Signalkrebs

<h2>Hvorfor uønsket</h2>
Signalkrebsen udkonkurrerer lokale krebsearter i Europa, da den er mere robust og aggressiv end de hjemmehørende og nu ofte sjældne krebsearter. Udsætning af signalkrebs er en alvorlig trussel mod den rødlistede europæiske flodkrebs.
Signalkrebs kan også være bærer af en sygdommen krebsepest, som den selv kan overleve, men som den hjemmehørende europæiske flodkrebs dør af. I 1900-tallet uddøde et utal af bestande af flodkrebs i Mellemeuropa og Skandinavien af denne sygdom. 
Den har en betydelig effekt på plantelivet i vandmiljøet, da den æder store mængder planter. Signalkrebsen graver huller i brinken langs vandløb, og det kan få jorden til at erodere, så der sker skade på vandløbene.  
Det er forbudt at udsætte ikke-hjemmehørende krebs som signalkrebs i danske vandløb og søer.
<h2>Bekæmpelse</h2>
Regler om opfiskning af signalkrebs
Signalkrebsen blev i 2016 omfattet af EU-forordningen for invasive arter, som betyder generelle forbud mod bl.a. salg, udveksling, hold og transport.
Det er lovligt at fiske signalkrebs med krebsebrikker til eget brug, hvis man har et gyldigt fisketegn og ret til at fiske på et givent areal. Ved fiskeri med tejner er det tilladt fiske krebs i perioden fra den 1. august til og med den 15. oktober. 
Signalkrebs må kun transporteres i sluttede beholdere med låg, og transporten skal ske til det sted, hvor krebsen umiddelbart efter skal aflives. Det er derfor ikke lovligt at have krebsene gående i en periode indtil de aflives, idet dette vil blive betragtet som hold. De signalkrebs der fanges, må ikke genudsættes. Det vil sige, at fanges der krebs der vurderes at være for små til at spise, skal de aflives.
Baggrund for reglerne
Signalkrebsen blev i 2016 omfattet af EU-forordningen for invasive arter, som betyder generelle forbud mod bl.a. salg, udveksling, hold og transport.
Undersøgelser viser, at hverken fritidsfiskeri eller kommercielt fiskeri kan begrænse udbredelsen af den invasive art. Forsøg i Alling å har vist, at bestanden af signalkrebs har været stigende på trods af vedvarende fiskeri igennem de sidste 10 år. Opfiskning kan muligvis føre til opblomstring i bestanden, idet man fisker de store dominerende individer, imens de mindre individer der lades tilbage, kan drage fordel af den reducerede konkurrence.
Det er derfor hverken muligt at udrydde eller kontrollerer bestande af signalkrebs med opfiskning. Det ses derimod ofte at opfiskning kan bidrage til en øget spredning af signalkrebs. Selvom at folk har gode initiationer og ikke ønsker at sprede signalkrebsen kan det føre til en øget spredning.
Fiskeri af signalkrebs skal derfor ikke ses som et initiativ til beskyttelse af naturen, og hvis man ønsker at fiske signalkrebs for fornøjelsens skyld, skal det ske med stor opmærksomhed på, at de ikke kan undslippe.
Miljøstyrelsen har på den baggrund besluttet at ophæve forsøgsordningen for erhvervsmæssig udnyttelse af signalkrebs, der har været gældende i 2018-2019. Det er derfor ikke længere lovligt at sælge levende signalkrebs.

<h2>Bekæmpelse af signalkrebs</h2>
Når signalkrebs ( Pacifastacus leniusculus ) først er veletableret er bekæmpelse meget vanskelig. Ved anvendelse af ruser kan det muligvis betyde fangst de store individer, mens de mindre individer, der lades tilbage, kan drage fordel af den reducerede konkurrence. Dette kan føre til, at man i stedet for en reduktion af bestanden ser en opblomstring. At  bekæmpelse er vanskelig kan ses af resultatet fra Alling Å, hvor der efter 14 måneder intensivt bekæmpelse stadig er en stor bestand. Du kan læse mere i rapporten:
<a rel="noopener" href="/media/mqyousxt/signalkrebsrapportendeligversion7311.pdf" target="_blank" title="Signalkrebsrapportendeligversion7311">Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet</a>
 Der er efter 10 års opfiskning i Alling Å lavet en opfølgende undersøgelse af vandløbet som viser at en 10 årig opfiskning med hjælp fra frivillige ikke har haft en effekt på bestanden. Det er derfor hverken muligt at udrydde eller kontrollerer bestande af signalkrebs med opfiskning.
Udsætning af signalkrebs er med til at sprede arten og må ikke finde sted uden særlig dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §31 (om udsætning af dyr) og fra Bekendtgørelsen om udsætning af krebs i ferske vande (Bekendtgørelse nr 334 af 26. maj 1999).
<ul>
<li><a href="https://mst.dk/erhverv/rig-natur/artsforvaltning/udsaetning-af-dyr" title="Udsætning af dyr">Udsætning af dyrearter</a></li>
<li><a href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1392">Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse</a></li>
<li><a href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=6702">Bekendtgørelse om udsætning af krebs i ferske vande</a></li>
</ul>
<h2>Håndtering af signalkrebs</h2>
Når man fisker signalkrebs til eget forbrug, må man gerne transportere dem fra fangststedet og hjem til køkkenet, hvor de skal tilberedes. Transporten skal ske på en måde, så signalkrebsene ikke kan undslippe, dvs. helt indesluttet i en beholder med låg. Signalkrebsen må ikke opbevares levende efter endt transport, da dette vil betragtes som hold af signalkrebsen. Signalkrebs er omfattet af forbud mod bl.a. hold, avl og markedsføring jf. EU-forordningen for invasive arter. De signalkrebs der fanges, må ikke genudsættes. Det vil sige, at fanges der krebs der vurderes at være for små til at spise, skal de aflives.
<h2>Hvis du vil vide mere</h2>
<ul>
<li><a rel="noopener" href="https://arter.dk/taxa/taxon/details/256bddf8-f785-ea11-aa77-501ac539d1ea" target="_blank">Signalkrebs</a></li>
<li><a href="http://www.nobanis.org/files/factsheets/Pacifastacus_leniusculus.pdf">NOBANIS faktaark - Pacifastacus leniusculus</a></li>
</ul>

Search.Date

Search.Year

Search.Month

Search.Created

Search.Updated

Search.DocumentType

Search.Template

Search.Site

Search.Keys