Jupitervejledning

I Danmark indberettes vandforsyningsdata i Jupiterdatabasen, som er en national database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data. Jupiterdatabasen er en fælles offentlig tilgængelig database, som administreres af GEUS. Se http://jupiter.geus.dk

Denne vejlednings juridiske indhold er opdateret i medfør af vandforsyningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 118 af 22. februar 2018) og drikkevandsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg BEK nr. 1070 af 28. oktober 2019) med virkning pr. 1. november  2019 og brøndborebekendtgørelsen (Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land nr. 1260 af 28. oktober 2013).

Vejledningens tekniske indhold er opdateret i forhold til vejledning om indberetning af data og oprettelse af tekniske anlæg ved hjælp af tabeller og kodelister i Jupiterdatabasen. Vejledningen har især fokus på de forskellige kodelister og koder til brug for indberetning i Jupiterdatabasen.

Vejledningen erstatter ”Vejledning om indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata” udarbejdet af den daværende By – og Landskabsstyrelse i 2010.

Indtil 1. maj 2015 anvendte miljølaboratorier STANDAT, som er et sæt kodelister og et dataformat til brug ved indberetning af vandanalysedata. Det blev oprindeligt (fra 1990) fremsendt som filer på disketter, men blev for grundvand indtil maj 2015 uploadet til Jupiterdatabasen via en hjemmeside. Efter lukningen af STANDAT- indberetningen indberetter laboratorierne via Stan Lab services, som er integreret med deres systemer og, som overfører data til Jupiter databasen. De indberettede analyseresultater lagres stadigt som STANDAT koder i Jupiterdatabasen. Kommunerne anvender forskellige IT-fagsystemer til at indberette data.

Jupiterdatabasen, PCJupiter og PCJupiterXL er baseret på kodelister og tabeller. En kodeliste fastlægger, hvilken kode der skal anvendes for en bestemt type data eller information. Kodelisterne danner desuden en ramme for, hvilket format informationen har, sammenhæng med andre informationer og, hvordan informationen kan udveksles med andre databaser og lignende. I nogle tilfælde kan en kodeliste også indeholde en beskrivelse af, hvilke mulige værdier, som data eller information kan have. Der er et stort antal kodelister, som omhandler forskellige informationer såsom anlægsart og analysested eller tilladelsestype og vandprøveformål. For at gøre vejledningen mere læsevenlig er flere af de kodelister, som figurerer i denne vejledning forkortet og omfatter således kun de koder, som er relevante i forhold til denne vejledning og Jupiterdatabasen. Det er især dele af STANDAT kodelisterne, som er irrelevante. Det skyldes, at STANDAT kodelisterne bruges indenfor mange faglige domæner udover grundvand og drikkevand.

Jupiterdatabasen indeholder mange tabeller for forskellige typer af data, som indeholder definitioner af de enkelte data - og felttyper. Det kan for eksempel være data vedrørende lokalitet, som består af en række forskellige oplysninger, der tilsammen er med til at sikre validiteten af data, samt at der er sporbarhed i data.

Programmet PCJupiter er udviklet til at se boringsdata, der ligger på PCJupiter formatet på en let og overskuelig måde. PCJupiter indeholder boringsoplysninger og data relateret til boringer såsom geologiske beskrivelser, boringsopbygning, pejlinger med videre. PCJupiter anvendes til indberetning af A-boringer fra brøndborere. PCJupiter-programmet og den tilhørende datamodel er under udfasning.

PCJupiterXL indeholder de samme oplysninger som PCJupiter samt oplysninger om vandforsyninger og grund- og drikkevandskemi. PCJupiterXL blev udviklet i forbindelse med strukturreformen, hvor det blev besluttet, at Jupiterdatabasen også skulle kunne rumme amternes tidligere data. PCJupiterXL er den fællesoffentlige datamodel fra geologi, grund- og drikkevand. Modellen udstiller data fra Jupiterdatabasen, og den varetages nu af Danmarks Miljøportal.

Miljøstyrelsen repræsenterer staten i Danmarks Miljøportal (DMP), som sammen med kommunerne og regionerne har kompetencen til at tage beslutning om alle forslag til ændringer til Jupiterdatabasen. DMP meddeler derefter ændringerne til GEUS, som administrerer Jupiterdatabasen. Der gennemføres løbende mindre udviklingsprojekter af Jupiterdatabasen i regi af følgegruppen for grundvand i Danmarks Miljøportal.

GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) har ydet faglig bistand til udarbejdelsen af kapitel 3 til 9 i denne vejledning. Miljøstyrelsen har udarbejdet kapitel 1, 2, 10 og bilag 1.

Miljøstyrelsens følgegruppe til revision af vejledningen har bestået af følgende:

• Robert Jensen, Danske Vandværker
• Dorte Skræm, DANVA
• Kirsten Harbo, Lemvig Kommune (KL repræsentant)
• Birgit Lauridsen, EUROFINS A/S og styringsmedlem for STANDAT i DCE.
• Nikolaj Lunding Kindtler, ALcontrol Laboratories (LAB - Laboratoriernes Brancheforening repræsentant)
• Martin Hansen, GEUS, faglig rådgiver for Miljøstyrelsen
• Dani Mikkelsen, konsulent for GEUS
• Gitte Nielsen, Miljøstyrelsen (AC-tekniker)
• Helga Ejskjær, Miljøstyrelsen (Projektleder)

Målgruppen for vejledningen er primært kommuner, ejere af vandforsyningsanlæg (vandforsyningsanlæg), analyselaboratorier samt ansvarshavende for boringer.

Formålet med vejledningen er at beskrive, hvorledes brugere af Jupiterdatabasen (den nationale database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data) foretager indberetning samt godkendelse af vandforsyningsdata for at sikre valide dataudtræk af råvand fra boringer og drikkevand fra kontrolsteder i vandforsyningsanlæg (vandværk, højdebeholder, ledningsnet) og ved taphaner hos forbrugere.

Vejledningen beskriver de data, som skal indgå ved oprettelsen af tekniske anlæg i Jupiterdatabasen og hvad, der skal indberettes af hvem og hvornår i medfør af lovgivningen med fokus på, hvordan data indberettes til Jupiterdatabasen ved hjælp af forskellige kodelister.

I vejledningenbeskrives en del af de oplysninger, som skal indgå ved oprettelse af et teknisk anlæg i Jupiterdatabasen, netop for, at databasen kan fungere optimalt. Disse databasemæssige ”skal-opgaver” indgår ikke nødvendigvis som en del af den gældende lovgivning, men er nødvendige for at komme videre i databasen i forhold til den struktur, som den indeholder for indberetning.

Kommunerne og laboratorier anvender fagsystemer til at indberette og godkende data i Jupiterdatabasen. Formålet med vejledningen er ikke at forklare disse forskellige webservices, som bruges af kommuner og laboratorier.

Er der tvivl om, hvorledes data indberettes i det enkelte fagsystem, henvises til de enkelte fagsystemers support/manualer. Dette skyldes, at der er flere forskellige fagsystemer, som er opbygget på forskellig måde. På de fleste tabeller i Jupiterdatabasen er der felter, som automatisk bliver udfyldt med, hvornår en post bliver oprettet / redigeret og af hvem (InsertDate, InsertUser, UpdateDate og UpdateUser), disse felter medtages ikke i vejledningen. 

Vejledningen skal læses og forstås i sammenhæng med lovgivningen, som er beskrevet i kapitel 2, samt øvrig relevant lovgivning på området. Vejledningens anvisninger er ikke bindende eller udtømmende.

Vejledningen er opbygget således, at kapitel 2 redegør for lovgrundlaget for indberetningen og godkendelse af vandforsyningsdata i Jupiterdatabasen. Kapitel 3 identificerer den dataansvarlige. Kapitel 4 omhandler opbygning og oprettelse af tekniske anlæg i forbindelse med en vandforsyning. Kapitel 5 omhandler indberetning af analysedata. Kapitel 6 omhandler indberetning af boringsanvendelse. Kapitel 7 omhandler indberetning af pejlinger. Kapitel 8 giver eksempler på typiske udfordringer ved indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata i Jupiterdatabasen på brugerfladen. Kapitel 9 indeholder en ordliste og kapitel 10 er referencelisten over relevant lovgivning, vejledninger, rapporter m.m. Indholdsfortegnelsen er opbygget således, at vejledningen kan anvendes som et opslagsværk.

Bilag 1 er en skematisk oversigt over hvem, hvad og hvornår, der skal indberettes og godkendes i Jupiterdatabasen i medfør af lovgrundlaget, som er præsenteret i vejledningens kapitel 2. I bilag 2 er ”Vejledning om brugen af webformularen DIADEM” indsat. Bilag 3 indeholder et link til en guide, der forklarer hvilke roller de forskellige aktører kan blive tildelt og en kort beskrivelse af hvad de enkelte roller kan i forhold til brugerstyring i Damarks Miljøportal i relation til Jupiterdatabasen. Tildeling af roller er en væsentlig del i forhold til adgang, ændring og indberetning af data i Jupiterdatabasen.

Det er Miljøstyrelsens hensigt, at vejledningen fremover skal opdateres digitalt på retsinformation og mst.dk/Jupitervandforsyningsdata. Forvaltningsretligt kan faktuelle ændringer ske uden en forudgående offentlig høring.Disse ændringer kan f.eks. være i relation til system eller kodeændringer i Jupiterdatabasen eller i forhold til henvisninger til ændret lovgivning m.v. Vejledningen bliver derfor dynamisk, hvor sådanne ændringer, som forekommer, løbende bliver indarbejdet. Styrelsen skal derimod altid sende et bekendtgørelsesudkast i høring, hvis udkastet indeholder materielle ændringer.

Hvis der er rettelser til A-Boringer kontakt Obfuscated Email.

Hvis der er spørgsmål om den fælles offentlige del af Jupiterdatabasen (PCJupiterXL datamodel, webservices og godkendelses webformularer) kontakt Obfuscated Email.

I medfør af vandforsyningslovens § 24 d indberetter kommunalbestyrelsen hvert år til den nationale database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data, Jupiterdatabasen, oplysninger om:

1. vandindvindingsanlæg, hvortil der senest den 1. januar det pågældende år er meddelt tilladelse efter § 20, og den årlige tilladte indvindingsmængde, 
2. vandindvindingsanlæg omfattet af § 20, som efter § 86 ikke kræver tilladelse, og den gennemsnitlige indvindingsmængde for årene 2004-2008, 
3. vandindvindingsformålet med anlægget (virksomhedstype), 
4. ejerens CVR- eller CPR-nummer og navn og adresse og, 
5. øvrige oplysninger fastsat efter stk. 3. 

