FAQ og hjælp

”Ethvert stof eller enhver blanding, der er bestemt til at komme i kontakt med dele af det menneskelige legemes overflade (hud, hovedhår eller anden hårvækst, negle, læber og ydre kønsorganer) eller med tænderne og mundens slimhinder, udelukkende eller hovedsageligt med henblik på at rense og parfumere dem, at ændre deres udseende, at beskytte dem, holde dem i god stand eller korrigere kropslugt.”

Eksempler på kosmetiske produkter:
Hudcreme, dagcreme, natcreme, bodylotion, sæbe, shampoo, balsam, tandpasta, makeup, læbepomade, hårspray, hårfarve, barberskum, hårfjerningscreme, deodoranter, permanentvæsker, hårudglatningsvæsker, hårvoks, neglelak, ansigtsmasker, makeuprensemidler, hudrensemidler, pudder, parfume, solcreme, aftersun lotion og meget mere.
Se kosmetikforordningen (EUR-lex)

Det er en god idé at søge rådgivning hos et konsulentfirma, da reglerne er omfattende komplekse.
Start med at læse her på hjemmesiden.
Se kosmetikforordningen

Der er en række regler for, hvordan kosmetiske produkter må markedsføres. Man skelner imellem miljøanprisninger og sundhedsanprisninger af kosmetiske produkter, hvor sundhedsanprisninger falder under Miljøstyrelsens ressortområde, mens miljøanprisninger falder under Forbrugerombudsmandens ressortområde. 

Hvorvidt en konkret anprisning vurderes at være en sundhedsanprisning eller en miljøanprisning baseres på, hvordan en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsslutbruger opfatter anprisningen.

For sundhedsanprisninger af kosmetiske produkter gælder det helt generelt, at disse anprisninger er reguleret af kosmetikforordningen, hvoraf det følger, at kosmetiske produkter, når de gøres tilgængelige på markedet eller i forbindelse med reklame, ikke må anprises med udsagn, der tillægger produkterne egenskaber eller funktioner, som de ikke har, jf. kosmetikforordningens artikel 20, stk. 1.

Læs mere på Miljøstyrelsens side.om anprisninger og markedsføring  samt faktaark om vildledende markedsføring
Se kosmetikforordningen 

Læs mere om anmeldelse og find link til CPNP

Læs mere om eksportcertifikater

• For kategori 2-stoffer kan der undtages fra forbuddet, hvis der foreligger en sikkerhedsvurdering (opinion) fra EU’s Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed (SCCS), som konkluderer, at stoffet er sikkert at anvende i kosmetiske produkter.
  
  
• Kategori 1A og 1B–stoffer kan undtages fra forbuddet, hvis der foreligger en opinion fra SCCS, som konkluderer, at stoffet er sikkert at anvende i kosmetiske produkter.
  
  Sikkerhedsvurderingen skal foretages under hensyn til den generelle eksponering for stoffet fra andre kilder samt under særlig hensyn til sårbare befolkningsgrupper. Stoffet skal desuden opfylde sikkerhedskravene til fødevarer (forordning nr. 178/2002), og der skal være tale om en specifik brug af stoffet med en veldefineret eksponering.
  
  Endvidere skal der foreligge en analyse, der viser, at der ikke findes egnede, tilgængelige alternativer til stoffet. Samtidig er det vedtaget, at hvis et kategori 1A- eller 1B-stof tillades til brug i kosmetik, skal SCCS revurdere stoffet, hvis der opstår usikkerhed om stoffets sikkerhed eller mindst hvert femte år.

CMR-stoffer klassificeret efter den 1. december  2010, hvor artikel 15 i kosmetikforordningen trådte i kraft, er automatisk forbudt i kosmetiske produkter, fra den dato, hvor deres klassificering finder anvendelse.
Læs mere om CMR-stoffer og kosmetik

For at undgå at reglerne kan omgås ved, at en ingrediens testes uden for EU og herefter anvendes i produkter, der markedsføres inden for EU, har man også indført et markedsføringsforbud, som trådte fuldt ud i kraft den 11. marts 2013. Det betyder, at man ikke må markedsføre kosmetiske produkter inden for EU, der indeholder ingredienser, som er testet på dyr, uanset hvor i verden testen foregik, hvis testen er lavet efter den 11. marts 2013 og har til formål at leve op til en given kosmetiklovgivning, dvs. ikke kun EU’s kosmetiklovgivning.

Det er således EU-Kommissionens officielle tolkning, at markedsføringsforbuddet omfatter dyreforsøg, der er udført efter den 11. marts 2013 for at opfylde en hvilken som helst kosmetikregulering, selv om kosmetikforordningens tekst kun refererer til den konkrete forordning.

Læs mere om dyreforsøg og kosmetik

Læs mere om EU-arbejdet med kosmetikregulering