Hvornår bidrager et projekt til at implementere vandrammedirektivet?

Flere vand- og naturprojekter samt miljøtiltag kan bidrage til opnåelse af miljømålene i vandområdeplanerne og medvirker derved til implementering af vandrammedirektivet. Afklaring af, hvilke projekter der implementerer vandrammedirektivet, er særligt relevant i forhold til muligheden for grundbetaling til projektarealer.

Det er Miljøstyrelsen, der vurderer hvornår et projekt implementerer Vandrammedirektivet, mens Landbrugsstyrelsen administrerer grundbetalingsordningen og undtagelsen i artikel 4, stk. 4, litra c, i), (Rådets Forordning (EU) 2021/2115) vedr. projektarealer.

I vandområdeplanernes indsatsprogram er listet konkrete indsatser, der skal bidrage til et bedre vandmiljø. Det kan f.eks. være etablering af vådområder, skovrejsning, minivådområder og lavbund, men også etablering af okkeranlæg og andre virkemidler, som er målrettet forbedring af den økologiske tilstand i vandløb.

Projekttyper, der er direkte direktivimplementerende

For de projekter, hvor vandrammedirektiv-implementering er givet af kriterier og prioritering i ordningens bekendtgørelse, og som indgår i den kollektive indsats, er tilskudsordningerne designet med det primære formål at forbedre vandmiljøet. Her er således ikke tvivl om, at projekterne bidrager til en implementering af vandrammedirektivet.

Projekttyper, der kan være direkte direktivimplementerende

Andre projekttyper, hvor formålet i højere grad er rettet mod natur, klima, friluftsliv mm. har ofte en positiv sideeffekt på vandmiljøet, da der sker en ekstensivering og reduktion af udledning af næringsstoffer. De projekttyper vil i nogle tilfælde også bidrage til opnåelse af miljømål.