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indberetter senest den 15. januar de i stk. 1 nævnte oplysninger. 

De nærmere regler herfor er fastsat i ”Bekendtgørelse om tilsyn med drikkevandskvalitet og vandforsyningsanlæg”, se afsnit 2.2. 

I medfør af vandforsyningslovens § 69 skal, den der, forestår udførelsen af en boring efter vand, inden 3 måneder efter udførelsen af boringen indsende meddelelse om boringens beliggenhed og dens indretning i hovedtræk, de forefundne jordlag, vandstanden, kopi af fysisk/kemiske og mikrobiologiske undersøgelsesresultater og resultatet af afholdte prøvepumpninger samt prøver af de gennemborede jordlag, til GEUS.

De nærmere regler herom er fastsat i brøndborebekendtgørelsen, se også afsnit 2.3.

Se afsnit 2.4 i denne vejledning vedrørende en fremtidig virk.dk løsning til brug for indberetning af ejerens CVR- eller CPR-nummer og navn og adresse, jf. punkt 4 ovenover.

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (drikkevandsbekendtgørelsen) fastsætter de kvalitetskrav, som drikkevand og vand, hvortil der stilles krav om særlige kvalitetskrav, skal opfylde. Endvidere fastsætter drikkevandsbekendtgørelsen, hvilke undersøgelser, der skal foretages af vandet, hvordan der føres kontrol med indvundne vandmængder samt tilsyn med anlæggene. Overordnet har indberettede og godkendte data i medfør af drikkevandsbekendtgørelsen også til formål at sikre et nationalt overblik via dataudtræk fra Jupiterdatabasen om drikkevandskvalitet, indvundne vandmængder, status for indvindingsboringer til almene vandforsyninger, grundvandsstanden.

Brøndborebekendtgørelsens regler skal anvendes ved etablering af nye boringer til indvinding af grundvand, pejling, monitering og grundvandssænkning, boringer med miljø- og geotekniske formål, boringer til vertikale jordvarmeanlæg, boringer til afledning af vand til undergrunden, råstofboringer og andre boringer, der ikke er omfattet af ”Lov om anvendelse af Danmarks undergrund”.

I forhold til denne vejledning og indberetning til Jupiterdatabasen er relevansen af borebekendtgørelsen primært i forhold til nye boringer til indvinding, pejling og boringer med miljø- og geotekniske formål samt sløjfning af boringer på land.

GEUS skal som ejer af Jupiterdatabasen sikrer, at en dataansvarlig myndighed kun kan opdatere egne data. Data kan være ejet af offentlige myndigheder som kommuner, regioner, Miljøministeriet eller af GEUS. Ansvaret for de forskellige områder er beskrevet detaljeret i den Dataansvarsaftale, som er underskrevet af partnerne i Danmarks Miljøportal (kommuner, Miljøministeriet og regionerne). Dataansvarsaftalen kan findes på Miljøportalens hjemmeside under grundvand (www.miljoeportal.dk).

Ejerskabet er forsøgt opbygget med størst mulig fleksibilitet. Det er muligt for alle myndigheder at tage vandprøver og foretage pejlinger i de indberetningspligtige boringer, der ligger inden for den administrative enheds område.

Ud over at have en brugerkonto tilknyttet til den administrative enhed, der ejer data, kræves det også, at enheden har de rette roller for at kunne opdatere data. Disse roller er defineret i Miljøportalens brugerstyring, men kan tildeles decentralt af myndigheden. Det er altså op til den enkelte administrative enhed at beslutte, hvilke brugere der skal oprettes og, hvilke rettigheder disse brugere skal tildeles. Se link i bilag 3 for de forskellige roller og, hvad de giver adgang til.

De enkelte medarbejdere bør kun tildeles de roller, som er nødvendige for at varetage sine opgaver. Det anbefales derfor ikke at give alle medarbejdere alle de roller, som er tilgængelige.

Ansvaret for vandforsyningsdata ligger hos kommunerne, og derfor defineres ejerskabet på vandforsyningsanlæg og de data der knytter sig til disse ved den pågældende kommune som anlægget ligger i. Dette betyder, at det kun er en bruger fra f.eks. Slagelse kommune, der kan opdatere de vandforsyningsanlæg, som ligger i Slagelse kommune.

Ansvaret for indberetningen af analysedata styres ud fra formålet med analyserne.

De fleste analysedata indberettes til Jupiterdatabasen af laboratorierne, og analysedata bliver først offentligt tilgængelige, når tilsynsmyndigheden godkender analyseresultaterne. Når de enkelte prøver er under indlæsning af laboratoriet, er det kun brugere fra det pågældende laboratorie, der kan se data. Når laboratoriet er færdig med indlæsningen af alle analysedata, registrerer de prøven som færdigbehandlet, hvorefter prøven bliver synlig for tilsynsmyndigheden, der herefter skal kvalitetssikre og frigive data.

Kommunerne fastsætter sammen med vandforsyningen et kontrolprogram, som indeholder de kontroller den enkelte vandforsyning skal foretage af henholdsvis vandforsyningens indvindingsboringer samt analyser af drikkevandskvaliteten ved forbrugers taphane, på ledningsnet og på selve vandværket. Kommunen sørger for at godkende analyseresultaterne og frigive dem i Jupiterdatabasen.

Såfremt en kommune vurderer, at der skal ske en ændring i et kontrolprogram gældende for en vandforsyning, indberettes dette til Jupiterdatabasen i henhold til drikkevandsbekendtgørelsen § 27 stk. 2. Bemærk, at kravet om indberetning om ændring af et kontrolprogram blot skal omfatte den/de enkelte parametre, som udgørårsagen til denne ændring, f.eks. nitrit og nitrat.

En kommune kan godkende grundvandskvaliteten i andre boringer, der ikke er tilknyttet vandforsyninger, såfremt kommunen er tilsynsmyndighed for de pågældende boringer eller såfremt, at der er indgået en anden aftale om dette.

Miljøministeriet har ansvaret for overvågningsdata og de analysedata, som grundvandskortlægningen får udført. Regionerne er ansvarlige for jordforureningsdata.

GEUS er dataansvarlig for selve kvalitetssikringsfeltet (QualityControl på tabellen GrwChemAnalysis) på de enkelte analyser, og GEUS afmærker i forbindelse med udarbejdelsen af grundvandsovervågningsrapporter de enkelte analyser, som vurderes at være fejlagtige. 

I Jupiterdatabasen dækker begrebet ”anlæg” bredt, og begrebet dækker ud over et vandforsyningsanlæg, også f.eks. afværge- og renseanlæg. Disse typer anlæg kan være ejet af enten regioner, kommuner eller staten. Den dataansvarlige fastsættes og angives i et dataansvarlig-felt (Owner på tabellen DRWPlant), hvor selve anlæggets beliggenhed også angives.

De anlæg, der har en indvindingstilladelse oprettes af kommunen, mens de anlæg uden en indvindingstilladelse kan oprettes af anden myndighed. Det kan f.eks. kan være en region, der opretter et afværgeanlæg i forbindelse med en jordforurening på en kortlagt ejendom, hvor regionen selv sørger for at indberette indvundne vandmængder fra det pågældende anlæg.

Boringer kan indlæses i Jupiterdatabasen af enten kommuner, regioner, Miljøministeriet, eller GEUS. Boringerne bliver mærket med en dataansvarlig, der definerer, hvem der er ansvarlig for boringens data. Den dataansvarlig er ikke nødvendigvis selve ejeren af den fysiske boring. For alle enheder gælder det, at de personer, som besidder den rettighedsgivende rolle i brugerstyringen (jf. vejledningens bilag 3), kan indlæse og redigere oplysninger på de boringer, som er ejet af enheden. Dataansvarligskabet af en boring kan overdrages fra en dataansvarlig til en anden (f.eks. fra GEUS til en region). Overdrages en boring til f.eks. GEUS ændres dataansvarlige til GEUS af den tidligere dataansvarlig, hvorefter det kun er GEUS, der kan redigere boringens data.

GEUS vil være ejer af de boringer, der indberettes af en brøndborer som et led i indberetningspligten i henhold til ”brøndborebekendtgørelsen”.

GEUS er dataansvarlig for A-Boringer, og det er således kun GEUS, der kan opdatere boringernes stamdata. Når der er tale om B-Boringer, kan den dataansvarlige altid redigere boringens stamoplysninger. Rettelser til boringer ejet af GEUS (A-boringer) kan foretages via e-mail til borearkivet direkte fra borerapporten på GEUS` hjemmeside. Se figur 3.1.

FIGUR 3.1  I bunden af borerapporten på Jupiterdatabasens hjemmeside, kan der ved at klikke på ”fejl og mangler” sendes en e-mail til Borearkivet om fejl på A-Boringer.

Der arbejdes på at gøre det muligt for rådgivere at indlæse boringer i Jupiterdatabasen, da rådgivere også etablerer boringer, det kan f.eks. være i forbindelse med en forureningssag. Den dataansvarlige for disse boringer vil være markeret som ejet af ”Rådgiver” og vil normalt blive overdraget til en offentlig myndighed, når alle data er indlæst og kvalitetssikret.

Boringer med en anden dataansvarlig end GEUS (vil hovedsageligt være B-Boringer) kan kun redigeres af dataansvarlig, ligesom det kun er den dataansvarlige, der kan tilføje pejlinger og analysedata for boringen. For boringer, hvor GEUS er dataansvarlig, er det muligt for den enkelte myndighed at indlæse pejlinger på boringen. På denne måde kan f.eks. en region pejle og prøvetage i en indberetningspligtig vandforsyningsboring, der er ejet af GEUS. Da der ikke er en skarp definition imellem A- og B-boringer bruges feltet med dataansvarlig til at styre, hvem der må redigere en borings data. Der er ikke noget til hinder for, at andre end GEUS indlæser A boringer. Fordi det kan være en midlertidig boring, som ender med at blive en A-boring. Regionerne opretter f.eks. en del boringer, der i henhold til bekendtgørelsen er A-boringer.

I Jupiterdatabasen kan der angives en anvendelse på selve boringen og en anvendelse på indtaget. Det er (for A-Boringer) GEUS og vandforsyningerne, der kan opdatere boringsanvendelsen, mens det er kommunerne, der kan ændre selve anvendelsen på indtaget. Dette giver anledning til, at der ofte er forskel på boringens og indtagets anvendelse (også i de tilfælde, hvor boringen kun har et indtag, og derfor kun kan have en anvendelse).

Miljøstyrelsen og GEUS anbefaler, at rettelser af det ene felt automatisk slår igennem på det andet felt ved de boringer, hvor der kun er et indtag, uanset hvem det er, der foretager en ændring (se også kapitel 8 ”Udfordringer med datakvaliteten i Jupiterdatabasen").

