Terrestriske naturtyper og arter

Miljøstyrelsen holder øje med naturens tilstand ved at registrere dyr, fugle og planter.

 

I Danmark har vi fugle-, dyre- og plantearter samt naturtyper, som er sjældne eller truede, eller som er karakteristiske for det europæiske kontinent. Dem er vi forpligtede til at bevare og beskytte.

I mange tilfælde kan arterne og naturtyperne bevares og beskyttes ved at sikre deres trivsel inden for særlige naturområder, som kaldes Natura 2000-områder.

Ved at registrere tilstanden i naturen kan Miljøstyrelsen levere viden om udviklingen for naturtyper, fugle og arter samt om, hvordan nationale tiltag for at beskytte naturen virker, og om målene bliver opfyldt. Miljøstyrelsen sikrer samtidig, at politikere kan træffe beslutning om fremtidige miljøtiltag på et oplyst grundlag.

Hvor overvåger Miljøstyrelsen naturtyper og arter?

Miljøstyrelsen overvåger arter og naturtyper i hele Danmark. Vi skal kende naturens tilstand både uden for og inden for de såkaldte Natura 2000-områder. Træk- og ynglefugle overvåges dog hovedsageligt inden for Natura 2000-områderne.

Den landsdækkende overvågning af naturtyper foregår i prøvefelter, som er fordelt tilfældigt inden for tilfældigt udvalgte forekomster af de forskellige naturtyper i hele landet.

Inden for de cirka 260 Natura 2000-områder foretager Miljøstyrelsen derudover en kortlægning af naturtyper og af visse arters levesteder. Det er især denne kortlægning, som danner grundlag for Natura 2000-planerne. 

Miljøstyrelsen overvåger og kortlægger i mange forskellige typer af lysåbne naturområder og skove. 

Hvor tit overvåger Miljøstyrelsen naturtyper og arter?

Miljøstyrelsen foretager forskellige former for kortlægning og registrering. Overvågning af de mange forskellige naturtyper sker hvert sjette år, enkelte dog hvert tredje år.

De udvalgte dyr og planter bliver registreret hvert sjette år, mens de mest truede eller sjældne arter bliver registreret hvert andet eller tredje år. Fugle overvåges mellem hvert og hvert tredje år.

Miljøstyrelsen kortlægger Natura 2000-områdernes naturtyper og levesteder hvert sjette år, bortset fra skovene som kortlægges hvert 12. år.

Mål, vi skal opnå

Danmark skal sikre en mangfoldighed af vilde dyr, fugle, planter og naturtyper. Det indebærer en beskyttelse af truede og sjældne arter og naturtyper. På samme måde skal arter og naturtyper, der er særlige for vores breddegrader, beskyttes.

Sikring af den biologiske mangfoldighed er opnået, når antallet, bestandene, udbredelsen og variationen af  dyre- og plantearter samt deres levesteder er stabile eller i fremgang.

I Natura 2000-områderne er det målsætningen, at naturtyperne og arternes levesteder skal være i gunstig bevaringstilstand. Det er opnået, når både udbredelsesareal, bestandstørrelser, naturtypernes og levestedernes tilstand og fremtidsudsiger er gunstige. Miljøstyrelsen vurderer naturtilstanden på en skala fra 1-5, hvor 1 og 2 er gunstig naturtilstand. Hvor på skalaen et naturområde ligger, afgøres af sammensætningen af plantearter samt forskellige strukturer som tilgroning, vandbalance og forstyrrelser.

Sådan overvåger Miljøstyrelsen naturtyper og arter


Miljøstyrelsen kortlægger levesteder for arter og overvåger naturtypernes tilstand. Miljøstyrelsen registrerer, hvor udbredte udvalgte dyre- og plantearter er og tæller bestandene af nogle af de mest sjældne arter og af fugle.

Inden for tilfældigt udlagte prøvefelter registrerer Miljøstyrelsen planter og træer i 44 forskellige naturtyper fra kystklitter til sumpskove. I prøvefelterne opmåles mange forskellige strukturer, herunder vegetationens højde og dækning samt tilgroning og afgræsning.

I nogle prøvefelter tager Miljøstyrelsen også jord- og planteprøver til analyse af næringsstoffer og surhedsgrad. I skovene måles træernes tykkelse, og antallet træer med hulheder og råd samt mængden af ​​dødt ved registreres.

Plantearterne har forskellig følsomhed over for negativ påvirkning af arealet. Sammensætningen af ​​arter siger derfor noget om tilstanden og om, hvordan naturtypen udvikler sig over en periode.

Miljøstyrelsen tegner naturtyperne ind på kort og registrerer alle planter inden for udvalgte dokumentationsfelter. Der kan være helt op til 75 forskellige arter i et dokumnetatinsfelt i de mest artsrige naturtyper. Vegetationens højde, dækning af træer og buske, lav og mos registreres. Og det bliver registreret, om der er tegn på dræning eller på, om området bliver græsset eller slået.

I Natura 2000-skovene registrerer Miljøstyrelsen også dækningen af ​​blandt andet lysninger, skovsumpe, store træer, stående og liggende døde træer samt hule træer.

Miljøstyrelsen overvåger specifikt 45 dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller særligt karakteristiske for vores breddegrader. Miljøstyrelsen registrerer udbredelsen af de mere udbredte dyrearter som for eksempel odder og markfirben ud fra forekomst i et landsdækkende 10 gange 10 kilometer kvadratnet.

Miljøstyrelsen optæller hele bestanden af de mest sjældne arter, for eksempel gul stenbræk, hvor hver eneste plante bliver talt.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Yngle- og trækfugle bliver talt i luften og på vand. Visse arter af ynglefugle bliver derudover talt på deres reder eller ved observation af deres yngleadfærd. Trækfuglene tælles på det tidspunkt af året, hvor de optræder mest talrigt i landet.

Træk- og ynglefugle bliver primært overvåget inden for fuglebeskyttelsesområderne. Men enkelte år bliver der suppleret med en landsdækkende optælling af nogle arter.

Miljøstyrelsen overvåger i udvalgte kvadrater rundt om i landet udviklingen i små naturområder som småskove, vejkanter, levende hegn, sø- og vandløbsbredder, markskel, gravhøje og udyrkede områder.

Her registrerer Miljøstyrelsen plantearter og strukturer som højde af vegetation, tilgroning med træer, invasive arter og drift.