Særligt om invasive arter i kommunerne

Mange kommuner observerer de invasive arter indenfor kommunegrænsen. Miljøstyrelsen har samlet oplysninger og materialer, der kan være anvendelige for kommunerne i forbindelse med informering og bekæmpelse af de invasive arter. 

Hvad er en invasiv art?

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som samtidig har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet. 

Udvalgte problemstillinger

De invasive pileurt omfatter japan-pileurt, kæmpe-pileurt og hybriden mellem japan-pileurt og kæmpepileurt. Alle tre arter er invasive i Danmark og er på den nationale liste over invasive arter. 

Veludviklet rodnet og spiringsdygtig

Pileurterne har et vidt forgrenet rodnet, der består af forvedede jordstængler. Rodnettet når ned til en dybde på op til 2 m og spreder sig vertikalt med en radius på op til 7 m. Omkring to tredjedele af planternes biomasse udgøres af de veludviklede systemer af jordstængler og findes således under jorden. Japan-pileurt kan skyde fra fragmenter af jordstængler på ned til 1 cm’s længde, der vejer ned til 0,7g. Der kan ligeledes ske en regeneration fra stængelstykker, men med en lavere spiringsprocent end ved spiring fra jordstængler.

Høj spredningsevne

Trods pileurterne spreder sig vegetativt, har de vist sig at have en stor spredningsevne og være vanskelige at kontrollere. Spredningen til nye voksesteder sker især langs vandløb, veje og andre transportkorridorer. Langt den meste spredning sker ved menneskets hjælp, f.eks. ved slåning af grøftekanter og andre grønne områder hvor plantestykker transporteres med slåmaskinen til nye områder.

Planlæg bekæmpelsen

Det er nødvendigt at have en langsigtet plan eller strategi for bekæmpelsen, der målretter og prioriterer indsatsen og sikrer nødvendige ressourcer til at gennemføre bekæmpelsen indtil målet er nået. Det er vigtigt at skelne mellem arterne af pileurt, da der er forskel på hvordan de kan bekæmpes.

De invasive pileurt ses mange steder i landskabet, og kan være meget vanskelige at bekæmpe.  

Især de invasive pileurter udgør en stor udfordring når plantematerialet indgår i jord og jordflytning. Du kan se eller gense materialet fra temadag om mindsket spredning af invasive plantearter igennem jord og kompost. Her bliver problemstillingen belyst, den udarbejdede rapports resultater præsenteret og Miljøstyrelsen forklarer regelsættet for håndtering af invasive plantearter. 

Hans Wernberg, Care4Nature

Nana Winkler, Dansk Affaldscenter

Torben Vinkel, RGS Nordic

Sabrina Lejlann Jensen, Miljøstyrelsen

Rundvisning på Miljøcenter Odense Nord

Oplægget handler om invasive plantearter i kompost og jord

Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Kæmpebjørneklo er som den eneste invasive planteart omfattet af lovgivning om bekæmpelse. Det indebærer, at kommuner kan udarbejde indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpebjørneklo og pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, at bekæmpe planten i overensstemmelse med planen.

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante dør og bestandene udryddes. I massive bestande og i bestande, hvor der har været stor frøsætning gennem flere år, skal bekæmpelsen foregå flere år i træk.  

Ejeren har pligt til at sikre, at bekæmpelsen udføres på en sådan måde, at der på intet tidspunkt i indsatsperioden sker yderligere spredning af planten, dvs. planten må ikke sætte frø.

Bekendtgørelse nr. 871 af 23. juni 2017 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo er fastsat i medfør af Lovbekendtgørelse nr. 103 af 03. februar 2020 om drift af landbrugsjorde.

Rundlobet bjørneklo og hårfrugtet bjørneklo er ikke omfattet af bekendtgørelsen.

Bekæmpelse af invasive gyldenrisarter

De to arter af invasive gyldenris danner tætte bestande. Planterne har en kraftig formeringsevne, og de spreder sig let gennem frø og rodskud. Desuden kan begge arter forringe de rekreative og landskabelige værdier.

Bekæmpelse af store pileurter

De store pileurter udgør et problem, fordi de har et vidt forgrenet rodnet og har en evne til at sprede sig hurtigt i landskabet. Spredningen til nye voksesteder sker især langs vandløb, veje og andre transportkorridorer.

Bekæmpelse af invasive bjørnekløer

I de seneste årtier har bjørneklo bredt sig voldsomt i naturen, hvor den fortrænger andre plantearter. Bjørnekloens saft gør huden ekstremt følsom over for sollys og kan give alvorlige forbrændinger.

Bekæmpelse af rynket rose/hybenrose

Rynket rose spreder sig invasivt langs mange af de danske kyster, hvor den fortrænger den naturlige flora. De tætte tornede krat hæmmer adgang og kan være et problem for den rekreative udnyttelse af kystområder.