i Jupiterdatabasen.

Det er Miljøstyrelsens hensigt, at vejledningen fremover skal opdateres digitalt på retsinformation og mst.dk/Jupitervandforsyningsdata. Forvaltningsretligt kan faktuelle ændringer ske uden en forudgående offentlig høring.Disse ændringer kan f.eks. være i relation til system eller kodeændringer i Jupiterdatabasen eller i forhold til henvisninger til ændret lovgivning m.v. Vejledningen bliver derfor dynamisk, hvor sådanne ændringer, som forekommer, løbende bliver indarbejdet. Styrelsen skal derimod altid sende et bekendtgørelsesudkast i høring, hvis udkastet indeholder materielle ændringer.

Hvis der er rettelser til A-Boringer kontakt .

Hvis der er spørgsmål om den fælles offentlige del af Jupiterdatabasen (PCJupiterXL datamodel, webservices og godkendelses webformularer) kontakt .

2. Lovgrundlag

Fokus i denne vejledning er den del af lovgrundlaget fra vandforsyningsloven, drikkevandsbekendtgørelsen og brøndborebekendtgørelsen med tilhørende vejledninger[11], som har direkte betydning for indberetning og godkendelse i Jupiterdatabasen[12]. Den relevante lovgivning er citeret i vejledningen i de enkelte afsnits grå bokse. Miljøstyrelsen anbefaler, at brugeren af vejledningen læser lovgrundlaget i sin helhed på retsinformation, der henviser til den til enhver tid gældende lovgivning. I fodnoter henvises til øvrige oplysninger fra lovgivningen, som knytter sig til indberetning og godkendelse i Jupiterdatabasen. Se bilag 1 for en skematisk oversigt over indberetninger og godkendelser i medfør af lovgivningen i Jupiterdatabasen.

 

I medfør af vandforsyningslovens § 24 d indberetter kommunalbestyrelsen hvert år til den nationale database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data, Jupiterdatabasen, oplysninger om:

  1. vandindvindingsanlæg, hvortil der senest den 1. januar det pågældende år er meddelt tilladelse efter § 20, og den årlige tilladte indvindingsmængde, 
  2. vandindvindingsanlæg omfattet af § 20, som efter § 86 ikke kræver tilladelse, og den gennemsnitlige indvindingsmængde for årene 2004-2008, 
  3. vandindvindingsformålet med anlægget (virksomhedstype), 
  4. ejerens CVR- eller CPR-nummer og navn og adresse og, 
  5. øvrige oplysninger fastsat efter stk. 3. 

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indberetter senest den 15. januar de i stk. 1 nævnte oplysninger. 

De nærmere regler herfor er fastsat i ”Bekendtgørelse om tilsyn med drikkevandskvalitet og vandforsyningsanlæg”[13], se afsnit 2.2. 

I medfør af vandforsyningslovens § 69 skal, den der, forestår udførelsen af en boring efter vand, inden 3 måneder efter udførelsen af boringen indsende meddelelse om boringens beliggenhed og dens indretning i hovedtræk, de forefundne jordlag, vandstanden, kopi af fysisk/kemiske og mikrobiologiske undersøgelsesresultater og resultatet af afholdte prøvepumpninger samt prøver af de gennemborede jordlag, til GEUS.

De nærmere regler herom er fastsat i brøndborebekendtgørelsen[14], se også afsnit 2.3.

Se afsnit 2.4 i denne vejledning vedrørende en fremtidig virk.dk løsning til brug for indberetning af ejerens CVR- eller CPR-nummer og navn og adresse, jf. punkt 4 ovenover.

 

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (drikkevandsbekendtgørelsen) fastsætter de kvalitetskrav, som drikkevand og vand, hvortil der stilles krav om særlige kvalitetskrav, skal opfylde. Endvidere fastsætter drikkevandsbekendtgørelsen, hvilke undersøgelser, der skal foretages af vandet, hvordan der føres kontrol med indvundne vandmængder samt tilsyn med anlæggene. Overordnet har indberettede og godkendte data i medfør af drikkevandsbekendtgørelsen også til formål at sikre et nationalt overblik via dataudtræk fra Jupiterdatabasen om drikkevandskvalitet, indvundne vandmængder, status for indvindingsboringer til almene vandforsyninger, grundvandsstanden.

EU’s drikkevandsdirektiv er hovedsageligt implementeret i dansk ret gennem vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr.118 af 22. februar 2018) og drikkevandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1070 af 28. oktober 2019) samt i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger, (BEK nr. 1071 af 28. oktober 2019)[15]

I medfør af den seneste ændring af EU – drikkevandsdirektivet, hvor den danske drikkevandsbekendtgørelse er ændret, skulle vandforsyningernes nye kontrolprogrammer være på plads pr. 1. januar 2018. Drikkevandsbekendtgørelsen er ændret i forhold til drikkevandskrav- og kontrol, og det betyder, at flere parametre og bilag er ændret som følge af implementeringen af EU- drikkevandsdirektivet.  

En væsentlig ændring er, at den primære drikkevandskontrol flyttes til forbrugerens taphane[16].

En anden væsentlig ændring er, at ejere af vandindvindingsanlæg, der leverer vand til brug i én husstand, nu er friholdt for drikkevandskrav og obligatorisk kontrol, medmindre vandindvindingsanlægget leverer vand til kommerciel eller offentlig aktivitet. Se afsnit 2.2.1.2 og 2.2.1.3 om enkeltindvindere.

I forbindelse med revision af drikkevandsbekendtgørelsen i 2017 er den tilhørende ”Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg” under udarbejdelse.

Drikkevandsbekendtgørelsens ændrede bilag afspejler sig i relevante koder for drikkevand, som anvendes for de enkelte parametre ved indberetninger. De nye omfangs- og formålskoder for drikkevandskontrol er beskrevet i denne vejlednings afsnit 5 om indberetning af analysedata.

Ejere af vandindvindingsanlæg, der leverer vand til brug for husholdning til én husstand (enkeltindvinder) er fremover friholdt fra den obligatoriske kontrol, og er dermed ikke længere forpligtet til at indberette analyser af drikkevandskontrol i Jupiterdatabasen, men indberetning er fortsat mulig.

Ejere af vandindvindingsanlæg, der leverer vand til brug for én husstand (enkeltindvinder), hvis anvendelse af vand er til kommerciel eller offentlig aktivitet, er omfattet af drikkevandskrav- og kontrol og skal derfor fortsat indberette analyser af drikkevandskontrol i Jupiterdatabasen. Begrebet ”vand til kommerciel eller offentlig aktivitet” omfatter bl.a. institutioner, restauranter, hospitaler, hoteller, forlystelsesetablissementer, jf. drikkevandsbekendtgørelsen § 1 stk. 4. Drikkevandsbekendtgørelsen fastsætter kvalitetskravene til det vand, som vandforsyningsanlæg leverer til bl.a. ”anden kommerciel eller offentlig aktivitet” jf. drikkevandsbekendtgørelsens § 1 stk. 1, nr. 1, c.[17]

 

Kommunen er tilsynsmyndighed for indvindingstilladelser og skal kontrollere, at vandforsyningen overholder kravene i indvindingstilladelsen til, hvor store vandmængder det enkelte anlæg må indvinde (indvundne vandmængder) på årsbasis. Denne viden er tillige nyttig, når kommunen skal meddele nye indvindingstilladelser.

 

Drikkevandsbekendtgørelsens § 23

 

Vandforsyningen skal sende indberetning til tilsynsmyndigheden om anlæggets årsindvinding, opgjort for tiden 1. januar til 31. december. Indberetningen skal ske inden den 1. februar det følgende år. Er måleranordningen udskiftet i årets løb, skal dette fremgå af indberetningen.

 

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden vurderer de indberettede oplysninger, herunder størrelsen af de indvundne vandmængder. Tilsynsmyndigheden skal derefter inden den 1. april registrere indberetningerne i den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer (Jupiter).

 

Stk. 3. Almene vandforsyningsanlæg, som modtager vand fra andre anlæg, skal endvidere indberette størrelsen af den distribuerede vandmængde til tilsynsmyndigheden, opgjort for tiden 1. januar til 31. december. Almene anlæg, som leverer vand til andre vandforsyninger, skal oplyse om størrelsen af denne leverance.


En vandforsyning skal til det formål årligt indberette oplysninger om den årlige indvinding samt oplysninger om leverance til andre almene vandforsyninger, dette fremgår af drikkevandsbekendtgørelsens § 23.

En vandforsyning er ansvarlig for, at laboratoriet sørger for at indberette vandforsyningens drikkevandsanalyser (vandprøver) til Jupiterdatabasen til godkendelse hos tilsynsmyndigheden. Dette fremgår af drikkevandsbekendtgørelsens § 26.

I medfør af bekendtgørelsens § 26 stk. 4, skal en almen vandforsyning årligt indberette status for drikkevandsboringer tilknyttet vandindvindingsanlægget. I medfør af bekendtgørelsens § 27 stk. 5 skal tilsynsmyndighed (kommunen) frigive vandforsyningens indberetninger om status.

De akkrediterede laboratorier indberetter drikkevandsanalyser om kvaliteten af vand fra vandforsyningsanlæg til Jupiterdatabasen. Analyser af drikkevandskvalitet er tilgængelige for alle forbrugere.

Kommunen skal føre tilsyn med det vand, der forbruges i kommunen. Kommunen er dermed tilsynsmyndigheden for drikkevandskvaliteten. Miljøstyrelsen anvender disse boringsdata til et årligt dataudtræk, som giver samfundet et overblik over status for boringer i Danmark, som offentliggøres[18].

 

Drikkevandsbekendtgørelsens § 26

 

Vandforsyningen skal foranledige, at det undersøgende laboratorium senest 6 uger efter

udtagelse af vandprøverne indberetter resultaterne af følgende kontrol:

1. Kontrol til opfyldelse af drikkevandskvalitet, jf. § 6 og § 7, stk. 1, jf. stk. 4. og § 7, stk. 10.

2. Boringskontrollen, jf. § 7, stk. 1, jf. stk. 5, og § 7, stk. 10.

3. Akkrediterede kontrolmålinger i forsyningsanlægget, jf. § 7, stk. 1, stk. 6.

4. Kontrol af stoffer og mikroorganismer, som kan udgøre en potentiel fare for sundheden, jf. § 9

 

Stk. 2. Resultaterne skal indberettes til tilsynsmyndigheden via den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer (Jupiterdatabasen) og sender resultaterne af kontrollen med vandkvaliteten efter denne bekendtgørelse til vandforsyningen.

 

Stk. 3. Hvis der i forbindelse med tilvejebringelse af dokumentation efter § 14 udtages andre vandprøver, skal disse prøver også indberettes til tilsynsmyndigheden, jf. stk. 1 og 2.

 

Stk. 4. En almen vandforsyning skal indberette status pr. 31. december for vandforsyningsanlæggets tilknyttede drikkevandsboringer. Indberetningen foretages hvert år inden den 1. februar til den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer (Jupiter).

 

Stk. 5. Tilsynsmyndigheden sender kopi af resultaterne af tilsynet med det tekniske anlæg, jf. § 25, til vandforsyningen.

 


I medfør af bekendtgørelsens § 27 skal kommunen godkende drikkevandsanalyser fra laboratoriet samt ændrede kontrolhyppigheder og frigive drikkevandsanalyserne.

Drikkevandsanalyser i Jupiterdatabasen bliver dermed synlige for offentligheden. Formålet med at samle oplysninger om ændringer af kontrolhyppigheder elektronisk er at sikre, at oplysninger bliver tilgængelige, herunder i forbindelse med, at Miljøstyrelsen hvert tredje år udarbejder en rapport over kvaliteten af det danske drikkevand, jf. afsnit 1.2.1.

Kommunen skal desuden indberette modtagne oplysninger fra vandforsyningen om Indvundne vandmængder i Jupiterdatabasen, jf. drikkevandsbekendtgørelsens § 27.

 

Drikkevandsbekendtgørelsens § 27

 

Tilsynsmyndigheden skal indberette de oplysninger, som tilsynsmyndigheden modtager om indvindingsmængde fra vandforsyningsanlæg til GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse) via den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer (Jupiter).

 

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden, skal indberette oplysninger om ændrede kontrolhyppigheder for drikkevandskontrollen efter § 7, stk. 4, nr. 2, jf. bilag 5, og boringskontrollen efter § 7, stk. 5, jf. bilag 8, digitalt til den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer (Jupiter) senest 4 uger efter, at afgørelse efter § 7, stk. 3, er truffet.

 

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden skal indberette de oplysninger, som tilsynsmyndigheden modtager fra laboratorier om kvaliteten af vand fra vandforsyningsanlæg til den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer (Jupiter) senest 4 uger efter, at det undersøgende laboratorium har indberettet resultaterne til tilsynsmyndigheden.

 

Stk. 4. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) skal efter anmodning meddele de indberettede oplysninger til kommunalbestyrelser, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Fødevarestyrelsen og andre myndigheder.

 

Stk. 5. Tilsynsmyndigheden skal hvert år inden den 1. april frigive indberetningerne, jf. § 26, stk. 4, i den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer (Jupiter), hvorefter de er offentligt tilgængelige.

 

Stk. 6. Formatet for indberetningen til den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer (Jupiter) fastlægges af Miljøstyrelsen efter forhandling med KL.

 

 

 

 

En vandforsyning er ansvarlig for at registrere grundvandstanden i de indvindingsboringer, der tilhører anlægget. Disse oplysninger skal efter anmodning fra kommunen (tilsynsmyndigheden) indberettes til Jupiterdatabasen, dette fremgår af drikkevandsbekendtgørelsens § 24. Når vandforsyningers pejlinger af grundvandsstanden indberettes i Jupiterdatabasen, er disse data nyttige for at vurdere den danske vandindvindings påvirkning af grundvandsstanden.

Drikkevandsbekendtgørelsens § 24

 

Vandforsyningen skal måle og registrere grundvandsstanden i anlæggets indvindingsboringer og omkringliggende boringer og brønde i det omfang, det er bestemt i anlæggets indvindingstilladelse. Resultaterne skal opbevares i mindst 10 år. De skal på anmodning forevises myndighederne.

 

Stk. 2. Resultater efter stk. 1, som efter anmodning sendes til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), skal sendes via den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer (Jupiter).

Kommunerne har pligt til at oplyse og indberette afgørelser om påbud til ikke - almene vandforsyningsanlæg og enkeltindvindere (husholdningsanlæg) i Jupiterdatabasen. Dette skal således sikre, at forbrugeren har viden om vandets kvalitet og evt. foranstaltninger ved en køb eller salg af en ejendomshandel. Bilag 2 indeholder en vejledning til indberetning via DIADEM. Kommunens indberetningspligtfremgår af drikkevandsbekendtgørelsens § 28.

Formålet med denne indberetning er, at potentielle købere af en ejendom digitalt kan bestille en ejendomsrapport med relevante oplysninger bl.a. om påbud meddelt i medfør af vandforsyningslovens § 62 stk. 1 eller § 36, der kan have betydning for ejendomshandler.

Drikkevandsbekendtgørelsens § 28.

 

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at oplysninger om følgende afgørelser indberettes digitalt til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) via den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer (Jupiter) med henblik på, at disse oplysninger videregives og offentliggøres i Danmarks Arealinformation: Oplysning om, at kommunalbestyrelsen har meddelt påbud efter lovens § 62, stk. 1, til ejeren af et ikke alment vandforsyningsanlæg om, at anlægget skal ophøre midlertidigt eller for bestandigt eller om andre foranstaltninger, herunder at forbrugerne skal træffe sikkerhedsforanstaltninger.

 

Oplysning om, at Miljøstyrelsen for en bestemt periode har meddelt dispensation til ejeren af et ikke alment vandforsyningsanlæg efter § 16, stk. 1, 2. pkt., og § 18 eller § 19, til at fravige de i bilag 1 a-d fastsatte kvalitetskrav.

 

Oplysning om, at kommunalbestyrelsen har meddelt påbud til ejeren efter lovens § 36 om at sløjfe en vandforsyningsbrønd eller en ikke almen vandforsyningsboring.

 

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at indberetning af oplysninger til Jupiterdatabasen, jf. stk. 1, sker samtidig med, at påbud eller dispensation meddeles til ejeren.

 

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal indberette til Jupiterdatabasen, når dispensationer ikke længere er gældende, og påbud er opfyldt, jf. stk. 1, nr. 1-3, således at oplysningerne ikke længere offentliggøres i Danmarks Arealinformation.

 

Brøndborebekendtgørelsens regler skal anvendes ved etablering af nye boringer til indvinding af grundvand, pejling, monitering og grundvandssænkning, boringer med miljø- og geotekniske formål, boringer til vertikale jordvarmeanlæg, boringer til afledning af vand til undergrunden, råstofboringer og andre boringer, der ikke er omfattet af ”Lov om anvendelse af Danmarks undergrund”.

I forhold til denne vejledning og indberetning til Jupiterdatabasen er relevansen af borebekendtgørelsen primært i forhold til nye boringer til indvinding, pejling og boringer med miljø- og geotekniske formål samt sløjfning af boringer på land.

I henhold til lovgivningen skal oplysninger om udførelse af boringer og væsentlige udbedringer af eksisterende boringer indberettes oplysninger til GEUS. Disse indberetningspligter er i medfør af brøndborebekendtgørelsens § 23. 

Det er vigtigt, at dataoplysninger om en boring indberettes til GEUS, netop for at få et samlet og fyldestgørende datasæt, over de boringer der er udført, i den offentligt tilgængelige boringsdatabase, Jupiterdatabasen. Dataudtræk om boringer fra Jupiterdatabasen sikrer muligheden for at skabe et nationalt overblik om boringers beliggenhed, geologi, vandstand, vandkemi m.v.

Brøndborebekendtgørelsens § 23

 

Den der forestår udførelsen af en boring i henhold § 2, nr. 1-5 og 9, samt § 3, nr. 4, inden 3 måneder efter udførelsen skal indberette oplysninger om boringen til GEUS. Tilsvarende gælder også for andre boringer, når tilladelsen indeholder vilkår om indberetning.

 

Stk. 2. Stk. 1 gælder også ved væsentlige udbedringer eller ændringer af eksisterende boringer.

 

Stk. 3. Indberetning skal ske i digital form på et format fastsat af GEUS. Det fremgår af bekendtgørelsens § 23 stk. 3, punkt 1-11, hvad indberetningen skal indeholde af oplysninger.

 


Boringerne oprettes i Jupiterdatabasen ved GEUS, efter at fået tildelt et boringsnummer, det såkaldte DGU nummer.

Når der udføres en boring, som anvendes til indvinding af vand, kræves der en godkendelse og tilladelse af den respektive kommune, jf. brøndborebekendtgørelsens kapitel 2.

For disse boringer skal brøndborer sørge for at indsende kopi af resultaterne af de fysiske, kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vandet, som er foretaget i forbindelse med etableringen af boringen, til både kommunen og til GEUS, dette fremgår af brøndborebekendtgørelsens § 25.

Brøndborebekendtgørelsens § 25

 

Stk. 1 Den, der forestår udførelsen af en boring efter vand, skal til kommunalbestyrelsen og til GEUS indsende kopi af resultaterne af de fysiske, kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vandet, som er foretaget i forbindelse med etableringen af boringen.

 

 

I medfør af  brøndborebekendtgørelsen skal den, der sløjfer en boring sørge for at indberette disse oplysninger GEUS[19].  Indberetningen skal indeholde oplysninger, som fremgår af brøndborebekendtgørelsens § 27. Når en boring sløjfes, er det vigtigt, at oplysninger om en sløjfning indberettes til GEUS. Dette er netop for at sikre et samlet og korrekt datasæt, herunder et korrekt dataudtræk over de boringer der er udført, de boringer, der er i drift og de boringer, der er sløjfet.

Miljøstyrelsen anvender disse data til sin årlige rapport om status for indvindingsboringer til almene vandforsyninger, jf. også status for lukkede boringer i medfør af drikkevandsbekendtgørelsens § 26 beskrevet i dette afsnit, som indgår i den samme rapport.

Brøndborebekendtgørelsens § 27

 

Den der sløjfer en boring, inden tre måneder efter sløjfningen, skal indberette dette til GEUS[1].  Indberetningen skal ske digital form på et format fastsat af GEUS. Indberetningen skal indeholde oplysninger om følgende:

 

  1. Boringens beliggenhed samt DGU-nr.
  2. Årsagen til sløjfning af brønden eller boringen.
  3. Tidspunktet for sløjfning af brønden eller boringen.
  4. Oplysninger om navn, adresse og telefonnummer på ejer, rekvirent samt det udførende firma.
  5. Tilgængelige data om brønden eller boringer.
  6. Metode til sløjfning.

 

Indberetningen påhviler den, der udfører sløjfningen og skal bl.a. indeholde årsagen til sløjfningen, f.eks. hvilket forurenende stof, der har været udslagsgivende. Miljøstyrelsen anbefaler derfor, at brøndboreren, som udfører sløjfningen, altid oplyser og indberetter årsagen til sløjfningen i Jupiterdatabasen.

 

Miljøstyrelsen udarbejder årligt en officiel opgørelse over lukkede boringer og årsagen hertil, som afhænger af valide dataudtræk fra Jupiterdatabasen. En sløjfet boring er lukket og kan ikke tages i brug igen, hvorimod en boring som tages ud af drift, men ikke er sløjfet, kan tages i brug igen. Sidstnævnte boring vil i henhold til denne vejledning betragtes som en inaktiv boring.

 

 

3. Dataansvarlige

GEUS skal som ejer af Jupiterdatabasen sikrer, at en dataansvarlig myndighed kun kan opdatere egne data. Data kan være ejet af offentlige myndigheder som kommuner, regioner, Miljø- og Fødevareministeriet eller af GEUS. Ansvaret for de forskellige områder er beskrevet detaljeret i den Dataansvarsaftale, som er underskrevet af partnerne i Danmarks Miljøportal (kommuner, Miljø- og Fødevareministeriet og regionerne). Dataansvarsaftalen kan findes på Miljøportalens hjemmeside under grundvand (www.miljoeportal.dk).

Ejerskabet er forsøgt opbygget med størst mulig fleksibilitet. Det er muligt for alle myndigheder at tage vandprøver og foretage pejlinger i de indberetningspligtige boringer, der ligger inden for den administrative enheds område.

Ud over at have en brugerkonto tilknyttet til den administrative enhed, der ejer data, kræves det også, at enheden har de rette roller for at kunne opdatere data. Disse roller er defineret i Miljøportalens brugerstyring, men kan tildeles decentralt af myndigheden. Det er altså op til den enkelte administrative enhed at beslutte, hvilke brugere der skal oprettes og, hvilke rettigheder disse brugere skal tildeles. Se link i bilag 3 for de forskellige roller og, hvad de giver adgang til.

De enkelte medarbejdere bør kun tildeles de roller, som er nødvendige for at varetage sine opgaver. Det anbefales derfor ikke at give alle medarbejdere alle de roller, som er tilgængelige.

GEUS skal som ejer af Jupiterdatabasen sikrer, at en dataansvarlig myndighed kun kan opdatere egne data. Data kan være ejet af offentlige myndigheder som kommuner, regioner, Miljø- og Fødevareministeriet eller af GEUS. Ansvaret for de forskellige områder er beskrevet detaljeret i den Dataansvarsaftale, som er underskrevet af partnerne i Danmarks Miljøportal (kommuner, Miljø- og Fødevareministeriet og regionerne). Dataansvarsaftalen kan findes på Miljøportalens hjemmeside under grundvand (www.miljoeportal.dk).

Ejerskabet er forsøgt opbygget med størst mulig fleksibilitet. Det er muligt for alle myndigheder at tage vandprøver og foretage pejlinger i de indberetningspligtige boringer, der ligger inden for den administrative enheds område.

Ud over at have en brugerkonto tilknyttet til den administrative enhed, der ejer data, kræves det også, at enheden har de rette roller for at kunne opdatere data. Disse roller er defineret i Miljøportalens brugerstyring, men kan tildeles decentralt af myndigheden. Det er altså op til den enkelte administrative enhed at beslutte, hvilke brugere der skal oprettes og, hvilke rettigheder disse brugere skal tildeles. Se link i bilag 3 for de forskellige roller og, hvad de giver adgang til.

De enkelte medarbejdere bør kun tildeles de roller, som er nødvendige for at varetage sine opgaver. Det anbefales derfor ikke at give alle medarbejdere alle de roller, som er tilgængelige.

Ansvaret for vandforsyningsdata ligger hos kommunerne, og derfor defineres ejerskabet på vandforsyningsanlæg og de data der knytter sig til disse ved den pågældende kommune som anlægget ligger i. Dette betyder, at det kun er en bruger fra f.eks. Slagelse kommune, der kan opdatere de vandforsyningsanlæg, som ligger i Slagelse kommune.

Ansvaret for indberetningen af analysedata styres ud fra formålet med analyserne.

De fleste analysedata indberettes til Jupiterdatabasen af laboratorierne, og analysedata bliver først offentligt tilgængelige, når tilsynsmyndigheden godkender analyseresultaterne. Når de enkelte prøver er under indlæsning af laboratoriet, er det kun brugere fra det pågældende laboratorie, der kan se data. Når laboratoriet er færdig med indlæsningen af alle analysedata, registrerer de prøven som færdigbehandlet, hvorefter prøven bliver synlig for tilsynsmyndigheden, der herefter skal kvalitetssikre og frigive data.

