Hvad er biodiversitet?

Begrebet bruges i mange sammenhænge, men hvad betyder det egentlig?

FN definerer biodiversitet som: ”Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.”

Med andre ord er biodiversitet alt liv på jordkloden, herunder dyr, planter, svampe, bakterier og andet levende både på land og i vand. 

Biodiversitet handler om livet her på jorden

Eksempelvis vil der i en naturlig sø leve mange forskellige slags arter side om side. Her findes både bakterier, encellede alger, planktondyr, og der gror forskellige svampe.

Af større organismer findes insekter, padder, fisk, vandplanter og vandfugle. Tilsammen kaldes det for et økosystem. Et økosystem kan også være en skov, eng eller en sump. Alle disse steder lever de forskellige arter sammen og udnytter de forhold, der findes på stedet. 

Økosystemer, arter og gener

Biodiversiteten består af den mangfoldighed af økosystemer, arter og gener, der omgiver os. Disse 3 elementer bidrager til at give os fødevarer og medicin samt ren luft og vand. Derudover kan biodiversiteten hjælpe med at afbøde naturkatastrofer, modvirke skadedyr og sygdomme samt medvirke til at regulere klimaet.

Biodiversiteten kan også levere økosystemtjenester, der er grundlaget for vores økonomi. Forringelse og tab af biodiversiteten udgør en fare for disse tjenester. Mister vi arter og levesteder, vil det påvirke den velfærd og de arbejdspladser, som er knyttet til naturen. 

Ifølge Biodiversitetskonventionen skal klodens liv beskyttes på tre niveauer: Den genetiske variation, arterne og økosystemerne. Læs mere om de enkelte begreber nedenfor.

Nyttige links og rapporter

IPBES (Den internationale platform for biodiversitet og økosystemtjenester)

EEA - biodiversity (EU's hjemmeside om biodiversitet og økosystemtjenester)

CBD (Den internationale biodiversitetskonvention)

 

Økosystemer

Økosystemer omfatter samspillet mellem de levende organismer og deres fysiske omgivelser. Økosystemer kan afgrænses på mange niveauer. Jorden kan betragtes som ét stort økosystem. En naturtype som skov kan også ses som et økosystem, der kan rumme andre eller dele af andre økosystemer.

Inden for et økosystem er alle levende organismer på forskellige måder påvirkede og afhængige af andre organismer og af omgivelsernes klima og jordbund.

Der foregår dynamiske vekselvirkninger mellem de levende (biotiske) og de ikke-levende (abiotiske) elementer i økosystemer. Økosystemer udgør funktionsmæssige enheder, hvor biologiske, fysiske og kemiske processer som vandets, iltens og næringsstoffernes kredsløb, jordbundsdannelse og regulering af mikro- og lokalklima er eksempler på disse vekselvirkninger.

Økosystemtjenester stammer fra naturen

Økosystemtjenester er betegnelsen for de tjenester og goder, som mennesket får fra naturen. Et velfungerende økosystem kan rense vand og luft, vedligeholde jorden, regulere klimaet, genanvende næringsstoffer og bidrage med fødevarer. Derudover sørger økosystemtjenester for råmaterialer og ressourcer, der bruges til medicin og andre produkter.

Trusler mod biodiversiteten

Biodiversiteten, som er afgørende for økosystemers overlevelse, er under pres, og en stor del er allerede forsvundet. Arealanvendelsen ændrer sig, bl.a. på grund af intensivering af landbruget og urbanisering, overudnyttelse, forurening, klimaændringer og introducerede arter, som konkurrerer med den oprindelige flora og fauna, hvilket alt sammen skader de naturlige økosystemer. Når de først er ødelagt, er det ofte dyrt og nogle gange umuligt at genoprette dem.

IPBES

Den internationale platform IPBES består af forskere og myndigheder der vidensdeler om biodiversitet og økosystemtjenester. De udarbejder bl.a. rapporter for status og udvikling af økosystemer på tværs af landegrænser. 

Arter

Arter kan forenklet sagt betegnes som en gruppe af individer, der kan forplante sig og give et formeringsdygtigt afkom. Videnskaben har navngivet og klassificeret omkring 1,6 millioner forskellige arter på Jorden, men det reelle antal arter formodes at være mange gange større.

Arterne tilpasser og ændrer sig i et konstant samspil med de økosystemer, som de er en del af. Nogle arter findes over store dele af kloden, mens andre er så specialiserede, at de kun kan leve i begrænsede områder, hvor der råder helt særlige betingelser.

Spredning og udbredelse

Den enkelte arts udbredelse afhænger desuden af dens evne til at sprede sig samt dens muligheder for forplantning. Mange arter er i dag blevet spredt ud over deres oprindelige udbredelsesområder, det er blandt andet sket ved menneskets hjælp. Derfor er bevarelse af biodiversitet ikke kun et spørgsmål om at skabe gode betingelser for flest mulige naturtyper og arter. Det er også et spørgsmål om hvilke naturtyper og arter, vi skal bevare.

