Græsning og naturpleje

Ved Holme Å er Lars Lauritsen med til at etablere et græsningslaug. Her er det dyrene, som er naturplejere. Når køerne græsser, er det med til at fremme de lysåbne naturområder.

Danmarks lysåbne, plejekrævende naturtyper - herunder fersk eng, overdrev, strandeng, hede samt visse moser - er afhængig af en løbende landbrugsdrift i form af græsning og/eller slæt for at undgå tilgroning.

Denne side er for dig, der vil vide mere om omfanget og kvaliteten af det plejekrævende areal i Danmark. Det er også stedet, hvor du kan få meget mere at vide om metoder og erfaringer i forbindelse med græsning og naturpleje både fra Danmark og andre lande. Og det er her, du kan få et overblik over væsentlige dele af økonomien i naturplejen.
På denne side er materialet fra Naturstyrelsens projekt om græsning og naturpleje samlet. Projektet er lavet i samarbejde med Skov & Landskab og Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser (nu DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi), Aarhus Universitet. Desuden har Fødevareministeriet samarbejdet med Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet om rapporten "Økonomiske analyser af plejemetoder i beskyttede områder".

Projektets formål er at bidrage til:

  • Et bedre prioriteringsgrundlag for omkostningseffektiv naturpleje
  • Et bedre politisk grundlag for politisk-administrativ rådgivning af beslutningstagere i stat og kommuner om målrettet naturpleje
  • En bedre praktisk rådgivning fra stat til kommuner, landbrugsrådgivere m.v. om naturpleje og naturkvalitet
  • En mere omfattende naturplejeindsats til gavn for biodiversitet og mennesker overalt i landet
  • Et bedre grundlag for målrettet anvendelse af landdistriktsmidler til driftstilskud med henblik på "dyrkning af natur" såvel i Natura 2000 områder som på § 3-arealer uden for Natura 2000 områder

Materiale

  • Buttenschøn, R.M., 2016: Faktaark om Helårsgræsning som driftsgren. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen.  Som en del af projektet Naturpleje som driftsgren, er udarbejdet et faktaark med inspiration, praktiske forhold og regler ift. helårsgræsning på naturarealer. 
  • Buttenschøn, R.M., 2016: Faktaark om robuste husdyrracer. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen. Som led i projektet Naturpleje som driftsgren er udarbejdet et faktaark om de husdyrracer der er særligt egnede til græsning på næringsfattige naturarealer. Sidst opdateret i 2020.
  • Sikring af de lysåbne plejekrævende naturtyper i Danmark – resume, anbefalinger og driftsanvisninger . Rapporten samler resultaterne af projektet, med henblik på at sikre en tilstrækkelig naturpleje af de ca. 320.000 ha med eng, strandeng, overdrev, hede og mose, der har behov for en særlig indsats som led i at sikre biodiversiteten i Danmark
  • Kortlægning af naturplejebehov . Notatet   indeholder en vurdering af, hvor stort det udækkede behov for naturpleje i form af græsning, høslæt eller slåning var i lysåbne naturtyper i Danmark i 2010.
  • Rumlige analyser af lysåbne naturtyper i Danmark . Denne tekniske rapport vedrører etablering af basiskort over lysåbne naturtyper og beregning af indikatorer for naturpotentiale.
  • Katalog over incitamenter og værktøjer til naturpleje på vedvarende græsarealer . Rapporten indeholder en gennemgang og analyse af de væsentligste incitamenter og værktøjer til naturpleje på vedvarende græsarealer.
  • Danske eksempler - Laug med græsning og høslæt . I rapporten er beskrevet og analyseret 5 laug (foreninger), der forestår græsning eller høslet på vedvarende græsarealer. Herunder fokus på særligt tre parametre, som har afgørende betydning for hvilken situation laugene befinder sig i og hvilke udfordringer de står overfor (initiativtager/koordinator, ejerskab og organisering).
  • Støtte til pleje af græsarealer - hvad kan vi lære af Holland . Vidensbladet analyserer Hollands tilgang til pleje af græsarealer. Særligt tre forhold behandles: forsøg med resultatorientering i tilskudsordningerne, kobling mellem tilskudsmuligheder og regional planlægning, samt fleksibilitet i tilskudsareal via lokale kollektive planer.
  • Støtte til pleje af græsarealer - hvad kan vi lære af England .   De engelske ordninger til støtte af pleje af græsarealer hører ligesom de danske ordninger til under EU´s landdistriktsprogram. Disse ordninger omtales generelt som støtte til miljøvenligt jordbrug. I England valgte man i 2005 at introducere en ny model for miljøvenligt jordbrug ’Environmental Stewardship’.
  • Støtte til pleje af græsarealer - hvad kan vi lære af Sverige .   Sverige og Danmark har vidt forskellige traditioner i forhold til registrering og viden om græsarealer, naturplejens plads i jordbrugsstøtten, de regionale myndigheders rolle mv. Så selvom landmændene i de to lande tilbydes støtte til pleje af græsarealer indenfor de samme rammer under EU’s landdistriktspolitik, er ordningerne i de to lande meget forskellige.
  • Sikring af naturpleje på vedvarende græsarealer . Notatet indeholder en vurdering af styrker og svagheder i den samlede incitamentsstruktur i forhold til sikring af naturpleje på vedvarende græsarealer i Danmark, samt forslag til forbedringer og nye incitamenter og værktøjer. Notatet er udarbejdet på baggrund af Katalog over incitamenter og værktøjer til naturpleje på vedvarende græsarealer, Danske eksempler på laug med græsning eller høslet samt videnblade om støtte og pleje af græsarealer om hhv. Holland, Sverige og England.
  • Omkostninger ved hensigtsmæssig drift og pleje af arealer med naturplejebehov inden for Natura 2000 og Naturbeskyttelseslovens § 3 . En teknisk rapport med økonomiske analyser af forskellige metoder til naturpleje af beskyttede, vedvarende græsarealer i Natura 2000-områder og i områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. De økonomiske analyser omfatter såvel budgetøkonomiske, der viser økonomien i naturpleje for den enkelte landmand, som velfærdsøkonomiske opgørelser, der viser omkostningerne for samfundet.
  • Økonomiske analyser af plejemetoder i beskyttede områder . Rapporten   omhandler rationel drift og pleje af naturarealer. Der identificeres de mest omkostningseffektive løsninger på forskellige plejebehov. Derudover identificeres de institutionelle ændringer i støttesystemer og strukturelle forhold, som kræves for at implementere disse omkostningseffektive løsninger.

Mere information om naturpleje

Naturplejeportalen er en vidensportal for kommuner, rådgivere og andre, der er ansvarlige for eller interesserede i at tilrettelægge og udføre naturpleje. Portalen beskriver, hvordan naturtyper som f.eks. enge, overdrev, heder, moser og søer, kan plejes og vedligeholdes, så den naturlige mangfoldighed af dyre- og plantearter bevares. Portalen har også informationer om egekrat og småbiotoper.

Naturplejeguiden er en vejledningsplatform for landmænd og øvrige, der overvejer at gå i gang med naturpleje. I naturplejeguiden kan brugeren foretage en række valg om brugerens arealer og ønsker, og ledes ud fra disse valg til de informationer og muligheder, som er relevante for den konkrete situation. Informationerne vil bl.a. omhandle tilskudsmuligheder, regler og krav samt løsninger for naturpleje