Kommunerne fastsætter sammen med vandforsyningen et kontrolprogram, som indeholder de kontroller den enkelte vandforsyning skal foretage af henholdsvis vandforsyningens indvindingsboringer samt analyser af drikkevandskvaliteten ved forbrugers taphane, på ledningsnet og på selve vandværket. Kommunen sørger for at godkende analyseresultaterne og frigive dem i Jupiterdatabasen.

Såfremt en kommune vurderer, at der skal ske en ændring i et kontrolprogram gældende for en vandforsyning, indberettes dette til Jupiterdatabasen i henhold til drikkevandsbekendtgørelsen § 27 stk. 2. Bemærk, at kravet om indberetning om ændring af et kontrolprogram blot skal omfatte den/de enkelte parametre, som udgørårsagen til denne ændring, f.eks. nitrit og nitrat.[20]

En kommune kan godkende grundvandskvaliteten i andre boringer, der ikke er tilknyttet vandforsyninger, såfremt kommunen er tilsynsmyndighed for de pågældende boringer eller såfremt, at der er indgået en anden aftale om dette.

Miljø- og Fødevareministeriet har ansvaret for overvågningsdata og de analysedata, som grundvandskortlægningen får udført. Regionerne er ansvarlige for jordforureningsdata.

GEUS er dataansvarlig for selve kvalitetssikringsfeltet (QualityControl på tabellen GrwChemAnalysis) på de enkelte analyser, og GEUS afmærker i forbindelse med udarbejdelsen af grundvandsovervågningsrapporter de enkelte analyser, som vurderes at være fejlagtige. 

I Jupiterdatabasen dækker begrebet ”anlæg” bredt, og begrebet dækker ud over et vandforsyningsanlæg, også f.eks. afværge- og renseanlæg. Disse typer anlæg kan være ejet af enten regioner, kommuner eller staten. Den dataansvarlige fastsættes og angives i et dataansvarlig-felt (Owner på tabellen DRWPlant), hvor selve anlæggets beliggenhed også angives.

De anlæg, der har en indvindingstilladelse oprettes af kommunen, mens de anlæg uden en indvindingstilladelse kan oprettes af anden myndighed. Det kan f.eks. kan være en region, der opretter et afværgeanlæg i forbindelse med en jordforurening på en kortlagt ejendom, hvor regionen selv sørger for at indberette indvundne vandmængder fra det pågældende anlæg.

Boringer kan indlæses i Jupiterdatabasen af enten kommuner, regioner, Miljø- og Fødevareministeriet, eller GEUS. Boringerne bliver mærket med en dataansvarlig, der definerer, hvem der er ansvarlig for boringens data. Den dataansvarlig er ikke nødvendigvis selve ejeren af den fysiske boring. For alle enheder gælder det, at de personer, som besidder den rettighedsgivende rolle i brugerstyringen (jf. vejledningens bilag 3), kan indlæse og redigere oplysninger på de boringer, som er ejet af enheden. Dataansvarligskabet af en boring kan overdrages fra en dataansvarlig til en anden (f.eks. fra GEUS til en region). Overdrages en boring til f.eks. GEUS ændres dataansvarlige til GEUS af den tidligere dataansvarlig, hvorefter det kun er GEUS, der kan redigere boringens data.

 

GEUS vil være ejer af de boringer, der indberettes af en brøndborer som et led i indberetningspligten i henhold til ”brøndborebekendtgørelsen”.

 

GEUS er dataansvarlig for A-Boringer, og det er således kun GEUS, der kan opdatere boringernes stamdata. Når der er tale om B-Boringer, kan den dataansvarlige altid redigere boringens stamoplysninger. Rettelser til boringer ejet af GEUS (A-boringer) kan foretages via e-mail til borearkivet direkte fra borerapporten på GEUS` hjemmeside. Se figur 3.1.

FIGUR 3.1  I bunden af borerapporten på Jupiterdatabasens hjemmeside, kan der ved at klikke på ”fejl og mangler” sendes en e-mail til Borearkivet om fejl på A-Boringer.

Der arbejdes på at gøre det muligt for rådgivere at indlæse boringer i Jupiterdatabasen, da rådgivere også etablerer boringer, det kan f.eks. være i forbindelse med en forureningssag. Den dataansvarlige for disse boringer vil være markeret som ejet af ”Rådgiver” og vil normalt blive overdraget til en offentlig myndighed, når alle data er indlæst og kvalitetssikret.

Boringer med en anden dataansvarlig end GEUS (vil hovedsageligt være B-Boringer) kan kun redigeres af dataansvarlig, ligesom det kun er den dataansvarlige, der kan tilføje pejlinger og analysedata for boringen. For boringer, hvor GEUS er dataansvarlig, er det muligt for den enkelte myndighed at indlæse pejlinger på boringen. På denne måde kan f.eks. en region pejle og prøvetage i en indberetningspligtig vandforsyningsboring, der er ejet af GEUS. Da der ikke er en skarp definition imellem A- og B-boringer bruges feltet med dataansvarlig til at styre, hvem der må redigere en borings data. Der er ikke noget til hinder for, at andre end GEUS indlæser A boringer. Fordi det kan være en midlertidig boring, som ender med at blive en A-boring. Regionerne opretter f.eks. en del boringer, der i henhold til bekendtgørelsen[21] er A-boringer.

I Jupiterdatabasen kan der angives en anvendelse på selve boringen og en anvendelse på indtaget. Det er (for A-Boringer) GEUS og vandforsyningerne, der kan opdatere boringsanvendelsen, mens det er kommunerne, der kan ændre selve anvendelsen på indtaget. Dette giver anledning til, at der ofte er forskel på boringens og indtagets anvendelse (også i de tilfælde, hvor boringen kun har et indtag, og derfor kun kan have en anvendelse).

Miljøstyrelsen og GEUS anbefaler, at rettelser af det ene felt automatisk slår igennem på det andet felt ved de boringer, hvor der kun er et indtag, uanset hvem det er, der foretager en ændring[22] (se også kapitel 8 ”Udfordringer med datakvaliteten i Jupiterdatabasen").

 

Pejlinger mærkes med den dataansvarlige på de enkelte pejlinger, når de indlæses i Jupiterdatabasen. Der kan altså være flere forskellige pejlinger, der er ejet af flere forskellige dataansvarlige på samme boring. Pejlinger hænger tæt sammen med pejlepunkter og boringsfikspunkter, som holdes opdateret af Borearkivet på GEUS.Pejlepunktet er det punkt, hvorfra dybden til vandstanden måles. Pejlepunktet er typisk toppen af pejlestudsen. De mest nøjagtige pejlinger opnås ved også at have et boringsfikspunkt, hvor man har registreret en punkt på boringen, der er nøjagtigt indmålt (nivelleret / indmålt med differentiel GPS) og ved at registrere afstanden mellem boringsfikspunkt og pejlepunkt. Herved vil det være muligt at beregne en præcis kote for grundvandsspejlet.

Det er muligt at ændre dataejerskabet for boringer og pejlinger. Dette kan være relevant hvis f.eks. en region har flere oplysninger om en boring, som der ikke ligger i Jupiterdatabasen. GEUS vil kunne overføre ejerskabet til regionen, som så efterfølgende vil være den dataansvarlige og derfor kan indberette de manglende data. Hvis en boring, der ikke er indlæst af GEUS, ønskes bibeholdt f.eks. med en anvendelse som en pejleboring, der dermed bliver en indberetningspligtig boring (A-boring i henhold til brøndborebekendtgørelsen), kan dataejerskabet overføres til GEUS, som så kan vedligeholde data. Dataejerskabet overføres til GEUS ved at ændre dataansvarligfeltet på boringen eller pejlingen (DataOwner feltet på Borehole eller WatLevel tabellerne).

Mange af de store byers vandforsyninger har kildepladser / underanlæg, der ligger uden for kommunens område. Disse anlæg administreres af ”beliggenhedskommunen” hvad angår f.eks. tilladelser. For at sikre, at det er ”forbrugskommunen”, der får analyserne til godkendelse (i stedet for ”beliggenhedskommunen”) kan ”beliggenhedskommunen”, i henhold til § 2 i drikkevandsbekendtgørelsen, i samarbejde med de andre kommuner, der også forbruger vandet, overdrage ansvaret for godkendelsen til ”forbrugskommunen”. Dette gøres ved at angive, hvilken kommune, der fremover skal kontrollere analyserne i feltet CtrlMunicipalNo på tabellen DrwPlant. Den kommune, der er angivet i dette felt, er den kommune, der skal godkende de prøver, der kommer ind på anlægget og dets tilknyttede boringer.

4. Oplysninger om vandindvindingsanlæg

I Jupiterdatabasen bruges begrebet ”anlæg” til beskrive de enkelte vandforsyninger og deres opbygning. De små vandforsyninger vil normalt kun have et anlæg, hvor de mere komplekse vandforsyninger vil bestå af flere anlæg (kildepladser, behandlingsanlæg og ledningsnet) og på denne måde kan flere anlæg beskrive strukturen i vandforsyningen.

Kapitel 4 indeholder bl.a. en beskrivelse af nogle af de oplysninger, som skal indgå ved oprettelse af et teknisk anlæg for, at databasen kan fungere optimalt. Disse databasemæssige ”skal-opgaver” indgår ikke nødvendigvis som en del af den gældende lovgivning. Endvidere indgår der i kapitel 4 en beskrivelse af nogle af de oplysninger, som kan indgå ved oprettelse af et anlæg, oplysninger som ikke nødvendigvis skal oplyses.

I kapitel 4.1 beskrives et udsnit af forskellige typer af anlæg som bliver illustreret ved figurer, og der refereres til Jupiterdatabasens tabeller, feltnavne og kodelister, som beskrives nærmere i de efterfølgende kapitler 4.2-4.17.  

Kapitel 4.2 – 4.17 indeholder et overordnet overblik over de tabeller, kodelister samt oplysninger, som skal eller kan indgå, når der oprettes et vandindvindingsanlæg. Bemærk, kapitel 4.2- 4.17 indeholder et udsnit af mest anvendte tabeller og kodelister, og afsnittet beskriver således ikke alle tabeller og kodelister.   

Kommunerne og laboratorier anvender en række fagsystemer til at indlæse data i Jupiterdatabasen. Disse fagsystemer er opbygget på hver sin måde og udbydes af forskellige virksomheder. Kapitel 4 indeholder ikke en beskrivelse af de forskellige fagsystemer[23], og spørgsmål til fagsystemerne skal rettes til udbyder af systemet.

Dokumentation om Jupiterdatabasens tabeller, kodelister, fejlmeddelelser, brugerstyring og PCJupiterXL datamodellen kan ses på GEUS hjemmeside under dokumentation.

I dette kapitel findes en nærmere forklaring på, hvordan de enkelte tabeller udfyldes, når der oprettes forskellige typer af anlæg.

Et husholdningsanlæg defineres ved en af følgende koder: V06 og/eller V07.

Husholdningsanlæggets koder er præsenteret og er afhængig af, om der er kommerciel eller offentlig aktivitet. V06 er en husstand uden kommerciel eller offentlig aktivitet – og V07 er med kommerciel aktivitet.

Et markvandingsanlæg defineres ved kode V40.

 

FIGUR 4.1 Principskitse – husholdningsanlæg

I dette tilfælde er der tale om et husholdningsanlæg, som kun forsyner én husstand og har en enkelt eller to boringer tilknyttet. Såfremt der er tale om et husholdningsanlæg, som er beliggende uden for et alment vandværks naturlige vandforsyningsområde, skal der ikke meddeles en indvindingstilladelse.

Husholdningsanlægget vil typisk være defineret på følgende måde; anlægsnavnet = adressen, anlægsarten være= kildeplads, behandling og distribution, indvindingsformålet = Privat vandforsyning og anvendelsen for indtag = Indvinding. Der bør ikke anvendes personnavne i navngivningen af anlægget, da anlæg kan skifte ejere og oplysningerne derfor bliver forældet.

I forbindelse med oprettelse af et markvandingsanlæg med en eller flere boringer vil opbygningen af denne være i overensstemmelse med oprettelse af et husholdningsanlæg med en eller flere tilknyttede boringer. Bemærk at anlægsarten være = andet.

Kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et overordnet overblik over de tabeller, kodelister samt oplysninger som skal eller kan indgå, når der oprettes et vandindvindingsanlæg. Bemærk, kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et udsnit af mest anvendte tabeller og kodelister, og afsnittet beskriver således ikke alle tabeller og kodelister.

En boring kan udover at levere vand til brug for en husholdning samtidig levere vand til andre indvindingsformål som f.eks. markvanding og/eller som vanding i forbindelse med et husdyrbrug m.v.

FIGUR 4.2 Principskitse for husholdningsboring med flere indvindingsformål.

Såfremt der er tale om en adresse/et vandindvindingsanlæg, som er beliggende uden for et alment vandværks naturlige vandforsyningsområde, skal der ikke meddeles en indvindingstilladelse til selve husholdningsanlægget, men der skal meddeles en indvindingstilladelse til vanding af husdyrbrug og til markvandingen (som kan være samlet i én tilladelse).

Når anlægget oprettes og indvindingstilladelsen indberettes til Jupiterdatabasen skal virksomhedstypenummeret i V06/V07 (se tabel 4.9) være nummer 1 (svarende til første prioritet i forhold til drikkevandskvalitet) og rækkefølgen af V40 eller V85 afhænger af indvindingstilladelsens størrelse samt, om der er krav om drikkevandskvalitet. 

Er anlægget beliggende inden for det naturlige forsyningsområde til et alment vandværk skal der meddeles en indvindingstilladelse til både husholdningsanlægget, vanding til husdyrbrug og til markvandingen. Da gyldighedsperioden på indvindingstilladelserne ikke er den samme i henhold til lovgivningen, meddeles der flere tilladelser. Markvanding og husdyrbrug kan typisk meddeles i én tilladelse.

Der bør oprettes et anlæg pr. aktiv indvindingstilladelse, også selvom indvindingen sker fra samme boring. Der bør derfor ikke tilknyttes flere aktive indvindingstilladelser til samme indvindingsanlæg i Jupiterdatabasen, fordi det medfører usikre udtræk.

I ovenstående tilfælde vil anlægsnavnet være = adressen, anlægsarten = Kildeplads, behandling og distribution, og anvendelsen for indtag = Indvinding

Er et anlæg tilknyttet flere virksomhedstyper, vil anlægsart, anvendelse for indtag (indtagsanvendelse) mv. være styret af den virksomhedstype, som er sat til kode 1 (første prioritet i forhold til drikkevandskvalitet) i feltet CompanyTypeNo.

Kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et overordnet overblik over de tabeller, kodelister samt oplysninger, som skal eller kan indgå, når der oprettes et vandindvindingsanlæg.  Bemærk, kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et udsnit af mest anvendte tabeller og kodelister, og afsnittet beskriver således ikke alle tabeller og kodelister.

Opbygningen af et anlæg for en erhvervsindvinder afhænger af om der er en eller flere boringer og evt. vandbehandling. Det vil i opbygningen dog oftest svare til et husholdningsanlæg med kun én boring og ét anlæg, se figur 4.1.

Et alment vandværk, hvis ledningsnet ikke er etableret med en nødvandsforsyning til et andet alment vandværk, skal i Jupiterdatabasen have samme opbygning som et ikke-alment vandværk (2-9 husstande), men anlægget angives med samme koder som almene vandværker (V01 og V02). 

FIGUR 4.3 Principskitse for enkelt opbygget almen og ikke-almen vandforsyning.

I ovenstående tilfælde oprettes et anlæg med en tilknyttet boring og en aktiv indvindingstilladelse og, der oprettes yderligere et anlæg til ledningsnet. I dette tilfælde vil anlægsnavnet være = navnet på vandværket eller adressen, anlægsarten være= kildeplads, behandling og distribution (kode 3), indvindingsformålet = alment vandforsyningsanlæg (kode 1) eller mindre ikke-alment vandforsyningsanlæg (kode 2) og indtagsanvendelsen = indvinding (kode 1).

Det er vigtigt at huske at tilknytte relevante kontakttyper og at beskrive behandlingsanlægget.

Kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et overordnet overblik over de tabeller, kodelister samt oplysninger, som skal eller kan indgå, når der oprettes et vandindvindingsanlæg.  Bemærk, kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et udsnit af mest anvendte tabeller og kodelister, og afsnittet beskriver således ikke alle tabeller og kodelister.

I dette tilfælde er der tale om to almene vandforsyninger, hvor der importeres/eksporteres vand enten én eller begge veje mellem de to adskilte ledningsnet. Import og eksport af vand mellem to adskilte ledningsnet skal indberettes én gang årligt i samme anledning som den årlige indberetning af oppumpede vandmængder fra det enkelte anlæg.


FIGUR 4.4 Principskitse for almen vandforsyning med import/eksport til anden vandforsyning.

I overstående tilfælde oprettes der 4 anlæg, hver vandforsyning har hvert sit vandforsyningsanlæg og hvert sit ledningsnetsanlæg.

I dette tilfælde vil anlægsnavnene være = navnet på vandværkerne eller deres adresser, Anlægsarten være = kildeplads og behandling (kode 2), indvindingsformålet = alment vandforsyningsanlæg (kode 1) eller mindre ikke-alment vandforsyningsanlæg (kode 2) og indtagsanvendelsen = indvinding (kode 1). Ledningsnettets anlæg skal have anlægsarten distribution (kode 5).

Det er vigtigt at huske at tilknytte relevante kontakttyper og at beskrive behandlingsanlægget. For denne type vandforsyninger skal der indberettes import / eksport på begge ledningsnetsanlæg.

Kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et overordnet overblik over de tabeller, kodelister samt oplysninger som skal eller kan indgå, når der oprettes et vandindvindingsanlæg. Bemærk, kapi.tel 4.2- 4.17 indeholder et udsnit af mest anvendte tabeller og kodelister, og afsnittet beskriver således ikke alle tabeller og kodelister.

FIGUR 4.5 Principskitse for almen vandforsyning, flere anlæg - delt ledningsnet.

I dette tilfælde skal der oprettes tre selvstændige anlæg i Jupiterdatabasen; vandværk 1, vandværk 2 og et ”overanlæg/ledningsnet”, som samler de to anlæg (vandværk 1 og vandværk 2). Der er ikke import eller eksport mellem de to anlæg, da der er tale om ét samlet ledningsnet. Anlægsarten for vandværkerne skal være = kildeplads og behandling (kode 2), for ledningsnettet skal anlægsarten være distribution (kode 5) og for overanlægget skal vælges enten kildeplads, behandling og distribution (kode 3) eller andet (kode 99), indvindingsformål = alment vandforsyningsanlæg (kode 1) og indtagsanvendelsen = indvinding (kode 1). 

Kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et overordnet overblik over de tabeller, kodelister samt oplysninger, som skal eller kan indgå, når der oprettes et vandindvindingsanlæg. Bemærk, kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et udsnit af mest anvendte tabeller og kodelister, og afsnittet beskriver således ikke alle tabeller og kodelister.

FIGUR 4.6 Principskitse for kompleks almen vandforsyning.

Ved nogle forsyninger kan opbygningen af strukturen i Jupiterdatabasen være kompleks.

Ved de komplekst opbyggede vandforsyninger kan kildepladser og ledningsnet ligge i flere kommuner, hvor kildepladserne ligger uden for forsyningsområdet og evt. i flere forskellige kommuner.

De kommuner, hvori der forbruges vand, skal oprette et ledningsnetsanlæg, da kommunen skal holde tilsyn med det vand, der drikkes i kommunen.

De kommuner, hvor vandet blot transporteres igennem, skal der ikke nødvendigvis oprettes et ledningsnetsanlæg til. Det er muligt, at et anlæg tilknyttes et overanlæg som ligger i en anden kommune, og det er ligeledes muligt at overdrage forpligtigelsen for godkendelse af drikkevandskvalitetsdata til den kommune, hvor overanlægget ligger såfremt, at drikkevandet forbruges i denne kommune. 

Selve kildepladserne har deres eget AnlægsID (anlægsart = kildeplads (1). Fra kildepladserne sendes vandet til et vandværk (eget AnlægsID), som behandler vandet og leverer vand til både eget ledningsnet og til et overanlæg. Overanlægget samler vandet fra de to anlæg og distribuerer vandet til et fælles ledningsnet. Det fælles ledningsnet har eget AnlægsID. Det er i Jupiterdatabasen kun muligt at tilknytte ét overanlæg pr. anlæg, der er således kun tilknytning mellem ”fælles ledningsnet” og ”overanlæg” og ikke mellem ”fælles ledningsnet” og ”Anlæg Vandværk”. Tilladelser bør meddeles så tæt på indvindingen som muligt (på boringerne eller kildeplads).

I dette tilfælde vil kildepladserne have anlægsarten kildeplads (kode 1), vandværksanlæggene vil have anlægsarten behandling og distribution (kode 4), da forbrugerne er knyttet til ledningsnettets anlæg, der vil have anlægsarten distribution (kode 5), indvindingsformål = alment vandforsyningsanlæg (kode 1) og indtagsanvendelsen = indvinding (kode 1).

Kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et overordnet overblik over de tabeller, kodelister samt oplysninger, som skal eller kan indgå, når der oprettes et vandindvindingsanlæg. Bemærk, kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et udsnit af mest anvendte tabeller og kodelister, og afsnittet beskriver således ikke alle tabeller og kodelister.

FIGUR 4.7 Principskitse for kildeplads beliggende i mere end én kommune

I dette tilfælde er en kildeplads beliggende på tværs af en/flere kommunegrænser. Miljøstyrelsen og GEUS anbefaler, at der oprettes ét anlæg, hvortil kildepladsens samlede indvindingstilladelse er tilknyttet. Indberetning af den samlede indvindingsmængde fra kildepladsen sker fra dette anlæg. Det er en klar anbefaling, at der indgås en aftale mellem kommunerne om, hvilken kommune, der er ansvarlig for at indberette data fra overanlægget og til Jupiterdatabasen. Den ansvarlige kommune skal således sikre, at der ikke indvindes mere fra overanlægget samlet set end det, der er meddelt i kildepladsens indvindingstilladelse.

Fordi vandet forbruges i flere kommuner, skal der endvidere, mellem de to kommunalbestyrelser, indgås en aftale om, hvorledes det offentlige tilsyn skal føres på kommunalbestyrelsernes vegne[24].

Det er desuden muligt at indberette indvundne vandmængder direkte på boringsniveau, og det anbefales, i ovenstående tilfælde, at indberette den samlede indvundne vandmængde på anlægsniveau samt den indvundne vandmængde på boringsniveau. Tilsynsmyndigheden har desuden mulighed for at indberette oppumpet vand på indtagsniveau, også selvom boringen er knyttet til et anlæg i en anden kommune.

En del vandforsyninger henter deres vand fra flere kildepladser, og vandet undergår ikke altid behandling på selve ”Anlæg kildeplads”, men undergår først behandling på selve vandforsyningen (”Overanlæg Kildeplads”)

FIGUR 4.8 Principskitse for en forsyning med flere kildeplads

De tre kildepladser, illustreret i figuren, har hver meddelt én indvindingstilladelse og der er ligeledes meddelt en samlet indvindingstilladelse på selve overanlægget. Indvindingsmængden i den samlede indvindingstilladelse kan eksempelvis være mindre end totalen på de 3 kildepladser. Her skal der oprettes 4 anlæg, hvoraf et anlæg udgør selve overanlægget, og der oprettes ét anlæg for hver kildeplads, med en tilhørende indvindingstilladelse, og hvorfra der sker årlig indberetning på disse anlæg.

De tre kildepladser oprettes med anlægsarten = kildeplads (kode 1) og overanlægget med anlægsarten = behandling og distribution (kode 4), indvindingsformål = alment vandforsyningsanlæg (kode 1)og indtagsanvendelsen = indvinding (kode 1). Anlægsnavnene vil være = navnet på vandværket / kildepladsen eller adressen.

Kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et overordnet overblik over de tabeller, kodelister samt oplysninger, som skal eller kan indgå, når der oprettes et vandindvindingsanlæg. Bemærk, kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et udsnit af mest anvendte tabeller og kodelister, og afsnittet beskriver således ikke alle tabeller og kodelister.

Såfremt at kildepladserne er fordelt i flere kommuner, skal der indgås aftale mellem kommunerne om, hvilken kommune, der skal være ansvarlig for at indberette data fra overanlægget til Jupiterdatabasen. Den ansvarlige kommune kontrollerer, at overanlæggets indvindingstilladelse overholdes, og at den samlede indvundne vandmængde ikke overstiger overanlæggets samlede indvindingstilladelse.

I Jupiterdatabasen bruges begrebet ”anlæg” til beskrive de enkelte vandforsyninger og deres opbygning. De små vandforsyninger vil normalt kun have et anlæg, hvor de mere komplekse vandforsyninger vil bestå af flere anlæg (kildepladser, behandlingsanlæg og ledningsnet) og på denne måde kan flere anlæg beskrive strukturen i vandforsyningen. Anlæggene knyttes sammen ved, at et anlæg tilknyttes det anlæg, der skal fungerer som et overanlæg. I dette afsnit 4.2 vil et anlæg  være et vandværk, der leverer drikkevand, som er færdigbehandlet og skal leve op til drikkevandskravene i drikkevandsbekendtgørelsen[25].