Pejlinger mærkes med den dataansvarlige på de enkelte pejlinger, når de indlæses i Jupiterdatabasen. Der kan altså være flere forskellige pejlinger, der er ejet af flere forskellige dataansvarlige på samme boring. Pejlinger hænger tæt sammen med pejlepunkter og boringsfikspunkter, som holdes opdateret af Borearkivet på GEUS.Pejlepunktet er det punkt, hvorfra dybden til vandstanden måles. Pejlepunktet er typisk toppen af pejlestudsen. De mest nøjagtige pejlinger opnås ved også at have et boringsfikspunkt, hvor man har registreret en punkt på boringen, der er nøjagtigt indmålt (nivelleret / indmålt med differentiel GPS) og ved at registrere afstanden mellem boringsfikspunkt og pejlepunkt. Herved vil det være muligt at beregne en præcis kote for grundvandsspejlet.

Det er muligt at ændre dataejerskabet for boringer og pejlinger. Dette kan være relevant hvis f.eks. en region har flere oplysninger om en boring, som der ikke ligger i Jupiterdatabasen. GEUS vil kunne overføre ejerskabet til regionen, som så efterfølgende vil være den dataansvarlige og derfor kan indberette de manglende data. Hvis en boring, der ikke er indlæst af GEUS, ønskes bibeholdt f.eks. med en anvendelse som en pejleboring, der dermed bliver en indberetningspligtig boring (A-boring i henhold til brøndborebekendtgørelsen), kan dataejerskabet overføres til GEUS, som så kan vedligeholde data. Dataejerskabet overføres til GEUS ved at ændre dataansvarligfeltet på boringen eller pejlingen (DataOwner feltet på Borehole eller WatLevel tabellerne).

Mange af de store byers vandforsyninger har kildepladser / underanlæg, der ligger uden for kommunens område. Disse anlæg administreres af ”beliggenhedskommunen” hvad angår f.eks. tilladelser. For at sikre, at det er ”forbrugskommunen”, der får analyserne til godkendelse (i stedet for ”beliggenhedskommunen”) kan ”beliggenhedskommunen”, i henhold til § 2 i drikkevandsbekendtgørelsen, i samarbejde med de andre kommuner, der også forbruger vandet, overdrage ansvaret for godkendelsen til ”forbrugskommunen”. Dette gøres ved at angive, hvilken kommune, der fremover skal kontrollere analyserne i feltet CtrlMunicipalNo på tabellen DrwPlant. Den kommune, der er angivet i dette felt, er den kommune, der skal godkende de prøver, der kommer ind på anlægget og dets tilknyttede boringer.

I dette kapitel findes en nærmere forklaring på, hvordan de enkelte tabeller udfyldes, når der oprettes forskellige typer af anlæg.

4.1.1 Husholdnings- og markvandingsanlæg

Et husholdningsanlæg defineres ved en af følgende koder: V06 og/eller V07.

Husholdningsanlæggets koder er præsenteret og er afhængig af, om der er kommerciel eller offentlig aktivitet. V06 er en husstand uden kommerciel eller offentlig aktivitet – og V07 er med kommerciel aktivitet.

Et markvandingsanlæg defineres ved kode V40.

 

FIGUR 4.1 Principskitse – husholdningsanlæg

I dette tilfælde er der tale om et husholdningsanlæg, som kun forsyner én husstand og har en enkelt eller to boringer tilknyttet. Såfremt der er tale om et husholdningsanlæg, som er beliggende uden for et alment vandværks naturlige vandforsyningsområde, skal der ikke meddeles en indvindingstilladelse.

Husholdningsanlægget vil typisk være defineret på følgende måde; anlægsnavnet = adressen, anlægsarten være= kildeplads, behandling og distribution, indvindingsformålet = Privat vandforsyning og anvendelsen for indtag = Indvinding. Der bør ikke anvendes personnavne i navngivningen af anlægget, da anlæg kan skifte ejere og oplysningerne derfor bliver forældet.

I forbindelse med oprettelse af et markvandingsanlæg med en eller flere boringer vil opbygningen af denne være i overensstemmelse med oprettelse af et husholdningsanlæg med en eller flere tilknyttede boringer. Bemærk at anlægsarten være = andet.

Kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et overordnet overblik over de tabeller, kodelister samt oplysninger som skal eller kan indgå, når der oprettes et vandindvindingsanlæg. Bemærk, kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et udsnit af mest anvendte tabeller og kodelister, og afsnittet beskriver således ikke alle tabeller og kodelister.

4.1.2 Husholdningsanlæg med flere indvindingsformål

En boring kan udover at levere vand til brug for en husholdning samtidig levere vand til andre indvindingsformål som f.eks. markvanding og/eller som vanding i forbindelse med et husdyrbrug m.v.

FIGUR 4.2 Principskitse for husholdningsboring med flere indvindingsformål.

Såfremt der er tale om en adresse/et vandindvindingsanlæg, som er beliggende uden for et alment vandværks naturlige vandforsyningsområde, skal der ikke meddeles en indvindingstilladelse til selve husholdningsanlægget, men der skal meddeles en indvindingstilladelse til vanding af husdyrbrug og til markvandingen (som kan være samlet i én tilladelse).

Når anlægget oprettes og indvindingstilladelsen indberettes til Jupiterdatabasen skal virksomhedstypenummeret i V06/V07 (se tabel 4.9) være nummer 1 (svarende til første prioritet i forhold til drikkevandskvalitet) og rækkefølgen af V40 eller V85 afhænger af indvindingstilladelsens størrelse samt, om der er krav om drikkevandskvalitet. 

Er anlægget beliggende inden for det naturlige forsyningsområde til et alment vandværk skal der meddeles en indvindingstilladelse til både husholdningsanlægget, vanding til husdyrbrug og til markvandingen. Da gyldighedsperioden på indvindingstilladelserne ikke er den samme i henhold til lovgivningen, meddeles der flere tilladelser. Markvanding og husdyrbrug kan typisk meddeles i én tilladelse.

Der bør oprettes et anlæg pr. aktiv indvindingstilladelse, også selvom indvindingen sker fra samme boring. Der bør derfor ikke tilknyttes flere aktive indvindingstilladelser til samme indvindingsanlæg i Jupiterdatabasen, fordi det medfører usikre udtræk.

I ovenstående tilfælde vil anlægsnavnet være = adressen, anlægsarten = Kildeplads, behandling og distribution, og anvendelsen for indtag = Indvinding

Er et anlæg tilknyttet flere virksomhedstyper, vil anlægsart, anvendelse for indtag (indtagsanvendelse) mv. være styret af den virksomhedstype, som er sat til kode 1 (første prioritet i forhold til drikkevandskvalitet) i feltet CompanyTypeNo.

Kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et overordnet overblik over de tabeller, kodelister samt oplysninger, som skal eller kan indgå, når der oprettes et vandindvindingsanlæg.  Bemærk, kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et udsnit af mest anvendte tabeller og kodelister, og afsnittet beskriver således ikke alle tabeller og kodelister.

4.1.3 Erhvervsindvindere

Opbygningen af et anlæg for en erhvervsindvinder afhænger af om der er en eller flere boringer og evt. vandbehandling. Det vil i opbygningen dog oftest svare til et husholdningsanlæg med kun én boring og ét anlæg, se figur 4.1.

4.1.4 Almen og ikke-almen vandforsyning – eget ledningsnet og ingen nødforsyning

Et alment vandværk, hvis ledningsnet ikke er etableret med en nødvandsforsyning til et andet alment vandværk, skal i Jupiterdatabasen have samme opbygning som et ikke-alment vandværk (2-9 husstande), men anlægget angives med samme koder som almene vandværker (V01 og V02). 

FIGUR 4.3 Principskitse for enkelt opbygget almen og ikke-almen vandforsyning.

I ovenstående tilfælde oprettes et anlæg med en tilknyttet boring og en aktiv indvindingstilladelse og, der oprettes yderligere et anlæg til ledningsnet. I dette tilfælde vil anlægsnavnet være = navnet på vandværket eller adressen, anlægsarten være= kildeplads, behandling og distribution (kode 3), indvindingsformålet = alment vandforsyningsanlæg (kode 1) eller mindre ikke-alment vandforsyningsanlæg (kode 2) og indtagsanvendelsen = indvinding (kode 1).

Det er vigtigt at huske at tilknytte relevante kontakttyper og at beskrive behandlingsanlægget.

Kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et overordnet overblik over de tabeller, kodelister samt oplysninger, som skal eller kan indgå, når der oprettes et vandindvindingsanlæg.  Bemærk, kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et udsnit af mest anvendte tabeller og kodelister, og afsnittet beskriver således ikke alle tabeller og kodelister.

4.1.5 Almen vandforsyning – med import/eksport til anden vandforsyning

I dette tilfælde er der tale om to almene vandforsyninger, hvor der importeres/eksporteres vand enten én eller begge veje mellem de to adskilte ledningsnet. Import og eksport af vand mellem to adskilte ledningsnet skal indberettes én gang årligt i samme anledning som den årlige indberetning af oppumpede vandmængder fra det enkelte anlæg.

FIGUR 4.4 Principskitse for almen vandforsyning med import/eksport til anden vandforsyning.

I overstående tilfælde oprettes der 4 anlæg, hver vandforsyning har hvert sit vandforsyningsanlæg og hvert sit ledningsnetsanlæg.

I dette tilfælde vil anlægsnavnene være = navnet på vandværkerne eller deres adresser, Anlægsarten være = kildeplads og behandling (kode 2), indvindingsformålet = alment vandforsyningsanlæg (kode 1) eller mindre ikke-alment vandforsyningsanlæg (kode 2) og indtagsanvendelsen = indvinding (kode 1). Ledningsnettets anlæg skal have anlægsarten distribution (kode 5).

Det er vigtigt at huske at tilknytte relevante kontakttyper og at beskrive behandlingsanlægget. For denne type vandforsyninger skal der indberettes import / eksport på begge ledningsnetsanlæg.

Kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et overordnet overblik over de tabeller, kodelister samt oplysninger som skal eller kan indgå, når der oprettes et vandindvindingsanlæg. Bemærk, kapi.tel 4.2- 4.17 indeholder et udsnit af mest anvendte tabeller og kodelister, og afsnittet beskriver således ikke alle tabeller og kodelister.

4.1.6 Almen vandforsyning, flere anlæg – delt ledningsnet

FIGUR 4.5 Principskitse for almen vandforsyning, flere anlæg - delt ledningsnet.

