9. Ordliste
I dette afsnit er der beskrivelse / definitioner på nogle af de termer, der bruges i vejledningen.
A-Boring
A-Boringer omfatter i henhold til ”Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land” (BEK nr. 1260 af 28/10 2013):
- Boringer til vandindvinding, jf. kapitel 4 i lov om vandforsyning m.v., samt undersøgelsesboringer, prøveboringer og boringer til kortlægning af vandressourcer m.v.
- Boringer til permanent grundvandssænkning
- Boringer til grundvandssænkning, som kræver tilladelse efter § 26 i lov om vandforsyning m.v.
- Permanente pejleboringer
- Moniteringsboringer
- Miljøtekniske boringer, hvor der efterlades filter- eller forerør
- Miljøtekniske afværgeboringer
- Boringer til ledning af vand til undergrunden
- Boringer til vertikale jordvarmeanlæg, jf. bekendtgørelse om jordvarmeanlæg
- Andre boringer, hvor der efterlades installationer.
Almene vandforsyningsanlæg
Herved forstås anlæg som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme med drikkevand, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3 (LBK nr. 118 af 22/02/2018).
Anlæg
I Jupiterdatabasen bruges anlæg til at definere vandforsyninger. En lille vandforsyning vil oftest kun bestå af ét anlæg med én tilknyttet boring. Dette anlæg vil modtage vand fra boringen, evt. behandle vandet og levere drikkevand til forbrugeren. Komplekse vandforsyninger vil som regel bestå af flere typer af anlæg såsom kildepladser, behandlingsanlæg og ledningsnet. Disse anlæg vil være forbundet på den måde, at en kildeplads vil have selve behandlingsanlægget (vandværket) som overanlæg, og behandlingsanlægget har vandforsyningen som overanlæg.
Betegnelsen ”Anlæg” bruges også til at beskrive afværgeanlæg.
B-Boring
B-Boringer omfatter i henhold til ”Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land” (BEK nr. 1260 af 28/10 2013):
- Boringer til midlertidig grundvandssænkning, der ikke kræver tilladelse efter §§ 26, stk. 2, og 27 i lov om vandforsyning m.v.
- Miljøtekniske boringer, hvor der ikke efterlades filter- eller forerør
- Geotekniske boringer
- Råstofboringer
- Andre boringer, hvor der ikke efterlades installationer.
Boring
En boring defineres ved, at den er udført med boreudstyr til tørboring eller skylleboring. Permanente boringer er udbygget med forerør af stål, plastmateriale eller lignende. Boringers diameter er i reglen mindre end 60 cm.
De fleste boringer i Jupiterdatabasen er egentlige boringer, men der er også en del gravede brønde, der er registreret som boringer i Jupiterdatabasen.
Boringsindtag
Et indtag er et interval i en boring. Igennem hele dette interval - eller dele deraf - kan der gennem et eller flere filtre strømme vand fra formationen ind i boringen / stammen. Et indtag kan kun bestå af filtre, der sidder på stammen, men der kan kun i særlige tilfælde være mere end ét indtag på én stamme. Alt vand fra et givet indtag - uanset om det er kommet ind i boringen gennem ét eller flere filtre - blandes principielt sammen i boringen (stammen), og der svarer kun ét vandspejl (trykniveau) til et givet indtag. Se figur 5.1 i afsnit 5.2.
Boringsfilter
Et filter er en fysisk anordning. Filtret er et rør eller en del af et rør i hvilket, der er slidser. Ind igennem disse kan der strømme vand fra formationen. Filtret dækker et bestemt interval i en boring (bestemt ved top og bund). Der kan sidde flere filtre i en og samme stamme i en boring. Uden om filterrøret er der ofte en gruskastning. Denne registreres i Jupiterdatabasen som et interval. Dette interval vil ofte svare nøjagtigt til et filterinterval, men det er ikke noget krav. Ofte er boringernes filtre placeret i geologiske aflejringer med god vandføringsevne.
Brugeradministration
Brugeradministration i Danmarks Miljøportal styrer adgangen til de fællesoffentlige databaser og herunder adgang til Jupiterdatabasen. Hos myndighederne og laboratorier foregår brugeradministrationen lokalt i den enkelte myndighed.
Brønd
En brønd er defineret ved, at den er gravet. Brønde er i reglen udbygget med mursten eller brøndringe af beton. Brøndes diameter er i reglen større end 60 cm. Brønde er i Jupiterdatabasen registreret som boringer, men har formålskoden for Brønd.