Oprettelsen af et anlæg foregår på samme måde uafhængigt af, om det er en stor eller lille vandforsyning. 

Et anlæg oprettes i Jupiterdatabasens tabel DrwPlant (Vandindvindingsanlæg). Efter oprettelsen af anlægget vil der skulle indlæses data i en eller flere tabeller, som er beskrevet i resten af kapitel 4.

De nedenfor beskrevne emner er punkter, som indgår i oprettelsen af et anlæg.

Fejloprettede anlæg kan slettes af den dataansvarlige. Anlægget kan dog først slettes, når alle data, der knytter sig til anlægget (f.eks. tilladelser og prøver) er fjernet.

Feltet Permit i Jupiterdatabasens tabel DrwPlant er forældet og forventes fjernet i forbindelse med en evt. opdatering af Jupiterdatabasen.

Et AnlægsID er unikt og tildeles automatisk ved oprettelse i Jupiterdatabasen. Dette er således ikke noget, som den enkelte bruger kan tildele eller ændre.

Anlægsnavnet skal være en adresse eller vandværkets / virksomhedens navn. Personnavne (ejer navne) bør ikke indgå i et anlægsnavn.

En del gamle anlæg er oprettet med ”virksomhedstyper, der ikke starter med et V. Disse koder, der ikke starter med et ”V” skal undgås på aktive og fremtidige anlæg.

TABEL 4.1 Angivelse af de virksomhedstyper, som bør anvendes i Jupiterdatabasen

Virksomhedstype og kode for virksomhedstyper

Navngivning

Alment vandværk - V01 og V02

Vandværkets navn (ikke adresse)

Ikke-alment vandværk - V04 og V05 (tidligere V03)

Vandværkets navn / adresse

Erhvervsindvindere - Vanding (f.eks. markvandinger) 

V40, V41, V42, V50, V51, V52, V53, V84, V85, V88

Adresse; et. suppleret med virksomhedsnavn.

Erhvervsindvindere – Industri, virksomhed mv.

V30, V60, V70, V80, V81, V82, V83

Fabriksnavn eller adresse

Enkeltindvindere V06 og V07 (tidligere V95)

Adresse

Afværgeanlæg – V99[26]

Adresse / virksomhedsnavn

 

Her angives, hvorvidt et vandforsyningsanlæg har et overanlæg. Et overanlæg er en reference til det overordnede AnlægsID. F.eks. en kildeplads’s tilhørsforhold til et vandindvindingsanlæg eller et vandindvindingsanlægs tilhørsforhold til et vandforsyningsområde. Se nærmere i afsnit 4.1 ”Eksempler på forskellige typer af vandforsyning”.

Et vandforsyningsanlæg kan i Jupiterdatabasen kun have et overanlæg. Et anlæg kan dog godt have flere underanlæg. Et underanlæg angives ikke i Jupiterdatabasen, det er op til det enkelte fagsystem eventuelt at vise, hvilke anlæg (underanlæg), der er knyttet til overanlægget, som det f.eks. vises på Jupiterdatabasens hjemmeside.

En kontrolkommune er i Jupiterdatabasen benævnelsen for den kommune, som godkender indberetterede drikkevandsanalyser.

Anvendes vandet ikke i den kommune, hvorfra det oppumpes/indvindes skal ”myndighedsrollen” i Jupiterdatabasen tildeles den respektive kommune - hvori vandet forbruges, jævnfør § 2 i ”Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med

Vandforsyningsanlæg”[27]. Ændres kontrolkommunen til en anden kommune, vil det være den nye kontrolkommune, der fremover skal godkende analysedata for anlægget. Det vil fortsat være beliggenhedskommunen, der skal stå for tilladelser.

Tilsynsmyndigheden skal som udgangspunkt foretages af den/de kommune(r), hvori vandet bliver forbrugt, ellers skal der være lavet specifik aftale herom.

Her angives om et anlæg er aktivt eller ej. Dette felt er et nøglefelt i forbindelse med udtræk af, hvilke anlæg der er aktive på det pågældende tidspunkt.

Et anlæg må kun markeres som ’Inaktiv’ eller ’Nedlagt' når der enten ikke indvindes vand fra anlægget, når der ikke er tilknyttet en aktiv indvindingstilladelse til anlægget eller når anlægget er fysisk nedlagt.

Anvendes status ”Inaktiv” skal det vurderes fra anlæg til anlæg, om der skal være aktive roller som indberetter, ejer mv. Husk at rollen ”Indberetter” skal være anført en slutdato. Angives der ikke en slutdato på ”indberetter-rollen” vil der blive sendt e-mails til oplyste e-mailadresse i forbindelse med vandforsyningernes årlige indberetning om boringsstatus.

TABEL 4.2 Jupiterdatabasens kodeliste (Aktiv-status) 

Kode status for anlæg

 Status for anlæg

Kommentar

0

Ikke oplyst

Skal ikke anvendes, da en myndighed bør vide om et anlæg er aktivt eller ej.

1

Aktiv

Anvendes når der oppumpes / distribueres fra et anlæg.

2

Inaktiv

Anvendes når der ikke oppumpes/distribueres fra et anlæg – f.eks. når indvindingen er sat i bero pga. en forurening. Dette anlæg er ikke nedlagt fysisk.

 

Nedlagt[28]

Anvendes når det er fysisk nedlagt – f.eks. når en enkeltindvinder tilsluttes vandværk og anlægget nedlægges.(ny kode)

99

Andet

Skal anvendes med omtanke. Kan f.eks. anvendes, hvis der er tale om et overanlæg som samler vand fra flere vandindvindingsanlæg.

”null”

Anlæg kendes men aktivstatus ukendt

Anvendes når myndigheden ikke ved om et anlæg er aktivt, inaktivt eller nedlagt. Status bør kun være midlertidig.

Her angives om et vandforsyningsanlæg indeholder hele ”vandforsyningskæden” fra boring til taphane, eller om der er tale om delelementer. Anlægsarten skal udfyldes ved oprettelse af et anlæg, der indvinder vand til drikkevandsforsyning Er det ikke tale om et anlæg til drikkevandsforsyning (f.eks. markvanding) skal anlægsarten være "andet" kode 99).

TABEL 4.3 Jupiterdatabasens kodeliste (Anlægsart/STD00287)

Kode anlægsart

Anlægsart

Kommentar

0

Ikke oplyst

Skal ikke anvendes

1

Kildeplads

Samling af boringer – leverer ikke drikkevandskvalitet.

2

Kildeplads og behandling

Vandforsyningsanlæg – fra boring til vandbehandlingsanlæg. Leverer ikke nødvendigvis drikkevandskvalitet – f.eks. videresendes til kulfilter.

 

Kildeplads og distribution[29]

Vandbehandlingsanlæg – kun boring og ledningsnet. Vandbehandling ikke nødvendig. Leverer drikkevandskvalitet. (ny kode)

3

Kildeplads, behandling og distribution

Vandforsyningsanlæg – fra boring over vandbehandlingsanlæg til taphane. Leverer drikkevandskvalitet.

4

Behandling og distribution

Vandforsyningsanlæg – vandbehandlingsanlæg til taphane. Leverer drikkevandskvalitet. Ingen tilknyttede boringer, ingen indvinding.

5

Distribution

Kun ledningsnet - leverer drikkevandskvalitet. Ingen tilknyttede boringer.

6

Behandling

Kun vandbehandlingsanlæg. Ingen tilknyttede boringer.

99

Andet

Skal anvendes med omtanke ved drikkevandsforsyningsanlæg. Kan f.eks. anvendes, hvis der er tale om et overanlæg, som samler diverse vandindvindingsanlæg. Anvendes også til anlæg der ikke er til drikkevandsforsyning, f.eks markvandingsanlæg.

”null”

Anlæg kendes, men status ukendt

Skal ikke anvendes. Anvendes når det ikke vides, hvilken aktivitet der haves. Status bør kun være midlertidig.

Her angives anlæggets[30] adresse. I Jupiterdatabasen er der tale om et fritekstfelt, hvor der er plads til både at angive vejnavn, husnummer og by. 

Her angives det postnummer på den by, hvori vandindvindingsanlægget er placeret.

Her angives, hvilken vandtype, der behandles i vandindvindingsanlægget.

Findes vandtypen ikke i nedenstående kodeliste (på nær kode: A) skal GEUS kontaktes for oprettelse af ny kode.

TABEL 4.4 Jupiterdatabasens kodetabel (DRV-vandtype/ STD00225)

Kode

Vandtype beskrivelse

A

Andet[31]

D

Drænvand

G

Grundvand

H

Afsaltet havvand

K

Kilde

O

Overfladevand

S

V

Vandløb

X

Andet vådområde

 

Her angives, hvilket formål (kode 0-99) et vandindvindingsanlæg har. I nedenstående tabel er kodelisten ”Indvindingsformål” sat sammen med kodelisten ”Virksomhedstype”.

TABEL 4.5 Jupiterdatabasens kodeliste for Indvindingsformål/ STD00078

Kode

Indvindingsformål beskrivelse

0

Ikke oplyst

1

Alment vandforsyningsanlæg

2

Mindre ikke-alment vandforsyningsanlæg (2-9 husstande)

3

Nødforsyningsanlæg, drikkevandskvalitet

4

Nødforsyningsanlæg, ikke drikkevandskvalitet

5

Virksomhed, drikkevandskvalitet

6

Virksomhed, ikke drikkevandskvalitet

7

Vanding, drikkevandskvalitet

8

Vanding, ikke drikkevandskvalitet

9

Varmepumpe med reinjektion

10

Varmepumpe uden reinjektion

11

Privat vandforsyning (Husholdningsanlæg)

99

Andet

 

Her beskrives, hvortil vandet udledes i forbindelse med f.eks. en grundvandssænkning, et afværgeanlæg eller f.eks. skyllevand fra vandværket. Navnet på en å, sø eller lignende angives.

Her angives det tidspunkt, hvor et anlæg er startet og, hvornår det ikke eksisterer længere. Start- og sluttidspunktet er uafhængigt af indvindingstilladelsens gyldighedsperiode samt uafhængig af anlæggets aktive status, da et inaktivt anlæg fortsat kan eksistere. Angivelsen af en start- og slutdato er særlig vigtig, når et anlæg ikke har fået meddelt en indvindingstilladelse. Dette skyldes, at der ellers ikke findes en egentlig tidsperiode at sammenholde anlægget med.

Her angives korte bemærkninger, som er relevante i forhold til anlægget, f.eks. baggrunden for anlægget, bemærkning til anlægstype eller en bemærkning, som er relevant i forhold til anlæggets tilladelse.

Her angives det ejendomsnummer, som er tildelt ejendommen i BBR (ESR ejendomsnummeret).

Denne tabel anvendes udelukkende for anlæg, der ikke har fået meddelt en tilladelse (f.eks. regionernes afværgeanlæg). I anlægstabellen for disse anlæg angives det i anlægstabellen ved hvilken metode en oppumpning / indvinding skal registreres efter, se tabel 4.2.

TABEL 4.6 Jupiterdatabasens kodeliste (Registrering af Indvindingsmetode/ STD00013)

Kode

Registrering af Indvindingsmetode

Kommentar

0

Ikke oplyst

Skal ikke anvendes. Såfremt metoden ikke kendes skal den hurtigst muligt klarlægges og registreres.

1

Opgørelse i driftstimer

 

2

Vandmåler

 

3

Elmåler

 

4

Timetæller

 

5

Thomson måleoverfald

 

6

Skøn

Skal kun anvendes i nødstilfælde hvor der har været problemer med den normalt anvendte målemetode.

7

Magnetisk flowmåler

 

99

Andet

Såfremt denne anvendes skal det fremgå under bemærkninger hvad ”andet” er.

Feltet til omregningsfaktor på anlægget bruges ikke længere. Omregningsfaktoren indberettes sammen med den enkelte indvinding (på anlæg eller boring). Ved at registrere omregningsfaktoren sammen med målingen kan denne varieres over tid. [32]

Oplysninger om tilladelsen skal fremgå af tilladelsen og skal ikke anvendes på DrwPlant. Se nærmere i afsnittet 4.7 og 4.8 ”Tilladelser på hhv. anlægs- og boringsniveau”.[33]

 

Georeferencen er anlæggets koordinater inklusiv oplysninger, som fremgår af tabel 4.7.

For at et vandindvindingsanlæg kan stedfæstes i GIS, skal x, y koordinater og datum være registreret. Dertil skal være angivet, hvilket koordinatsystem der anvendes. Hvis koordinatsystemet er angivet som UTM, skal UTM-zonen ligeledes angives

TABEL 4.7 Udtræk fra DRWPLANT - Georeference

Felt

Georeference beskrivelse

KodeType

GRIDTYPE

Koordinatsystem

Gridtype

LOCATMETHO

Beskrivelse af metoden hvormed koordinaten i et PUNKT er målt ind. F.eks. Aflæst fra 4 cm kort eller målt ind med DGPS, RTK.

Koordinatmetode

UTMZONE

Anvendes kun, når koordinatsystem antager værdien UTM. I dette tilfælde skal UTM-zonen tilføjes, for at opnå entydig definition af nulpunkt for indmåling.

UTM-zone

XUTM

UTM X for den geografiske placering af anlægget. UTM-zone og datum kan variere og beskrives i andre felter

 

XUTM32EUREF89

Beregnet felt: Anlæggets X-ordinat omregnet til UTM-Zone 32 og datum euref89

 

YUTM

UTM Y for den geografiske placering af anlægget. UTM-zone og datum kan variere og beskrives i andre felter

 

YUTM32EUREF89

Beregnet felt: Anlæggets Y-ordinat omregnet til UTM-Zone 32 og datum euref89

 

VERTICAREF

Angiver nulpunkt for en målt kote i terrænet.

Kotesystem

MUNICIPALITYNO2007

Beliggenhedskommune

Kommune2007

 

Et anlægs virksomhedstype tilknyttes i Jupiterdatabasens tabel DrwPlantCompanyType, i tabel 4.8 findes kodelisten for virksomhedstyper. Oprettes der flere virksomhedstyper til et anlæg, skal den virksomhedstype, der stiller de højeste krav til vandkvaliteten have tildelt CompanyTypeNo 1.

TABEL 4.8 Felter i Jupiterdatabasens tabel (DrwPlantCompanyType

Jupiterdatabase feltnavn

Beskrivelse af feltet

Obligatorisk

AnlægsId (PlantId)

Her angives det for vandindvindingsanlægget unikke AnlægsID

Ja

 

Virksomhedstype (CompanyType)

Her angives den for vandindvindingsanlægget relevante virksomhedstype.

Ja

 

Virksomhedstype nummer CompanyTypeNo

Såfremt der inden for gældende indvindingstilladelse er flere anvendelser af et anlæg skal de forskellige virksomhedstyper prioriteres her.

Den type, som stiller højest krav til vandkvaliteten tildeles nr. 1. Først rangeres der efter der kræves drikkevandskvalitet, dernæst efter tildelt mængde.

Ja

 

TABEL 4.9 Udsnit af relevante koder fra kodelisten (Drv-virksomhedstype/ STD00074)

Kode

Virksomhedstype

Indvindinsformål

V01

Offentlige fælles vandforsyningsanlæg[34]

V02

Private fælles vandforsyningsanlæg

V03[35]

Husholdninger, 3-9 husstande

V04[36]

2-9 husstande uden fødevarevirksomhed / kommerciel / offentlig brug under 10m3 pr. dag

V05[37]

2-9 husstande med fødevarevirksomhed / kommerciel / offentlig brug eller over 10m3 pr. dag

V06[38]

én husstand uden fødevarevirksomhed / kommerciel / offentlig brug under 10m3 pr. dag

V07[39]

én husstand med fødevarevirksomhed / kommerciel / offentlig brug eller over 10m3 pr. dag

V25

Kildefeltundersøgelser

V30

Institutioner o. lign.

V40

Markvanding

V41

Sportsplads, park o. lign.

V42

Havevanding

V50

Gartneri

V51

Spiselige afgrøder

V52

Blomstergartneri

V53

Planteskole

V60

Dambrug

V70

Hotel, Campingplads o.lign.

V80

Anden erhvervsvirksomhed

V81

Levnedsmiddelindustri

V82

Jern og metalindustri

V83

Papir og trævareindustri

V84

Grusvask

V85

Husdyrbrug

V86

Råstofindvinding under grundvandsspejlet

V87

Grundvandskøleanlæg

V88

Mælkeleverandør

V90

Andet enkeltanlæg

V91

Varmepumpe med reinjektion

V92

Varmepumpe uden reinjektion

V93

Bortledning af vand

V94

Nødforsyningsanlæg

V95[40]

Husholdning 1-2 husstande

V96

Moniteringsboringer

V97

Forureningsundersøgelser (forældet kode)

V98

GRUMO boringer

V99

Afværgeanlæg[41] (foreslås genindført kode)

K90

Anden forurening/Forureningspotentiel lokalitet (forældet kode)

 

En boring og dets indtag tilknyttes anlægget i Jupiterdatabasens tabel DrwPlantIntake, med tilhørende kodeliste tabel 4.11.

Er anlægget oprettet med vandtypen ”grundvand”, skal der tilknyttes en boring til anlægget. 

Findes boringen ikke i Jupiterdatabasen skal borearkivet kontaktes, eller der kan bestilles et nyt DGU-nummer på GEUS hjemmeside (http://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/arkiver/borearkivet/indberetning-af-boringer-skemaer-og-vejledninger/).

Registreringen af boringstilknytningen bruges til at vise, hvad boringen har været brugt til gennem tiden. Det er derfor vigtigt, at den enkelte post ikke redigeres eller slettes ved ændringer i boringsanvendelsen, men det er vigtigt, at der sættes en slutdato på den tidligere anvendelse/tilknytning, hvorefter der oprettes en ny post med den nuværende anvendelse / tilknytning. Er boringen fejlagtigt knyttet til et forkert anlæg slettes tilknytningen. I alle andre tilfælde indsættes en ny post med den nye anvendelse.

TABEL 4.10 Tilknytning af boringer og indtag

Jupiterdatabase feltnavn

Beskrivelse af feltet

Obligatorisk

IntakePlandId

Dette er et autogenereret nummer som Jupiterdatabase opretter i tabellen når en tilknytning oprettes.

Ja

 

AnlægsId (PlantId)

Her angives det for vandindvindingsanlægget unikke AnlægsID

Ja

 

DGUNr (BoreholeNo)

 

Når boringerne bliver oprettet i Jupiterdatabasen, får de tildelt et DGUnr. Karaktererne før punktummet viser, hvilket atlasblad boringen ligger på, karaktererne efter punktummet viser et løbenr., som kan fylde op til 5 karakterer.

De boringer, som knyttes til anlægget, indtastes i denne tabel.

Ja

 

TABEL 4.11 Jupiterdatabasens kodeliste for indtagsanvendelse

Kode

Intagsanvendelse beskrivelse

Kommentar

0

Ikke oplyst

Skal kun anvendes i en kortere periode indtil anvendelse af indtag er kendt.

1

Indvinding

 

2

Monitering

 

3

Indvinding og monitering

 

4

Kun pejling

 

5

Grundvandssænkning

 

6

Afværge

 

7

Sløjfet/opgivet

 

8

Ingen anvendelse

 

9

Kompensationsindvinding til vandløb

 

10

Lukket - taget ud af drift midlertidig (<1 år)

 

11

Lukket - taget ud af drift mere end 1 år

 

12

Grundvandskøling og -opvarmning

 

99

Andet

Skal ikke anvendes.

Et anlægs kontakttyper oprettes i Jupiterdatabasens tabel DrwFirm (Virksomheder / kontaktpersoner). Afhængigt af typen af kontakt skal dele af nedenstående udfyldes i tabellen DrwFirm. Tabellen kan kun ses såfremt en bruger er logget ind via Miljøportalen og har de tildelte rettigheder i den pågældende kommune, se bilag 3. Tabellen er tom på grund af personfølsomme oplysninger[42], når der bestilles udtræk på PCJupterXL fra Jupiterdatabasen.

De almene vandforsyninger udpeger en kontaktperson, som skal sørge for at indberette data, og kommunen opretter vandforsyningens kontaktperson i Jupiterdatabasen som typen ”indberetter”. Det er indberetteren der, på vegne af vandforsyningen, indberetter status for forsyningens boringer ved årets udgang.

TABEL 4.12 Felter i Jupiterdatabasens tabel (DrwFirm)

Jupiterdatabase feltnavn

Kontakttype beskrivelse af feltet

Obligatorisk

FirmId

Dette er et autogenereret nummer, som Jupiterdatabasen opretter i tabellen, når en kontakt oprettes. Dette nummer skal anvendes, når kontakttypen oprettes i tabellen DrwFirmRef

Ja

 

Virksomhedsnavn (FirmName)

Her skrives vandindvindingsanlæggets navn

Ja

 

Adresse1 (Address1)

Kontaktens adresse (Vejnavn og nummer)

 

Nej

Adresse2 (Address2)

Kontaktens adresse (By)

 

Nej

PostNr (PostalNo)

Det postnummer kontakten er placeret i.

 

Nej

Telefon (Phone)

Her kan eventuelt angives telefonnummer på kontakten.

 

Nej

Mobil (Mobile)

Her kan eventuelt angives mobiltelefonnummer på kontakten.

 

Nej

CVRnr (ParticipantVatNo)

Her angives det CVR nummer, som er tilknyttet vandindvindingsanlægget.

Ja

 

CPR Nummer (SocialSecurityNo)

Såfremt et vandindvindingsanlæg ikke har et CVR nummer skal ejers CPR nummer angives her.

Ja

 

Email (Email)

Her angives kontaktens e-mail adresse.

 

Nej

Webside (WWW)

Her angives eventuelt relevant webside

 

Nej

Kontaktnavn (ContactName)

Her angives kontaktens navn (for- og efternavn).

Ja

 

Bemærkning (Remark)

Her angives relevante bemærkninger på kontakten.

EANnr (EanNo)Her angives eventuelt EAN nummer

 

Nej

 

Anlæg og virksomhed / kontaktperson knyttes sammen ved hjælp af Jupiterdatabasens tabel DrwFirmRef. Tabel 4 – 14 beskriver ”KontakttypeId” i tabel 4.13 (anden række).

TABEL 4.13 Felter i Jupiterdatabasens tabel DrwFirmRef

Jupiterdatabase feltnavn

Beskrivelse af feltet

Obligatorisk

PlantId

Her angives, hvilket anlæg en kontakttype er tilknyttet.

Ja

 

KontakttypeId (ContacttypeId)

Her angives, hvilken type en kontakt er.

Ja

 

VirksomhedsId (FirmId)

Her indsættes det autogenererede VirksomhedsId som blev dannet i kontakttypetabellen (DrwFirm).

Ja

 

Starttidspunkt (StartDate)

Her angives fra, hvornår en kontakt er tilknyttet et anlæg. Sættes der ikke en dato er den automatisk gældende.

 

Nej

Sluttidspunkt (EndDate)

Her angives, hvornår en kontakttype ikke længere er tilknyttet/er aktivt for et anlæg.

For at bevare historikken skal kontakttyper ikke slettes fra et anlæg, men der sættes en slutdato

Ja

 

Bemærkning (Remark)

Eventuelle relevante bemærkninger for en kontakttype kan angives her.

 

Nej

TABEL 4.14 Jupiterdatabasens kodeliste (Kontakttype)

Kode

Beskrivelse

Kommentar

0

Ukendt

Skal ikke anvendes, da kontakttypen bør kendes. (foreslås forældet kode)[43]

1

Anlægsadresse

Skal ikke anvendes. Skal fremgå i anlægstabellen (DrwPlant).

2

Formand

 

3

VV bestyrer

 

4

Ejer

CVR adresse (eller CPR adresse)

5

Kasserer

 

6

Forpagter

 

7

Kommune

 

8

Rådgiver

 

9

Amt

Forslår at koden forældes[44]

10

Administrativ adresse

 

11

Gebyradresse

Anvendes ikke mere – et levn fra da der var afgift på vandindvindingstilladelsen[45]

12

Kontaktperson

 

13

Postadresse

 

14

Indberetter - boringsanvendelse

Denne kontakttype skal angives for almene vandværker, og som én gang årligt skal indberette anvendelse af det almene vandværks tilknyttede boringer samt årsag til ændring af status.

15

Indberetter - vandmængder og pejlinger.

Denne kontakttype er den person på vandforsyningen, som en gang årligt skal indberette oppumpning af vandmængder og indberetning af pejlinger

 

Et anlægs indvindingstilladelse tilknyttes i Jupiterdatabasens tabel CatchPerm, og med tilhørende kodelister i tabel 4.16 til 4.20

TABEL 4.15 Felter i Jupiterdatabasens tabel (CatchPerm) 

Jupiterdatabase feltnavn

Beskrivelse af feltet

Obligatorisk

AnlægsId (PlantId)

Her angives, hvilket anlæg en tilladelse er tilknyttet.

Ja

 

Virksomhedstype (CompanyType)

Her angives den virksomhedstype, som tilladelsen primært er gældende for.

Ja

 

Starttidspunkt (StartDate)

Her angives den dato, hvorfra tilladelsen er gældende.

Ja

 

Sluttidspunkt (Enddate)

Her angives den dato, hvor en tilladelse udløber.

For at sikre anlæggets historik skal de tilladelser, der er udløbet, ikke slettes fra et anlæg.