I dette tilfælde skal der oprettes tre selvstændige anlæg i Jupiterdatabasen; vandværk 1, vandværk 2 og et ”overanlæg/ledningsnet”, som samler de to anlæg (vandværk 1 og vandværk 2). Der er ikke import eller eksport mellem de to anlæg, da der er tale om ét samlet ledningsnet. Anlægsarten for vandværkerne skal være = kildeplads og behandling (kode 2), for ledningsnettet skal anlægsarten være distribution (kode 5) og for overanlægget skal vælges enten kildeplads, behandling og distribution (kode 3) eller andet (kode 99), indvindingsformål = alment vandforsyningsanlæg (kode 1) og indtagsanvendelsen = indvinding (kode 1). 

Kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et overordnet overblik over de tabeller, kodelister samt oplysninger, som skal eller kan indgå, når der oprettes et vandindvindingsanlæg. Bemærk, kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et udsnit af mest anvendte tabeller og kodelister, og afsnittet beskriver således ikke alle tabeller og kodelister.

4.1.7 Kompleks almen vandforsyning

FIGUR 4.6 Principskitse for kompleks almen vandforsyning.

Ved nogle forsyninger kan opbygningen af strukturen i Jupiterdatabasen være kompleks.

Ved de komplekst opbyggede vandforsyninger kan kildepladser og ledningsnet ligge i flere kommuner, hvor kildepladserne ligger uden for forsyningsområdet og evt. i flere forskellige kommuner.

De kommuner, hvori der forbruges vand, skal oprette et ledningsnetsanlæg, da kommunen skal holde tilsyn med det vand, der drikkes i kommunen.

De kommuner, hvor vandet blot transporteres igennem, skal der ikke nødvendigvis oprettes et ledningsnetsanlæg til. Det er muligt, at et anlæg tilknyttes et overanlæg som ligger i en anden kommune, og det er ligeledes muligt at overdrage forpligtigelsen for godkendelse af drikkevandskvalitetsdata til den kommune, hvor overanlægget ligger såfremt, at drikkevandet forbruges i denne kommune. 

Selve kildepladserne har deres eget AnlægsID (anlægsart = kildeplads (1). Fra kildepladserne sendes vandet til et vandværk (eget AnlægsID), som behandler vandet og leverer vand til både eget ledningsnet og til et overanlæg. Overanlægget samler vandet fra de to anlæg og distribuerer vandet til et fælles ledningsnet. Det fælles ledningsnet har eget AnlægsID. Det er i Jupiterdatabasen kun muligt at tilknytte ét overanlæg pr. anlæg, der er således kun tilknytning mellem ”fælles ledningsnet” og ”overanlæg” og ikke mellem ”fælles ledningsnet” og ”Anlæg Vandværk”. Tilladelser bør meddeles så tæt på indvindingen som muligt (på boringerne eller kildeplads).

I dette tilfælde vil kildepladserne have anlægsarten kildeplads (kode 1), vandværksanlæggene vil have anlægsarten behandling og distribution (kode 4), da forbrugerne er knyttet til ledningsnettets anlæg, der vil have anlægsarten distribution (kode 5), indvindingsformål = alment vandforsyningsanlæg (kode 1) og indtagsanvendelsen = indvinding (kode 1).

Kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et overordnet overblik over de tabeller, kodelister samt oplysninger, som skal eller kan indgå, når der oprettes et vandindvindingsanlæg. Bemærk, kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et udsnit af mest anvendte tabeller og kodelister, og afsnittet beskriver således ikke alle tabeller og kodelister.

4.1.8 Kildeplads beliggende i mere end en kommune

FIGUR 4.7 Principskitse for kildeplads beliggende i mere end én kommune

I dette tilfælde er en kildeplads beliggende på tværs af en/flere kommunegrænser. Miljøstyrelsen og GEUS anbefaler, at der oprettes ét anlæg, hvortil kildepladsens samlede indvindingstilladelse er tilknyttet. Indberetning af den samlede indvindingsmængde fra kildepladsen sker fra dette anlæg. Det er en klar anbefaling, at der indgås en aftale mellem kommunerne om, hvilken kommune, der er ansvarlig for at indberette data fra overanlægget og til Jupiterdatabasen. Den ansvarlige kommune skal således sikre, at der ikke indvindes mere fra overanlægget samlet set end det, der er meddelt i kildepladsens indvindingstilladelse.

Fordi vandet forbruges i flere kommuner, skal der endvidere, mellem de to kommunalbestyrelser, indgås en aftale om, hvorledes det offentlige tilsyn skal føres på kommunalbestyrelsernes vegne.

Det er desuden muligt at indberette indvundne vandmængder direkte på boringsniveau, og det anbefales, i ovenstående tilfælde, at indberette den samlede indvundne vandmængde på anlægsniveau samt den indvundne vandmængde på boringsniveau. Tilsynsmyndigheden har desuden mulighed for at indberette oppumpet vand på indtagsniveau, også selvom boringen er knyttet til et anlæg i en anden kommune.

4.1.9 Vandforsyning med flere kildepladser

En del vandforsyninger henter deres vand fra flere kildepladser, og vandet undergår ikke altid behandling på selve ”Anlæg kildeplads”, men undergår først behandling på selve vandforsyningen (”Overanlæg Kildeplads”)

FIGUR 4.8 Principskitse for en forsyning med flere kildeplads

De tre kildepladser, illustreret i figuren, har hver meddelt én indvindingstilladelse og der er ligeledes meddelt en samlet indvindingstilladelse på selve overanlægget. Indvindingsmængden i den samlede indvindingstilladelse kan eksempelvis være mindre end totalen på de 3 kildepladser. Her skal der oprettes 4 anlæg, hvoraf et anlæg udgør selve overanlægget, og der oprettes ét anlæg for hver kildeplads, med en tilhørende indvindingstilladelse, og hvorfra der sker årlig indberetning på disse anlæg.

De tre kildepladser oprettes med anlægsarten = kildeplads (kode 1) og overanlægget med anlægsarten = behandling og distribution (kode 4), indvindingsformål = alment vandforsyningsanlæg (kode 1)og indtagsanvendelsen = indvinding (kode 1). Anlægsnavnene vil være = navnet på vandværket / kildepladsen eller adressen.

Kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et overordnet overblik over de tabeller, kodelister samt oplysninger, som skal eller kan indgå, når der oprettes et vandindvindingsanlæg. Bemærk, kapitel 4.2 - 4.17 indeholder et udsnit af mest anvendte tabeller og kodelister, og afsnittet beskriver således ikke alle tabeller og kodelister.

Såfremt at kildepladserne er fordelt i flere kommuner, skal der indgås aftale mellem kommunerne om, hvilken kommune, der skal være ansvarlig for at indberette data fra overanlægget til Jupiterdatabasen. Den ansvarlige kommune kontrollerer, at overanlæggets indvindingstilladelse overholdes, og at den samlede indvundne vandmængde ikke overstiger overanlæggets samlede indvindingstilladelse.

I Jupiterdatabasen bruges begrebet ”anlæg” til beskrive de enkelte vandforsyninger og deres opbygning. De små vandforsyninger vil normalt kun have et anlæg, hvor de mere komplekse vandforsyninger vil bestå af flere anlæg (kildepladser, behandlingsanlæg og ledningsnet) og på denne måde kan flere anlæg beskrive strukturen i vandforsyningen. Anlæggene knyttes sammen ved, at et anlæg tilknyttes det anlæg, der skal fungerer som et overanlæg. I dette afsnit 4.2 vil et anlæg  være et vandværk, der leverer drikkevand, som er færdigbehandlet og skal leve op til drikkevandskravene i drikkevandsbekendtgørelsen.

Oprettelsen af et anlæg foregår på samme måde uafhængigt af, om det er en stor eller lille vandforsyning. 

Et anlæg oprettes i Jupiterdatabasens tabel DrwPlant (Vandindvindingsanlæg). Efter oprettelsen af anlægget vil der skulle indlæses data i en eller flere tabeller, som er beskrevet i resten af kapitel 4.

De nedenfor beskrevne emner er punkter, som indgår i oprettelsen af et anlæg.

Fejloprettede anlæg kan slettes af den dataansvarlige. Anlægget kan dog først slettes, når alle data, der knytter sig til anlægget (f.eks. tilladelser og prøver) er fjernet.

Feltet Permit i Jupiterdatabasens tabel DrwPlant er forældet og forventes fjernet i forbindelse med en evt. opdatering af Jupiterdatabasen.

Et anlægs virksomhedstype tilknyttes i Jupiterdatabasens tabel DrwPlantCompanyType, i tabel 4.8 findes kodelisten for virksomhedstyper. Oprettes der flere virksomhedstyper til et anlæg, skal den virksomhedstype, der stiller de højeste krav til vandkvaliteten have tildelt CompanyTypeNo 1.

TABEL 4.8 Felter i Jupiterdatabasens tabel (DrwPlantCompanyType

TABEL 4.9 Udsnit af relevante koder fra kodelisten (Drv-virksomhedstype/ STD00074)

En boring og dets indtag tilknyttes anlægget i Jupiterdatabasens tabel DrwPlantIntake, med tilhørende kodeliste tabel 4.11.

Er anlægget oprettet med vandtypen ”grundvand”, skal der tilknyttes en boring til anlægget. 

Findes boringen ikke i Jupiterdatabasen skal borearkivet kontaktes, eller der kan bestilles et nyt DGU-nummer på GEUS hjemmeside (http://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/arkiver/borearkivet/indberetning-af-boringer-skemaer-og-vejledninger/).

Registreringen af boringstilknytningen bruges til at vise, hvad boringen har været brugt til gennem tiden. Det er derfor vigtigt, at den enkelte post ikke redigeres eller slettes ved ændringer i boringsanvendelsen, men det er vigtigt, at der sættes en slutdato på den tidligere anvendelse/tilknytning, hvorefter der oprettes en ny post med den nuværende anvendelse / tilknytning. Er boringen fejlagtigt knyttet til et forkert anlæg slettes tilknytningen. I alle andre tilfælde indsættes en ny post med den nye anvendelse.

TABEL 4.10 Tilknytning af boringer og indtag

TABEL 4.11 Jupiterdatabasens kodeliste for indtagsanvendelse

Et anlægs kontakttyper oprettes i Jupiterdatabasens tabel DrwFirm (Virksomheder / kontaktpersoner). Afhængigt af typen af kontakt skal dele af nedenstående udfyldes i tabellen DrwFirm. Tabellen kan kun ses såfremt en bruger er logget ind via Miljøportalen og har de tildelte rettigheder i den pågældende kommune, se bilag 3. Tabellen er tom på grund af personfølsomme oplysninger, når der bestilles udtræk på PCJupterXL fra Jupiterdatabasen.