Danmarks Miljøportal
Danmarks Miljøportal er indgangen til en række fællesoffentlige data på natur- og miljøområdet, hvorfra data opdateres og fødes ind i fællesoffentlige databaser. Her kan borgere, rådgivere, professionelle miljømedarbejdere med flere hente relevante og opdaterede data om Danmarks natur og miljø. www.miljoeportal.dk
Dataansvarlig
Dataansvarlig er den myndighed, som har ansvaret for, at data produceres og lægges ind i de fællesoffentlige databaser, herunder Jupiterdatabasen. Selve opgaven kan i visse tilfælde løses af andre aktører, men det er stadig den dataansvarlige, der har ansvaret for, at data produceres og lægges i de fællesoffentlige databaser.
Datavask
I forbindelse med nedlæggelsen af amterne blev der ved GEUS’ mellemkomst i slutningen af år 2005 igangsat en såkaldt datavask med det formål at samle og dermed redde så mange af de indsamlede data fra amterne som muligt (lokaliseringer, pejlinger, vandkemi, scannede rapporter mv). Samlingen og homogeniseringen af databaserne var ”frivillig”, da amterne var selvstændige politiske enheder, men blev hilst velkommen af de fleste, fordi dataene ved amterne i mange tilfælde var forskelligartede og dermed vanskelige at sammenstille på nationalt plan.
DGU-nr.
Når boringerne bliver indberettet får de tildelt et DGU nr. De 1 -3 cifre (karaktererne) før punktummet i DGU nr. viser hvilket atlasblad[1] boringen ligger på, karaktererne efter punktummet viser et løbenummer, som kan fylde op til 5 karakterer.
Distribueret vandmængde
Distribuerede vandmængder er i denne sammenhæng defineret som importerede eller eksporterede vandmængder, der leveres som drikkevand til forbrugerne.
Distributionsanlæg
Anlæg til distribution af drikkevand via vandledninger fra afgang vandværk eller aftag til import af vand fra et eller flere andre vandforsyningsanlæg og frem til forbrugernes grundskel.
Driftskontrol
En driftskontrol af vandkvaliteten ud over den regelmæssige lovpligtige offentlige kontrol eller krav til kontrol fastsat i indvindingstilladelser og lignende.
Drikkevand
Betegnelsen for det indvundne og/eller behandlede vand, der skal opfylde kvalitetskravene til drikkevand i henhold til den enhver tid gældende udgave af ”Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg”.
Enkeltindvinder
Et vandforsyningsanlæg (èn brønd eller boring), der har til formål at forsyne én ejendom med 1-2 husstande (undergruppe af ikke-almene vandforsyningsanlæg). Efter ændringen i 2017 skal der i begrebet "enkeltindvinder" skelnes mellem, om der leveres vand til én eller to husstande på samme ejendom. Skal der alene leveres vand til én husstand, falder vandforsyningsanlægget ud af kravet om obligatorisk kontrol. Skal der leveres vand til 2 husstande på samme ejendom, vil vandforsyningsanlægget være omfattet af kravet om obligatorisk kontrol.
En enkeltindvinder kan udover at levere vand til brug for en husholdning samtidig levere vand til andre indvindingsformål som f.eks. markvanding og/eller som vanding i forbindelse med et husdyrbrug m.v.
Erhvervsindvinder
I denne vejledning defineres erhvervsindvinding som indvinding af vand til erhvervsmæssigt formål, det kan f.eks. være til brug for markvanding, gartneri og dambrug.
Fagsystem
IT-systemer som via web services kan læse i og opdatere i Jupiterdatabasen. Eksempler på fagsystemer er programmer såsom Geokon's, GeoEnviron, Rambøll's GeoGIS, KMD's Structura Miljø, hvor der er udviklet snitflader til Jupiterdatabasen.
Filterrør
Filterøret er betegnelsen for det stykke af forerøret, der er perforeret, og hvor grundvandet kan strømme ind i boringen. Det stykke (dybdeinterval) af boringen, hvor vandet trænger ind i boringen, kaldes et indtag.
Flushprøve
I Jupitersammenhæng svarer en flushprøve til en prøve på ledningsnettet. Prøver til kontrol af kvaliteten af vandet i ledningsnettet kan udtages ved forbrugers taphane som ledningsnetprøver (af og til også kaldt ”flush-prøver”), idet man lader vandet løbe så længe (mindst 5 minutter), at det vand, der står i forbrugerens egen vandinstallation, jordledning og stikledning er udskyllet, før prøven udtages. Ved flushprøve forstås, at vandet har løbet inden prøven udtages.
GDPR
General Data Protection Regulation (Databeskyttelsesforordningen).
GEUS
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (www.geus.dk). GEUS er fagdatacenter for geologi og grundvand.