Ja

 

Mængde pr. time (AmountPerHour)

Her angives den i tilladelsen tildelte m3 pr. time (anvendes normalt kun på tilladelser givet på boringsniveau)

Ja

 

Mængde pr. år (AmountPerYear)

Her angives den i tilladelsen tildelte m3 pr. år. Hvis der er knyttet flere boringer til anlægget og, hvis der er tilladelser på både boringer og anlæg, vil tilladelsen på anlægget være den maksimalt tilladte mængede for alle boringer, men tilladelserne på boringer angiver, hvor meget der maksimalt på indvindes fra de enkelte boringer.

Ja

 

Specielle vilkår (SpecialTerms)

Her kan angives de vilkår, som er stillet i indvindingstilladelsen. Da det ikke er et felt med ubegrænset størrelse (2.000 tegn) bør det begrænses til vilkår, som er specielle for det enkelte vandindvindingsanlæg.

 

Nej

Bemærkninger (Remarks)

Her angives for tilladelsen relevante bemærkninger. Eventuelle bemærkninger bør startes eller afsluttes med initialer og dato/år, så der kan ses, hvem der har indskrevet dem og hvornår.

 

Nej

Tilbagekaldt (Revoked)

Her angives om en tilladelse er tilbagekaldt eller ej. Feltet bruges til at angive at en tilladelse ikke længere gælder, selvom den endnu ikke er udløbet. Ved at angive, at tilladelsen er tilbagekaldt, kan tilladelsen gøres inaktiv, uden at ændre den slutdato som tilladelsen oprindeligt fik. På denne måde bevares historikken.

 

Nej

Tilladelsestype (PermissionType)

Her angives, hvorfra vandet indvindes. Det er her det angives, om indvindingen er baseret på grundvand eller overflade vand. Gør det muligt at fremsøge de anlæg, der indvinder overfladevand, hvor der gælder andre regler for tilladelsens længde.

Ja

 

Indvindingsformål (CatchPurpose)

Her angives det primære indvindingsformål for en indvindingstilladelse.

Ja

 

Kilde (Source)

Her angives, hvorfra indvindingen sker.

Med mindre der er tale om indvinding fra en boring/boringer skal navn på kilden angives i bemærkningsfeltet

Ja

 

Vandtype (WaterType)

Her angives den for indvindingstilladelsen relevante vandtype (tabel 4.20). Navn på den specifikke kilde skal angives under bemærkninger.

Ja

 

Journalnummer (JournalNo)

Her angives tilladelsens journalnummer.

 

Nej

Max boredybde (BoreholeMaxDepth)

Her kan angives den maksimale boredybde for en specifik boring. (foreslås forældet)[46]

 

Nej

Median minimumsvandføring (MedianMinWatFlow)

Her kan den tilladte påvirkning af median minimums vandføring i et nærliggende vandløb angives.

 

Nej

TABEL 4.16Tilladte koder for Revorked feltet

Kode

Beskrivelse

0

Tilladelsen er gældende

1

Tilladelsen er tilbagekaldt

TABEL 4.17Jupiterdatabasens kodeliste (Tilladelsestype)

Kode

Beskrivelse

1

Overfladevand

2

Grundvand

3

Boring (foreslås forældet)[47]

TABEL 4.18Jupiterdatabasens kodeliste for indvindingsformål og virksomhedstype

Kode

Beskrivelse

Virksomhedstype

0

Ikke oplyst

Bør ikke anvendes (foreslås forældet)[48]

1

Alment vandforsyningsanlæg

V01 og V02

2

Mindre ikke-alment vandforsyningsanlæg

V04 og V05 (tidligere V03), V70

3

Nødforsyningsanlæg, drikkevandskvalitet

V94

4

Nødforsyningsanlæg, ikke drikkevandskvalitet

V94

5

Industri, drikkevandskvalitet

V80, V81

6

Industri, ikke drikkevandskvalitet

V60, V80, V81, V82, V83

7

Vanding, drikkevandskvalitet

V42, V50, V51,, V88

8

Vanding, ikke drikkevandskvalitet

V40, V41, V42, V50, V51, V52, V53, V84, V85, V88

9

Varmepumpe med reinjektion

V91 - Anvendes når der er meddelt indvindingstilladelse til ATES anlæg (Aquifer Thermic Energy Storage) hvor vandet reinjeceres

10

Varmepumpe uden reinjektion

V92 - Anvendes når der er meddelt indvindingstilladelse til ATE anlæg (Aquifer Thermic Energy) hvor vandet ikke reinjeceres.

11

Privat vandforsyning

V06 og V07 (tidligere V95), V30

99

Andet

 V25, V86, V87, V90, V93, V96, V97, V98, V99

Tabel 4.17 og Tabel 4.18 er oprettet i forbindelse med nedlæggelse af amterne i 2006, hvor data fra flere forskellige systemer blev samlet. Der er derfor et delvist overlap i tabellerne 4.17 til 4.20.

Tabel 4.19 er en sammenblanding af anvendelse og kildetype, derfor foreslås en række af koderne forældet.

TABEL 4.19 Jupiterdatabasens kodeliste (Kildetype / STD00084)

Kode

Beskrivelse

Kommentar

0

Ikke oplyst

Skal kun anvendes midlertidigt, indtil den rette kode kan angives

1

 

2

Vandløb

 

3

Vådområde

 

4

Hav

 

5

Bassin

 

6

Boring

 

7

Brønd

 

8

Boring i brønd

 

9

Overvågningsboring

 

10

Væld

 

11

Tensiometerfelt

 

12

LOOP-grundvandsrede

 

13

LOOP-pejleboring

 

14

Drænstation

 

15

Rodzone

 

25

Overfladevand

 

29

Markdræn

 

30

Boring, affald,slagg

 

31

Boring gennem fyld

 

32

Boring, foruren.fane

 

50

Perk.br. uk.aff.art

 

51

P.br.aff+slagge+aske

 

52

P.br. aff-slag-aske

 

53

Perk.br.slagge/aske

 

54

Perk.br. slagge

 

55

Perk.br. flyveaske

 

56

Perk.br. afsvovl.pro

 

59

Perkolat-tank

 

60

Dræn lossepl. uk.ind

 

61

Omfangsdræn lossepl.

 

62

Dræn lossepl, øvrige

 

99

Andet

Skal kun anvendes midlertidigt, indtil rigtig kode kan angives. Såfremt en passende kode ikke findes, skal GEUS kontaktes for eventuel oprettelse af ny kode.

TABEL 4.20 Jupiterdatabasens kodeliste - DRV-vandtype / STD00225

Kode

Vandtype beskrivelse

A

Andet

D

Drænvand

G

Grundvand

H

Afsaltet havvand

K

Kilde

O

Overfladevand

S

V

Vandløb

X

Andet vådområde

En borings indvindingstilladelse tilknyttes i Jupiterdatabasens tabel BoreCatchCond med tilhørende kodelister tabel 4.22 og 4.23.

TABEL 4.21Felter i Jupiterdatabasens tabel BoreCatchCond 

51]

Jupiterdatabase feltnavn

Beskrivelse af feltet

Obligatorisk

DGUnr. (BoreholeNo)

Her angives det DGU nummer, som indvindingstilladelsen er gældende for. Der kan kun angives ét DGU nummer.

Ja

 

TilladelsesID (PermissionId)

Primær nøgle for en tilladelse som genereres automatisk  i Jupiterdatabase

Ja

 

Tilladelsesløbenummer (PermissionNo)

Her angives løbenummer for indvindingstilladelsen.

Ja

 

AdministratorId

Foreslås forældet. [49]

 

 

Mængde pr. time (AmountPerHour)

Her angives den i indvindingstilladelsen tildelte m3 pr. time.

Ja

 

Mængde pr. år (AmountPerYear)

Her angives den i indvindingstilladelsen tildelte m3 pr. år.

Ja

 

Startdato (StartDate)

Her angives den dato, som indvindingstilladelsen gælder fra.

Ja

 

Sluttidspunkt (Enddate)

Her angives hvornår en indvindingstilladelse på boringen udløber.

For at bevare historikken skal endte tilladelser ikke slettes fra tabellen.

Ja

 

Bemærkninger (Remark)

Kommentarer til tilladelsen.

 

Nej

Maksimum sænkning (MaxDepression)

Her angives det, hvis der er angivet en maksimal sænkning af grundvandsspejlet i indvindingstilladelsens vilkår.

Ja[50]

Nej

Pejlefrekvens (SoundingFrequency)

Her kan angives, hvor tit en boring skal pejles i henhold til indvindingstilladelsen.

 

Nej

Specielle vilkår (ExtendedConditions)

Her kan angives de vilkår, som er stillet i indvindingstilladelsen. Da det ikke er et felt med ubegrænset størrelse (2.000 tegn), bør det begrænses til vilkår, som er specielle for den enkelte indvindingsboring.

 

Nej

 Årsagsreduktion (ReductionCause)

Her angives årsagen til, hvorfor den maksimalt tilladte vandmængde ikke kan anvendes. [

 

Nej

Analyseprogram (Kontrolprogram) (AnalyseProgram)

Her angives om hvilke vilkår, der er om analyser på boringsniveau.

 

Nej

Antal analyser pr. år (NumberSampleYear)

Her angives det antal analyser, der skal tages pr år.

 

 

Nej

Hvis feltet ”årsagsreduktion” i tabel 4.21 afskaffes, da afskaffes kodelisten i tabel 4.22 også.

TABEL 4.22Jupiterdatabasens kodeliste (ReducktionCause)

Kode

Beskrivelse

1

Rødt opland (afstand vandløb)

2

Ansøgt/reduceret areal + jordbundstype

3

Jordbundstyper

4

Grønt opland (afstand vandløb)

5

Ansøgt/reduceret areal

6

Gebyr

 

Et anlægs faste prøvetagningssteder tilknyttes i Jupiterdatabasens tabel MeasuringStation. Vandprøver kan udtages fra en række forskellige typer af målesteder såsom boringer, prøvehaner på vandværker, rentvandstanke, prøvehaner på ledningsnettet og prøvehaner hos forbrugere. Det er vigtigt at kunne skelne præcist, hvor en vandprøve er udtaget for at kunne vurdere resultaterne af kontrollen med vandkvaliteten.

Ved de forskellige typer af målesteder stilles forskellige krav til vandkvaliteten. I ”Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandindvindingsanlæg” gælder kravet ved forbrugers taphane. I drikkevandsbekendtgørelsen og i den tilhørende vejledning[52] angives et vejledende krav ved afgang fra vandværk og på ledningsnet.

Faste prøvetagningssteder, som fremgår af kontrolprogrammet, godkendes i forbindelse med godkendelse af et vandværks kontrolprogram. Alle faste målesteder, hvorfra der kan udtages vandprøver, skal derfor registreres og tildeles en unik identifikation.

FIGUR 4.9 Eksempel på målesteder og ID for boring, vandværk og ledningsnet.

På 4-9 er vist eksempler på ID for forskellige målesteder koblet til et vandforsyningsanlæg.

  • ID for boringer angives unikt via DGU-nr. og indtagsnr.
  • ID for faste prøvetagningssteder på vandværket og på ledningsnettet angives unikt via AnlægsID og MålestedsID.

For prøvetagningssteder, som ikke er faste, (anvendes f.eks. i forbindelse med kildesporing ved en bakteriel forureningshændelse), eller andre mere tilfældige målesteder, skal der ikke oprettes et fast prøvetagningssted.  

Så længe ID noteres manuelt, er der risiko for at der opstår en skrivefejl, og således en risiko for at anføre et forkert, men allerede eksisterende DGU-nr. En råvandsprøve kan således fejlagtigt blive koblet til et forkert DGU-nr. og råvandsprøven vil derfor være misvisende for vandkvaliteten. Det er derfor hensigtsmæssigt at anvende et dobbelt ID (f. eks ved brug af både DGU-nr. og Tjekcifre, som er på det boringsmærkat[53], som kan udskrives fra GEUS’ hjemmeside). 

  • Identifikation for prøver fra boringer: DGU-nr. og DGU-nr. tjekcifre og indtagsnr.
  • Identifikation for prøver fra vandværk og ledningsnet: AnlægsID og MålestedsID eller AnlægsID og adresseoplysninger.

Det anbefales, at alle boringer og faste målesteder tilknyttet et alment vandforsyningsanlæg skiltes med ID og beskrivelse af målestedet. Dette vil være med til at sikre, at vandprøven udtages fra det korrekte målested, og at vandprøven mærkes med de rigtige ID-oplysninger.

Udarbejdelse af skilte for boringer og faste målesteder kan håndteres på forskellige måder:

  • DGU-nr. -skilte til brug i forbindelse med boringer kan genereres på GEUS’ hjemmeside (www.geus.dk/borearkiv og http://jupiter.geus.dk). Alle boringer skal påsættes et blivende kotemærke (boringsfixpunkt), der entydigt angiver, hvor indmålingen af koten for boringen foretages. Kotemærket anvendes desuden til bestemmelse af pejledybde fra kotemærket til grundvandspejl[54]. Boringsfiltre bør skiltes med DGU-nr., indtagsnr. og DGU-nr. og tjekciffer.
  • For faste målesteder (målesteder for procesvand og målesteder for drikkevandskontrol) findes der skilte, som kan genereres på GEUS’ hjemmeside (www.geus.dk/borearkiv og http://jupiter.geus.dk). Skiltet skal mindst indeholde ”GEUS anlægsID” og ”Målesteds-ID”, men bør også indeholde en beskrivelse af målestedet og/eller angivelsen af typen (”Før filter 1”, ”Blandet råvand”, ”Afgang vandværk” osv.).

Tilknytning af analyser til prøvetagningssteder

Tilknytning af analyser til et prøvetagningssted sker ved indberetningen, hvis prøvetagningsstedet er oprettet som fast prøvetagningssted i Jupiterdatabasen, og såfremt laboratoriet er blevet gjort opmærksom på dette. Ved godkendelse af kontrolprogram (analyseprogram) skal den enkelte kommune (myndighed) oprette de godkendte faste prøvetagningssteder på anlægget. Efterfølgende skal de unikke prøvetagningssteds ID’er for de enkelte prøvetagningssteder afklares med de relevante vandværker og laboratorier, så det sikres, at laboratoriet indberetter analyser på de rette prøvetagningssteder.

Tilknytning af fast prøvetagningssted til en analyse kan ske efter godkendelse af kommunen, og dette sker ved at tilknytte det unikke ID på prøvetagningsstedet til den enkelte analyse. Laboratoriet bør adviseres om sådanne tilføjelser.

Der henstilles til, at det faste prøvetagningssted (+AnlægsId) angives til prøvetager, så tilknytningen kommer ind sammen med analysedata i forbindelse med godkendelse af data.

Nedenstående tabel 4.23 indeholder de punkter, der skal beskrives ved oprettelse af et fast prøvetagningssted:

TABEL 4.23 Felter i Jupiterdatabasens tabel MeasuringStation

Jupiterdatabase feltnavn

Beskrivelse af feltet

Obligatorisk

MålestedsId (MeasuringstationId)

Dette nummer oprettes automatisk i tabellen i Jupiterdatabasen, når en målestation oprettes. Nummeret er unikt.

Ja

 

AnlægsId (PlantId)

Her angives indvindingsanlæggets unikke AnlægsID.

Ja

 

Georeference

Her angives det faste prøvetagningssted med x, y og z koordinater og med tilhørende Utmzone, datum, koordinatmetode/system og kotemetode/system. De følgende 10 rækker definerer Georeference

Ja

 

 

(X)

 

 

 

(Y)

 

 

 

(Z)

 

 

 

(GridType)

 

 

 

(VerticaRef)

 

 

 

UTM zone (UTMzone)

 

 

 

Sys 34 zone (Sys34zone)

 

 

 

(Datum)

 

 

 

(LocatMethod)

 

 

 

(ElevaMethod)

 

 

 

Stregkode (BarCode)

Her kan stregkode, som identificerer det faste prøvetagningssted angives.

 

Nej

Beskrivelse (Description)

Beskrivelse af det faste målested.

Ja

 

Adresse (Address)

Her angives adressen for det faste målested.

Ja

 

Postnr (PostalCode)

 

Ja

 

X UTM 32 Euref 89 (XUTM32Euref89)

Målestedets y-koordinat omregnet til UTM koordinater i UTM zone 32 i Euref 89 af Jupiterdatabase under indlæsningen

Beregnes af Jupiterdatabasen

 

Y UTM 32 Euref 89 (YUTM32Euref89)

Målestedets y-koordinat omregnet til UTM koordinater i UTM zone 32 i Euref 89 af Jupiterdatabase under indlæsningen

Beregnes af Jupiterdatabasen

 

 

Et anlægs behandlingsanlæg kan beskrives i Jupiterdatabasens tabel TreatmentPlant med tilhørende kodelister i tabel 4.25 og tabel 4.26.

TABEL 4.24 Jupiterdatabasens tabel TreatmentPlant[55]

Jupiterdatabase feltnavn

Beskrivelse af feltet

Obligatorisk

AnlægsId (PlantId)

ID for det anlæg som behandlingsanlægget hører til

Ja

 

BehandlingsAnlægsNr (TreatmentPlantNo)

Dette nummer skal angives ved oprettelsen og være unikt for det AnlægsId det er tilknyttet.

Ja

 

Filtreringstype (Filtrationtype)

Her angives, hvilken type filtrering råvandet gennemgår i behandlingsanlægget.

Ja

 

Beluftningsmetode (AerationType)

Her angives, hvilken beluftning/iltning råvandet gennemgår i behandlingsanlægget.

Ja

 

Anden Vandbehandling (ExtendedTreatment)

Her kan der med fritekst beskrives, hvilken videregående vandbehandling, der eventuelt er etableret i behandlingsanlægget.

 

Nej

TABEL 4.25 Jupiterdatabasens kodeliste filtreringstype / STD00273

Kode

Beskrivelse

Kommentar

0

Ikke oplyst

Bør kun anvendes midlertidigt

1

Enkelt filtrering

 

2

Dobbelt filtrering

 

99

Andet

 

TABEL 4.26Jupiterdatabasens kodeliste (Beluftningsmetode / STD00079)

Kode

Beskrivelse

Kommentar

1

Rislebakke

 

2

Iltningstrappe

 

3

Luftindblæsning

 

4

Ingen beluftning

 

5

Tilsætning af ren ilt

 

6

INKA-lufter

 

7

Bundbeluftning med diffusorer

 

8

Kaskadelufter

 

9

Iltningsbakke

 

10

Iltningspisker

 

11

Oxydator

 

99

Anden metode

 

 

Indvinding kan enten registreres på et anlæg (tabellen WrrCatchment) eller på boringen (tabellen IntakeCatchment). Registreres indvindingen på selve boringen er det vigtigt, at boringen er knyttet til anlægget, da det ellers ikke er muligt at udtrække anlæggets samlede indvinding.

Det er vigtigt, at indberetning af oppumpede vandmængder sker det på samme måde for alle boringer, der er knyttet til anlægget. Blandes indberetning på boring med indberetning på anlæg, vil udtræk af anlæggets samlede indvundne vandmængder blive usikker. 

Hvis anvendelsen af en boring ændres fra indvinding er det muligt at indberette indvundne vandmængder f.eks. på månedsbasis, fremfor på årsbasis, så man kan se, at boringen ikke har været anvendt i en periode.  

I dette afsnit beskrives indberetning af indvundne vandmængder på anlæg samt tilhørende kodelister i tabel 4.28 og tabel 4.29. Tabel 4.27 beskriver registreringen af indvundne vandmængder på at anlæg. I de tilfælde, hvor der ikke er etableret en vandmåler på en boring, er der derfor behov for at registrere oplysning for indvundne vandmængder på selve anlægget.

TABEL 4.27 Felter i Jupiterdatabasens tabel WrrCatchment

Jupiterdatabase feltnavn

Beskrivelse af feltet

Obligatorisk

AnlægsindvindingsId (PlantCatchmentId)

Dette nummer oprettes automatisk i tabellen i Jupiterdatabasen, når en inddatering foretages. Nummeret er unikt.

Ja

 

AnlægsId (PlantId)

Her angives vandindvindingsanlæggets unikke AnlægsID

Ja

 

Indvindingsnr (CatchmentNo)

Løbenummer for det enkelte anlægs indvindinger der indberettes af kommunen. Det oprettes ikke automatisk og er ikke unikt.

Ja

 

Starttidspunkt (StartDate)

Her angives fra, hvornår indvindingsperioden er startet – som udgangspunkt 01-01-åååå

Ja

 

Sluttidspunkt (Enddate)

Her angives, hvornår indvindingsperioden er sluttet – som udgangspunkt 31-12-åååå (samme åååå som ved starttidspunkt).

Ja

 

Attribut (Attribute)

Her angives, hvorledes den angivne indvindingsmængde skal fortolkes. Feltet Attribut anvendes kun, hvis der er specielle forhold, der gør sig gældende. F.eks. hvis den indvundne mængde er skønnet, eller hvis den er mindre eller større end den angivne værdi. Findes der fejl i gamle data kan de anmærkes som ”Resultatet ikke anvendes”.

Ja

 

Mængde (Amount)

Her indtastes den for perioden indvundne mængde grundvand i m3.

Ja

 

Metode (Method)

Her angives den metode, hvormed indvindingsmængden er målt.

Ja

 

Målerstand start (Flowmeterstart)

Her angives, hvilken målerstand der er ved starten af indvindingsperioden. Er ikke indberetningspligtig.

 

Nej

Målerstand slut (FlowmeterEnd)

Her angives, hvilken målerstand der er ved slut af indvindingsperioden. Dette er ikke indberetningspligtigt indberetning.

 

Nej

Bemærkning (Remark)

Her angives eventuelle bemærkninger til den indvundne mængde.

 

Nej

Omregningsfaktor (Conversionfactor)

Afhængig af hvilken type målemetode, som er registreret. Vandmåler er som hovedregel = 1. De andre målemetoder afhænger f.eks. af den anvendte pumpe (f.eks. 20 m3/t).

Ja

 

Overfladevandmængde (SurfaceWaterAmount)

Her indtastes den for perioden indvundne mængde overfladevand.

Ja

 

Nedenstående kodeliste er en Standatliste for analyseattributter. Denne liste anvendes til både måling af analyseresultater samt til måling af vandmængder og denne kodeliste indeholder derfor koder, som vil være mere rettet mod f.eks. måling af analyseresultater fremfor til måling af vandmængder.

TABEL 4.28Jupiterdatabasens kodeliste (analyseresultatattribut/STD000217)

Kode

Beskrivelse

Kommentar

 

Ikke oplyst

”Denne kode er ikke relevant for indberetning af indvundne vandmængder”.

!

Resultat anvendes ikke

 

*

Gennemsnit

”Denne kode er ikke relevant for indberetning af indvundne vandmængder”.

/

Delresultat

”Denne kode er ikke relevant for indberetning af indvundne vandmængder”.

0

Resultat er NUL

”Denne kode er ikke relevant for indberetning af indvundne vandmængder”.

Mindre end

 

Større end

 

A

Ikke påvist

”Denne kode er ikke relevant for indberetning af indvundne vandmængder”.

B

Påvist

”Denne kode er ikke relevant for indberetning af indvundne vandmængder”.

C

Spor

”Denne kode er ikke relevant for indberetning af indvundne vandmængder”.

D

Ikke målelig

”Denne kode er ikke relevant for indberetning af indvundne vandmængder”.

E

Afvigende

”Denne kode er ikke relevant for indberetning af indvundne vandmængder”.

F

Ikke afvigende

”Denne kode er ikke relevant for indberetning af indvundne vandmængder”.

S

Skønnet

 

TABEL 4.29Jupiterdatabasens kodeliste (indvindingsmetode / STD00013)

Kode

Beskrivelse

Kommentar

0

Ikke oplyst

Bør kun anvendes midlertidigt indtil metode er fastlagt.

1

Opgørelse i driftstimer

 

2

Vandmåler

 

3

Elmåler

 

4

Timetæller

 

5

Thomson måleoverfald

 

6

Skøn

Bør ikke anvendes kontinuerligt.

7

Magnetisk flowmåler

 

99

Andet

Såfremt denne metode anvendes skal det angives i bemærkninger, hvilken der er tale om. Desuden skal GEUS kontaktes for eventuel udvidelse af kodeliste.

I dette afsnit beskrives indberetningen af indvundne vandmængder på indtagsniveau i de tilfælde, hvor boringen har mere end et indtag eller boringsniveau, dvs. hvor der kun er et indtag.

Tabel 4.31 og 4.32 er de tilhørende kodelister til tabel 4.30.Tabel 4.30 beskriver registreringen af indvundne vandmængder på den enkelte boring.

I de tilfælde, hvor et indvindingsanlæg ikke har en vandmåler og derfor indberetter en anvendt mængde kWh, anvendes en omregningsfaktor, se nedenstående tabel. Omregningsfaktoren foretager en omregning fra kWh til m3

TABEL 4.30Jupiterdatabasens tabel IntakeCatchment

Jupiterdatabase feltnavn

Beskrivelse af feltet

Obligatorisk

IntakePlantId

Id for tilknytningen mellem indtag og anlæg. Database id der oprettes automatisk ved indlæsning

Ja

 

Starttidspunkt (Startdate)

Her angives fra hvornår indvindingsperioden er startet – som udgangspunkt 01-01-åååå

Ja

 

Attribut (Attribute)

Her angives hvorledes den angivne indvindingsmængde skal fortolkes. Feltet Attribut anvendes kun hvis der er specielle forhold der gør sig gældende. F.eks. hvis den indvundne mængde er skønnet, eller mindre eller større den angivne værdi. Findes der fejl i gamle data kan de anmærkes som ”Resultatet ikke anvendes”.

Ja

 

Sluttidspunkt (Enddate)

Her angives hvornår indvindingsperioden er sluttet – som udgangspunkt 31-12-åååå (samme åååå som ved starttidspunkt).

Ja

 

Mængde (Volume)

Her indtastes den for perioden indvundne mængde grundvand angivet i m3.

Ja

 

Metode (Method)

Her angives den metode hvormed indvindingsmængden er målt.

Ja

 

Målerstand slut (Flowmeter)

Her angives hvilken målerstand der er ved slut af indvindingsperioden.

 

Nej

Målerstand start (Flowmeterstart)

Her angives hvilken målerstand der er ved starten af indvindingsperioden. Dette er en kan indberetning.

 

Nej

Omregningsfaktor[56] (ConversionFactor)

Afhængigt af hvilken målemetode som er registreret. Vandmåler er som hovedregel = 1. De andre målemetoder afhænger af den anvendte pumpe (f.eks. 20 m3/t).

Ja

 

Bemærkning (Remark)

Her angives eventuelle bemærkninger til den indvundne mængde.

 

Nej

TABEL 4.31Jupiterdatabasens kodeliste (analyseresultatattribut / STD000217)

Kode

Beskrivelse

Kommentar

 

Ikke oplyst

Skal ikke anvendes i denne sammenhæng

!

Resultat anvendes ikke

 

*

Gennemsnit

Skal ikke anvendes i denne sammenhæng

/

Delresultat

Skal ikke anvendes i denne sammenhæng

0

Resultat er NUL

Skal ikke anvendes i denne sammenhæng

Mindre end

 

Større end

 

A

Ikke påvist

Skal ikke anvendes i denne sammenhæng

B

Påvist

Skal ikke anvendes i denne sammenhæng

C

Spor

Skal ikke anvendes i denne sammenhæng

D

Ikke målelig

Skal ikke anvendes i denne sammenhæng

E

Afvigende

Skal ikke anvendes i denne sammenhæng

F

Ikke afvigende

Skal ikke anvendes i denne sammenhæng

S

Skønnet

 

TABEL 4.32Jupiterdatabasens kodeliste (indvindingsmetode)

Kode

Beskrivelse

Kommentar

0

Ikke oplyst

Bør kun anvendes midlertidigt indtil metode er fastlagt.

1

Opgørelse i driftstimer

 

2

Vandmåler

 

3

Elmåler

 

4

Timetæller

 

5

Thomson måleoverfald

 

6

Skøn

Bør ikke anvendes kontinuerligt.

7

Magnetisk flowmåler

 

99

Andet

Såfremt denne metode anvendes skal det angives i bemærkninger, hvilken der er tale om. Desuden skal GEUS kontaktes for eventuel udvidelse af kodeliste.

 

Typen af de forbrugere, der forsynes, registreres i Jupiterdatabasens tabel WrrSupply, med tilhørende kodeliste tabel 4.34 og 4.35. Indberetning af filterskyl og samlet leveret vandmængde er indberetningspligtig, men indberetning af forbrugstype og antallet individer er frivillig.

TABEL 4.33 Felter i Jupiterdatabasens tabel WrrSupply

Jupiterdatabase feltnavn

Beskrivelse af feltet

Obligatorisk

AnlægsId (PlantId)

Her angives det for vandindvindingsanlægget unikke AnlægsID.

Ja

 

Starttidspunkt (StartDate)

Her angives fra hvornår indvindingsperioden er startet – som udgangspunkt 01-01-åååå

Ja

 

Forsyningsart (SupplyType)

Her kan angives både en forbrugstype af en gruppe forbrugere, der formodes at have et vandforbrug i samme størrelsesorden, f.eks. parceller, gartnerier mv. Det er også her filterskylning og den samlede leverede vandmængde til forbrugerne angives. For erhvervsindvindere er det ligeledes her der angives ha for vandingsareal.

Ja

 

Mængde (Volume)

Her indtastes vandvandmængden for forsyningsperioden angivet i m3.

Ja

 

Modtagerantal (RecipientNumber)

Her angives antallet for hver forbrugstype der er knyttet til den enkelte vandforsyning.

Ja

 

Sluttidspunkt (Enddate)

Her angives hvornår indvindingsperioden er sluttet – som udgangspunkt 31-12-åååå (samme åååå som ved starttidspunkt).

Ja

 

Individantal (IndividualNumber)

Antallet af individer et vandforsyningsanlæg forsyner.

Ja

 

Individantalenhed (IndividualnumberUnit)

Benyttes sammen med Individantal til at beregne hvor mange modtagere et vandforsyningsanlæg har.

Ja

 

Mængde beregnet (VolumeCalculated)

Mængden beregnet på baggrund af Modtagerantallet for et givent år (altså ikke målte værdier)

 

Nej

Bemærkning (Remark)

Her angives eventuelle bemærkninger til enkelte post.

 

Nej

TABEL 4.34Jupiterdatabasens kodeliste for feltet Forsyningsart (SupplyType / STD00014)

Kode

Beskrivelse

Kommentar

1

Leveret til andre værker m3

Lig med eksport

2

Leveret t. værker i kommunen

Lig med eksport

3

Leveret t. værker u. kommunen

Lig med eksport

4

Modtaget fra andre værker

Lig med eksport

5

Modtaget fra værker i kommunen

Lig med eksport

6

Modtaget f. værker u. kommunen

Lig med import

7

Samlet modt. vandmængde m3

 

8

Beregnet svind (leveret-modtaget)

 

11

Vinterbyg ha

 

12

Vårbyg ha

 

13

Vinterhvede ha

 

14

Rug ha

 

15

Helsæd ha

 

16

Korn, vår ha

 

17

Korn, vinter ha

 

18

Korn m. udlæg ha

 

19

Korn ha

 

21

Bælgsæd ha

 

25

Ærter ha

 

26

Oliehør ha

 

27

Markkultur ha

 

28

Frugtavl ha

 

29

Grøntsager ha

 

31

Kartofler ha

 

32

Foderroer ha

 

33

Fabriksroer ha

 

34

Roer ha

 

39

Anden rodfrugt ha

 

40

Raps ha

 

41

Vårraps ha

 

42

Udsædsfrø ha

 

48

Græsfrø ha

 

49

Frø ha

 

50

Græs ha

 

51

Kløvergræs ha

 

52

Kløvergræs-slet ha

 

53

Rent græs ha

 

54

Majs ha

 

59

Grønfoder ha

 

61

Græs udenfor omdrift ha

 

62

Anden afgrøde ha

 

63

Totalt vandet areal ha

 

65

Drivhusareal m2

 

66

Containerareal m2

 

68

Parcelhuse

 

69

Ejendommens samlede areal ha

 

70

Etageboliger

 

71

Landhusholdninger

 

72

Landbrug u. dyreh.

 

74

Landbrug m. dyreh.

 

75

Landbr uspec dyreh

 

76

Fritidshuse

 

77

Landbrugsdrift (72+74+75)

 

78

Svømmehal

 

79

Antal personer forsynet (priv)

 

80

Gartneridrift

 

81

Markvanding

 

82

Industri/håndværk

 

83

Golfbaner

 

84

Daginstitutioner

 

85

Dambrug

 

86

Døgninstitutioner

 

87

Institutioner (84+86)

 

88

Hotel/camping

 

89

Andet erhverv

 

90

Ækvivalent stk. hornkvæg

 

91

Køle-/skyllevand m3

 

92

Produktionsvand m3

 

93

Drikkevandsformål m3

 

94

Filterskylning m3

 

95

Varmepumpe m3

 

96

Vandværkets eget forbrug m3

 

97

Samlet oppumpet vandmængde

 

98

Samlet leveret vandmængde

 

99

Andet m3

 

TABEL 4.35Jupiterdatabasens kodeliste for feltet Individantalenhed (Individualnumbe-rUnit)

Kode

Beskrivelse

1

Personer

2

Ansatte

3

Dyre enheder

Import af vand fra andre vandindvindingsanlæg og eksport af vand til andre vandindvindingsanlæg[57] registreres i Jupiterdatabasens tabel WrrExport og er indberetningspligtig i henhold til ”Bekendtgørelsen om tilsyn med drikkevandskvalitet og vandindvindingsanlæg”. 

Hvis der både importeres og eksporteres vand oprettes hver import/eksport som selvstændige poster.

TABEL 4.36 Jupiterdatabasens tabel WrrExport

Jupiterdatabase feltnavn

Beskrivelse af feltet

Obligatorisk

ExportId (Expid)

Dette nummer oprettes automatisk i tabellen i Jupiterdatabasen når en inddatering foretages. Nummeret er unikt.

Ja

 

AnlægsId (PlantId)

Her angives AnlægsId for det anlæg der indberettes for.

Ja

 

EI AnlægsId (EiPlantId)

Her angives det anlæg der enten importeres vand fra eller eksporteres vand til. Der skal angives det unikke AnlægsId og ikke navnet på anlægget.

Ja

 

År (Year)

Det år som indberetningen omhandler.

Ja

 

Import Eksport (IE)

Her angives om indberetningen omhandler eksport eller import af vand til anlægget.

Ja

 

Mængde (Amount)

Her angives den importerede/eksporterede vandmængde.

Ja

 

Bemærkning (Remark)

Her angives eventuel bemærkning for den specifikke import/eksport.

 

Nej

TABEL 4.37Jupiterdatabasens kodeliste for feltet Import Eksport (IE).

Kode

Forklaring

I

Import

E

Eksport

 

Kommunerne skal indberette oplysninger i Jupiterdatabasen om forskellige forhold, dels en pligt for kommunen til at indberette påbud til ikke - almene vandforsyningsanlæg i netop de situationer, der er nævnt i drikkevandsbekendtgørelsens § 28, stk. 1, nr. 1-3, og dels en pligt for kommunen til at indberette afgørelser om ændret kontrolhyppighed og - parameter mv., jf. drikkevandsbekendtgørelsens § 27, stk. 2[58]. Se evt. bilag 2 i denne vejledning om indberetning i DIADEM. 

Såfremt en kommune vurderer, at der skal ske en ændring af kontrolhyppigheder i et kontrolprogram gældende for en vandforsyning og for enkeltindvindere, skal dette indberettes til Jupiterdatabasen i henhold til drikkevandsbekendtgørelsen § 27 stk. 2. Bemærk, at kravet om indberetning om ændring af kontrolhyppigheder i et kontrolprogram blot skal omfatte den/de enkelte parametre, som udgør årsagen til denne ændring, f.eks. nitrit og nitrat. Diadem anvender følgende tabeller: 

  • FREQUENCYMODIFICATION (Analysefrekvens)
  • INJUNCTIONMEASURE (Påbudsforanstaltning)
  • BOREHOLE_INJUNCTION (Boringspåbud)
  • DISPENSATION (Dispensation)
  • PLANT_INJUNCTION (Anlægspåbud)
  • SUBSTANCEFREQUENCY (Stoffrekvens)

I denne tabel kan der indlæses ændringer til analysefrekvensen for de vandforsyninger, der er omfattet af drikkevandsbekendtgørelsen [59].

 

Jupiterdatabasens tabel 4.38 FrequencyModification med tilhørende kodeliste tabel 4.39.

TABEL 4.38 Felter i Jupiterdatabasens tabel FrequencyModification

Jupiterdatabase feltnavn

Beskrivelse af feltet

Obligatorisk

FrekvensændringsId (FrequencyModificationsId)

Unik identifikation af frekvensændringsgrundlaget. Tildeles automatisk i Jupiterdatabasen.

Ja

 

AnlægsId (PlantId)

Her angives vandindvindingsanlæggets unikke AnlægsID for det anlæg som analysefrekvensændringerne gælder for

Ja

 

Lovgrundlag (Legal_Basis)

Her angives lovgrundlaget for ændringen af analysefrekvenserne.

Ja

 

Journalnummer (CaseFileIdentifier)

Journalnummeret på den gældende sag

 

 

Startdato (Startdate)

Startdato for frekvensændringerne

Ja

 

Slutdato (Enddate)

Slutdato for frekvensændringerne

 

Nej

Permanent ændring (Permanent Modification)

Angiver om ændringen er permanent

 

Nej

Tilbagetrækningsdato (WithDrawnDate)

Angiver datoen for hvornår ændringen er blevet tilbagekaldt

 

Nej

Bemærkninger (Comments)

Kommentarfelt

 

Nej

 

 

TABEL 4.39 Jupiterdatabasens kodeliste (Analysefrekvenslov)[60]

KODE 

 

Krav til kontrol i henhold til drikkevandsbekendtgørelsen

1 

§ 14

§ 14 afgørelse om, at der skal udføres ”supplerende undersøgelser” f.eks. til bedømmelse af klager, BEK nr. 802 af 01/06/2016

2 

§ 8, stk. 4:  

  • 8, stk..4: Afgørelse om nedsat kontrolhyppighed, jf. bilag 9. BEK nr. 802 af 01/06/2016 

3 

§ 8, stk. 5:  

  • 8,stk.5: Afgørelse om, at kontrollen for én eller flere parametre omfattet af bilag 6-7 kan nedsættes, jf. bilag 10. BEK nr. 802 af 01/06/2016 

4 

§ 8, stk. 6:  

  • 8,stk.6. Afgørelse om, at nedsætte kontrolhyppigheden for vandforsyningsanlæg, der producerer eller distribuerer mindre end 3.000 m3 årligt, og som forsyner et kommercielt formål, institutioner e.l. BEK nr. 802 af 01/06/2016 

5 

§ 8, stk. 7:  

  • 8,stk.7: Afgørelse om, at kontrollen skal foretages hyppigere end angivet i bilag 9 og 10, når udfaldet af tidligere undersøgelser, anlæggets udsættelse for forurening eller andre forhold taler derfor BEK nr. 802 af 01/06/2016 

6 

§ 7 stk. 7: 

§ 7 stk. 7 afgørelse om, at kontrolprogrammet kan fravige listen for kontrolparametre og den kontrolhyppighed, der er fastlagt i bilag 5. BEK nr. 1070 af 28/10/2019

7 

§ 7 stk.8: 

§ 7 stk. 8 Udvidelse af liste over kontrolparametre, ud over de analyseparametre, der er fastsat i bilag 5. BEK nr. 524 af 01/05/2019

8 

§ 7 stk.9: 

§ 7 stk. 9 Udvidelse af liste for boringskontrollen udover bilag 8 og overfladevandområder udover bilag 10 til indvinding af drikkevand  BEK nr. 1070 af 28/10/2019

9 

§ 7 stk.10: 

§ 7 stk. 10 Krav om kontrol af parameter der ikke er fastsat i kontrolprogram men som fremgår drikkevandsbekendtgørelsens bilag 1 a-d og bilag 2, BEK nr. 1070 af 28/10/2019

10 

§ 12  

§ 12, stk. 1 Kontrolmålinger udover kontrol der er omfattet af §§ 6-9, BEK nr. 1070 af 28/10/2019

 

Tabellen beskriver de foranstaltninger, som påbuddet indeholder.

TABEL 4.40 Felter i Jupiterdatabasens tabel InjunctionMeasure

Jupiterdatabase feltnavn

Beskrivelse af feltet

Obligatorisk

PåbudsId (InjunctionId)

ID nummer for påbudet. Tildeles automatisk af Jupiter.

Ja

 

Andre foranstaltninger (OtherMeasure)

Kode til andre foranstaltninger der kan være gældende – f.eks. om vandet skal koges.

 

Nej

I afsnittet vises Jupitertabellen for boringspåbud med tilhørende kodeliste i tabel 4.42.

TABEL 4.41 Felter i Jupiterdatabasens tabel BoreholeInjunction

Jupiterdatabase feltnavn

Beskrivelse af feltet

Obligatorisk

PåbudsId (InjuntionId)

IDnummer for påbuddet. Tildeles automatisk af Jupiterdatabase.

Ja

 

DGU nummer (BoreholdeNo)

Her indtastes det DGU nummer som påbuddet omhandler.

Ja

 

Lovhjemmel (LegalBasis)

Her angives den lovhjemmel som er grundlag for påbuddet.

Ja

 

StartDato (StartDate)

 

Ja

 

Deadline (DeadlineDate)

Frist for hvornår påbuddet skal være opfyldt.

Ja

 

Permanent påbud (Permanent Injunction)

Angiver om påbuddet er permanent. 0 = nej, 1 = ja

 

Nej

Dato for opfyldning af påbud (FullfillesExpireddate)

Dato for hvornår påbuddet er blevet opfyldt eller ikke gælder mere.

 

Nej

Journalnummer (JournalNo)

Journalnummeret på den gældende sag

 

Nej

Bemærkninger (Comments)

Kommentarfelt

 

Nej

 

TABEL 4.42 Jupiterdatabasens kodeliste (Boringslov[61])

Kode

Beskrivelse

1

Påbud om sløjfning af vandforsyningsboring- og brønde § 36 i vandforsyningsloven (Bek. nr. 118 af 2018)

2

Påbud om sløjfning af overflødige boringer- og brønd § 28 i BEK nr. 1260 af 2013.

 

 

 

I afsnittet vises Jupitertabellen for dispensation.

TABEL 4.43 Felter i Jupiterdatabasens tabel Dispensation

Jupiterdatabase feltnavn

Beskrivelse af feltet

Obligatorisk

DispensationsId (DispensationId)

ID nummer for dispensation. Tildeles automatisk af Jupiterdatabasen.

 

 

PåbudsId (InjunctionID)

ID nummer for påbuddet. Tildeles automatisk af Jupiterdatabasen. Er oprettet i Påbudstabellen,

 

 

Startdato (Issuedate)

Datoen for hvornår dispensationen er meddelt (gælder fra).

Ja

 

Ophørsdato (Expirationdate)

Er der en fastsat dato for, hvornår dispensationen udløber, skal den medtages.

 

Nej

Bemærkninger (Comments)

Kommentarer

 

Nej

 

I afsnittet vises Jupitertabellen for dispensation med tilhørende kodeliste i tabel 4.45.

TABEL 4.44 Felter i Jupiterdatabasens tabel PlantInjunction

Jupiterdatabase feltnavn

Beskrivelse af feltet

Obligatorisk

PåbudsId (InjubctionID

Id for påbuddet. Tildeles automatisk i Jupiterdatabasen.

 

 

AnlægsID (PlantID

Her angives det anlægsID som påbuddet gælder for.

 

 

Lovhjemmel (PlantInjuntion)

Her angives den lovhjemmel som er grundlag for påbuddet.

Ja

 

Startdato (StartDate)

Her angives den dato hvor påbuddet gælder fra.

Ja

 

Deadline (DeadlineDate)

Her angives fristen for hvornår påbuddet skal være opfyldt.

 

Nej

Permanent Påbud (PermanentInjunction)

Her angives om påbuddet er permanent. 0= nej, 1= ja.

ja

 

Udløbsdato (Fulfilled_Expireddate)

Her angives den dato, hvor påbuddet udløber

 

Nej

Journalnummer (JournalNo)

Journalnummeret på den pågældende sag.

 

Nej

Bemærkninger (Comments)

 

 

Nej

TABEL 4.45 Jupiterdatabasens kodeliste – Anlægslov

Kode

Beskrivelse

1

Jf. vandforsyningslovens § 62, hvor det fremgår at opfylder vandet i et vandforsyningssystem ikke de kvalitetskrav, der er fastsat kan kommunalbestyrelsen give påbud om, at anlægget skal ophøre midlertidigt eller for bestandigt, eller om andre foranstaltninger, herunder at forbrugerne skal træffe sikkerhedsforanstaltninger. Kogeanbefaling er et eksempel på en sådan sikkerhedsforanstaltning, som ejer af anlægget skal orientere forbrugerne om.[62]

 

Tabellen indeholder oplysninger om ændringer i analysefrekvensen. Tabel 4.46 viser de felter, der skal udfyldes i forbindelse med ændringer af analysefrekvens.

TABEL 4.46 Felter i Jupiterdatabasens tabel (SubstanceFrequency)

Jupiterdatabase feltnavn

 

Beskrivelse af feltet

Obligatorisk

FrekvensændringsId (FrequencyModificationId)

ID for frekvensændringen. Tildeles automatisk i Jupiterdatabasen.

Ja

 

Stof (Substance)

Her angives STANDAT nummeret på det stof som frekvensændringen gælder for.

Ja

 

Frekvens (Frequency)

Den nye frekvens (Hvor mange analyser der skal tages om året)

Ja

 

Dokumenter på et anlæg skal tilknyttes i Jupiterdatabasens tabelPlantDoc.

Der findes ikke webservices til indlæsning af dokumenter på anlæg, og det er således kun databasegruppen på GEUS, som kan tilknytte dokumenter på det enkelte anlæg. Ønsker en myndighed eller vandforsyning, at et dokument skal tilknyttes et anlæg skal de kontakte Jupiterdatabase postkassen () for en aftale om tilknytning af dokumenterne. Dokumentet skal være i PDF/A-formatet og optimeret til skærmvisning.

Når et anlæg nedlægges skal følgende ting huskes:

  •  Indvindingstilladelse skal påføres en slutdato.
  •  For et alment vandværk skal kontakttypen ”Indberetter” påføres en slutdato.
  •  På anlægstabellen (DrwPlant) skal ”Aktiv status” sættes til inaktiv eller nedlagt.
  •  På anlægstabellen (DrwPlant) skal ”Tilladelses udløbsdato” sættes til den dato, hvorfra anlægget er inaktivt eller nedlagt.
  •  Boringsindtagsanvendelse og boringsanvendelse ændres.

Når en vandforsyning angiver en boring, som sløjfet i deres årlige indberetning af deres boringsstatus, er det vigtigt at sikre, at vandforsyningen har angivet årsagen til sløjfningen. Det samme gør sig gældende ved brøndborernes indberetning af sløjfninger til GEUS.  Kapitel 6 beskriver, hvordan en boring sløjfes i Jupiterdatabasen.

5. Indberetning af analysedata

Jupiterdatabasen rummer analysedata for en række forskellige prøvetyper. Disse prøver omfatter analyser udtaget fra boringer, anlæg, overfladeprøver og indeklimamålinger. Der gælder forskellige regler for de forskellige typer af prøver, hvor nogle typer af prøver har en lovbunden indberetning, mens andre indberettes som konsekvens af den dataansvarsaftale[63] der er underskrevet af kommuner, stat og regioner i regi af Danmarks Miljøportal, mens andre igen indberettes frivilligt.

Den største mængde af analysedata, der kommer ind i Jupiterdatabasen hidrører fra reglerne i drikkevandsbekendtgørelsen, der beskriver, at der skal tages prøver fra indvindingsboringer (boringskontrol) og af drikkevandet (drikkevandskontrol) ved forbrugers taphane m.v. Disse er også suppleret med analyser, der er taget efter, at råvandet har forladt indvindingsboringerne og under den eventuelle behandlingsproces, der resulterer i drikkevand. Disse data varetages af kommunerne.

Den næststørste mængde af analysedata varetages af Miljøstyrelsen og stammer fra overvågningen og kortlægningen af grundvandet. Den pt. mindste mængde af analysedata stammer fra regionernes arbejde med jordforureningen, deres andel af analysemængden forventes at stige i den kommende tid efter, at regionerne er begyndt at overføre deres boringer til Jupiterdatabasen.

 

Når prøver og analyser indberettes, er det vigtigt, at de havner til godkendelse hos den rette myndighed.

Når en prøve færdiggøres overdrages ejerskabet til den dataansvarlige, som også er den, der skal godkende eller afvise prøven. Den dataansvarlige kan ikke umiddelbart bestemmes ud fra projekt / prøvetype, da flere forskellige myndigheder godt kan være ejere af f.eks. en jordforureningsprøve. For prøver tilknyttet anlæg eller prøvesteder, er det anlæggets eller prøvestedets dataansvarlige, som derfor er prøvens dataansvarlige. For prøver tilknyttet en boring, skal det angives på prøveniveau, hvem der er dataansvarlig. Dette grundet, at de fleste boringer er ejet af GEUS (A-boringer), og her skal det specificeres, hvilken myndighed, der er den dataansvarlige.

Fra boringerne kan der indberettes analyser af vand-, sediment- og poreluftkemi. Prøverne registreres, så de refererer til boringen og dens indtag, så det altid er klart, hvor i boringen prøven stammer fra. De fleste vandforsyningsboringer har kun ét indtag, mens der i overvågningsboringer kan være mange indtag, der hver kan bruges til at tage vandprøver i bestemte niveauer i boringerne (Illustreret i figur 5-1).

Kodelisterne til at beskrive disse sedimenter og poreluftsprøver er ganske korte, da indberetningen af denne type data først er startet i 2018. Det forventes, at disse udvides efterhånden, som der opstår behov for at kunne differentiere mellem forskellige typer af prøver.

FIGUR 5.1 Forklaring på sammenhæng mellem filtre og indtag

Figur 5-1 viser den typiske sammenhæng mellem filtre og indtag. Fig. 1, hvor indtaget svarer til filterintervallet. Fig. 2, hvor der indvindes fra to forskellige filtre, så vandet fra de to filterintervaller blades og Fig. 3, hvor der indvindes fra to filtre af forskellig dimension.