Arter og deres beskyttelse

Det skønnes, at der lever cirka 30.000 forskellige plante- og dyrearter i Danmark. Arter kan være omfattet af national fredning, international beskyttelse eller forbud mod handel med truede arter, imens der for andre arter er udarbejdet særlige handle- og forvaltningsplaner for artens udvikling i Danmark. 

Rødlisten

Tilstanden for mange af de danske arter kan findes i den danske rødliste. Ud fra rødlisten kan du finde ud af, hvilke dyre, plante og svampe der er truede i Danmark og dermed kan være i risiko for helt at forsvinde fra den danske natur. 

Den seneste danske rødliste er en samlet oversigt over ca. 13.300 danske arter. Hver art er igennem en standardiseret proces kategoriseret alt efter artens status i den danske natur.

For mange arter rummer Den danske rødliste også information om levesteder, trends, historik mm.

Gener og genressourcer

Gener og genressourcer og den genetiske variation er en forudsætning for, at arter kan tilpasse sig i takt med ændringer i deres levevilkår. Jo større en arts genetiske variation er, desto større er muligheden for, at der findes arveanlæg, som kan sikre artens fortsatte beståen og udvikling. Generne er også en vigtig ressource for forædling af husdyr og dyrkede planter, samt som kilde til biologisk produktion.

Arternes overlevelse

De vilde dyrs og planters genressourcer eller arvemasse bestemmer sammen med deres omgivelser og de miljøfaktorer de udsættes for, hvordan arterne kan leve nu og i fremtiden. Når arter går tilbage i antal, vil deres totale genetiske variation blive mindre.

Foto: Gry Errboe

Manglende spredningsevne og lav genetisk variation

Arter med et fåtal af individer, der lever i isolerede bestande, er særligt udsatte for tab af arvelig variation af tilfældige årsager. Indavl kan medføre tab af genetisk variation og kan i sidste ende medføre uddøen. Vi reducerer derfor ikke alene den biologiske mangfoldighed ved udryddelse af arter, men også når vi formindsker arters bestandsstørrelser og udbredelsesområder, således at der går arvelig variation tabt.

Det er derfor vigtigt at sikre genressourcerne, så de ikke forsvinder. Genpuljen ændres over tid naturligt ved mutationer i enkelt individer, hvis dele af en arts population dør ud, mens andre med lidt andre og måske mere velegnede egenskaber overlever eller når der sker krydsning med nærbeslægtede arter.

Beskyttelse og udnyttelse af genetiske ressourcer

De genetiske ressourcer bliver bl.a. beskyttet igennem plantetraktaten og biodiversitetskonventionen igennem EU-forordningen om udnyttelse af genetiske ressourcer og retfærdig deling af goder.

Bevaring af genressourcer

Det er vigtigt at bevare genressourcer, da de kan bidrage til at udvikle de dyrkede plante og avlede dyresorter som udgør en stor del af fødevareproduktion og -sikkerhed. 

De plantegenetiske ressourcer bevares med henblik på, at de kan have en aktuel eller potentiel værdi for bl.a. jordbruget. Begrebet omfatter formeringsmateriale af bl.a. nye og gamle plantesorter, landsorter og kulturplanternes vilde slægtninge. En del af materialet er bevaret i genbanker, andet er i dyrkning eller vokser i naturen. Også de husdyrgenetiske ressourcer er vigtige at bevare i led med ovenstående. Læs mere om plante- og husdyrgenetiske ressourcer. 

Nordens natur og biodiversitet i Arktis

Danmark er i kraft af Rigsfællesskabet med Grønland en arktisk nation. I Rigsfællesskabet findes der mange forskellige arter og økosystemer, herunder også de arktiske. Danmark samarbejder med de øvrige arktiske nationer med håndteringen af nye udfordringer som f.eks. klimaforandringerne.  

Arktis

Den arktiske natur er unik, men også sårbar, da økosystemerne er tilpasset de lave temperaturer. Den globale opvarmning og den smeltende is betyder store isfrie havområder i sommerperioderne. Det har konsekvenser for udbredelse og levevilkår for de arter, der er tilknyttet havisen. Samtidig vil de lange perioder med åbent vand medføre øget skibstrafik i områder, der tidligere ikke har kunnet besejles, ligesom øget råstofudnyttelse, fiskeri og turisme indebærer risiko for forurening og uheld. Det er desuden forandringer med potentielt globale konsekvenser i form af havspejlsstigninger over hele kloden.

Klimaforandringerne kan også have konsekvenser for biodiversiteten på landjorden. Eksempelvis ved en øget færdsel med tilhørende forstyrrelser og slid, fragmentering af habitater, samt stigende brug af arealer i det åbne land til erhvervsmæssige og rekreative formål.