De almene vandforsyninger udpeger en kontaktperson, som skal sørge for at indberette data, og kommunen opretter vandforsyningens kontaktperson i Jupiterdatabasen som typen ”indberetter”. Det er indberetteren der, på vegne af vandforsyningen, indberetter status for forsyningens boringer ved årets udgang.

TABEL 4.12 Felter i Jupiterdatabasens tabel (DrwFirm)

Anlæg og virksomhed / kontaktperson knyttes sammen ved hjælp af Jupiterdatabasens tabel DrwFirmRef. Tabel 4 – 14 beskriver ”KontakttypeId” i tabel 4.13 (anden række).

TABEL 4.13 Felter i Jupiterdatabasens tabel DrwFirmRef

TABEL 4.14 Jupiterdatabasens kodeliste (Kontakttype)

Den tilladte indvindingsmængde som meddeles et anlæg, tilknyttes i Jupiterdatabasens tabel CatchPerm, og med tilhørende kodelister i tabel 4.16 til 4.20

TABEL 4.15 Felter i Jupiterdatabasens tabel (CatchPerm) 

TABEL 4.16Tilladte koder for Revorked feltet

TABEL 4.17Jupiterdatabasens kodeliste (Tilladelsestype)

TABEL 4.18Jupiterdatabasens kodeliste for indvindingsformål og virksomhedstype

Tabel 4.17 og Tabel 4.18 er oprettet i forbindelse med nedlæggelse af amterne i 2006, hvor data fra flere forskellige systemer blev samlet. Der er derfor et delvist overlap i tabellerne 4.17 til 4.20.

Tabel 4.19 er en sammenblanding af anvendelse og kildetype, derfor foreslås en række af koderne forældet.

TABEL 4.19 Jupiterdatabasens kodeliste (Kildetype / STD00084)

TABEL 4.20 Jupiterdatabasens kodeliste - DRV-vandtype / STD00225

Den tilladte indvindingsmængde som meddeles en boring, tilknyttes i Jupiterdatabasens tabel BoreCatchCond med tilhørende kodelister tabel 4.22 og 4.23.

TABEL 4.21Felter i Jupiterdatabasens tabel BoreCatchCond.

Hvis feltet ”årsagsreduktion” i tabel 4.21 afskaffes, da afskaffes kodelisten i tabel 4.22 også.

TABEL 4.22Jupiterdatabasens kodeliste (ReducktionCause)

Et anlægs faste prøvetagningssteder tilknyttes i Jupiterdatabasens tabel MeasuringStation. Vandprøver kan udtages fra en række forskellige typer af målesteder såsom boringer, prøvehaner på vandværker, rentvandstanke, prøvehaner på ledningsnettet og prøvehaner hos forbrugere. Det er vigtigt at kunne skelne præcist, hvor en vandprøve er udtaget for at kunne vurdere resultaterne af kontrollen med vandkvaliteten.

Faste prøvetagningssteder, som fremgår af kontrolprogrammet, godkendes i forbindelse med godkendelse af et vandværks kontrolprogram. Alle faste målesteder, hvorfra der kan udtages vandprøver, skal derfor registreres og tildeles en unik identifikation.

FIGUR 4.9 Eksempel på målesteder og ID for boring, vandværk og ledningsnet.

På 4-9 er vist eksempler på ID for forskellige målesteder koblet til et vandforsyningsanlæg.

• ID for boringer angives unikt via DGU-nr. og indtagsnr.
• ID for faste prøvetagningssteder på vandværket og på ledningsnettet angives unikt via AnlægsID og MålestedsID.

For prøvetagningssteder, som ikke er faste, (anvendes f.eks. i forbindelse med kildesporing ved en bakteriel forureningshændelse), eller andre mere tilfældige målesteder, skal der ikke oprettes et fast prøvetagningssted.  

Så længe ID noteres manuelt, er der risiko for at der opstår en skrivefejl, og således en risiko for at anføre et forkert, men allerede eksisterende DGU-nr. En råvandsprøve kan således fejlagtigt blive koblet til et forkert DGU-nr. og råvandsprøven vil derfor være misvisende for vandkvaliteten. Det er derfor hensigtsmæssigt at anvende et dobbelt ID (f. eks ved brug af både DGU-nr. og Tjekcifre, som er på det boringsmærkat, som kan udskrives fra GEUS’ hjemmeside). 

• Identifikation for prøver fra boringer: DGU-nr. og DGU-nr. tjekcifre og indtagsnr.
• Identifikation for prøver fra vandværk og ledningsnet: AnlægsID og MålestedsID eller AnlægsID og adresseoplysninger.

Det anbefales, at alle boringer og faste målesteder tilknyttet et alment vandforsyningsanlæg skiltes med ID og beskrivelse af målestedet. Dette vil være med til at sikre, at vandprøven udtages fra det korrekte målested, og at vandprøven mærkes med de rigtige ID-oplysninger.

Udarbejdelse af skilte for boringer og faste målesteder kan håndteres på forskellige måder:

• DGU-nr. -skilte til brug i forbindelse med boringer kan genereres på GEUS’ hjemmeside (www.geus.dk/borearkiv og http://jupiter.geus.dk). Alle boringer skal påsættes et blivende kotemærke (boringsfixpunkt), der entydigt angiver, hvor indmålingen af koten for boringen foretages. Kotemærket anvendes desuden til bestemmelse af pejledybde fra kotemærket til grundvandspejl. Boringsfiltre bør skiltes med DGU-nr., indtagsnr. og DGU-nr. og tjekciffer.
• For faste målesteder (målesteder for procesvand og målesteder for drikkevandskontrol) findes der skilte, som kan genereres på GEUS’ hjemmeside (www.geus.dk/borearkiv og http://jupiter.geus.dk). Skiltet skal mindst indeholde ”GEUS anlægsID” og ”Målesteds-ID”, men bør også indeholde en beskrivelse af målestedet og/eller angivelsen af typen (”Før filter 1”, ”Blandet råvand”, ”Afgang vandværk” osv.).

Tilknytning af analyser til prøvetagningssteder

Tilknytning af analyser til et prøvetagningssted sker ved indberetningen, hvis prøvetagningsstedet er oprettet som fast prøvetagningssted i Jupiterdatabasen, og såfremt laboratoriet er blevet gjort opmærksom på dette. Ved godkendelse af kontrolprogram (analyseprogram) skal den enkelte kommune (myndighed) oprette de godkendte faste prøvetagningssteder på anlægget. Efterfølgende skal de unikke prøvetagningssteds ID’er for de enkelte prøvetagningssteder afklares med de relevante vandværker og laboratorier, så det sikres, at laboratoriet indberetter analyser på de rette prøvetagningssteder.

Tilknytning af fast prøvetagningssted til en analyse kan ske efter godkendelse af kommunen, og dette sker ved at tilknytte det unikke ID på prøvetagningsstedet til den enkelte analyse. Laboratoriet bør adviseres om sådanne tilføjelser.

Der henstilles til, at det faste prøvetagningssted (+AnlægsId) angives til prøvetager, så tilknytningen kommer ind sammen med analysedata i forbindelse med godkendelse af data.

Nedenstående tabel 4.23 indeholder de punkter, der skal beskrives ved oprettelse af et fast prøvetagningssted:

TABEL 4.23 Felter i Jupiterdatabasens tabel MeasuringStation

Et anlægs behandlingsanlæg kan beskrives i Jupiterdatabasens tabel TreatmentPlant med tilhørende kodelister i tabel 4.25 og tabel 4.26.

TABEL 4.24 Jupiterdatabasens tabel TreatmentPlant

TABEL 4.25 Jupiterdatabasens kodeliste filtreringstype / STD00273

TABEL 4.26Jupiterdatabasens kodeliste (Beluftningsmetode / STD00079)

Indvinding kan enten registreres på et anlæg (tabellen WrrCatchment) eller på boringen (tabellen IntakeCatchment). Registreres indvindingen på selve boringen er det vigtigt, at boringen er knyttet til anlægget, da det ellers ikke er muligt at udtrække anlæggets samlede indvinding.

Det er vigtigt, at indberetning af oppumpede vandmængder sker det på samme måde for alle boringer, der er knyttet til anlægget. Blandes indberetning på boring med indberetning på anlæg, vil udtræk af anlæggets samlede indvundne vandmængder blive usikker. 

Hvis anvendelsen af en boring ændres fra indvinding er det muligt at indberette indvundne vandmængder f.eks. på månedsbasis, fremfor på årsbasis, så man kan se, at boringen ikke har været anvendt i en periode.  

Typen af de forbrugere, der forsynes, registreres i Jupiterdatabasens tabel WrrSupply, med tilhørende kodeliste tabel 4.34 og 4.35. Indberetning af filterskyl og samlet leveret vandmængde er indberetningspligtig, men indberetning af forbrugstype og antallet individer er frivillig.

TABEL 4.33 Felter i Jupiterdatabasens tabel WrrSupply

TABEL 4.34Jupiterdatabasens kodeliste for feltet Forsyningsart (SupplyType / STD00014)

TABEL 4.35Jupiterdatabasens kodeliste for feltet Individantalenhed (Individualnumbe-rUnit)

Import af vand fra andre vandindvindingsanlæg og eksport af vand til andre vandindvindingsanlæg registreres i Jupiterdatabasens tabel WrrExport og er indberetningspligtig i henhold til ”Bekendtgørelsen om tilsyn med drikkevandskvalitet og vandindvindingsanlæg”. 

Hvis der både importeres og eksporteres vand oprettes hver import/eksport som selvstændige poster.

TABEL 4.36 Jupiterdatabasens tabel WrrExport

TABEL 4.37Jupiterdatabasens kodeliste for feltet Import Eksport (IE).

Kommunerne skal indberette oplysninger i Jupiterdatabasen om forskellige forhold, dels en pligt for kommunen til at indberette påbud til ikke - almene vandforsyningsanlæg i netop de situationer, der er nævnt i drikkevandsbekendtgørelsens § 28, stk. 1, nr. 1-3, og dels en pligt for kommunen til at indberette afgørelser om ændret kontrolhyppighed og - parameter mv., jf. drikkevandsbekendtgørelsens § 27, stk. 2. Se evt. bilag 2 i denne vejledning om indberetning i DIADEM. 

Såfremt en kommune vurderer, at der skal ske en ændring af kontrolhyppigheder i et kontrolprogram gældende for en vandforsyning og for enkeltindvindere, skal dette indberettes til Jupiterdatabasen i henhold til drikkevandsbekendtgørelsen § 27 stk. 2. Bemærk, at kravet om indberetning om ændring af kontrolhyppigheder i et kontrolprogram blot skal omfatte den/de enkelte parametre, som udgør årsagen til denne ændring, f.eks. nitrit og nitrat. Diadem anvender følgende tabeller: 

• FREQUENCYMODIFICATION (Analysefrekvens)
• INJUNCTIONMEASURE (Påbudsforanstaltning)
• BOREHOLE_INJUNCTION (Boringspåbud)
• DISPENSATION (Dispensation)
• PLANT_INJUNCTION (Anlægspåbud)
• SUBSTANCEFREQUENCY (Stoffrekvens)

Dokumenter på et anlæg skal tilknyttes i Jupiterdatabasens tabelPlantDoc.