Fig. 4 viser en boring med to stammer, hvor hvert filter på hver stamme udgør et indtag.

Grundvandsprøver er prøver, der stammer fra ét indtag / filterinterval i én boring. Når prøver og analyser indberettes er det prøvens projekt, der er styrende for, hvem der efterfølgende vil få data til kvalitetssikring. For grundvandsprøver er der følgende relevante projekter.

Bemærk, at der bruges StanCode til Stanlab til selve indberetningen af data, og at værdierne lagres i Jupiterdatabasen som STANDAT koder.

Tabel 5.1 viser relevante projektkoder for indberetning af analysedata til Jupiterdatabasen. Projektkoderne indberettes af laboratoriet og er med til at sikre, at det er den rette myndighed, der får prøven til godkendelse.

 

TABEL 5.1 Projektkoder for indberetning af analysedata til Jupiterdatabasen

Projekt kode

Projekt

Dataansvarlig

BK

Boringskontrol

KO (Kommune)

DEPKOM

Depotkontrol (kommune)

KO (Kommune)

DEPMST

MST Depotkontrol

MS (Miljøstyrelsen)

DEPREG

Depotkontrol (region)

RE (Region)

GEBKOR

Gebyrkortlægning

NS (Miljøstyrelsen)

GRUMO

GRUMO

NS (Miljøstyrelsen)

JORDFO

Jordforurening

KO (Kommune), MS (Miljøstyrelsen), RE (Region)

LOOP

LOOP

MS Miljøstyrelsen

 

Tabel 5.2 viser relevante formålskoder for indberetning af grundvandskemi til Jupiterdatabasen[64]. Formålskoderne kan sige noget om kvaliteten af værdierne, da der f.eks. er krav til f.eks. boringskontrol analyser.

TABEL 5.2 Formålskoder for indberetning af grundvandskemi til Jupiterdatabasen (del af STD00146)

Formålskode

Beskrivelse

Myndighed

Kommentar

3

Råvandskontrol

 

Overlap med kode 8 i denne tabel

4

Forureningsundersøgelse

 

 

8

Grundvandskontrol, råvand ublandet

 

Overlap med kode 3 i denne tabel

9

Grundvandskontrol, andet

 

 

12

Boringskontrol, drikvandsindvinding

 

 

13

Grundvandskontrol (GRUMO)

 

 

14

Grundvandskontrol (LOOP)

 

 

15

Grundvandskontrol (afværgeboring)

 

 

16

Grundvandsundersøgelse, pejleboring

 

 

17

Grundvandsundersøgelse, markvanding

 

 

18

Grundvandsundersøgelse, brønd

 

 

19

Grundvandsundersøg,boring,husholdn

 

 

20

Grundvandsundersøgelse, forurenet / forureningspotentiel lok

 

 

21

Grundvandsundersøgelse,videnskabeli

 

 

22

Gr.vandsundersøg, nødforsyningsanlæg

 

 

23

Grundvandsundersøgelse, brøndborer

 

 

31

Grundvandskontrol (DEVANO)

 

 

36

Jordvand, monitering

 

 

 

De to kodelister (5-1 og 5-2) indeholder flere koder i Jupiterdatabasen, men her er kun medtaget de koder, der relevante for indberetning af grundvandsanalyser. Kodelisterne kan på længere sigt revideres således, at de bliver forsimplet.

 

Analyser af sedimentprøver, der udtages under borearbejdet, udføres hovedsageligt i forbindelse med regionernes arbejde med jordforurening, men kan også stamme fra Miljøstyrelsens og kommunernes depotkontrol. Poreluftsprøver vil også hovedsageligt være udtaget af regionerne i deres overvågning af forurenede grunde.

 

TABEL 5.Projektkoder til brug ved indberetning af jord- og luftprøver fra boringer

Projekt kode

Projekt

Dataansvarlig

BJORD

Boring - jordprøve

KO (Kommune), MS (Miljøstyrelsen), RE (Region)

BLUFT

Boring - luftprøve

KO (Kommune), MS (Miljøstyrelsen), RE (Region)

Anlæg i Jupiterdatabasen er et generelt begreb, der bruges til at beskrive kildepladser, vandbehandlingsanlæg, vandforsyninger og ledningsnet. Se kapitel 4 for en nærmere beskrivelse. For anlægsprøver er der følgende relevante projektkoder, som er afspejlet i tabel 5.4 nedenfor.

Projektkoderne på anlægsprøver bruges til at opdele prøverne i drikkevandskontrol, som er det vand, som vandforsyningerne distribuerer til forbrugerne og, som skal opfylde kravene til drikkevandskvalitet. Procesvand er vand, der er undervejs til at blive drikkevand, men som ikke skal leve op til drikkevandskvalitetskravene.

AVAND (”Anlæg – vandprøver”), som er angivet i tabel 5.4 nedenfor, er vandprøver, der ikke stammer fra en vandforsyning, men f.eks. fra et rensningsanlæg, som er etableret i forbindelse med en undersøgelse på en forureningskortlagt grund (anlægsvand fra forurenende grunde). Disse anvendes til brug for laboratoriernes indberetning.

TABEL 5.4 Projektkoder på anlægsprøver

Projekt kode

Projekt

Dataansvarlig

AVAND

Anlæg - vandprøve

KO (Kommune), MS (Miljøstyrelsen), RE (Region)

DRV

Drikkevandskontrol

KO (Kommune)

PROCV

Procesvand

KO (Kommune)

De faste prøvetagningssteder bruges til at knytte prøver til et prøvetagningssted, hvor der ofte tages prøver. Har en vandforsyning faste steder på ledningsnettet, hvor en del af ledningsnetsprøverne udtages, skal der oprettes et fast prøvetagningssted, som gør det muligt at følge med i drikkevandskvalitetens udvikling. På denne måde vil det være let at se udviklingen i kemien på prøver, der er udtaget under sammenlignelige forhold. Oprettelse af faste prøvetagningssteder er beskrevet i afsnit 4.9.

Bekendtgørelsens kvalitetskrav for de enkelte parametre gælder ved forbrugers taphane, hvorfra der tappes vand, der sædvanligvis anvendes til drikkevand. Vandforsyningen har ansvar for at levere vand, der overholder kvalitetskravene, når det leveres til ejendommen. Herfra har ejendommens ejer ansvaret for drikkevandet.

Drikkevandsprøver kan mærkes som taget ved forbrugers taphane, ved afgang vandværk og på ledningsnet, der også kan udtages ved forbrugers taphane som en ”flush-prøve”. En flush-prøve udtages efter, at vandet har løbet længe nok til at repræsentere vandkvaliteten på ledningsnettet ved overgang til forbrugerens matrikel. I Jupitersammenhæng registreres disse som ledningsnetprøver, da de repræsenterer vandkvaliteten i ledningsnettet.

En prøve til kontrol af drikkevandets kvalitet ved forbrugers taphave, skal derimod udtages uden, at vandet har løbet forinden (uden ”flush”).

Det er muligt at oprette faste prøvetagningssteder, hvor prøver udtages samme sted gang efter gang.

Anlægsprøver kan være vandprøver udtaget på den del af ledningsnet, der er før den endelige vandbehandling (procesvand), på selve anlægget før endelig vandbehandling (procesvand), ved afgang vandværk (drikkevand), på ledningsnet efter endt vandbehandling (drikkevand) eller hos slutbruger (drikkevand), se figur 5.2. For disse er det muligt at oprette faste prøvetagningssteder: Disse prøvetagningssteder gør det muligt at sammenligne prøver, der gennem en periode er udtaget samme sted.

Figur 5-2 viser de forskellige stadier i drikkevandets tilblivelse fra grundvand gennem behandling til drikkevand. Bemærk, at vandet kun kaldes grundvand, når det kan henvises til et indtag / filter i en enkelt boring og, at det først er drikkevand efter endt behandling.

FIGUR 5.2 Vandets vej fra grundvand og drikkevand.

Prøvernes omfang stammer fra den gang, at analyser blev solgt i pakker, og det var dyrt at vælge andre typer af analyser end dem, der var i de forskellige pakker. Med tiden er dette blevet billigere, og det er blevet mere almindeligt at vælge lidt forskellige parametre til. Dette afspejler sig tydeligt i den StanCode kodeliste (Sc1098), der knytter sig til prøveomfang. I forbindelse med implementeringen af drikkevandsbekendtgørelsen[65] er omfangslisten blevet revideret. Efter denne revision er der følgende relevante omfangskoder for drikkevand i tabel 5.5.

TABEL 5.5 Omfangskoder (STD00147)

StanCode

Beskrivelse

6

Omprøve

5

Forenklet kontrol

7

Kontrol af uorganiske sporstoffer

8

Kontrol af organiske mikroforureninger

24

Sporstofkontrol + organisk mikroforurening

25

Mikrobiologisk kontrol

26

Driftskontrol

29

Gruppe A parametre

30

Gruppe B parametre

31

Gruppe A+B parametre

32

Driftskontrol (Bilag F – Kontrolparametre i et forsyningsanlægs ledningsnet)

33

Driftskontrol (Bilag E – kontrolparametre ved afgang fra et vandindvindingsanlæg)

 

Prøveomfang gruppe A og gruppe B parametre er defineret i drikkevandsbekendtgørelsen[66]. De parametre, der er defineret i drikkevandsbekendtgørelse kan ændres med tiden, så koderne kan ikke bruges til at afgøre, hvilke parametre en given prøve indeholder. Af samme årsag bør der ikke oprettes nye koder, hvis vandforsyninger f.eks. tilføjer eller fjerne visse stoffer i forhold til, hvad der er defineret i drikkevandsbekendtgørelsen. Der bør angives, hvilken omfang, som mest minder om de parametre, som der analyseres for. Driftskontrol er defineret i bilag F og E til vejledningen til drikkevandsbekendtgørelsen. [67]

Omprøve / opfølgningsprøver bruges, hvis der f.eks. er atypiske værdier, som laboratoriet holder fast i og, f.eks. kommunen vil have analyserne gentaget for at konfirmere eller afvise resultatet. Denne omprøve kan omfatte de samme parametre eller færre (de der er tvivl om).

Prøver med fejl i skal afvises og genindberettes og opfattes ikke som omprøver, men fejl.

Opfølgningsprøver med få parametre indberettes som omprøve med relation til den ”tidligere” prøve.

 

 

Tabel 5.6 er en kodeliste for angivelse af prøveformål. Tabel 5.6 er her suppleret med forskellige prøveformålstyper af ”procesvand”, som vil få tildelt nye koder. Procesvand er betegnelsen for det vand på vandværket, som endnu ikke er færdigbehandlet. Det vil sige at vandet ikke ledes ud til forbrugeren og dermed ikke skal overholde kvalitetskravene til drikkevand. 

TABEL 5.6 Felter i Jupitertabellen Purpose (STD00146)

StanCode

Beskrivelse

 

Procesvand, (be)luftningsanlæg (prøve udtaget direkte fra (be)luftningsanlæg)

 

Procesvand, før filteranlæg

 

Procesvand, efter filteranlæg (evt. med angivelsen før kulfilter)

 

Procesvand, kulfilter niveau 1-4

 

Procesvand efter kulfilter før UV-anlæg

 

Procesvand før UV-anlæg

 

Procesvand efter UV-anlæg[68]

 

Procesvand, rentvandsbeholder (prøve udtaget direkte fra rentvandsbeholderen)

 

Procesvand, skyllevandsprøve

 

Procesvand, samlevand fra kildeplads

 

Procesvand, før behandling[69]

39

Drikkevandskontrol, udtaget ved forbrugers taphane uden gennemskyl

40

Drikkevandskontrol ledningsnet, udtaget ved forbrugers taphane med gennemskyl

41

Drikkevandskontrol, udtaget på ledningsnettet

42

Drikkevandskontrol, afgang vandværket

 

Overfladeprøver er tiltænkt de prøver, som regionerne tager på forurenede grunde. Det er muligt at indberette både jord- og luftprøver som overfladeprøver.

Laboratoriernes indberetning af kemidata foregår ved, at laboratoriet opretter selve prøven.

Derefter tilføjes de enkelte analyser og, når prøven med alle analyser er færdigbehandlet og kvalitetssikret af laboratoriet, afsluttes prøven i Jupiterdatabasen, hvor der laves maskinel kvalitetssikring af data, og prøven gøres klar til kvalitetssikring og godkendelse af den ansvarlige myndighed.

Indberetningen af analysedata er delvist harmoniseret i PULS-projektet således, at analyser indberettes på samme måde, uanset om de skal sendes til PULS eller Jupiterdatabasen.

Indberetningen af prøver er ikke harmoniseret, så der er forskellige krav, til hvilke data, der skal medtages afhængigt af, hvilket system prøverne skal indberettes til. For Jupiterdatabasens vedkommende er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken type prøve det drejer sig om. F.eks. skal en anlægsprøve, som f.eks. drikkevandsprøver, referere til et eksisterende anlæg, en grundvandsprøve skal referere til en boring og et indtag, mens en overfladeblandingsprøve skal referere til et prøvested. I Jupiterdatabasen kan der oprettes prøver af tre forskellige typer:

  •          Vandprøver, der kan være procesvand eller drikkevand fra anlæg, grundvand fra boringer eller vand fra overfladeblandingsprøver,
  •          Jordprøver, der kan stamme fra boringer eller overfladeblandingsprøver,
  •          Luftprøver, der kan være fra et anlæg eller en indeklimamåling.

Når prøverne oprettes skal laboratoriet samtidigt angive, hvilken af de mulige typer prøven er. Dette gøres ved at knytte den til et anlæg, en boring eller et prøvested. I Jupiterdatabasen lagres prøverne i forskellige tabeller afhængigt af, hvilken type prøve der er tale om:

  •          GrwChemSample for grundvandsprøver,
  •          GrwSoilSample for sedimentprøver fra boringer,
  •          GrwAirSample for poreluftsprøver fra boringer,
  •          PltChemSample for anlægsprøver[70],
  •          PltAirSample for luftprøver fra anlæg,
  •          PoiSoilSample for overflade jordprøver,
  •          PoiWaterSample for overflade vandprøver,
  •          PoiAirSample for indeklimamålinger.

 

Selve analyseresultaterne ligger tilsvarende i tabeller opdelt efter type af prøver:

  •          GrwChemAnalysis for grundvandsprøver
  •          GrwSoilAnalysis for sedimentprøver fra boringer
  •          GrwAirAnalysis for porreluftsanalyser fra boringer
  •          PltChemAnalysis for anlægsprøver
  •          PltAirAnalysis for luftprøver fra anlæg
  •          PoiSoilAnalysis for overflade jordprøver
  •          PoiWaterAnalysis for overflade vandprøver
  •          PoiAirAnalysis for indeklimamålinger

Ved indberetningen af prøver og analyser vil det for B-Boringer altid være boringens dataansvarlige, der vil få prøverne til godkendelse. Hvem, der skal godkende analyser fra A-Boringer, er beskrevet i afsnit 5.2.1 Grundvandsprøver.

Prøver indberettes samlet også selv om de måtte være analyseret af flere laboratorier. Er der flere laboratorier, der analyserer forskellige dele af én prøve skal det ansvarshavende laboratorium stå på prøven og på analyserne, og det skal angives, hvem der har analyseret for de forskellige stoffer.

Laboratoriet kan kun indberette prøver på boringer og anlæg, der allerede findes i Jupiterdatabasen. Skal der indberettes prøver for andre boringer, skal disse først oprettes i Jupiterdatabasen. Er det A-boringer, er det GEUS, der skal oprette boringen, for andre kan det være kommunen eller regionen.

Manglende vandforsyningsanlæg og andre typer af anlæg, der kræver en vandindvindingstilladelse, oprettes af kommunen. De anlæg, som ikke kræver en egentlig indvindingstilladelse og, hvorfra der udtages vandprøver, skal ligeledes oprettes i Jupiterdatabasen af rette part.

 

Kontrollen / kvalitetssikringen af de analysedata, der kommer ind i Jupiterdatabasen, sker i flere trin. Først udføres der kontrol under laboratoriets indlæsning, derefter kontrolleres hele prøven, når laboratoriet færdiggør prøven og til sidst kvalitetssikres prøven af den myndighed, der er ansvarlig for data, som samtidigt frigiver prøven til offentligheden. Kontrol under laboratoriets indlæsning omfatter:

  • At der kun anvendes lovlige koder,
  • At stoffet findes i StanCode listen,
  • Omregning til standard enheder så der kan søges på stoffers mængde uden at tage hensyn til den enhed stofferne er indberettet i,
  • Omregning fra et StanCode stof til et andet, hvor denne er entydig. Igen for at lette brugen af data,
  • At den målte værdi er inden for maksimum og minimum grænser for det pågældende stof.
  • Gives der en advarsel ved overskridelse, forhindrer dette ikke laboratoriet i at indlæse analysen. Disse intervaller afhænger at prøvens formål.

Når der omregnes til en anden enhed eller til et nyt stofnummer vil både de indberettede stofnumre, værdier, og enheder samt de omregnede værdier[71] blive lagret i Jupiterdatabasen. I tabellen til grundvandsanalyser GrwChemAnalysis er der f.eks. følgende felter.

TABEL 5.Jupiterdatabasens håndtering af stoffer og enheder

Feltnavn

Beskrivelse

CompoundNo

Dette felt indeholder harmoniserede stofnumre

ReportedCompoundNo

Det stofnummer som laboratoriet indberettede

Unit

Den harmoniserede enhed

ReportedUnit

Den enhed som laboratoriet indberettede

Amount

Den harmoniserede mængde

ReportedAmount

Den mængde som laboratoriet indberettede

Tabel 5.7 viser, hvilke felter der bruges til lagring af de indberettede stofnumre, enheder og mængder og, hvor de evt. omregnede værdier findes.

I Jupiterdatabasen lagres de indberettede analyse resultater stadigt som STANDAT koder. For at gøre anvendelsen af analyseresultaterne lettest anvendelige, vil der i visse tilfælde ske en omregning af de indberettede værdier indberettet med forskellige enheder til samme enhed.

Visse stoffer kan måles ved forskellige analysemetoder, hvor der er en entydig omregningsfaktor mellem stofferne, i disse tilfælde vil der også ske en omregning af stofnummeret. På denne måde kan der, når man forespørger på felterne CompoundNo, Unit og Amount, få resultatet på en standardiseret måde. De indberettede værdier bevares og er også tilgængelige.

 

 

I forbindelse med laboratoriernes overdragelse af en prøve til kvalitetssikring hos den dataansvarlige udføres der en række kvalitetssikringer i Jupiterdatabasen. Kvalitetstjekket omfatter:

  •          Det indberettede stof findes registreret i Jupiterdatabasen som henholdsvis grundvands- eller drikkevandsstof,
  •          Om enheden er standard eller om den skal omregnes,
  •          Hvis enheden ikke er registreret og ikke kan omregnes, får man en fejlbesked,
  •          Hvis stoffet ikke findes, tjekkes det om det kan erstattes af et andet stof. Hvis det ikke kan erstattes af et andet stof, får man en fejlbesked,
  •          Hvis stoffet skal erstattes gemmes det nye stof, omregnede enhed og omregnede analyseværdi i CompoundNo, Unit og Amount, ellers er det de indberettede værdier, der gemmes i CompoundNo, Unit og Amount. De indberettede værdier kan altid findes i ReportedCompoundNo, ReportedUnit og Reported­Amount,
  •          Hvis stoffet ligger over eller under henholdsvis gvkmax eller gvkmin og drvmin eller drvmin, får man en advarsel. Disse min. og maks. værdier er defineret i Jupiterdatabasen,
  •          Feltet SampleStatus sættes ændres fra 0 (under indlæsning) til 1 (Ny fra laboratorium).

Hvis der findes fejl, under indlæsningen og færdiggørelsen af prøven afbrydes indlæsningen, og laboratoriet modtager en fejlbesked med en liste over de fejl, der er konstateret. Laboratoriet retter de fundne fejl og indlæser på ny resultaterne. Disse fejl kan eksempelvis være koder, som ikke findes i Jupiterdatabasen.

Den myndighed, der skal godkende analysedata (og dermed gøre dem offentligt tilgængeligt) skal bl.a. sikre sig at:

  •          Myndigheden skal kontrollere, at en prøve knyttes til det rigtige aktive vandforsyningsanlæg,
  •          At boringskontrolindberetningen er på den rigtige boring og indtag,
  •          At prøven er indlæst under det korrekte projekt,
  •          At krav til analysemetode og detektionsgrænserne er overholdt,
  •          At enheder, filtrering og analysested er korrekte,
  •          At der er indberettet de prøver med de analyser, som kræves i forhold til tilsynspligten.

Findes der en fejl, skal den dataansvarlige afvise prøven og kontakte laboratoriet. Dataansvarlige kan ved afvisning af prøven angive en kommentar, som noteres i Jupiterdatabasen og, som er tilgængelig for laboratoriet. Relevante myndighed skal også kontakte laboratoriet for at fortælle om årsagen til fejlen, så laboratoriet kan indberette en rettet prøve, som derefter kan godkendes af tilsynsmyndigheden.

Se nedenstående link:

http://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/data-og-kort/national-boringsdatabase-jupiter/indberetning/

Indberetningen via Stanlab foregår på en anden måde end indberetningen af andre oplysninger til Jupiterdatabasen. Hvor de andre oplysninger modsvarer PCJupiterXL tabellerne og, hvor krævede felter styres af Jupiterdatabasen, er det for kemidata Stanlab formatet, der styrer hvilke felter, der er krævet.

Ved indberetningen af prøver og analyser er der en række felter, som er obligatoriske. For drikkevandsprøver (PltChemSample) er det følgende felter:

TABEL 5.8 Felter i Jupiterdatabasens tabel (PltChemSample)

Feltnavn

Beskrivelse

Project

Identifikation af det projekt, som prøven er taget under

PlantId

Reference til den primære nøgle i anlægstabellen

Laboratory

Identifikation af det laboratorium, hvortil prøven er indleveret.

SampleDate

Den dato (og tidspunkt) hvor prøven er taget


For grundvandsprøver (GrwChemSample) er følgende felter obligatoriske:

TABEL 5.9 Felter i Jupiterdatabasens tabel (GrwChemSample)

 Feltnavn

Beskrivelse

Project

Identifikation af det projekt, som prøven er taget under

BoreholeNo

DGUnr for den boring prøven er udtaget fra

DataOwner

Prøvens dataansvarlige (kodeliste)

SampleDate

Den dato (og tidspunkt) hvor PRØVEN er taget


For analyserne knyttet til drikkevands- og grundvandsprøver (tabellerne PltChemAnalysis og GrwChemAnalysis) er følgende felter obligatoriske:

Tabel 5.10 beskriver hvilke oplysninger, der skal indberettes på vandprøver og analyseresultater.

TABEL 5.10 Felter i Jupiterdatabasens tabel (PltChemAnalysis og GrwChemAnalysis)

Feltnavn

Beskrivelse

SampleId

Unikt prøveID som genereres af Jupiterdatabase. Reference til prøvetabellen

CompoundReported

Parameteren eller stoffet for den analyse der indberettes til GEUS. Den samme parameter kan angives med flere forskellige STANDAT koder. Ved indlæsningen i Jupiterdatabase omregnes parameteren til en standard parameter, som også lagres i Jupiterdatabasen. Svarer til STANDAT type 95.

AnalysisSite

Det sted, hvor analysen er udført f.eks. i laboratorie eller i felten

AnalyseDate

Datoen for analysen

AccreditedIndicator

Beskriver om en parameter er udført akkrediteret med ja eller nej

DetectionLimit

Detektionsgrænsen på analysen. Enheden der den samme som i attributten enhed

AmountReported

Den mængde (det resultat), der er målt af den givne parameter i den givne prøve

UnitReported

Enheden for det analyseresultat, der indberettes til GEUS. Ved indlæsningen omregnes analyseresultatet til en standard enhed, som også lagres i Jupiterdatabase. STD00016.

 

Findes der fejl i de prøver, som er indberettet, skal den dataansvarlige myndighed afvise prøven og bede laboratoriet rette fejlen og indberette dem igen. Grunden til denne fremgangsmåde er, at laboratorierne ud over at skulle indberette data, også selv skal opbevare dem i mindst 5 år (i henhold til deres akkreditering) og, at man derfor skal sikre sig, at data bliver rettet både hos laboratoriet og i Jupiterdatabasen. Findes der fejl i analyser, der er over 5 år gamle vil laboratoriet sandsynligvis ikke kunne rette fejlen og genindberette den. Er det prøver, der er kommet ind efter kommunalreformen, vil den dataansvarlige kunne afvise hele prøven, men ikke rette dele af den.

De services, der bruges til at indlæse analysedata tillader kun indlæsning af stoffer med aktive koder. Dette betyder, at gamle analyser med forældede koder ikke kan indlæses via webservice laget.

Når en prøve er godkendt og frigivet i Jupiterdatabasen, er det muligt for den dataansvarlige efterfølgende at afvise en prøve i Jupiterdatabasen. Flere fagsystemer har dog endnu ikke indbygget denne funktion på nuværende tidspunkt (2020).

