Signalkrebs

Signalkrebs. Foto: Matt Brazier. GBNNSS

Bekæmpelse af signalkrebs

Når signalkrebs ( Pacifastacus leniusculus ) først er veletableret er bekæmpelse meget vanskelig. Ved anvendelse af ruser kan det muligvis betyde fangst de store individer, mens de mindre individer, der lades tilbage, kan drage fordel af den reducerede konkurrence. Dette kan føre til, at man i stedet for en reduktion af bestanden ser en opblomstring. At  bekæmpelse er vanskelig kan ses af resultatet fra Alling Å, hvor der efter 14 måneder intensivt bekæmpelse stadig er en stor bestand. Du kan læse mere i rapporten:

Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet (pdf 7,43 Mb)


Der er efter 10 års opfiskning i Alling Å lavet en opfølgende undersøgelse af vandløbet som viser at en 10 årig opfiskning med hjælp fra frivillige ikke har haft en effekt på bestanden. Det er derfor hverken muligt at udrydde eller kontrollerer bestande af signalkrebs med opfiskning.

Udsætning af signalkrebs er med til at sprede arten og må ikke finde sted uden særlig dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §31 (om udsætning af dyr) og fra Bekendtgørelsen om udsætning af krebs i ferske vande (Bekendtgørelse nr 334 af 26. maj 1999).

Håndtering af signalkrebs

Når man fisker signalkrebs til eget forbrug, må man gerne transportere dem fra fangststedet og hjem til køkkenet, hvor de skal tilberedes. Transporten skal ske på en måde, så signalkrebsene ikke kan undslippe, dvs. helt indesluttet i en beholder med låg. Signalkrebsen må ikke opbevares levende efter endt transport, da dette vil betragtes som hold af signalkrebsen. Signalkrebs er omfattet af forbud mod bl.a. hold, avl og markedsføring jf. EU-forordningen for invasive arter. De signalkrebs der fanges, må ikke genudsættes. Det vil sige, at fanges der krebs der vurderes at være for små til at spise, skal de aflives.

Hvis du vil vide mere