Der findes ikke webservices til indlæsning af dokumenter på anlæg, og det er således kun databasegruppen på GEUS, som kan tilknytte dokumenter på det enkelte anlæg. Ønsker en myndighed eller vandforsyning, at et dokument skal tilknyttes et anlæg skal de kontakte Jupiterdatabase postkassen (Obfuscated Email) for en aftale om tilknytning af dokumenterne. Dokumentet skal være i PDF/A-formatet og optimeret til skærmvisning.

Når et anlæg nedlægges skal følgende ting huskes:

• Den tilladte indvindingsmængde skal påføres en slutdato.
• For et alment vandværk skal kontakttypen ”Indberetter” påføres en slutdato.
• På anlægstabellen (DrwPlant) skal ”Aktiv status” sættes til inaktiv eller nedlagt.
• På anlægstabellen (DrwPlant) skal ”Tilladelses udløbsdato” sættes til den dato, hvorfra anlægget er inaktivt eller nedlagt.
• Boringsindtagsanvendelse og boringsanvendelse ændres.

Når en vandforsyning angiver en boring, som sløjfet i deres årlige indberetning af deres boringsstatus, er det vigtigt at sikre, at vandforsyningen har angivet årsagen til sløjfningen. Det samme gør sig gældende ved brøndborernes indberetning af sløjfninger til GEUS.  Kapitel 6 beskriver, hvordan en boring sløjfes i Jupiterdatabasen.

Når prøver og analyser indberettes, er det vigtigt, at de havner til godkendelse hos den rette myndighed.

Når en prøve færdiggøres overdrages ejerskabet til den dataansvarlige, som også er den, der skal godkende eller afvise prøven. Den dataansvarlige kan ikke umiddelbart bestemmes ud fra projekt / prøvetype, da flere forskellige myndigheder godt kan være ejere af f.eks. en jordforureningsprøve. For prøver tilknyttet anlæg eller prøvesteder, er det anlæggets eller prøvestedets dataansvarlige, som derfor er prøvens dataansvarlige. For prøver tilknyttet en boring, skal det angives på prøveniveau, hvem der er dataansvarlig. Dette grundet, at de fleste boringer er ejet af GEUS (A-boringer), og her skal det specificeres, hvilken myndighed, der er den dataansvarlige.

Fra boringerne kan der indberettes analyser af vand-, sediment- og poreluftkemi. Prøverne registreres, så de refererer til boringen og dens indtag, så det altid er klart, hvor i boringen prøven stammer fra. De fleste vandforsyningsboringer har kun ét indtag, mens der i overvågningsboringer kan være mange indtag, der hver kan bruges til at tage vandprøver i bestemte niveauer i boringerne (Illustreret i figur 5-1).

Kodelisterne til at beskrive disse sedimenter og poreluftsprøver er ganske korte, da indberetningen af denne type data først er startet i 2018. Det forventes, at disse udvides efterhånden, som der opstår behov for at kunne differentiere mellem forskellige typer af prøver.

FIGUR 5.1 Forklaring på sammenhæng mellem filtre og indtag

Figur 5-1 viser den typiske sammenhæng mellem filtre og indtag. Fig. 1, hvor indtaget svarer til filterintervallet. Fig. 2, hvor der indvindes fra to forskellige filtre, så vandet fra de to filterintervaller blades og Fig. 3, hvor der indvindes fra to filtre af forskellig dimension.

Fig. 4 viser en boring med to stammer, hvor hvert filter på hver stamme udgør et indtag.

Anlæg i Jupiterdatabasen er et generelt begreb, der bruges til at beskrive kildepladser, vandbehandlingsanlæg, vandforsyninger og ledningsnet. Se kapitel 4 for en nærmere beskrivelse. For anlægsprøver er der følgende relevante projektkoder, som er afspejlet i tabel 5.4 nedenfor.

Projektkoderne på anlægsprøver bruges til at opdele prøverne i drikkevandskontrol, som er det vand, som vandforsyningerne distribuerer til forbrugerne og, som skal opfylde kravene til drikkevandskvalitet. Procesvand er vand, der er undervejs til at blive drikkevand, men som ikke skal leve op til drikkevandskvalitetskravene.

AVAND (”Anlæg – vandprøver”), som er angivet i tabel 5.4 nedenfor, er vandprøver, der ikke stammer fra en vandforsyning, men f.eks. fra et rensningsanlæg, som er etableret i forbindelse med en undersøgelse på en forureningskortlagt grund (anlægsvand fra forurenende grunde). Disse anvendes til brug for laboratoriernes indberetning.

TABEL 5.4 Projektkoder på anlægsprøver

Bekendtgørelsens kvalitetskrav for de enkelte parametre gælder ved forbrugers taphane, hvorfra der tappes vand, der sædvanligvis anvendes til drikkevand. Vandforsyningen har ansvar for at levere vand, der overholder kvalitetskravene, når det leveres til ejendommen. Herfra har ejendommens ejer ansvaret for drikkevandet.

Drikkevandsprøver kan mærkes som taget ved forbrugers taphane, ved afgang vandværk og på ledningsnet, der også kan udtages ved forbrugers taphane som en ”flush-prøve”. En flush-prøve udtages efter, at vandet har løbet længe nok til at repræsentere vandkvaliteten på ledningsnettet ved overgang til forbrugerens matrikel. I Jupitersammenhæng registreres disse som ledningsnetprøver, da de repræsenterer vandkvaliteten i ledningsnettet.

En prøve til kontrol af drikkevandets kvalitet ved forbrugers taphave, skal derimod udtages uden, at vandet har løbet forinden (uden ”flush”).

Det er muligt at oprette faste prøvetagningssteder, hvor prøver udtages samme sted gang efter gang.

Anlægsprøver kan være vandprøver udtaget på den del af ledningsnet, der er før den endelige vandbehandling (procesvand), på selve anlægget før endelig vandbehandling (procesvand), ved afgang vandværk (drikkevand), på ledningsnet efter endt vandbehandling (drikkevand) eller hos slutbruger (drikkevand), se figur 5.2. For disse er det muligt at oprette faste prøvetagningssteder: Disse prøvetagningssteder gør det muligt at sammenligne prøver, der gennem en periode er udtaget samme sted.

Figur 5-2 viser de forskellige stadier i drikkevandets tilblivelse fra grundvand gennem behandling til drikkevand. Bemærk, at vandet kun kaldes grundvand, når det kan henvises til et indtag / filter i en enkelt boring og, at det først er drikkevand efter endt behandling.

FIGUR 5.2 Vandets vej fra grundvand og drikkevand.

Overfladeprøver er tiltænkt de prøver, som regionerne tager på forurenede grunde. Det er muligt at indberette både jord- og luftprøver som overfladeprøver.

Laboratoriernes indberetning af kemidata foregår ved, at laboratoriet opretter selve prøven.

Derefter tilføjes de enkelte analyser og, når prøven med alle analyser er færdigbehandlet og kvalitetssikret af laboratoriet, afsluttes prøven i Jupiterdatabasen, hvor der laves maskinel kvalitetssikring af data, og prøven gøres klar til kvalitetssikring og godkendelse af den ansvarlige myndighed.

Indberetningen af analysedata er delvist harmoniseret i PULS-projektet således, at analyser indberettes på samme måde, uanset om de skal sendes til PULS eller Jupiterdatabasen.

Indberetningen af prøver er ikke harmoniseret, så der er forskellige krav, til hvilke data, der skal medtages afhængigt af, hvilket system prøverne skal indberettes til. For Jupiterdatabasens vedkommende er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken type prøve det drejer sig om. F.eks. skal en anlægsprøve, som f.eks. drikkevandsprøver, referere til et eksisterende anlæg, en grundvandsprøve skal referere til en boring og et indtag, mens en overfladeblandingsprøve skal referere til et prøvested. I Jupiterdatabasen kan der oprettes prøver af tre forskellige typer:

•          Vandprøver, der kan være procesvand eller drikkevand fra anlæg, grundvand fra boringer eller vand fra overfladeblandingsprøver,
•          Jordprøver, der kan stamme fra boringer eller overfladeblandingsprøver,
•          Luftprøver, der kan være fra et anlæg eller en indeklimamåling.

Når prøverne oprettes skal laboratoriet samtidigt angive, hvilken af de mulige typer prøven er. Dette gøres ved at knytte den til et anlæg, en boring eller et prøvested. I Jupiterdatabasen lagres prøverne i forskellige tabeller afhængigt af, hvilken type prøve der er tale om:

•          GrwChemSample for grundvandsprøver,
•          GrwSoilSample for sedimentprøver fra boringer,
•          GrwAirSample for poreluftsprøver fra boringer,
•          PltChemSample for anlægsprøver,
•          PltAirSample for luftprøver fra anlæg,
•          PoiSoilSample for overflade jordprøver,
•          PoiWaterSample for overflade vandprøver,
•          PoiAirSample for indeklimamålinger.

Selve analyseresultaterne ligger tilsvarende i tabeller opdelt efter type af prøver:

•          GrwChemAnalysis for grundvandsprøver
•          GrwSoilAnalysis for sedimentprøver fra boringer
•          GrwAirAnalysis for porreluftsanalyser fra boringer
•          PltChemAnalysis for anlægsprøver
•          PltAirAnalysis for luftprøver fra anlæg
•          PoiSoilAnalysis for overflade jordprøver
•          PoiWaterAnalysis for overflade vandprøver
•          PoiAirAnalysis for indeklimamålinger

Ved indberetningen af prøver og analyser vil det for B-Boringer altid være boringens dataansvarlige, der vil få prøverne til godkendelse. Hvem, der skal godkende analyser fra A-Boringer, er beskrevet i afsnit 5.2.1 Grundvandsprøver.

Prøver indberettes samlet også selv om de måtte være analyseret af flere laboratorier. Er der flere laboratorier, der analyserer forskellige dele af én prøve skal det ansvarshavende laboratorium stå på prøven og på analyserne, og det skal angives, hvem der har analyseret for de forskellige stoffer.

Laboratoriet kan kun indberette prøver på boringer og anlæg, der allerede findes i Jupiterdatabasen. Skal der indberettes prøver for andre boringer, skal disse først oprettes i Jupiterdatabasen. Er det A-boringer, er det GEUS, der skal oprette boringen, for andre kan det være kommunen eller regionen.

