Pyrolyse er en velkendt teknologi, der har været anvendt i mange år, og kendes bl.a. fra tidligere produktion af bygas ved forgasning af kul og fremstilling af trækul. Teknologien har de seneste år opnået fornyet fokus som led i at nedbringe Danmarks CO2-aftryk og fremme den grønne omstilling af energisektoren, industrien, affaldsområdet og transportområdet.
Pyrolyse er en varmebehandlingsproces, hvor et materiale opvarmes til mellem 300° og 700°C uden tilførsel af ilt, hvorved det omdannes til en syngas og en fast remanens, som hovedsageligt består af kulstof og en fast rest af aske. Syngassen består af en blanding af gasser og olie på dampform, som ved afkøling kan kondenseres til en flydende synolie (syntetisk olie). Fordelingen mellem fremstillet pyrolysegas (syngas), pyrolyseolie og f.eks. biokul bestemmes af inputs materiale, temperatur, tid m.m. i reaktor og funktionen af kondensor.
Pyrolyseprocessen kan anvendes på forskellige materiale, f.eks. plastaffald, spildevandsslam og vegetabilske biomasser, hvorved disse materialer nyttiggøres. Herudover kan pyrolyse også anvendes til rensning af forurenet jord.
Anlæg til behandling af plastaffald har typisk til formål at producere så meget synolie som muligt, som kan anvendes i den kemiske industri, mens anlæg der behandler spildevandsslam primært har til formål at producere biokul med henblik på udspredning på landbrugsjord. Anlæg til behandling af gummi har til formål at producere mest muligt kulstof (black carbon), som bl.a. kan anvendes som farvestof i sort plast, og sekundært en synolie, som kan anvendes i den kemiske industri.
En nærmere beskrivelse af pyrolyseteknologier og –anlæg samt luftforurenede stoffer findes i Referencelaboratoriets Rapport nr. 96 januar 2024 om ”Kortlægning af emissioner fra forbrænding af pyrolyse- og forgasningsgas fra visse anlæg til pyrolyse- og forgasning af affald” Rapporter - ref-lab.dk
Godkendelsespligt
Pyrolyseanlæg er som udgangspunkt omfattet af godkendelsespligt, hvorfor anlægget ikke må anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven § 33, stk. 1.
Læs mere om godkendelsespligt og miljøgodkendelse her Miljøgodkendelse af listevirksomheder - Miljøstyrelsen og i Miljøstyrelsens Miljøgodkendelsesvejledning.
Pyrolyseanlæg kan indplaceres på flere listepunkter på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 og bilag 2. Indplaceringen afhænger blandt andet af kapaciteten, hvilket materiale der indgår i pyrolysen, herunder om det er affald - og af hvilke produkter der fremstilles.
Læs mere om pyrolyse i Luftvejledningens kap. 7.6 Luftvejledningen - Begrænsning af luftforurening fra virksomheder
Udover selve pyrolyseanlægget kan forbehandlings- og efterbehandlingsaktiviteter selvstændigt være omfattet af godkendelsespligt. Forbehandlingsaktiviteter kan f.eks. være oprensning, neddeling, tørring mv. af materialet og efterbehandlingsaktiviteter kan f.eks. være oprensning af pyrolyseolie, afbrænding af syngassen og oplag af kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter. De nævnte aktiviteter er ikke en udtømmende liste over supplerende aktiviteter, der kan forekomme i tilknytning til et pyrolyseanlæg.
Læs mere om indplacering af pyrolyseanlæg samt for- og efterbehandlingsaktiviteter på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 og bilag 2 herunder.
Vær opmærksom på at pyrolyseanlæg og tilhørende aktivitet kan være omfattet af miljøvurderingsloven
Miljøvurdering - Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø