I 1976 vedtog man kosmetikdirektivet, som siden er blevet afløst af kosmetikforordningen. Kosmetik er totalharmoniseret i EU, hvilket betyder, at alle EU-lande har de samme regler. Al regulering af kosmetik foregår i EU, og Miljøstyrelsen deltager i en række arbejdsgrupper under Kommissionen sammen med de øvrige medlemsstater. Grupperne arbejder med forskellige emner relateret til kosmetikforordningen. Her foregår det løbende arbejde med at regulere ingredienser og udarbejde kriterier og vejledninger, der beskriver de nærmere omstændigheder, kosmetik må markedsføres under.
Arbejdsgrupperne beskrives herunder.
Kosmetikforordningen blev vedtaget i 2009 og består af en række bestemmelser og 10 bilag. I bilag 2-6 findes alle de regulerede ingredienser, og disse bilag opdateres løbende i takt med, at der enten kommer ny viden om eksisterende ingredienser, eller der kommer nye ingredienser, som industrien ønsker optaget på en af positivlisterne (bilag 4-6).
Arbejdet med at regulere hvilke ingredienser, der er tilladt i kosmetik og under hvilke betingelser, foregår i Standing Committee og Working Party. Standing Committee består udelukkende af de kompetente myndigheder fra medlemsstaterne, mens Working Party også har repræsentanter fra forbrugerorganisationer og industrien. Afstemninger foregår i Standing Committee.
Når en ingrediens skal reguleres, sker det næsten altid på baggrund af en opinion, som er en toksikologisk vurdering udarbejdet af EU's Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed (SCCS, Scientific Committee for Consumer Safety). SCCS består af undergrupper af uafhængige eksperter, der er specialiseret inden for et konkret område, f.eks. allergi. SCCS udgiver opinions for de enkelte ingredienser på mandat fra Kommissionen. I en opinion vurderes sikkerheden ved at anvende den konkrete ingrediens i den relevante type produkter og i den relevante koncentration. Opinionen konkluderer hvorvidt ingrediensen kan anses for at være sikker under de givne forhold.
Anprisningsgruppen beskæftiger sig med at vedtage fælles kriterier for, hvorledes kosmetiske produkter må anprises. Formålet er at beskytte forbrugeren mod vildledning og give myndighederne et redskab til en ensartet håndtering af spørgsmål om vildledende markedsføring.
Læs mere om anprisninger og markedsføring
Gruppen beskæftiger sig med spørgsmål om, hvornår en uønsket virkning kan defineres som alvorlig, hvilke oplysninger myndighederne skal have i forbindelse med indberetninger, samt hvordan myndighederne mest effektivt kan dele oplysninger medlemsstaterne imellem.
Læs mere:
Emneside om alvorlige uønskede virkninger
Kommissionens side om alvorlige, uønskede virkninger
Borderlinegruppen beskæftiger sig med grænsedragning mellem de forskellige regelsæt, der ligger op til kosmetikområdet. Kosmetiske produkter kan, afhængig af markedsføringen, ligge tæt op ad både biocider, lægemidler, medicinsk udstyr eller kosttilskud.
I denne gruppe diskuteres konkrete produkttyper og der tages stilling til, hvorvidt produkttypen kan betrages som værende kosmetik. Diskussionerne reflekteres i en borderline manual, der løbende opdateres, og som kan anvendes som et vejledende opslagsværk for myndigheder og industri, når de skal vurdere, om et givet produkt er kosmetisk.
Den nyeste version af borderline manualen kan findes på Kommissionens side om borderline produkter
Denne gruppe arbejder med tiltag i forbindelse med forebyggelse af allergi og regulering af allergifremkaldende stoffer i kosmetiske produkter.
Denne gruppe arbejder med at fastlægge den endelige definition af nanomaterialer i kosmetik.
Læs mere:
Emneside om nanomaterialer i kosmetik
Kommissionens side om nanomaterialer i kosmetik
PEMSAC (Platform of European Market Surveillance Authorities of Cosmetics) netværket beskæftiger sig primært med markedsovervågning. Der udveksles erfaringer om produkter og produkttyper, hvor der er fundet overtrædelser, og der udarbejdes fælles EU overvågninger og kortlægninger af markedet. Gruppen udveksler også erfaringer med informationskampagner og har et netværk, hvor man kan sende spørgsmål vedrørende tolkning af reglerne ud til de øvrige medlemsstater.
EU's videnskabelige komite for forbrugersikkerhed
Når der skal vedtages ny regulering om konkrete ingredienser, sker det ofte på baggrund af en videnskabelig vurdering fra EU's videnskabelige komite for forbrugersikkerhed.
Læs mereHold dig orienteret
Det er en god ide at man som virksomhed orienterer sig på Kommissionens hjemmesider, da der bl.a. findes en række vejledninger og nyheder.
Læs mere