Salten Å fra lille bæk til stor å. Tryk på ikonet for at se videoen. (Optagelse Tue Stenholm Jakobsen).
Der er ingen industri i oplandet til Salten Å. Tidligere var der mange dambrug langs Salten Å og i de fine tilløb, der er født af kildevæld. I dag er der tre dambrug tilbage, og alle er placeret i Salten Å eller i et tilløb tæt på Salten Å.
I oplandet til Salten Å er der kun to renseanlæg, begge har udløb til mindre tilløb til Salten Å. Det er Vrads Renseanlæg mod vest og Gl. Rye Renseanlæg mod øst.
Tidligere var der flere renseanlæg af forskellig størrelse. Nu er over halvdelen blevet nedlagt som led i en større centralisering af spildevandet, som er beskrevet i Silkeborg Kommunes spildevandsplan.
Bryrup Renseanlæg er således i 2006 blevet afskåret, og spildevandet bliver i dag ledt til Them Renseanlæg. Senest er Løve Renseanlæg blevet nedlagt i 2018, og spildevandet bliver ligeledes ledt til Them Renseanlæg, som udleder til Hulbæk uden for oplandet til Salten Å.
Regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder og fra separatkloakerede områder alene med regnvand kan påvirke vandløbene. De kan både påvirke vandstanden og forurene med næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og organisk materiale, der forbruger ilt i vandet, når det bliver nedbrudt.
I oplandet til Salten Å er der kun udledning fra regnbetingede udløb til Ring Sø, Nimdrup Bæk med tilløb og Gammel Rye Bæk. Vandet i Salten Å er derfor meget rent og giver mulighed for, at fisk, smådyr og planter kan trives i åen.
Åens fysiske indretning
Bunden af Salten Å består mest af sand, men der er også områder med grus og sten. I store dele af åen er der planter, som giver skjul for fisk og smådyr.
Silkeborg Kommune har i 2019 udlagt store sten og grus på strækninger i Salten Å langs Ansøvej og i Lystrup Å langs Lystrupmindevej. Formålet har været at skabe varierede fysiske forhold i vandløbene. Isfuglen og vandstæren nyder også godt af de udlagte sten i deres færden langs åen.
Vandet strømmer hurtigt hen over bunden og fordeler ilt og næringsstoffer i vandet. Derfor er der ikke lagdelinger i Salten Å, sådan som man ser det i nogle søer og fjorde. De varierende fysiske forhold er gode for alt liv i åen.
Den friske strøm afspejler et godt fald fra udspringet og ned mod Salten Langsø. Det største fald er i den vestlige del af oplandet. Nær Salten Langsø og i Salten Å nedstrøms Salten Langsø er der næsten intet fald.
I Lystrup Å og Nimdrup Bæk bliver strømmen friskere ned mod Salten Å.
Nogle steder i Salten Å og tilløb er der okker. Okker er giftigt for smådyr og fisk. Ørred-æg, der ligger nede i vandløbets grus vinteren over, er afhængige af frisk vand med ilt. Æggene dør, hvis okkeren lukker de fine porer i gruset og hindrer det iltrige vand i at strømme omkring æggene.
De voksne fisk og smådyr kan også dø af ”okkerkvælning”. Det sker, når jern iltes og lægger sig som et tæt lag okker på dyrenes gæller og krop.
Store sten i Salten Å skaber variation og skjul for fisk og smådyr.
Særlige steder langs Salten Å
Sillerup væld er et af Danmarks største kildevæld. Siden 1955 og frem til 2019 har der ligget et dambrug, som nu er nedlagt. Kildevældet er ved at blive genoprettet til gavn for dyr og planter. Området er privatejet.
Veteranbane-dæmningen over Salten Å ligger nordøst for Vrads. På det sted, hvor banen krydser Salten Ådal, er der bygget en dæmning, som med sine op til 22 meter er Danmarks højeste.
Salten Profilet i Slusebakke er en geologisk seværdighed og ligger i et smukt, bakket terræn med udsigt over Saltendalen fra toppen af profilet.