Manglende vandforsyningsanlæg og andre typer af anlæg, der kræver en vandindvindingstilladelse, oprettes af kommunen. De anlæg, som ikke kræver en egentlig indvindingstilladelse og, hvorfra der udtages vandprøver, skal ligeledes oprettes i Jupiterdatabasen af rette part.

Kontrollen / kvalitetssikringen af de analysedata, der kommer ind i Jupiterdatabasen, sker i flere trin. Først udføres der kontrol under laboratoriets indlæsning, derefter kontrolleres hele prøven, når laboratoriet færdiggør prøven og til sidst kvalitetssikres prøven af den myndighed, der er ansvarlig for data, som samtidigt frigiver prøven til offentligheden. Kontrol under laboratoriets indlæsning omfatter:

• At der kun anvendes lovlige koder,
• At stoffet findes i StanCode listen,
• Omregning til standard enheder så der kan søges på stoffers mængde uden at tage hensyn til den enhed stofferne er indberettet i,
• Omregning fra et StanCode stof til et andet, hvor denne er entydig. Igen for at lette brugen af data,
• At den målte værdi er inden for maksimum og minimum grænser for det pågældende stof.
• Gives der en advarsel ved overskridelse, forhindrer dette ikke laboratoriet i at indlæse analysen. Disse intervaller afhænger at prøvens formål.

Når der omregnes til en anden enhed eller til et nyt stofnummer vil både de indberettede stofnumre, værdier, og enheder samt de omregnede værdier blive lagret i Jupiterdatabasen. I tabellen til grundvandsanalyser GrwChemAnalysis er der f.eks. følgende felter.

TABEL 5.7 Jupiterdatabasens håndtering af stoffer og enheder

Tabel 5.7 viser, hvilke felter der bruges til lagring af de indberettede stofnumre, enheder og mængder og, hvor de evt. omregnede værdier findes.

I Jupiterdatabasen lagres de indberettede analyse resultater stadigt som STANDAT koder. For at gøre anvendelsen af analyseresultaterne lettest anvendelige, vil der i visse tilfælde ske en omregning af de indberettede værdier indberettet med forskellige enheder til samme enhed.

Visse stoffer kan måles ved forskellige analysemetoder, hvor der er en entydig omregningsfaktor mellem stofferne, i disse tilfælde vil der også ske en omregning af stofnummeret. På denne måde kan der, når man forespørger på felterne CompoundNo, Unit og Amount, få resultatet på en standardiseret måde. De indberettede værdier bevares og er også tilgængelige.

Indberetningen via Stanlab foregår på en anden måde end indberetningen af andre oplysninger til Jupiterdatabasen. Hvor de andre oplysninger modsvarer PCJupiterXL tabellerne og, hvor krævede felter styres af Jupiterdatabasen, er det for kemidata Stanlab formatet, der styrer hvilke felter, der er krævet.

Ved indberetningen af prøver og analyser er der en række felter, som er obligatoriske. For drikkevandsprøver (PltChemSample) er det følgende felter:

TABEL 5.8 Felter i Jupiterdatabasens tabel (PltChemSample)

For grundvandsprøver (GrwChemSample) er følgende felter obligatoriske:

TABEL 5.9 Felter i Jupiterdatabasens tabel (GrwChemSample)

For analyserne knyttet til drikkevands- og grundvandsprøver (tabellerne PltChemAnalysis og GrwChemAnalysis) er følgende felter obligatoriske:

Tabel 5.10 beskriver hvilke oplysninger, der skal indberettes på vandprøver og analyseresultater.

TABEL 5.10 Felter i Jupiterdatabasens tabel (PltChemAnalysis og GrwChemAnalysis)

Findes der fejl i de prøver, som er indberettet, skal den dataansvarlige myndighed afvise prøven og bede laboratoriet rette fejlen og indberette dem igen. Grunden til denne fremgangsmåde er, at laboratorierne ud over at skulle indberette data, også selv skal opbevare dem i mindst 5 år (i henhold til deres akkreditering) og, at man derfor skal sikre sig, at data bliver rettet både hos laboratoriet og i Jupiterdatabasen. Findes der fejl i analyser, der er over 5 år gamle vil laboratoriet sandsynligvis ikke kunne rette fejlen og genindberette den. Er det prøver, der er kommet ind efter kommunalreformen, vil den dataansvarlige kunne afvise hele prøven, men ikke rette dele af den.

De services, der bruges til at indlæse analysedata tillader kun indlæsning af stoffer med aktive koder. Dette betyder, at gamle analyser med forældede koder ikke kan indlæses via webservice laget.

Når en prøve er godkendt og frigivet i Jupiterdatabasen, er det muligt for den dataansvarlige efterfølgende at afvise en prøve i Jupiterdatabasen. Flere fagsystemer har dog endnu ikke indbygget denne funktion på nuværende tidspunkt (2020).

Finder laboratoriet fejl i prøver, som allerede er godkendt af dataansvarlige, har GEUS udviklet en funktionalitet således, at laboratoriet kan anmode den dataansvarlige om at "Afvise prøver".  Denne funktionalitet kræver også, at fagsystemerne udvides med en funktionalitet til at tjekke om der er prøver, som laboratoriet ønsker afvist. Funktionaliteten i Jupiterdatabasen har endnu ikke været anvendt.

Denne del af vejledningen beskriver, hvordan vandforsyninger indberetter deres status for boringsanvendelsen.

Når kommunen indstiller dig som indberetter for et anlæg, vil du modtage en e-mail. I e-mailen vil der være et link, som du skal klikke på. På den åbnede hjemmeside kan du nu acceptere at være indberetter:

Hvis det er første gang, at du skal være indberetter, skal du vælge en ny adgangskode; er du allerede indberetter for et andet anlæg, skal du indtaste din eksisterende adgangskode.

Når du accepterer rollen som indberetter for et anlæg, vil du automatisk blive logget på systemet. Næste gang du skal indberette, skal du dog tilgå hjemmesiden direkte (se følgende afsnit).

Hjemmesiden tilgås på: http://data.geus.dk/Vandforsyning/

Først skal du logge ind med din e-mailadresse og selvvalgte adgangskode:

Hvis du har glemt din adgangskode, kan du klikke på linket nederst” Jeg har glemt min adgangskode…”. Du vil da modtage en mail, med et link til at ændre din adgangskode. Følg vejledningen i e-mailen.

Når du er logget ind, vil du se hovedskærmbilledet neden for, som består af 2 lister:Til venstre kan du se en liste over de anlæg, du er indberetter for, og til højre kan du se de boringer, der er tilknyttet et bestemt anlæg. Hvis du i anlægslisten vælger et anlæg, vil du se boringslisten skifte til at vise boringer knyttet til dette anlæg.

Note: er du kun indberetter for 1 anlæg, vil dette anlæg altid være valgt i anlægslisten, og de tilknyttede boringer altid vises i boringslisten.

Anlægslisten viser en liste over de anlæg, som du har accepteret at være indberetter for. I listen vises kolonnerne

• Vælg: Tryk i denne kolonne for at vælge et anlæg.
• Anlægsnavn: Anlæggets navn. Hvis du klikker på ikonet  umiddelbart til venstre for anlæggets navn vil der åbnes en ny side, der viser hvilke data GEUS har registreret om anlægget.
• Sidst indberettet: Her vises den dato, hvor der sidste gang blev indberettet for anlægget. Bemærk at det ikke nødvendigvis er dig selv der har indberettet sidst, idet et anlæg kan have flere indberettere.

Du vælger et bestemt anlæg ved at klikke i kolonnen ”Vælg” til venstre i listen. Herved vil boringslisten til højre vise de boringer, der er knyttet til det valgte anlæg.

Boringslisten til højre i skærmbilledet viser følgende kolonner:

• Vælg: Tryk i denne kolonne for at vælge en boring.
• Dgunr: Boringens dgunr. Klikker du på ikonet  til venstre for dgunummeret vil der åbnes en ny side, der viser hvilke data GEUS har registreret om boringen.
• Anvendelse: den anvendelse, som boringen er registreret med.

Når du indberetter, er det din opgave at bekræfte at boringer og anvendelser er rigtige. Er det ikke tilfældet skal du tilrette boringerne, så de bliver rigtige. Følg vejledningen under afsnittet ”Ændringer”.

Særligt for indberetninger i 2017: I 2017 er visse gamle anvendelser udgået. Boringer med disse forældede anvendelser skal i forbindelse med indberetningen rettes, så de benytter en af de nye anvendelser. Bemærk, at dette bunder i tekniske forhold, og der skal derfor ændres anvendelse på disse boringer, selv om der ikke er ændret ved den fysiske boring eller faktiske anvendelse af den.

Disse særlige boringer vil i boringslisten være markeret med ikonet  . Du kan ikke afslutte indberetningen for et anlæg, før alle tilknyttede boringer er rettet til en gyldig anvendelse. Se afsnittet ”Rette anvendelsen af en boring” i næste kapitel.

For boringer, hvor den tidligere anvendelse er forældet, og der ikke er sket fysiske ændringer på boringen siden sidste indberetning, skal du anvende datoen 01/01-2017 som ændringsdato (se næste afsnit).

Når du er færdig med evt. rettelser for et anlæg, eller hvis du ikke har rettelser for et anlæg, tryk da på knappen ”Afslut indberetning” under boringslisten. Du skal afslutte indberetningen for hvert af de anlæg, som du er indberetter for. Når du har afsluttet indberetningen for et anlæg vil kommunen senere enten frigive dine ændringer, eller afvise dem, hvis indberetningen er mangelfuld. Hvis indberetningen bliver afvist, vil du modtage en e-mail med årsagen til afvisningen.

Som udgangspunkt viser boringslisten kun boringer, som pt. er knyttet til det aktuelle anlæg. For at se boringer, som tidligere har været knyttet til anlægget – sløjfede samt fjernede boringer – trykkes på knappen ”Vis sløjfede og tidligere boringer” oven over boringslisten:

Boringslisten vil nu vise alle boringer, som på et tidspunkt har været knyttet til anlægget:

Sløjfede og tidligere tilknyttet boringer markeres i listen med følgende farver:

• Rød: Sløjfede boringer
• Orange: Tidligere tilknyttet boringer
• Lyserød: fjernede boringer, dvs. boringer som enten på et tidspunkt har været fejlregistreret som værende knyttet til anlægget, eller som er overgået til tredjepart.

Hvis en sløjfning af en boring er sket ved en fejl, kan du omgøre sløjfningen ved at give boringen en anden anvendelse. Følg proceduren under afsnittet ”Rette anvendelsen af en boring”.