Grundvand
Betegnelsen for vandet i jorden (ofte i grundvandsmagasinerne). Grundvand i forbindelse med indberetning relaterer sig til en specifik boring med et DGU nr. Grundvand skal i henhold til EU´s grundvandsdirektiv (2006/118/EF) overholde kvalitetskravene for drikkevand for nitrat og pesticider, samt alle andre parametre, såfremt vandet ubehandlet anvendes til drikkevand.
Husholdningsanlæg
Et vandforsyningsanlæg (èn brønd eller boring) der har til formål at forsyne én husstand. I denne vejledning går husholdningsanlæg også under betegnelsen enkeltindvinder.
Et husholdningsanlæg kan udover at levere vand til brug for en husholdning samtidig levere vand til andre indvindingsformål som f.eks. markvanding og/eller som vanding i forbindelse med et husdyrbrug m.v.
Husholdningsanlæg defineres også som et "indvindingsanlæg, der leverer vand til husholdningsbrug til én husstand, en brønd eller boring, som har til formål at forsyne en enkelt husstand med vand til husholdningsbrug (undergruppe af ikke-almene vandforsyningsanlæg).
Ikke-almene vandforsyningsanlæg
Vandforsyningsanlæg, der forsyner fra 1 til 9 ejendomme med drikkevand.
Import/eksport af vand
Den vand, der sælges / købes fra andre vandforsyninger registreres som import / eksport. Uden denne registrering er det ikke muligt at udtrække, hvor meget vand en vandforsyning
Inaktiv boring
En boring som midlertidigt tages ud af drift, og som kan sættes i drift igen.
Indtag
Se definition under boringsindtag.
Indtagsnummer
Et indtag har et indtagsnummer, og det er dette, der bruges til at referere til indtaget i forbindelse med indberetning/inddatering af data.
Jupiterdatabasen
Jupiterdatabasen er GEUS' landsdækkende database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data. Den fællesoffentlige del af Jupiterdatabasen, som indgår i Danmarks Miljøportal, omhandler geologi, grund- og drikkevand. Databasen er offentligt tilgængelig på www.geus.dk/Jupiter.
LOOP
Landovervågningen (LOOP) er et delprogram under det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur kaldet NOVANA. I LOOP er der fokus på udviklingen i landbrugets næringsstofbidrag til vandmiljøet. Der indsamles oplysninger om landbrugspraksis gennem en årlig interviewundersøgelse af landmændene i seks velafgrænsede landbrugsdominerede vandløbsoplande, og der måles på vandet, der siver gennem rodzonen (jordvand), på drænvand, det øvre grundvand og vandløbsvandet i fem af områderne.
Opfølgende prøve
En opfølgende prøve relaterer sig altid til en tidligere prøve. I de tilfælde, hvor der i en tidligere prøve fremkommer en utilfredsstillende eller uventet vandkvalitet, udtages en opfølgende prøve. En opfølgende prøve udtages og refereres ved indberetning til den foregående prøves nummer (prøvejournal/analyserapport).
PCJupiterXL
PCJupiterXL datamodellen speciificeres af Danmarks Miljøportal. PCJupiterXL formatet er en udvidelse af PCJupiter formatet. Ud over at indeholde oplysninger om boringer indeholder formatet også plads til oplysninger om grund- og drikkevand, herunder oplysninger om vandindvindingstilladelser. På www.geus.dk/Jupiter, under dokumentation, kan modellen downloades.
Pejlepunkt
Pejlepunkt er det punkt, som der pejles ud fra. Der findes kun ét pejlepunkt til en boring, og det er kun Borearkivet ved GEUS, der kan ændre det. Jo bedre defineret og jo bedre indmålt pejlepunktet er, jo bedre bliver kvaliteten af pejlinger.
Primær dataproducent
Den egentlige producent og leverandør af data i henhold til gældende regler. Det kan være en kommunalbestyrelse, en region, et miljøcenter et statsligt fagdatacenter eller anden statslig institution samt f.eks. en konsulent, brøndborer, en vandforsyning eller et laboratorium på vegne af en myndighed eller en vandforsyning.
Procesvand
Betegnelsen for vand, som ikke entydigt kan tilknyttes én boring, og som ikke skal overholde kvalitetskravene for drikkevand. På et alment vandværk vil procesvand omfatte vand fra flere boringer frem til, men ikke inklusive afgang vandværk. Hvis der kun er en boring på anlægget, vil vandet betegnes som grundvand fra boring til anlæg. Betegnelsen skal benyttes ved indberetning til Jupiterdatabasen for at kunne skelne mellem grundvand, drikkevand og procesvand.
Råvand
I denne vejledning opfattes råvand som ubehandlet grundvand, der stammer fra ét indtag i én boring.
Sløjfet boring
En boring, som er lukket af permanent, og som ikke kan sættes i drift igen.
Stamme
En stamme er et eller flere i længderetningen sammenhængende filtre / forerør. Der kan være placeret flere stammer ved siden af hinanden i samme boring.
StanCode
Er erstatningen for STANDAT. STANDAT var beregnet til udveksling af data og kodelister via ASCII filer, og StanCode er beregnet til udveksling af data og kodelister via webservices.
STANDAT
STANDAT definerer det format og kodelister, som tidligere blev benyttet ved indberetning af data til de statslige fagdatacentre. STANDAT blev udviklet til at sikre, at miljødata om det ydre miljø kan udveksles hurtigt og sikkert mellem de institutioner, der indsamler og anvender data.
Synkronpejlerunde
En synkronpejlerunde er en række pejlinger, der er udført i en flere boringer over en kortere tidsperiode. Formålet med synkronpejlerunder er at beskrive grundvandets potentiale på et bestemt tidspunkt.
Taphaneprøve
Drikkevandsprøver kan mærkes som taget ved forbruges taphane. En prøve til kontrol af drikkevandets kvalitet ved forbrugers taphave, skal udtages foruden, at vandet har løbet forinden (uden ”flush”).
Vandbehandlingsanlæg
Anlæg, hvor råvand behandles med henblik på anvendelse til drikkevand.
Vandforsyning
Dette begreb anvendes som betegnelse for en vandforsyningsvirksomhed, dvs. den juridiske enhed, som forbrugeren afregner sit vandforbrug med. Ordet vandforsyning benyttes ofte som synonym for et vandværk eller et vandforsyningsanlæg.
Vandforsyningsanlæg
Dette består af vandindvindingsanlægget samt hovedforsynings- og stikledninger og eventuelle pumper på ledningerne. Et vandforsyningsanlæg kan bestå af flere vandindvindingsanlæg, der leverer vand til samme ledningsnet. Vandforsyningsanlæg indvinder og/eller leverer vand efter tilladelse fra en kommunalbestyrelse i henhold til vandforsyningsloven.
Vandindvindingsanlæg
Omfatter boringer, brønde og andre anlæg til indvinding af vand og endvidere vandbehandlingsanlæg og anlæg til udpumpning fra behandlingsanlæg, herunder eventuelle rentvandsbeholdere.
Vandforsyningsdata
Samlet betegnelse for data om vandforsyningsanlæg. Inkluderer analyseresultater fra kontrol af vandkvaliteten, oplysninger om indvindingsmængder og distribuerede vandmængder, pejledata samt en række tekniske og administrative oplysninger i relation til vandforsyningsanlæg.
Vandværk
Anlæg, hvor behandling af råvand udføres eller hvor vand opbevares, hvorefter vandets kvalitet opfylder krav til drikkevandskvaliteten. Vandværk anvendes som synonym med vandforsyningsanlæg og er ofte anvendt i betegnelsen for den juridiske enhed, hvor til forbrugeren afregner.
Vand til brug for en husholdning
Vand til brug for en husholdning skal opfylde kvalitetskravene i bilag 1 a-d i drikkevandsbekendtgørelsen, målt på det kolde vand. Det omfatter alt vand i husholdningen, det vil sige til konsum og madlavning, personlig hygiejne, wc-skyl, tøjvask m.v. Udtrykket drikkevand bruges synonymt i denne vejledning. Som en undtagelse må der dog i visse tilfælde anvendes regnvand opsamlet fra tage til wc-skyl og tøjvask, uden at dette opfylder kvalitetskravene i drikkevandsbekendtgørelsens bilag 1 a-d.
Web service
En webservice er meget forsimplet sagt, en programstump, der gør det muligt for eksterne systemer at overføre data over internettet. Webservices er en del af løsningen i Danmarks Miljøportal, som gør det muligt for de eksterne fagsystemer, der bruges i myndighederne, til at ’kommunikere’ med Jupiterdatabasen. De eksterne fagsystemer, som i dag anvendes af myndighederne er f.eks. Geokon's GeoEnviron, Rambøll's GeoGIS og KMD's Structura Miljø.
WMS
Web Map Service. En webservice, der kan bruges fra GIS, og det svarer til at returnere et kort i form af billeder. WMS er velegnet til at vise kort og stilles til rådighed af udbyderen som et færdigt tematiseret kort.
WFS
Web Feature Service en webservice, der kan bruges fra GIS og som leverer geografisk relaterede oplysninger som spatielle objekter. WFS er velegnet til spatielle data, der skal arbejdes videre med f.eks. i søgninger. WFS’er leveres på et mere råt format end WMS’er og brugeren skal selv stå for tematiseringen.
[1] Et atlasblad refererer til de kortblade i 1:20.000, der blev brugt, før Danmark overgik til de nuværende kort i 1:25.000.