Finder laboratoriet fejl i prøver, som allerede er godkendt af dataansvarlige, har GEUS udviklet en funktionalitet således, at laboratoriet kan anmode den dataansvarlige om at "Afvise prøver".  Denne funktionalitet kræver også, at fagsystemerne udvides med en funktionalitet til at tjekke om der er prøver, som laboratoriet ønsker afvist. Funktionaliteten i Jupiterdatabasen har endnu ikke været anvendt.

6. Indberetning af boringsanvendelse

I kapitel 6 indgår to vejledningstekster til webapplikationer om henholdsvist indberetning af boringsanvendelse og frigivelse af data indberettet af vandværkerne. Disse vejledninger er centrale i forbindelse med indberetning af vandforsyningsdata til Jupiterdatabasen, og det er derfor valgt at gengive dem her som en del af vejledningen.

http://data.geus.dk/Vandforsyning/resources/images/Kommunevejledning.pdf

http://data.geus.dk/Vandforsyning/resources/images/Indberettervejledning.pdf

Der tages forbehold for, at der kan ske ændringer i forhold til versionerne fra april 2019.

Med ændringerne i de nye webapplikationer, som trådte i kraft 1.1. 2017, skal oringernes status fortsat indberettes, men forsyningerne skal ikke længere tage stilling til indtagsanvendelse, når der indberettes, og der er samtidigt implementeret en række nye boringsanvendelser.

Denne del af vejledningen beskriver, hvordan vandforsyninger indberetter deres status for boringsanvendelsen.

Når kommunen indstiller dig som indberetter for et anlæg, vil du modtage en e-mail. I e-mailen vil der være et link, som du skal klikke på. På den åbnede hjemmeside kan du nu acceptere at være indberetter:

Hvis det er første gang, at du skal være indberetter, skal du vælge en ny adgangskode; er du allerede indberetter for et andet anlæg, skal du indtaste din eksisterende adgangskode.

Når du accepterer rollen som indberetter for et anlæg, vil du automatisk blive logget på systemet. Næste gang du skal indberette, skal du dog tilgå hjemmesiden direkte (se følgende afsnit).

Hjemmesiden tilgås på: http://data.geus.dk/Vandforsyning/

Først skal du logge ind med din e-mailadresse og selvvalgte adgangskode:

 

Hvis du har glemt din adgangskode, kan du klikke på linket nederst” Jeg har glemt min adgangskode…”. Du vil da modtage en mail, med et link til at ændre din adgangskode. Følg vejledningen i e-mailen.

Når du er logget ind, vil du se hovedskærmbilledet neden for, som består af 2 lister:Til venstre kan du se en liste over de anlæg, du er indberetter for, og til højre kan du se de boringer, der er tilknyttet et bestemt anlæg. Hvis du i anlægslisten vælger et anlæg, vil du se boringslisten skifte til at vise boringer knyttet til dette anlæg.

Note: er du kun indberetter for 1 anlæg, vil dette anlæg altid være valgt i anlægslisten, og de tilknyttede boringer altid vises i boringslisten.

 

Anlægslisten viser en liste over de anlæg, som du har accepteret at være indberetter for. I listen vises kolonnerne

  • Vælg: Tryk i denne kolonne for at vælge et anlæg.
  • Anlægsnavn: Anlæggets navn. Hvis du klikker på ikonet  umiddelbart til venstre for anlæggets navn vil der åbnes en ny side, der viser hvilke data GEUS har registreret om anlægget.
  • Sidst indberettet: Her vises den dato, hvor der sidste gang blev indberettet for anlægget. Bemærk at det ikke nødvendigvis er dig selv der har indberettet sidst, idet et anlæg kan have flere indberettere.

 

Du vælger et bestemt anlæg ved at klikke i kolonnen ”Vælg” til venstre i listen. Herved vil boringslisten til højre vise de boringer, der er knyttet til det valgte anlæg.

Boringslisten til højre i skærmbilledet viser følgende kolonner:

  • Vælg: Tryk i denne kolonne for at vælge en boring.
  • Dgunr: Boringens dgunr. Klikker du på ikonet  til venstre for dgunummeret vil der åbnes en ny side, der viser hvilke data GEUS har registreret om boringen.
  • Anvendelse: den anvendelse, som boringen er registreret med.

Når du indberetter, er det din opgave at bekræfte at boringer og anvendelser er rigtige. Er det ikke tilfældet skal du tilrette boringerne, så de bliver rigtige. Følg vejledningen under afsnittet ”Ændringer”.

Særligt for indberetninger i 2017: I 2017 er visse gamle anvendelser udgået. Boringer med disse forældede anvendelser skal i forbindelse med indberetningen rettes, så de benytter en af de nye anvendelser. Bemærk, at dette bunder i tekniske forhold, og der skal derfor ændres anvendelse på disse boringer, selv om der ikke er ændret ved den fysiske boring eller faktiske anvendelse af den.

Disse særlige boringer vil i boringslisten være markeret med ikonet  . Du kan ikke afslutte indberetningen for et anlæg, før alle tilknyttede boringer er rettet til en gyldig anvendelse. Se afsnittet ”Rette anvendelsen af en boring” i næste kapitel.

For boringer, hvor den tidligere anvendelse er forældet, og der ikke er sket fysiske ændringer på boringen siden sidste indberetning, skal du anvende datoen 01/01-2017 som ændringsdato (se næste afsnit).

Når du er færdig med evt. rettelser for et anlæg, eller hvis du ikke har rettelser for et anlæg, tryk da på knappen ”Afslut indberetning” under boringslisten. Du skal afslutte indberetningen for hvert af de anlæg, som du er indberetter for. Når du har afsluttet indberetningen for et anlæg vil kommunen senere enten frigive dine ændringer, eller afvise dem, hvis indberetningen er mangelfuld. Hvis indberetningen bliver afvist, vil du modtage en e-mail med årsagen til afvisningen.

 

Har du ændringer til anvendelsen for en boring vælger du boringen i kolonnen ”Vælg” og trykker dernæst på knappen ”Ret anvendelse”:

                                                                          

 

Du skal nu vælge:

  • Anvendelse: den nye anvendelse for boringen
  • Ændringsdato: den dato, hvor den nye anvendelse træder/trådte i kraft. Du kan klikke på ikonet  til højre for ændringsdatofeltet for at få vist en kalender, hvor du kan vælge datoen.

 

Note: hvis du ændrer anvendelsen fra drikkevand til en anvendelse, som ikke er drikkevand, skal du yderligere vælge en årsag til ændringen i den liste, som i det tilfælde vil vises.

 

Når du er færdig, tryk da på knappen ”Gem”

Hvis der for et anlæg mangler en boring i boringslisten, skal du tilføje den. Det gør du ved at klikke på knappen ”Tilføj/fjern” og vælge ”Tilføj boring”:

                                                

 

Det første du skal gøre er at indtaste DGU-nummeret for boringen. Dernæst skal du vælge: 

  • Boringens anvendelse.
  • Startdato, dvs. den dato hvorpå boringen skal knyttes / blev knyttet til anlægget. Du kan klikke på ikonet  til højre for startdatofeltet for at få vist en kalender, hvor du kan vælge datoen.

 

Note: Hvis den boring, som du forsøger at knytte til anlægget allerede er knyttet til et andet anlæg, vil hjemmesiden tydeligt gøre opmærksom på dette, og du vil ikke få mulighed for at fuldende tilknytningen. Kontakt din kommune, for at knytte en sådan boring til anlægget.

Når du er færdig, tryk da på knappen ”Gem”.

For at sløjfe en boring vælges boringen i listen og der trykkes ”Tilføj/fjern” og dernæst ”Sløjf boring”:

 

 

Du skal nu vælge:

  • Ændringsdato: den dato, hvor sløjfningen træder/trådte i kraft. Du kan klikke på ikonet  til højre for ændringsdatofeltet for at få vist en kalender, hvor du kan vælge datoen.
  • Årsagen: Én af 7 mulige årsager. Her skal du vælge den årsag der bedst beskriver årsagen for sløjfningen.

 

Note: Det er kun, hvis du sløjfer en boring, som tidligere blev brugt til indvinding, at du skal vælge en årsag til sløjfningen. Hvis ikke boringen tidligere blev brugt til indvinding, vil årsagsfeltet ikke komme frem

Når du er færdig, tryk da på knappen ”Gem”.

 

Hvis en boring skal fjernes fra anlægget kan det have to årsager:

  • Boringen har aldrig har været knyttet til anlægget, dvs. der er tale om en fejlregistrering.
  • Boringen har tidligere været knyttet til anlægget, men er nu overgået til tredjepart.

 

For at fjerne en boring vælges boringen i listen og der trykkes ”Tilføj/fjern” og dernæst ”Fjern boring”.

 


Dernæst skal vælges, om boringen aldrig har været tilknyttet anlægget, eller om boringen er overgået til tredjepart. Tryk på den knap, der bedst beskriver årsagen til, at du ønsker boringen fjernet fra anlægget.

Hvis boringen er overgået til tredjepart skal der slutteligt vælges:

  • Om boringen er overgået til et andet vandforsyningsanlæg eller til tredjepart, så som markvander eller privat husholdning.
  • Slutdato. Den dato, som boringen er overgået/overgik på.

 

Når du er færdig, tryk da på knappen ”Boringen er overgået til tredjepart”.

Note: hvis boringen ikke er overgået til en anden vandforsyning, skal du yderligere vælge en årsag til overdragelsen i den liste, som i det tilfælde vil vises.

Som udgangspunkt viser boringslisten kun boringer, som pt. er knyttet til det aktuelle anlæg. For at se boringer, som tidligere har været knyttet til anlægget – sløjfede samt fjernede boringer – trykkes på knappen ”Vis sløjfede og tidligere boringer” oven over boringslisten:

 

Boringslisten vil nu vise alle boringer, som på et tidspunkt har været knyttet til anlægget:

 

Sløjfede og tidligere tilknyttet boringer markeres i listen med følgende farver:

  • Rød: Sløjfede boringer
  • Orange: Tidligere tilknyttet boringer
  • Lyserød: fjernede boringer, dvs. boringer som enten på et tidspunkt har været fejlregistreret som værende knyttet til anlægget, eller som er overgået til tredjepart.

 

Hvis en sløjfning af en boring er sket ved en fejl, kan du omgøre sløjfningen ved at give boringen en anden anvendelse. Følg proceduren under afsnittet ”Rette anvendelsen af en boring”.

Hvis en boring er fjernet ved en fejl, kan dette ligeledes omgøres. Marker den pågældende boring i boringslisten, tryk på knappen ”Tilføj/fjern” og vælg punktet ”Bruger stadig”.

Den følgende del af vejledningen beskriver, hvordan kommunen frigiver de oplysninger, der er indberettet af vandforsyningerne.

For at få adgang til systemet skal du have rollen vandressourcer i miljøportalens brugerstyring.

Hjemmesiden tilgås på: http://data.geus.dk/Vandforsyning/kommune/

Du skal logge ind med dit brugernavn og adgangskode til Miljøportalens brugerstyring.

Når du er logget ind, vil du se 2 faneblade:

  •          Indberettede ændringer i boringsanvendelse
  •          Anlæg

 

Det primære formål med hjemmesiden er at give mulighed for at frigive eller afvise indberettede ændringer af boringsanvendelser fra almene vandforsyninger. Dette foregår i det første faneblad, som beskrives her under.

 

Listen viser de anlæg, der har indberettet ændringer på deres boringer og som ligger i din kommune. Følgende kolonner vises:

  • Anlæg: Anlæggets navn
  • DGUnr.: Boringens DGUnr.
  • Type: Typen af ændring. Kan antage følgende værdier:
    • Ny boring: en ny-tilknytning af en boring til anlægget.
    • Ændret anvendelse: en ændring i anvendelsen af boringen.
    • Aldrig brugt: boringen har aldrig været tilknyttet anlægget.
    • Bruges ikke mere: boringen har tidligere været tilknyttet anlægget, men bruges ikke mere.
  • Ny anvendelse: den nye anvendelse. Træder i kraft på ændringsdatoen, såfremt ændringen frigives.
  • Tidligere anvendelse: den tidligere anvendelse.
  • Evt. årsag: evt. årsag til ændringen.
    •  Hvis en boring skifter fra at blive brugt til drikkevand til noget andet ønskes en begrundelse.
  • Indberettet af: indberetters e-mailadresse.
  • Ændringsdato: den dato, som ændringen træder i kraft, såfremt den frigives.

 

Som vist på billedet her over er de indberettede ændringer grupperet pr. anlæg. De indberettede ændringer skal enten frigives eller afvises. Du vælger en ændring ved at klikke i checkboksen i kolonnen ”Anlæg” ud for ændringen:

Du kan vælge alle ændringer for et anlæg, ved et klikke i den øverste checkbox for et anlæg:

 

Og du kan vælge alle ændringer i listen, ved at trykke på knappen ”Vælg alle” over listen:

Når du har valgt en eller flere ændringer, kan du efterfølgende frigive eller afvise disse ændringer via knapperne nederst på listen:

 

Trykker du på knappen ”Frigiv ændringer” vil du blive bedt om at bekræfte, at du ønsker at frigive ændringerne:

 

Såfremt der trykkes ”Ja”, vil ændringerne blive frigivet med det samme. Indberetter vil ikke modtage en e-mail i denne forbindelse.

Afviser du et antal ændringer, vil du blive bedt om at bekræfte afvisningen:

 

Du skal angive en årsag til afvisningen, som automatisk vil tilsendes indbetter(e) på e-mail.

Bemærk: du kan kun afvise ændringer for 1 anlæg ad gangen. Har du valgt ændringer for flere end 1 anlæg, vil du ikke få mulighed for at trykke på ”Afvis”-knappen.

Under fanebladet ”Anlæg” kan du finde diverse oplysninger omkring kommunens anlæg og indberettere. Det centrale i skærmbilledet er en liste over alle anlæg, samt tilhørende indberettere. Kolonnerne er:

  • Anlægsid.: Anlæggets unikke id.
  • Anlægsnavn: Anlæggets navn.
  • Anlægsadresse: Anlæggets adresse.
  • Anvendelseshovedtype: den anvendelseshovedtype, som anlægget er registreret med. De mulige værdier er:
    • Alment vandværk
    • Lille enkeltvandværk (eller få husstande)
    • Erhverv
    • Markvandind
    •  Andet
  • Indberetter(e): indberettere for anlægget. Disse markeres med følgende ikoner:
    • Indberetter har accepteret indstillingen som indberetter for anlægget.
    •  Indberetter har ikke taget stilling til indstillingen som indberetter for anlægget
    • Indberetter har afvist indstillingen som indberetter for anlægget.
    • Historisk indberetter, dvs. indberetter er ikke længere indberetter for anlægget (der er sat en slutdato).
  • Sidste indberetning: Dato for seneste indberetning for anlægget. Markeres med følgende ikoner:
    • Der er indberettet for anlægget i år.
    • Der er ikke indberettet for anlægget i år.

På grund af den store mængde information i listen, er der over og øverst i listen en række filtrerings- og søgemuligheder, der gennemgås her under. Du kan kombinere de forskellige filtre og sorteringer på kryds og tværs.

Anlægsfilteret virker på anlægsniveau, dvs. det bestemmer, hvilke anlæg der vises i listen. Den første filtreringsmulighed giver valgmulighed mellem at vise:

  • Alle anlæg,
  • Kun anlæg med accepterede indberettere,
  • Kun anlæg uden accepterede indberettere.

 

Den anden filtreringsmulighed giver mulighed for at vælge mellem:

  • Vis kun anlæg, som ikke er indberettet dette kalenderår.
  • Vis alle anlæg, uanset om de er indberettet dette kalenderår eller ej (”flueben” fjernes)

Indberetterfilteret giver mulighed for at vælge, hvilke indberettere der skal vises i listen. Mulighederne er:

  •          Accepteret: indberettere, som har accepteret at være indberetter, vises i listen.
  •          Afvist: indberettere, som har afvist at være indberetter, vises i listen.
  •          Ikke taget stilling: indberettere, som endnu ikke har taget stilling til rollen som indberetter, vises i listen.
  •          Historik: historiske indberettere vises i listen, dvs. indberettere, som ikke længere er indberetter for anlægget (slutdato er sat).
  •          Skjul valide e-mails: Afhakkes denne mulighed, vil indberettere med valid e-mail ikke vises, dvs. i listen vil kun optræde e-mails, der synes at være ugyldige. Bemærk: funktionen tjekker ikke, om e-mailadressen rent faktisk eksisterer og ejes af indberetter, kun hvorvidt den har et validt format.

 

Filtreringsmulighederne i indberetterfilteret kan kombineres, forstået på den måde at i ovenstående billedeksempel vil alle indberettere vises, uanset om de har accepteret, afvist eller ikke taget stilling til indstillingen, uanset om de ikke længere er indberetter for anlægget, og uanset om deres e-mail har et validt format eller ej.

Slutteligt er der i den enkelte kolonne mulighed for:

  •          At sortere listen alfabetisk efter kolonnen, ved at klikke på kolonneoverskriften. I ovenstående eksempel er anlæggene sorteret efter anlægsadresse.
  •          At filtrere listen (”søge”) efter en bestemt kolonneværdi. Indtast det du ønsker at søge efter I feltet umiddelbart under kolonneoverskriften. For kolonnen ”Anvendelseshovedtype” kan du ikke fritekstsøge, men i stedet vælge mellem de mulige anvendelseshovedtyper.

 

For at se diverse oplysninger om en given indberetter trykkes på en indberetter i listen:

Øverst ses diverse stamoplysninger for indberetteren. Den nederste information af disse vil være enten:

  • Link til skift af adgangskode. Hvis indberetter har accepteret indstillingen, vil der her stå et link, som indberetter kan bruge til at skifte adgangskode. Linket er tiltænkt at skulle kopieres til en e-mail, der sendes til indberetteren.
  • Link til accept af rollen som indberetter. Hvis indberetter endnu ikke har taget stilling til indstillingen som indberetter, kan dette link kopieres og tilsendes indberetter via e-mail.

 

Disse links kan være nyttige, hvis indberetter ikke kan finde de automatisk tilsendte mails, eller hvis indberetter er kommet at slette dem.

Nederst i skærmbilledet ses en liste over de anlæg, som den aktuelle indberetter er eller på et tidspunkt har været indstillet til at være indberetter for. (Hvis en indberetter ikke længere er aktiv på et anlæg er slutdato udfyldt)

 

7. Indberetning af pejlinger

Ejeren af vandforsyningsanlægget skal måle og registrere grundvandsstanden i anlæggets indvindingsboringer og omkringliggende boringer og brønde i det omfang, det er bestemt i anlæggets indvindingstilladelse. Resultaterne skal opbevares i mindst 10 år. De skal på anmodning forevises myndighederne.

Pejleresultaterne, som kommunalbestyrelsen modtager, bør registreres i Jupiterdatabasen.

Alle myndigheder, kan indberette pejlinger til A-Boringer, mens det kun er dataansvarliges enhed, der kan tilføje pejlinger på B-Boringer.

Når der udføres pejlinger er det vigtigt, at disse foretages ud fra et veldefineret pejlepunkt. Ideelt set er dette pejlepunkt målt ind med en differentiel GPS og især z-koordinaten / koten er vigtig.

Alle pejlinger i Jupiterdatabasen refererer til et pejlepunkt. Pejlinger skal altid indmåles i forhold til et af de i tabellen nævnte pejlepunkter. Pejlepunkterne kan være et af følgende:

TABEL 6-1 Jupitertabel med kode for indmålte pejlinger

Kode

Forklaring

K

Kote

M

Pejlepunkt

T

Terræn

Pejlinger, der er målt ind i forhold til terræn, er de mindst nøjagtige. Dem, der er indlæst i kote kan være af blandet kvalitet og vil som oftest være pejlinger, der er konverteret. De mest værdifulde pejlinger er de pejlinger, der er målt ind i forhold til et veldefineret pejlepunkt. Her vil pejlingen af vandspejlet være mest nøjagtig, hvilket er vigtigt, når der skal udarbejdes potentialekort og hydrologisk modellering.

For at sikre den bedste anvendelse og kvalitet af pejlinger skal de refereres til et pejlepunkt.

Når pejlepunkter oprettes, er det vigtigt at definere dette punkt ud fra et specifikt punkt, som der kun er en lille chance for bliver ændret ved en eventuel renovering af boringer.

Der kan i Jupiterdatabasen kun være et pejlepunkt, der er aktivt ad gangen, og de enkelte pejlinger knyttes op til det pejlepunkt, der var det aktive dengang, at pejlingen blev foretaget.

For A-Boringer er det kun GEUS, der kan oprette og redigere pejlepunkter. For B-Boringer er det kun den enhed, der ejer boringen.

Pejlinger kan knyttes til en synkronpejlerunde, så de pejlinger der er udført samtidigt kan knyttes sammen. Det er kun GEUS, der kan oprette synkronpejlerunder. Alle administrative enheder kan knytte pejlinger til samme synkronpejlerunde. Der er udviklet en funktionalitet i Jupiterdatabasen således, at myndigheder selv kan oprette egne synkronpejlerunder, når det er implementeret i myndighedernes fagsystemer.

Kommuner, Miljøstyrelsen, regioner og GEUS har rettighed til at oprette en synkronpejlerunde via fagsystemer. Vandforsyninger, rådgivere m.fl. har mulighed for at kontakte borearkivet for at få oprettet en synkronpejlerunde.

På GEUS’ borearkivs hjemmeside http://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/arkiver/borearkivet/indberetning-af-boringer-skemaer-og-vejledninger/ findes der vejledninger om, hvordan boringer lokaliseres og, hvordan indberetning af pejledata skal ske.

Om en almen vandforsyning er aktiv eller ej (inaktiv eller nedlagt) skal fremgå af indvindingstilladelsen, så alle aktive vandforsyninger har én aktiv indvindingstilladelse. I Jupiterdatabasen fremgår der sommetider almene vandforsyninger, som ikke har en aktiv tilladelse, men hvor der alligevel bliver indberettet data for vandforsyningens boringskontrol, data for indvundne vandmængder samt registrering af en aktiv indberetter.

Med den nuværende datakvalitet bliver afgørelsen af, om et anlæg er aktivt, bygget på flere forskellige oplysninger om anlægget, som ikke altid giver et entydigt eller opdateret billede:

  •  Har vandforsyningen registreret en indberetter?
  •  Bliver der udtaget prøver (drikkevandskontrol / boringskontrol)?
  •  Bliver der indberettet oppumpede vandmængder?
  •  Har anlægget en aktiv tilladelse?

Var data registreret korrekt, ville det være nok at søge på, om der er en aktiv tilladelse.

8. Udfordringer med datakvaliteten i Jupiterdatabasen

Der har i 2018 og 2019 pågået et stort analysearbejde, som synliggør de typiske problemer som dataansvarlige og brugere oplever ved brug af Jupiterdatabasen. Som en del af dette analysearbejde har flere aktører været med til at identificere ønskede udviklinger og forbedringer, som kan være med til at forbedre datakvaliteten og sikre mere robuste dataudtræk. 

Dette kapitel synliggør typiske problemer med data over for den dataansvarlige. Formålet med dette er at hjælpe den dataansvarlige med at lokalisere problemer i dataregistreringen. Dette er først og fremmest tænkt som en hjælp til at vise den dataansvarlige, hvor der er og kan være problemer med data, og hjælpe med til at gøre det på en ensartet måde fremover.

Jupiterdatabasen vedligeholdes af mange forskellige brugere og dette betyder, at indberetningerne fra den enkelte myndighed ikke altid bliver gjort på samme måde. Nogle af disse forskelligheder kan skyldes manglende kendskab til, hvordan Jupiterdatabasen er opbygget samt, hvordan data skal anvendes. Andre skyldes, at Jupiterdatabasen indeholder en række forældede felter, som ikke længere bruges. Fælles for disse fejl og uhensigtsmæssigheder er, at de ofte resulterer i fejl og uhensigtsmæssigheder i centrale udtræk.

Denne vejledning vil bidrage til at gøre datakvaliteten i Jupiterdatabasen bedre, og dermed gøre det daglige arbejde med data lettere.

I de følgende afsnit beskrives nogle af de typiske fejl, som der erfaringsmæssigt findes i vandforsyningsdata.

Det er vigtigt, at der kun fremgår en aktiv indvindingstilladelse pr. anlæg i Jupiterdatabasen. Angives der flere indvindingstilladelser på samme anlæg, og er begge tilladelser aktive, er det ikke muligt at se, hvilken tilladelse, der er den gældende, når der laves et udtræk fra Jupiterdatabasen.

Anlægsdubletter er anlæg, der er oprettet med samme eller stort set samme oplysninger. Disse anlægsdubletter findes i forskellige udgaver i Jupiterdatabasen. Et anlæg kan være oprettet flere gange, og der kan således fremgå identiske anlæg på Jupiterdatabasen, bortset fra anlæggenes anlægs ID, som tildeles af Jupiterdatabasen. Andre anlægsdubletter kan være anlæg, som er oprettet i forbindelse med dataudredningen, da amterne blev nedlagt, og oprettet på ny, da kommunerne overtog myndighedsopgaven. Disse anlæg er ikke altid helt ens, og der kan derfor være registreret analysedata på begge anlæg.

En række anlæg, der er registreret som almene vandforsyninger og, hvor ”kildeplads” indgår i anlægsnavnet, er ikke registreret som kildeplads. Typen af anlæg skal registreres i feltet ”anlægsart”.