Hvis en boring er fjernet ved en fejl, kan dette ligeledes omgøres. Marker den pågældende boring i boringslisten, tryk på knappen ”Tilføj/fjern” og vælg punktet ”Bruger stadig”.

Den følgende del af vejledningen beskriver, hvordan kommunen frigiver de oplysninger, der er indberettet af vandforsyningerne.

For at få adgang til systemet skal du have rollen vandressourcer i miljøportalens brugerstyring.

Hjemmesiden tilgås på: http://data.geus.dk/Vandforsyning/kommune/

Du skal logge ind med dit brugernavn og adgangskode til Miljøportalens brugerstyring.

Når du er logget ind, vil du se 2 faneblade:

• Indberettede ændringer i boringsanvendelse
• Anlæg

Det primære formål med hjemmesiden er at give mulighed for at frigive eller afvise indberettede ændringer af boringsanvendelser fra almene vandforsyninger. Dette foregår i det første faneblad, som beskrives her under.

Listen viser de anlæg, der har indberettet ændringer på deres boringer og som ligger i din kommune. Følgende kolonner vises:

• Anlæg: Anlæggets navn
• DGUnr.: Boringens DGUnr.
• Type: Typen af ændring. Kan antage følgende værdier:
  • Ny boring: en ny-tilknytning af en boring til anlægget.
  • Ændret anvendelse: en ændring i anvendelsen af boringen.
  • Aldrig brugt: boringen har aldrig været tilknyttet anlægget.
  • Bruges ikke mere: boringen har tidligere været tilknyttet anlægget, men bruges ikke mere.
• Ny anvendelse: den nye anvendelse. Træder i kraft på ændringsdatoen, såfremt ændringen frigives.
• Tidligere anvendelse: den tidligere anvendelse.
• Evt. årsag: evt. årsag til ændringen.
  •  Hvis en boring skifter fra at blive brugt til drikkevand til noget andet ønskes en begrundelse.

• Indberettet af: indberetters e-mailadresse.
• Ændringsdato: den dato, som ændringen træder i kraft, såfremt den frigives.

Som vist på billedet her over er de indberettede ændringer grupperet pr. anlæg. De indberettede ændringer skal enten frigives eller afvises. Du vælger en ændring ved at klikke i checkboksen i kolonnen ”Anlæg” ud for ændringen:

Du kan vælge alle ændringer for et anlæg, ved et klikke i den øverste checkbox for et anlæg:

Og du kan vælge alle ændringer i listen, ved at trykke på knappen ”Vælg alle” over listen:

Når du har valgt en eller flere ændringer, kan du efterfølgende frigive eller afvise disse ændringer via knapperne nederst på listen:

Under fanebladet ”Anlæg” kan du finde diverse oplysninger omkring kommunens anlæg og indberettere. Det centrale i skærmbilledet er en liste over alle anlæg, samt tilhørende indberettere. Kolonnerne er:

• Anlægsid.: Anlæggets unikke id.
• Anlægsnavn: Anlæggets navn.
• Anlægsadresse: Anlæggets adresse.
• Anvendelseshovedtype: den anvendelseshovedtype, som anlægget er registreret med. De mulige værdier er:
  • Alment vandværk
  • Lille enkeltvandværk (eller få husstande)
  • Erhverv
  • Markvandind
  •  Andet

• Indberetter(e): indberettere for anlægget. Disse markeres med følgende ikoner:
  • Indberetter har accepteret indstillingen som indberetter for anlægget.
  •  Indberetter har ikke taget stilling til indstillingen som indberetter for anlægget
  • Indberetter har afvist indstillingen som indberetter for anlægget.
  • Historisk indberetter, dvs. indberetter er ikke længere indberetter for anlægget (der er sat en slutdato).

• Sidste indberetning: Dato for seneste indberetning for anlægget. Markeres med følgende ikoner:
  • Der er indberettet for anlægget i år.
  • Der er ikke indberettet for anlægget i år.

På grund af den store mængde information i listen, er der over og øverst i listen en række filtrerings- og søgemuligheder, der gennemgås her under. Du kan kombinere de forskellige filtre og sorteringer på kryds og tværs.

For at se diverse oplysninger om en given indberetter trykkes på en indberetter i listen:

Øverst ses diverse stamoplysninger for indberetteren. Den nederste information af disse vil være enten:

• Link til skift af adgangskode. Hvis indberetter har accepteret indstillingen, vil der her stå et link, som indberetter kan bruge til at skifte adgangskode. Linket er tiltænkt at skulle kopieres til en e-mail, der sendes til indberetteren.
• Link til accept af rollen som indberetter. Hvis indberetter endnu ikke har taget stilling til indstillingen som indberetter, kan dette link kopieres og tilsendes indberetter via e-mail.

Disse links kan være nyttige, hvis indberetter ikke kan finde de automatisk tilsendte mails, eller hvis indberetter er kommet at slette dem.

Nederst i skærmbilledet ses en liste over de anlæg, som den aktuelle indberetter er eller på et tidspunkt har været indstillet til at være indberetter for. (Hvis en indberetter ikke længere er aktiv på et anlæg er slutdato udfyldt)

For at sikre den bedste anvendelse og kvalitet af pejlinger skal de refereres til et pejlepunkt.

Når pejlepunkter oprettes, er det vigtigt at definere dette punkt ud fra et specifikt punkt, som der kun er en lille chance for bliver ændret ved en eventuel renovering af boringer.

Der kan i Jupiterdatabasen kun være et pejlepunkt, der er aktivt ad gangen, og de enkelte pejlinger knyttes op til det pejlepunkt, der var det aktive dengang, at pejlingen blev foretaget.

For A-Boringer er det kun GEUS, der kan oprette og redigere pejlepunkter. For B-Boringer er det kun den enhed, der ejer boringen.

Pejlinger kan knyttes til en synkronpejlerunde, så de pejlinger der er udført samtidigt kan knyttes sammen. Det er kun GEUS, der kan oprette synkronpejlerunder. Alle administrative enheder kan knytte pejlinger til samme synkronpejlerunde. Der er udviklet en funktionalitet i Jupiterdatabasen således, at myndigheder selv kan oprette egne synkronpejlerunder, når det er implementeret i myndighedernes fagsystemer.

Kommuner, Miljøstyrelsen, regioner og GEUS har rettighed til at oprette en synkronpejlerunde via fagsystemer. Vandforsyninger, rådgivere m.fl. har mulighed for at kontakte borearkivet for at få oprettet en synkronpejlerunde.

På GEUS’ borearkivs hjemmeside http://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/arkiver/borearkivet/indberetning-af-boringer-skemaer-og-vejledninger/ findes der vejledninger om, hvordan boringer lokaliseres og, hvordan indberetning af pejledata skal ske.

I de følgende afsnit beskrives nogle af de typiske fejl, som der erfaringsmæssigt findes i vandforsyningsdata.

En stigende mængde af vandforsyninger slås sammen i større vandselskaber med en kompleks opbygning med kildepladser, behandlingsanlæg og ledningsnetsanlæg. For at kunne beregne, hvor meget vand et distributionsanlæg leverer, vil oplysningerne om import / eksport ofte være nødvendige. Ved indberetningen ses det ofte, at der mangler oplysninger om, hvilket anlæg vandet leveres til.

I Jupiterdatabasen lagres grundvandskemi og drikkevandskemi i to forskellige tabeller. Når myndigheden kvalitetssikrer data, er det vigtigt at sikre, at f.eks. grundvandskemi ikke registreres som drikkevands kemi og omvendt.

I Jupiterdatabasen skal alle poster have én dataansvarlig. Dette resulterer i, at oplysninger som boringsanvendelse (der vedligeholdes af GEUS) og indtagsanvendelsen (der vedligeholdes af kommunerne) ikke altid stemmer overens. Denne uoverensstemmelse gør det svært at registrere, hvad boringen i virkeligheden anvendes til. For at sikre, at der ikke opstår uoverensstemmelser i data, er det derfor vigtigt, at der kun registreres én anvendelse, hvor en boring kun har et indtag.

For vandforsyningsboringer beregnes der en miljøzone ud fra boringens koordinat. Er koordinatkvaliteten dårlig, bliver beregning af miljøzoner ukorrekt. Det gælder eksempelvis ved beregning af 25 meter zonen og boringsnære beskyttelsesområde (BNBO).

Der eksisterer i Jupiterdatabasen en række tilladelser til vandindvinding, hvor der ikke er angivet en egentlig slutdato, hvilket er et lovkrav.

I medfør af vandforsyningslovens § 22 skal eksempelvis en almen vandforsyning meddeles en indvindingstilladelse, som højst kan meddeles i op til 30 år.

RÅDETS DIREKTIV 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (som ændret ved Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787 af 6. oktober 2015).

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:31998L0083&qid=1513689415121

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1513689415121&uri=CELEX:32015L1787

RÅDETS DIREKTIV 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse.

https://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:372:0019:0031:da:PDF

BEK nr. 1260 af 28. oktober 2013 (Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af brønde og boringer på land)

BEK nr. 980 af 16 august 2017 (Bekendtgørelse af lov om aktindsigt i miljøoplysninger)

LBK nr. 118 af 22. februar 2018 (vandforsyningsloven)

BEK nr 1070 af 28. oktober 2019 (Drikkevandsbekendtgørelsen)

BEK nr. 470 af 26. april 2019 (Bek om vandindvinding og vandforsyning)

EU databeskyttelsesforordningen (GDPR - General Data Protection Regulation)

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A32016R0679

Vejledning om boringer på land, Naturstyrelsen, 2013

Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Naturstyrelsen, 2014

Vejledning i godkendelse af vandanalysedata til offentliggørelse, GEUS 2015

Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Naturstyrelsen, 2015

Udkast til vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Miljøstyrelsen 8. december 2017 kapitel (2,3 og 4 og bilag E og F).

På GEUS’ Borearkivs hjemmeside https://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/arkiver/borearkivet/indberetning-af-boringer-skemaer-og-vejledninger/ er der links til følgende vejledninger:

• Vejledning i lokalisering og indmåling af boringer
• Vejledning i sikring af dybderegistrering under udførelse af boringer
• Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse, 2009. Dansk Geoteknisk Forening
• Vejledning i jordprøver fra grundvandsboringer - Vejledning i udtagning, beskrivelse og geologisk tolkning i felten
• Vejledning i indberetning af pejledata

På denne side https://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/data-og-kort/national-boringsdatabase-jupiter/indberetning/ er der links til følgende vejledninger: 

• Vejledning om indberetning af DIADEM
• Vejledning i prøvegodkendelse

Kvaliteten af det danske drikkevand – For perioden 2014 -2016, Miljøstyrelsen, 2017