Spørgsmål og svar om kosmetiklovgivningen
”Ethvert stof eller enhver blanding, der er bestemt til at komme i kontakt med dele af det menneskelige legemes overflade (hud, hovedhår eller anden hårvækst, negle, læber og ydre kønsorganer) eller med tænderne og mundens slimhinder, udelukkende eller hovedsageligt med henblik på at rense og parfumere dem, at ændre deres udseende, at beskytte dem, holde dem i god stand eller korrigere kropslugt.”
Eksempler:
Hudcreme, dagcreme, natcreme, bodylotion, sæbe, shampoo, balsam, tandpasta, makeup, læbepomade, hårspray, hårfarve, barberskum, hårfjerningscreme, deodoranter, permanentvæsker, hårudglatningsvæsker, hårvoks, neglelak, ansigtsmasker, makeuprensemidler, hudrensemidler, pudder, parfume, solcreme, aftersun lotion og meget mere.
Se kosmetikforordningen (EUR-lex)
Det er en god idé at søge rådgivning hos et konsulentfirma, da reglerne er meget komplekse.
Start med at læse her på hjemmesiden.
Se kosmetikforordningen
Artikel 20 i kosmetikforordningen omhandler produktanprisninger og af artikel 11 fremgår det, at dossieret skal indeholde dokumentation for den anpriste virkning, når arten eller virkningen af produktet begrunder det.
Læs mere på Miljøstyrelsens side.om anprisninger og markedsføring og de regler og vejledninger, der findes om området.
Faktaark om vildledende markedsføring
Mere om dossier
Se kosmetikforordningen
- For kategori 2-stoffer kan der undtages fra forbuddet, hvis der foreligger en sikkerhedsvurdering (opinion) fra EU’s Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (SCCS), som konkluderer, at stoffet er sikkert at anvende i en bestemt koncentration til et bestemt formål.
- Kategori 1A og 1B–stoffer kan undtages fra forbuddet, hvis der foreligger en sikkerhedsvurdering fra SCCS, som konkluderer, at stoffet er sikkert at anvende, samt en analyse, der viser, at der ikke findes egnede alternativer. Desuden skal stoffet opfylde sikkerhedskravene til fødevarer, og der skal være tale om en veldefineret eksponering, før man kan give tilladelsen.
CMR-stoffer klassificeret efter den 1/12 2010, hvor artikel 15 i kosmetikforordningen trådte i kraft, er automatisk forbudt i kosmetiske produkter, fra den dato, hvor deres klassificering finder anvendelse.
Læs mere om CMR-stoffer og kosmetik
For at undgå, at reglerne kan omgås, ved at en ingrediens testes uden for EU og herefter anvendes i produkter, der markedsføres inden for EU, har man også indført et markedsføringsforbud. Den 11. marts 2013 trådte markedsføringsforbuddet fuldt ud i kraft. Det betyder, at man ikke må markedsføre produkter inden for EU, der indeholder ingredienser, som er testet på dyr, uanset hvor i verden testen foregik, hvis testen er lavet efter 11. marts 2013 og har til formål at leve op til en given kosmetiklovgivning, dvs. ikke kun EU’s kosmetiklovgivning. Det er Kommissionens officielle tolkning, at markedsføringsforbuddet omfatter dyreforsøg, der er udført efter 11. marts 2013 for at opfylde en hvilken som helst kosmetikregulering, selv om forordningens tekst kun refererer til den konkrete forordning.
Se mere på EU-Kommissionens hjemmeside, hvor det er muligt at vælge den ønskede sprogversion.
Du kan også læse mere om konserveringsmidler på EU Kommissionens hjemmeside.
Brug for hjælp?
Du er velkommen til at kontakte Miljøstyrelsens Informationscenter på 72 54 44 66 eller info@mst.dk .
Miljøstyrelsen har også forskellige HELP-desks, som du kan kontakte.
Kosmetiske produkter:
kosmetikpostkassen@mst.dk
REACH Helpdesk:
reachspm@mst.dk
CLP helpdesk:
CLPhelpdesk@mst.dk
Legetøj:
legetoejspostkassen@mst.dk