Ved vedligeholdelsen af tilknytningen mellem boringers indtag og anlæg ses det ikke sjældent, at anvendelsen opdateres, når anvendelsen ændres. Den rette måde at opdatere indtags-anvendelsen på, er at sætte en slutdato på den eksisterende anvendelse, og oprette en ny post med den nye anvendelse.

På denne måde er det muligt at bevare historikken og se hvilken anvendelse, der tidligere var.

Mangler der koordinater på anlægget, kommer disse ikke med på oversigtskort, og de vil heller ikke fremgå i korttjenester som WMS’er og WFS’er (se ordlisten i kapitel 9). Manglende koordinater gør det sværere for laboratoriet at knytte prøverne til det rette anlæg. Afsnit 4.2.18 angiver, hvordan disse koordinater knyttes til anlæg. Der bør indføres krav til, at anlæg kun kan oprettes ved angivelse af koordinater.

En stigende mængde af vandforsyninger slås sammen i større vandselskaber med en kompleks opbygning med kildepladser, behandlingsanlæg og ledningsnetsanlæg. For at kunne beregne, hvor meget vand et distributionsanlæg leverer, vil oplysningerne om import / eksport ofte være nødvendige. Ved indberetningen ses det ofte, at der mangler oplysninger om, hvilket anlæg vandet leveres til.

I Jupiterdatabasen lagres grundvandskemi og drikkevandskemi i to forskellige tabeller. Når myndigheden kvalitetssikrer data, er det vigtigt at sikre, at f.eks. grundvandskemi ikke registreres som drikkevands kemi og omvendt.

I Jupiterdatabasen findes en række prøver, der er indberettet og godkendt, men hvor prøveformålet ikke stemmer overens med, at prøven er en grundvandsprøve. Det er f.eks. følgende formål ”Drikkevandskontrol, vandværk”, ”Drikkevandskontrol” og ”Drikkevandskontrol, ledningsnet”.

Overvågningsprøver udtaget i forbindelse med grundvandsovervågningen, kan være taget for tidligt i forhold til, hvornår boringen er etableret og, hvornår boringen har haft tid til at stabilisere sig. Det er vigtigt at overvågningsprøverne udtages ifølge vejledningen, dvs. tidligst et år efter boringens udførelse. Dette er netop for at sikre, at etableringen ikke har en afsmittende virkning på kemien. De overvågningsprøver, der er udtaget for tidligt, må derfor ikke registreres som en GRUMO-prøve (grundvandsovervågning). At prøverne registreres korrekt er vigtigt i forbindelse med den årlige afrapportering fra grundvandsovervågningen.

Overvågningsprøver kan være taget for tidligt i forhold til, hvornår boringen er etableret. Prøverne skal ifølge vejledningen[1] tages tidligst et år efter boringens udførelse, netop for at sikre, at etableringen ikke har en afsmittende virkning på kemien.

[1] https://www.geus.dk/media/16123/g02-proevetagning-version-12.pdf og  https://www.geus.dk/media/20445/kemidata-grundvand.pdf 

I Jupiterdatabasen findes en række prøver, der er indberettet og godkendt, men hvor prøveformålet ikke stemmer overens med, at prøven er en drikkevandsprøve. Det er f.eks. følgende formål ”Råvandskontrol”, ”Grundvandskontrol, andet” og ”Grundvandsundersøgelse, brønd”.

I Jupiterdatabasen ligger der en række prøver, som enten ikke er færdigbehandlet af laboratoriet eller, som ikke er blevet er blevet godkendt af kommunen. Således bliver data ikke offentliggjorte.

Når en kommune afviser en analyseprøve, er det kommunens eget ansvar at kontakte laboratoriet med henblik på en genindberetning af korrigerede data, som kommunen skal godkende efterfølgende.

I Jupiterdatabasen skal alle poster have én dataansvarlig. Dette resulterer i, at oplysninger som boringsanvendelse (der vedligeholdes af GEUS) og indtagsanvendelsen (der vedligeholdes af kommunerne) ikke altid stemmer overens. Denne uoverensstemmelse gør det svært at registrere, hvad boringen i virkeligheden anvendes til. For at sikre, at der ikke opstår uoverensstemmelser i data, er det derfor vigtigt, at der kun registreres én anvendelse, hvor en boring kun har et indtag.

For vandforsyningsboringer beregnes der en miljøzone ud fra boringens koordinat. Er koordinatkvaliteten dårlig, bliver beregning af miljøzoner ukorrekt. Det gælder eksempelvis ved beregning af 25 meter zonen og boringsnære beskyttelsesområde (BNBO).

Der eksisterer i Jupiterdatabasen en række tilladelser til vandindvinding, hvor der ikke er angivet en egentlig slutdato, hvilket er et lovkrav.

I medfør af vandforsyningslovens § 22 skal eksempelvis en almen vandforsyning meddeles en indvindingstilladelse, som højst kan meddeles i op til 30 år.

9. Ordliste

I dette afsnit er der beskrivelse / definitioner på nogle af de termer, der bruges i vejledningen.

 

A-Boring

A-Boringer omfatter i henhold til ”Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land” (BEK nr. 1260 af 28/10 2013):

  • Boringer til vandindvinding, jf. kapitel 4 i lov om vandforsyning m.v., samt undersøgelsesboringer, prøveboringer og boringer til kortlægning af vandressourcer m.v.
  • Boringer til permanent grundvandssænkning
  • Boringer til grundvandssænkning, som kræver tilladelse efter § 26 i lov om vandforsyning m.v.
  • Permanente pejleboringer
  • Moniteringsboringer
  • Miljøtekniske boringer, hvor der efterlades filter- eller forerør
  • Miljøtekniske afværgeboringer
  • Boringer til ledning af vand til undergrunden
  • Boringer til vertikale jordvarmeanlæg, jf. bekendtgørelse om jordvarmeanlæg
  • Andre boringer, hvor der efterlades installationer.

 

Almene vandforsyningsanlæg

Herved forstås anlæg som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme med drikkevand, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3 (LBK nr. 118 af 22/02/2018).

 

Anlæg

I Jupiterdatabasen bruges anlæg til at definere vandforsyninger. En lille vandforsyning vil oftest kun bestå af ét anlæg med én tilknyttet boring. Dette anlæg vil modtage vand fra boringen, evt. behandle vandet og levere drikkevand til forbrugeren. Komplekse vandforsyninger vil som regel bestå af flere typer af anlæg såsom kildepladser, behandlingsanlæg og ledningsnet. Disse anlæg vil være forbundet på den måde, at en kildeplads vil have selve behandlingsanlægget (vandværket) som overanlæg, og behandlingsanlægget har vandforsyningen som overanlæg.

Betegnelsen ”Anlæg” bruges også til at beskrive afværgeanlæg.

 

B-Boring

B-Boringer omfatter i henhold til ”Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land” (BEK nr. 1260 af 28/10 2013): 

  1. Boringer til midlertidig grundvandssænkning, der ikke kræver tilladelse efter §§ 26, stk. 2, og 27 i lov om vandforsyning m.v.
  2. Miljøtekniske boringer, hvor der ikke efterlades filter- eller forerør
  3. Geotekniske boringer
  4. Råstofboringer
  5. Andre boringer, hvor der ikke efterlades installationer.

 

Boring

En boring defineres ved, at den er udført med boreudstyr til tørboring eller skylleboring. Permanente boringer er udbygget med forerør af stål, plastmateriale eller lignende. Boringers diameter er i reglen mindre end 60 cm.

De fleste boringer i Jupiterdatabasen er egentlige boringer, men der er også en del gravede brønde, der er registreret som boringer i Jupiterdatabasen.

 

Boringsindtag

Et indtag er et interval i en boring. Igennem hele dette interval - eller dele deraf - kan der gennem et eller flere filtre strømme vand fra formationen ind i boringen / stammen. Et indtag kan kun bestå af filtre, der sidder på stammen, men der kan kun i særlige tilfælde være mere end ét indtag på én stamme. Alt vand fra et givet indtag - uanset om det er kommet ind i boringen gennem ét eller flere filtre - blandes principielt sammen i boringen (stammen), og der svarer kun ét vandspejl (trykniveau) til et givet indtag. Se figur 5.1 i afsnit 5.2.

 

Boringsfilter

Et filter er en fysisk anordning. Filtret er et rør eller en del af et rør i hvilket, der er slidser. Ind igennem disse kan der strømme vand fra formationen. Filtret dækker et bestemt interval i en boring (bestemt ved top og bund). Der kan sidde flere filtre i en og samme stamme i en boring. Uden om filterrøret er der ofte en gruskastning. Denne registreres i Jupiterdatabasen som et interval. Dette interval vil ofte svare nøjagtigt til et filterinterval, men det er ikke noget krav. Ofte er boringernes filtre placeret i geologiske aflejringer med god vandføringsevne.

 

Brugeradministration

Brugeradministration i Danmarks Miljøportal styrer adgangen til de fællesoffentlige databaser og herunder adgang til Jupiterdatabasen. Hos myndighederne og laboratorier foregår brugeradministrationen lokalt i den enkelte myndighed.

 

Brønd

En brønd er defineret ved, at den er gravet. Brønde er i reglen udbygget med mursten eller brøndringe af beton. Brøndes diameter er i reglen større end 60 cm. Brønde er i Jupiterdatabasen registreret som boringer, men har formålskoden for Brønd.

 

Danmarks Miljøportal

Danmarks Miljøportal er indgangen til en række fællesoffentlige data på natur- og miljøområdet, hvorfra data opdateres og fødes ind i fællesoffentlige databaser. Her kan borgere, rådgivere, professionelle miljømedarbejdere med flere hente relevante og opdaterede data om Danmarks natur og miljø. www.miljoeportal.dk

 

Dataansvarlig  

Dataansvarlig er den myndighed, som har ansvaret for, at data produceres og lægges ind i de fællesoffentlige databaser, herunder Jupiterdatabasen. Selve opgaven kan i visse tilfælde løses af andre aktører, men det er stadig den dataansvarlige, der har ansvaret for, at data produceres og lægges i de fællesoffentlige databaser.

 

Datavask

I forbindelse med nedlæggelsen af amterne blev der ved GEUS’ mellemkomst i slutningen af år 2005 igangsat en såkaldt datavask med det formål at samle og dermed redde så mange af de indsamlede data fra amterne som muligt (lokaliseringer, pejlinger, vandkemi, scannede rapporter mv). Samlingen og homogeniseringen af databaserne var ”frivillig”, da amterne var selvstændige politiske enheder, men blev hilst velkommen af de fleste, fordi dataene ved amterne i mange tilfælde var forskelligartede og dermed vanskelige at sammenstille på nationalt plan.

 

DGU-nr.

Når boringerne bliver indberettet får de tildelt et DGU nr. De 1 -3 cifre (karaktererne) før punktummet i DGU nr. viser hvilket atlasblad[1] boringen ligger på, karaktererne efter punktummet viser et løbenummer, som kan fylde op til 5 karakterer.

 

Distribueret vandmængde

Distribuerede vandmængder er i denne sammenhæng defineret som importerede eller eksporterede vandmængder, der leveres som drikkevand til forbrugerne.

 

Distributionsanlæg                    

Anlæg til distribution af drikkevand via vandledninger fra afgang vandværk eller aftag til import af vand fra et eller flere andre vandforsyningsanlæg og frem til forbrugernes grundskel.

 

Driftskontrol    

En driftskontrol af vandkvaliteten ud over den regelmæssige lovpligtige offentlige kontrol eller krav til kontrol fastsat i indvindingstilladelser og lignende.

 

Drikkevand       

Betegnelsen for det indvundne og/eller behandlede vand, der skal opfylde kvalitetskravene til drikkevand i henhold til den enhver tid gældende udgave af ”Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg”.

 

Enkeltindvinder                                                

Et vandforsyningsanlæg (èn brønd eller boring), der har til formål at forsyne én ejendom med 1-2 husstande (undergruppe af ikke-almene vandforsyningsanlæg). Efter ændringen i 2017 skal der i begrebet "enkeltindvinder" skelnes mellem, om der leveres vand til én eller to hustande på samme ejendom. Skal der alene leveres vand til én hustand, falder vandforsyningsanlægget ud af kravet om obligatorisk kontrol. Skal der leveres vand til 2 hustande på samme ejendom, vil vandforsyningsanlægget være omfattet af kravet om obligatorisk kontrol.

En enkeltindvinder kan udover at levere vand til brug for en husholdning samtidig levere vand til andre indvindingsformål som f.eks. markvanding og/eller som vanding i forbindelse med et husdyrbrug m.v.

 

Erhvervsindvinder

I denne vejledning defineres erhvervsindvinding som indvinding af vand til erhvervsmæssigt formål, det kan f.eks. være til brug for markvanding, gartneri og dambrug.

 

Fagsystem       

IT-systemer som via web services kan læse i og opdatere i Jupiterdatabasen. Eksempler på fagsystemer er programmer såsom Geokon's, GeoEnviron, Rambøll's GeoGIS, KMD's Structura Miljø, hvor der er udviklet snitflader til Jupiterdatabasen.

 

Filterrør

Filterøret er betegnelsen for det stykke af forerøret, der er perforeret, og hvor grundvandet kan strømme ind i boringen. Det stykke (dybdeinterval) af boringen, hvor vandet trænger ind i boringen, kaldes et indtag.

 

Flushprøve

I Jupitersammenhæng svarer en flushprøve til en prøve på ledningsnettet. Prøver til kontrol af kvaliteten af vandet i ledningsnettet kan udtages ved forbrugers taphane som ledningsnetprøver (af og til også kaldt ”flush-prøver”), idet man lader vandet løbe så længe (mindst 5 minutter), at det vand, der står i forbrugerens egen vandinstallation, jordledning og stikledning er udskyllet, før prøven udtages. Ved flushprøve forstås, at vandet har løbet inden prøven udtages.

 

GDPR

General Data Protection Regulation (Databeskyttelsesforordningen).

 

GEUS                

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (www.geus.dk). GEUS er fagdatacenter for geologi og grundvand.

 

Grundvand       

Betegnelsen for vandet i jorden (ofte i grundvandsmagasinerne). Grundvand i forbindelse med indberetning relaterer sig til en specifik boring med et DGU nr. Grundvand skal i henhold til EU´s grundvandsdirektiv (2006/118/EF) overholde kvalitetskravene for drikkevand for nitrat og pesticider, samt alle andre parametre, såfremt vandet ubehandlet anvendes til drikkevand.

 

Husholdningsanlæg

Et vandforsyningsanlæg (èn brønd eller boring) der har til formål at forsyne én husstand. I denne vejledning går husholdningsanlæg også under betegnelsen enkeltindvinder.

Et husholdningsanlæg kan udover at levere vand til brug for en husholdning samtidig levere vand til andre indvindingsformål som f.eks. markvanding og/eller som vanding i forbindelse med et husdyrbrug m.v. 

Husholdningsanlæg defineres også som et "indvindingsanlæg, der leverer vand til husholdningsbrug til én husstand, en brønd eller boring, som har til formål at forsyne en enkelt husstand med vand til husholdningsbrug (undergruppe af ikke-almene vandforsyningsanlæg).

                          

Ikke-almene vandforsyningsanlæg

Vandforsyningsanlæg, der forsyner fra 1 til 9 ejendomme med drikkevand.

 

Import/eksport af vand

Den vand, der sælges / købes fra andre vandforsyninger registreres som import / eksport. Uden denne registrering er det ikke muligt at udtrække, hvor meget vand en vandforsyning

 

Inaktiv boring

En boring som midlertidigt tages ud af drift, og som kan sættes i drift igen.

 

Indtag               

Se definition under boringsindtag.

 

Indtagsnummer                          

Et indtag har et indtagsnummer, og det er dette, der bruges til at referere til indtaget i forbindelse med indberetning/inddatering af data.

 

Jupiterdatabasen

Jupiterdatabasen er GEUS' landsdækkende database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data. Den fællesoffentlige del af Jupiterdatabasen, som indgår i Danmarks Miljøportal, omhandler geologi, grund- og drikkevand. Databasen er offentligt tilgængelig på www.geus.dk/Jupiter.

 

LOOP

Landovervågningen (LOOP) er et delprogram under det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur kaldet NOVANA. I LOOP er der fokus på udviklingen i landbrugets næringsstofbidrag til vandmiljøet. Der indsamles oplysninger om landbrugspraksis gennem en årlig interviewundersøgelse af landmændene i seks velafgrænsede landbrugsdominerede vandløbsoplande, og der måles på vandet, der siver gennem rodzonen (jordvand), på drænvand, det øvre grundvand og vandløbsvandet i fem af områderne.

 

Opfølgende prøve                     

En opfølgende prøve relaterer sig altid til en tidligere prøve. I de tilfælde, hvor der i en tidligere prøve fremkommer en utilfredsstillende eller uventet vandkvalitet, udtages en opfølgende prøve. En opfølgende prøve udtages og refereres ved indberetning til den foregående prøves nummer (prøvejournal/analyserapport).

 

PCJupiterXL    

PCJupiterXL datamodellen speciificeres af Danmarks Miljøportal. PCJupiterXL formatet er en udvidelse af PCJupiter formatet. Ud over at indeholde oplysninger om boringer indeholder formatet også plads til oplysninger om grund- og drikkevand, herunder oplysninger om vandindvindingstilladelser. På www.geus.dk/Jupiter, under dokumentation, kan modellen downloades.

 

Pejlepunkt

Pejlepunkt er det punkt, som der pejles ud fra. Der findes kun ét pejlepunkt til en boring, og det er kun Borearkivet ved GEUS, der kan ændre det. Jo bedre defineret og jo bedre indmålt pejlepunktet er, jo bedre bliver kvaliteten af pejlinger.

 

Primær dataproducent              

Den egentlige producent og leverandør af data i henhold til gældende regler. Det kan være en kommunalbestyrelse, en region, et miljøcenter et statsligt fagdatacenter eller anden statslig institution samt f.eks. en konsulent, brøndborer, en vandforsyning eller et laboratorium på vegne af en myndighed eller en vandforsyning.

 

Procesvand

Betegnelsen for vand, som ikke entydigt kan tilknyttes én boring, og som ikke skal overholde kvalitetskravene for drikkevand. På et alment vandværk vil procesvand omfatte vand fra flere boringer frem til, men ikke inklusive afgang vandværk. Hvis der kun er en boring på anlægget, vil vandet betegnes som grundvand fra boring til anlæg. Betegnelsen skal benyttes ved indberetning til Jupiterdatabasen for at kunne skelne mellem grundvand, drikkevand og procesvand.

 

Råvand

I denne vejledning opfattes råvand som ubehandlet grundvand, der stammer fra ét indtag i én boring.

 

Sløjfet boring

En boring, som er lukket af permanent, og som ikke kan sættes i drift igen.

 

Stamme

En stamme er et eller flere i længderetningen sammenhængende filtre / forerør. Der kan være placeret flere stammer ved siden af hinanden i samme boring.

 

StanCode

Er erstatningen for STANDAT. STANDAT var beregnet til udveksling af data og kodelister via ASCII filer, og StanCode er beregnet til udveksling af data og kodelister via webservices.

 

STANDAT

STANDAT definerer det format og kodelister, som tidligere blev benyttet ved indberetning af data til de statslige fagdatacentre. STANDAT blev udviklet til at sikre, at miljødata om det ydre miljø kan udveksles hurtigt og sikkert mellem de institutioner, der indsamler og anvender data.

 

Synkronpejlerunde

En synkronpejlerunde er en række pejlinger, der er udført i en flere boringer over en kortere tidsperiode. Formålet med synkronpejlerunder er at beskrive grundvandets potentiale på et bestemt tidspunkt.

 

Taphaneprøve

Drikkevandsprøver kan mærkes som taget ved forbruges taphane. En prøve til kontrol af drikkevandets kvalitet ved forbrugers taphave, skal udtages foruden, at vandet har løbet forinden (uden ”flush”).

 

Vandbehandlingsanlæg            

Anlæg, hvor råvand behandles med henblik på anvendelse til drikkevand.

 

Vandforsyning

Dette begreb anvendes som betegnelse for en vandforsyningsvirksomhed, dvs. den juridiske enhed, som forbrugeren afregner sit vandforbrug med. Ordet vandforsyning benyttes ofte som synonym for et vandværk eller et vandforsyningsanlæg.

 

Vandforsyningsanlæg               

Dette består af vandindvindingsanlægget samt hovedforsynings- og stikledninger og eventuelle pumper på ledningerne. Et vandforsyningsanlæg kan bestå af flere vandindvindingsanlæg, der leverer vand til samme ledningsnet. Vandforsyningsanlæg indvinder og/eller leverer vand efter tilladelse fra en kommunalbestyrelse i henhold til vandforsyningsloven.

 

Vandindvindingsanlæg             

Omfatter boringer, brønde og andre anlæg til indvinding af vand og endvidere vandbehandlingsanlæg og anlæg til udpumpning fra behandlingsanlæg, herunder eventuelle rentvandsbeholdere.

 

Vandforsyningsdata                  

Samlet betegnelse for data om vandforsyningsanlæg. Inkluderer analyseresultater fra kontrol af vandkvaliteten, oplysninger om indvindingsmængder og distribuerede vandmængder, pejledata samt en række tekniske og administrative oplysninger i relation til vandforsyningsanlæg.

 

Vandværk

Anlæg, hvor behandling af råvand udføres eller hvor vand opbevares, hvorefter vandets kvalitet opfylder krav til drikkevandskvaliteten. Vandværk anvendes som synonym med vandforsyningsanlæg og er ofte anvendt i betegnelsen for den juridiske enhed, hvor til forbrugeren afregner.

 

Vand til brug for en husholdning

Vand til brug for en husholdning skal opfylde kvalitetskravene i bilag 1 a-d i drikkevandsbekendtgørelsen, målt på det kolde vand. Det omfatter alt vand i husholdningen, det vil sige til konsum og madlavning, personlig hygiejne, wc-skyl, tøjvask m.v. Udtrykket drikkevand bruges synonymt i denne vejledning. Som en undtagelse må der dog i visse tilfælde anvendes regnvand opsamlet fra tage til wc-skyl og tøjvask, uden at dette opfylder kvalitetskravene i drikkevandsbekendtgørelsens bilag 1 a-d.

 

Web service     

En webservice er meget forsimplet sagt, en programstump, der gør det muligt for eksterne systemer at overføre data over internettet. Webservices er en del af løsningen i Danmarks Miljøportal, som gør det muligt for de eksterne fagsystemer, der bruges i myndighederne, til at ’kommunikere’ med Jupiterdatabasen. De eksterne fagsystemer, som i dag anvendes af myndighederne er f.eks. Geokon's GeoEnviron, Rambøll's GeoGIS og KMD's Structura Miljø.

 

WMS

Web Map Service. En webservice, der kan bruges fra GIS, og det svarer til at returnere et kort i form af billeder. WMS er velegnet til at vise kort og stilles til rådighed af udbyderen som et færdigt tematiseret kort.

 

WFS

Web Feature Service en webservice, der kan bruges fra GIS og som leverer geografisk relaterede oplysninger som spatielle objekter. WFS er velegnet til spatielle data, der skal arbejdes videre med f.eks. i søgninger. WFS’er leveres på et mere råt format end WMS’er og brugeren skal selv stå for tematiseringen.

 

[1] Et atlasblad refererer til de kortblade i 1:20.000, der blev brugt, før Danmark overgik til de nuværende kort i 1:25.000.

10. Referencer

RÅDETS DIREKTIV 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (som ændret ved Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787 af 6. oktober 2015).

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:31998L0083&qid=1513689415121

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1513689415121&uri=CELEX:32015L1787

 

RÅDETS DIREKTIV 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse.

 

https://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:372:0019:0031:da:PDF

 

BEK nr. 1260 af 28. oktober 2013 (Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af brønde og boringer på land)

 

BEK nr. 980 af 16 august 2017 (Bekendtgørelse af lov om aktindsigt i miljøoplysninger)

 

LBK nr. 118 af 22. februar 2018 (vandforsyningsloven)

 

BEK nr 1070 af 28. oktober 2019 (Drikkevandsbekendtgørelsen)

 

BEK nr. 470 af 26. april 2019 (Bek om vandindvinding og vandforsyning)

 

EU databeskyttelsesforordningen (GDPR - General Data Protection Regulation)

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A32016R0679

Vejledning om boringer på land, Naturstyrelsen, 2013

 

Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Naturstyrelsen, 2014

 

Vejledning i godkendelse af vandanalysedata til offentliggørelse, GEUS 2015

 

Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Naturstyrelsen, 2015

 

Udkast til vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Miljøstyrelsen 8. december 2017 kapitel (2,3 og 4 og bilag E og F).

 

På GEUS’ Borearkivs hjemmeside http://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/arkiver/borearkivet/indberetning-af-boringer-skemaer-og-vejledninger/ er der links til følgende vejledninger:

  • Vejledning i lokalisering og indmåling af boringer
  • Vejledning i sikring af dybderegistrering under udførelse af boringer
  • Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse, 2009. Dansk Geoteknisk Forening
  • Vejledning i jordprøver fra grundvandsboringer - Vejledning i udtagning, beskrivelse og geologisk tolkning i felten
  • Vejledning i indberetning af pejledata

 

På denne side http://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/data-og-kort/national-boringsdatabase-jupiter/indberetning/ er der links til følgende vejledninger: 

  • Vejledning om indberetning af DIADEM
  • Vejledning i prøvegodkendelse