Omme Å er det største tilløb til Skjern Å. Omme Å er mere end 87 km lang fra sin begyndelse i Tofthøj ved Jelling til udløbet i Skjern Å ved Skjern. Omme Å er slynget og har på hele strækningen gode fysiske forhold. Miljøstyrelsen undersøger forskellige lokaliteter i vandløbet, senest i perioden 2017-19.
Omme Å har tidligere været udrettet, men den daværende Skov- og Naturstyrelse restaurerede Omme Å i 2002, hvor det naturlige snoede forløb blev genskabt, og der blev udlagt grus forskellige steder.
Bundlevende kiselalger
50 procent af algerne i Omme Å tåler næringsfattigt vand. 58 procent af dem tåler, at der er kraftig turbulens eller strøm i vandet, og 51 procent af algerne er små, hvilket typisk indikerer, at de tåler et næringsfattigt miljø.
Den store mængde alger med disse karakteristika vidner om en å med lavt indhold af næringsstoffer og med kraftig strøm og bevægelse i vandet.
Planter, fisk og smådyr
Der er næsten 100 plantearter i og ved Omme Å. Godt en fjerdedel af dem er vandplanter. Resten er sumpplanter, der gror i overgangszonen mellem vand og land.
Floraen i og omkring Omme Å er mangfoldig, blandt andet fordi åen er stor og dermed giver plads til mange forskellige planter. Derudover har Omme Å gode fysiske forhold og lav organisk belastning.
Udbredelsen af planter i vandløb er blandt andet påvirket af vandets alkalinitet, næringsindhold og strømhastighed. Lysindfaldet er også meget vigtigt, fordi planterne er afhængige af lyset til fotosyntese.
Vandplanterne skaber både skjulesteder og et godt fødegrundlag for fisk og smådyr. Når mange planter vokser sammen, kan der opstå såkaldte mosaikker, som giver særlig gode gemmesteder og fødegrundlag for åens dyr.
Miljøstyrelsen, Ringkøbing-Skjern, Billund og Vejle kommuner har siden 2009 fanget 17 forskellige arter af fisk i Omme Å.
Ørred og laks er de mest almindelige fiskearter i Omme Å. I Omme Å har Miljøstyrelsen også fanget den sjældne art finnestribet ferskvandsulk.
Miljøstyrelsen har siden 2009 fundet 117 forskellige arter af smådyr i Omme Å. De mange forskellige smådyr viser, at Omme Å er et vandløb af god kvalitet.
I Omme Å lever der også flere arter af smådyr, som er rødlistede (vurderet efter retningslinjer fra den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN). Arter på denne liste har Danmark en særlig forpligtelse til at beskytte.
Omme Å er det største tilløb til Skjern Å. Omme Å er mere end 72 km lang fra sin begyndelse i Tofthøj ved Jelling til udløbet i Skjern Å ved Skjern. Omme Å er slynget og har på hele strækningen gode fysiske forhold.
Sådan har det ikke altid været. I 1967-68 blev store dele af Omme Å udrettet for at indvinde ny landbrugsjord. Ved udretningen blev åens fysiske forhold markant ændret, og åens formål blev nu alene at sikre, at vand fra de omkringliggende marker kunne strømme af.
Udretningen af Omme Å medførte foruden øget vandafstrømning også sandvandring. Ændringerne betød, at gydebanker og levesteder forsvandt for fisk og smådyr.
I 2002 genoprettede den daværende Skov- og Naturstyrelse store dele af Omme Å. Samtidig blev de fleste dambrug nedlagt. Åens genskabte forløb har med tiden fået planter og dyr til at vende tilbage i rigt omgang.
Omme Å og dens opland
Oplandet til Omme Å er 619 kvadratkilometer. 65 procent af oplandet er landbrug, 17 procent er skov, og i 3,5 procent er der byer.
Jorden i oplandet til Omme Å er sandet. Den sandede jord betyder, at overfladevand hurtigt siver ned til grundvandet, og afstrømningen til Omme Å er derfor ret jævn. Hele Omme Å løber gennem engarealer.
Når der er meget vand i åen, går den fra tid til anden gå over sine bredder. Det betyder, at engene bliver oversvømmet, og i den forbindelse bliver der aflejret nærringsstoffer fra åen. På den måde er åen fra naturens side selvrensende.
Åens fysiske indretning
Bunden af Omme Å består mest af sand, men der er også områder med grus og sten. I store dele af åen er der planter, som giver skjul for fisk og smådyr.
Vandet strømmer hurtigst i midten af åen og langsomst omkring planterne og ved åens bund og sider. De gode strømforhold fordeler ilt og næringsstoffer i vandet. Derfor er der ikke lagdelinger i Omme Å, sådan som man ser det i nogle søer og fjorde. De varierende fysiske forhold er gode for alt liv i åen.
Tværsnit af Omme Å. (Tegning Thora Samsø Thunbo)
Der er næsten 100 plantearter i Omme Å. Godt en fjerdedel af dem er vandplanter. Resten er sumpplanter, der gror i overgangszonen mellem vand og land.
Floraen i og omkring Omme Å er mangfoldig, blandt andet fordi den er stor og dermed giver plads til mange forskellige planter. Derudover har Omme Å gode fysiske og kemiske forhold.
Udbredelsen af planter i vandløb er blandt andet påvirket af vandets alkalinitet, næringsindhold og strømhastighed. Lysindfaldet er også meget vigtigt, fordi planterne er afhængige af lyset til fotosyntese.
Planterne i Omme Å vokser primært langs åens bredder, fordi lysindfaldet her er bedst. I midten af Omme Å er vandet dybt og med materialetransport, derfor er lysindfaldet mindre. Derfor er der ikke så mange planter, der breder sig på tværs af åen.
Vandplanterne skaber både skjulesteder og et godt fødegrundlag for fisk og smådyr. Når mange planter vokser sammen, kan der opstå såkaldte mosaikker, som giver særligt gode gemmesteder og fødegrundlag for åens dyr.
Udbredelse af undervandsplanter
Der er mange vandplanter i Omme Å. Svømmende vandaks og grenet pindsvineknop er de to mest almindelige. De mest sjældne planter i Omme Å er sumpplanter, som kun kan vokse på steder, hvor der er meget høj vandstand.
De ti mest almindelige vandplanter i Omme Å.
Svømmende vandaks er udbredt i hele Danmark og også den mest almindelige vandplante i Omme Å. Planten trives i både vand med både meget og lidt næring.
Svømmende vandaks har brede ovale bladplader, som flyder på vandets overflade. På hver bladblade sidder en lang rund stængel, som i dybe vandløb kan blive op til flere meter lang.
Rust-vandaks er en anden art af vandaks, der vokser i Omme Å. Planten vokser på steder, hvor der er gode strømforhold, og hvor vandet indeholder moderate mængder af næring. Rust-vandaks har en begrænset udbredelse i Danmark.
Stænglen på rust-vandaks kan blive op til 2,5 meter lang. Planten har sit navn efter den rustagtige farve, som bladene får, når de tørrer ud.
Miljøstyrelsen laver planteundersøgelser otte steder i Omme Å. Det sker i kvadrater på 50x50 centimeter eller 25x25 centimeter alt efter vandløbets størrelse på den undersøgte lokalitet.
Siden 2005 har Miljøstyrelsen fundet svømmende vandaks i mere end 900 kvadrater på seks af de undersøgte steder. Rust-vandaks blev i samme periode kun fundet i 20 kvadrater fordelt på to lokaliteter i Omme Å.
Enkelt pindsvineknop er udbredt i hele Danmark og er også en almindelig vandplante i Omme Å. Planten trives i både næringsfattigt og næringsrigt vand. Man finder ofte planten i vegetativ form, hvor bladene ligger flydende under vandet. Bladene ligner bånd og er slappe.
Blomsterne er ”pindsvineagtige” i formen. Frugterne er små og runde, hårde kugler med pigge på. De forskellige arter af pindsvineknop har deres navn fra frugterne, som minder lidt om et sammenrullet pindsvin.
Det betyder grødeskæring for vandplanterne
Der bliver skåret grøde i de fleste større vandløb i Danmark. Det sker for at lette afvandingen. Grødeskæringen har stor betydning for, hvilke planter der kan leve i vandløbet.
Det er forskelligt, hvor vandplanter har deres vækstpunkter. Nogle arters vækstpunkter er i jordstænglen, andre planter har deres vækstpunkt i skuddene.
De fleste arter af vandaks har deres vækstpunkt i spidsen af skuddene. Det gør vandaks særlig sårbar over for grødeskæring. Ved en grødeskæring bliver vækstpunktet nemlig skåret helt væk. Hvis der bliver skåret grøde tit i et vandløb, kan store arter af vandaks forsvinde helt.
Enkelt pindsvineknop har sit vækstpunkt i jordstænglen, som ligger nede i bunden af vandløbet. Det giver enkelt pindsvineknop en stor konkurrencefordel i forbindelse med grødeskæring. Planten bliver godt nok skåret helt ned, men vækstpunktet står urørt, så planten kan hurtigt vokse sig stor igen.
For det meste er enkelt pindsvineknop tilbage til sin tæthed fra før grødeskæringen i løbet af blot en til tre uger. Hvis der bliver skåret grøde tit, kan enkelt pindsvineknop blive den dominerende art.
Der bliver skåret grøde i dele af Omme Å en til to gange om året. Grødeskæringen påvirker derfor de enkelte arter forskelligt i plantesamfundene.
Her undersøger Miljøstyrelsen fisk
Miljøstyrelsen kan også lave enkelte fiskeundersøgelser andre steder, ligesom kommunerne også har foretaget fiskeundersøgelser i Omme Å. De lokaliteter er ikke vist på kortet.
Fiskearter
Miljøstyrelsen, Ringkøbing-Skjern, Billund og Vejle kommuner har siden 2009 fanget 17 forskellige arter af fisk i Omme Å.
Der er fanget laks, ørred, elritse, finnestribet ferskvandsulk, strømskalle, havørred, trepigget hundestejle, grundling, stalling, ål, bæklampret, aborre, skalle, nipigget hundestejle, knude, skrubbe, gedde og hork.
Ørred og laks er de mest almindelige fiskearter i Omme Å.
Finnestribet ferskvandsulk.
Fiskebestanden
Ørred og laks gyder på åens lavvandede stryg med småsten på bunden og med vand, der strømmer frisk afsted. Mængden af yngel afhænger af, hvor varieret vandløbet er, hvor rent vandet er, og hvor mange forskellige arter af planter og smådyr der er. Smådyr er for mange fiskearter den vigtigste føde.
Ørreden gyder ofte i mindre bække, men gydningen kan også ske i åens hovedløb. Efter et ophold på 1-5 år i ferskvandet søger omkring halvdelen af de unge ørreder om foråret mod havet, hvor de kaldes havørreder. De kan også søge mod store søer, hvor de kaldes sø-ørreder. Resten bliver i vandløbet og kaldes bækørreder.
I Omme Å har Miljøstyrelsen også fanget den sjældne art finnestribet ferskvandsulk.
Finnestribet ferskvandsulk er en udpræget bundfisk, og den lever kun i klare vandløb med sten-, grus- eller sandbund. Den kræver koldt, iltrigt vand og lever af kiselalger og blågrønalger, orme, krebsdyr, insektlarver og -nymfer, som den fanger ved bunden. Den spiser også i mindre omfang fiskeæg og -yngel.
Finnestribet ferskvandsulk bliver normalt 8-12 centimeter lang og kan i sjældne tilfælde nå op på 15 centimeter.
Fangst af fiskearter i Omme Å
Undersøgelse af bunddyr kræver en hård bund. På grund af en meget blød bund i Vesterborg Sø undersøger Miljøstyrelsen ikke søen for bunddyr.
Her undersøger Miljøstyrelsen smådyr
Miljøstyrelsen har siden 2009 fundet 117 forskellige arter af smådyr i Omme Å.
Nogle af de smådyr, der findes i Omme Å. 1. Tæge (Velai caprai) 2. Dansemyg (Prodiamesa olivacea) 3. Snegl (Anisus vortex) 4. Vårflue (Agapetus sp.) 5. Tangloppe (Gammarus pulex) 6. Døgnflue (Nigrobaetis niger) 7. Slørvinge (Isoptena Serricornis) 8. Stankelben (Dicranota sp.) 9. Slørvinge (Leuctra hippopus) 10. Vårflue (Halesus radiatus) 11. Bille (Limnius volkmari) 12. Kongeguldsmed (Cordulegaster boltoni).
Tilstedeværelsen af de mange forskellige smådyr viser, at Omme Å er et vandløb af god kvalitet.
Antallet af arter/grupper af smådyr i perioden 2009-2018 i Omme Å.
Ferskvandstangloppener et lille krebsdyr, der er meget almindelig, og der er mange af dem i det meste af Danmark. Den lever i søer og vandløb og er vigtig føde for fisk.
I Omme Å lever der også flere arter af smådyr, som er rødlistede. Rødlisten er en oversigt over plante- og dyrearter, som er sjældne og i fare for at forsvinde, eller som allerede er forsvundet. Listen er udarbejdet efter retningslinjer fra den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN. Danmark har således et nationalt ansvar for at beskytte arter på listen.
Det gælder for eksempel grøn kølleguldsmed Ophiogomphus cecilia og slørvingen Isoptena serricornis. Grøn kølleguldsmed lever kun i Jylland, hvor den tidligere var sjælden og kun levede i de fire store vandløbssystemer Skjern Å, Storå, Karup Å og Gudenåen.
Nu har grøn kølleguldsmed bredt sig til blandt andet Simested Å i Nordjylland, Skals Å-systemet i Østjylland samt Varde Å i Sydjylland. Her har den levet tidligere og er nu vendt tilbage.
Grøn Kølleguldsmed yngler i rent, iltrigt og køligt strømmende vand, hvor dens larve også lever. Larven ligger nedgravet i sandet og lever blandt andet af små snegle og af forskellige vandløbsinsekter som for eksempel vårfluelarver, døgnfluelarver og andre mindre guldsmedelarver.
Efter 3-4 år som larve forvandler larven sig til en voksen guldsmed. Det sker normalt fra slutningen af juni og frem til slutningen af august.
Grøn kølleguldsmed
I Danmark lever mindst 20 procent af jordens samlede bestand Isoptena serricornis.
Slørvingen Isoptena serricornis
På denne sten er det eksempelvis kiselalgerne Gomphonema parvulum og Achnanthidium minutissimum.
Arter af bundlevende kiselalger
Miljøstyrelsen har undersøgt bundlevende kiselalger syv forskellige steder i Omme Å fra 2014-2017. Undersøgelserne viser, at nogle ganske få arter dominerer. Derudover er der en række arter, som kun findes i lavt antal.
De almindeligste arter er Achnanthidium minutissimum, Gomphonema parvulum og Gomphonema angustatum. De tre arter udgør over halvdelen af alle alger i Omme Å.
Achnanthidium minutissimum er en ganske lille kiselalge på 1 hundrededel millimeter. Den lever mest på steder, hvor der ikke er meget næring i vandet. Da den er så lille, kan den bedre end større arter tåle forstyrrelser som for eksempel voldsom vandføring.
A. minutissimum er den mest almindelige kiselalge i danske vandløb. De to Gomphonema-arter er større og kræver lidt mere næring.
De ti mest almindelige kiselalger i Omme Å.
Det karakteriserer algerne i Omme Å
I Omme Å tåler 50 procent af algearterne, at vandet er næringsfattigt. Nogle arter er oprette og stilkede (58 procent), og tåler derfor ikke, at der er kraftig turbulens eller kraftig strøm i vandet. Hvor strømmen er god findes de små algearter, som udgør 51 procent, og de kan generelt klare sig, hvor der er mindre næring tilstede i vandet.
Den store andel af alger med disse karakteristika, vidner om en å med lavt indhold af næringsstoffer og med kraftig strøm og bevægelse i vandet.
Diagrammet viser kiselalgernes følsomhed overfor næringsstoffer. Halvdelen af de algearter, der er fundet i Omme Å, tåler, at der kun er lidt næring tilgængeligt.
Diagrammet viser fordelingen af algerne efter deres form.
De fleste alger i Omme Å er langstrakte eller stilkede arter. De kan være følsomme over for stor vandføring og turbulens, da de knækker af eller bliver revet løs.
Diagrammet viser algernes størrelsesfordeling.
De fleste alger i Omme Å er relativt små. Små alger kræver generelt mindre næring end de store arter. De kan også bedre tåle fysiske forstyrrelser, som for eksempel kraftig vandføring og turbulens.
Omme Å er omfattet af Vandområdeplanen 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er et ud af i alt fire vandområdedistrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der skal sikre renere vand i Danmarks søer, kystvande, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.
Sådan vurderer Miljøstyrelsen miljøtilstanden
Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i vandløb vurderes på baggrund af en række biologiske og kemiske kvalitetselementer (indikatorer for miljøkvalitet).
Den økologiske tilstand, bliver vurderet på baggrund af de biologiske indikatorer, og bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand. Der skal som udgangspunkt opnås mindst god tilstand, for at miljømålet er opfyldt.
Miljøstyrelsen vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i vandløb ud fra tre biologiske kvalitetselementer. Det kvalitetselement, som ligger i den dårligste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand. De tre biologiske kvalitetselementer er:
- Smådyr (Dansk Vandløbsfauna Indeks - DVFI)
- Vandplanter (Dansk Vandplante Indeks - DVPI)
- Fisk (Dansk Fiskeindeks For Vandløb artsindeks - DFFVa anvendes i større vandløb, eller Dansk Fiskeindeks For Vandløb ørredindeks – DFFVø anvendes i mindre vandløb)
Sådan er miljøtilstanden i Omme Å
Omme Å er i vandområdeplanen opdelt i 16 vandområder af varierende længde, hvis målsætning, tilstand og målopfyldelse fremgår af nedenstående tabel:
Den samlede længde af Omme å er 87,1 km. Heraf har 52,7 km (60,5%) høj eller god økologisk tilstand og opfylder dermed miljømålet. For 1,5 km (1,8%) er tilstanden og dermed målopfyldelsen ukendt. 32,8 km (37,7%) opfylder ikke miljømålet og har dårlig, ringe eller moderat økologisk tilstand.
Sådan skal miljøtilstanden blive bedre
Undersøgelser viser, at den væsentligste årsag til, at der ikke er ’god økologisk tilstand’ i Omme Å, som i en stor del af de øvrige vandløb i Danmark, er ensartede og forarmede fysiske forhold, manglende passagemuligheder for fisk på grund af opstemninger mm. i vandløbet og forurening fra ukloakerede ejendomme i det åbne land.
For at forbedre miljøtilstanden i Omme Å frem mod 2021 planlægges følgende virkemidler bragt i spil:
- Udlægning af groft materiale
- Fjernelse af fysiske spærringer
- Forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse.
Derudover vil også andre dele af vandområdeplanens indsatsprogram bidrage til at forbedre vandløbets tilstand. Det gælder for eksempel gennemførelse af lavbundsprojekter, hvis de udmøntes i oplandet til Omme Å.
For dele af Omme Å, hvor miljømålet ikke allerede er opfyldt, er det i vandområdeplanen frem til 2021 besluttet at udskyde indsatsen til næste vandplanperiode (2021-2027). For det konkrete vandløb er det vurderet, at alle de nødvendige forbedringer af vandløbets tilstand ikke med rimelighed kan opnås inden 22. december 2021, som følge af tekniske årsager. Der er for nuværende ikke viden om årsag og udstrækning af de påvirkninger, der forhindrer god tilstand, hvorfor en løsning ikke kan identificeres.