Hvordan kan data om fx dybde, iltindhold, temperatur og næringsstoffer forbedre vurderingen af søernes miljøtilstand? Det har forskere undersøgt nærmere
I vandområdeplanerne for 2015-2021 er den økologiske tilstand i søer primært vurderet ved at se på de såkaldte biologiske kvalitetselementer. Det er fx hvilke fisk, vandplanter og alger, der lever i søen.
Ifølge vandrammedirektivet kan de såkaldte hydromorfologiske forhold samt de fysiske og kemiske forhold også indgå i vandområdeplanernes vurdering af søers tilstand.
De hydromorfologiske forhold drejer sig fx om søernes dybde og søbundens struktur.
De fysiske og kemiske forhold drejer sig fx om vandets temperatur, sigtdybde og iltindhold samt indholdet af næringsstoffer.
Forskerne fra Aarhus Universitet undersøger med dette projekt, hvordan data om hydromorfologiske, fysiske og kemiske kvalitetselementer kan supplere den viden om søernes tilstand, som man får fra de biologiske kvalitetselementer.
I vandområdeplan 2021-2027 vil sigtdybde, næringsstofforhold og ilt indgå i vurderingen af søens miljøtilstand.
Fakta
Påbegyndt: November 2018
Afsluttet: 2019
Forskningsinstitution/konsulent: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet
Officiel projekttitel: Anvendelsen af fysisk-kemiske kvalitetselementer til understøttelse af økologisk tilstandsvurdering i søer samt Anvendelsen af hydromorfologiske kvalitetselementer til understøttelse af økologisk tilstandsvurdering i søer
Kontakt: Charlotte Jørgensen. e-mail: chjoe@mst.dk
Relevante links
Forskere udvikler nu bedre redskaber til at kunne forudsige ændringer i søers tilstand
Mekanistiske sømodeller er matematiske modeller, som bruges til at simulere samspillet mellem de dyr og planter, der lever i søerne og for eksempel de lys- temperatur- og næringsstofforhold, der gælder for søen.
Modellerne kan fx bruges, når biologer skal forudsige, hvordan alger i en sø vil udvikle sig i forhold til mængden af lys, næring og temperatur.
For at en model kan give det bedst tænkelige billede, skal den tilpasses den enkelte sø.
I projektet er en eksisterende mekanistisk sømodel optimeret og tilpasset til brug på fem danske søer.
De udvalgte søer er Ravn Sø, Bryrup Langsø, Hinge Sø i Midtjylland samt Søholm Sø og Arreskov Sø på Fyn. Disse søer repræsenterer et bredt udsnit af de danske søtyper. Formålet med projektet er at tilpasse modellen, så den kan simulere søens økosystem med fokus på næringsstoffer og samspillet mellem alger, planter og dyr.
Modellen vil efterfølgende kunne udvikles yderligere til at beregne indsatsbehov over for næringsstoffer og effekten af forskellige restaureringstiltag f.eks. opfiskning af skidtfisk.
Modellen kan indikere effekten af begrænsning af næringsstoffer og effekten af forskellige restaureringstiltag.
Fakta
Påbegyndt: August 2017
Afsluttet: 2020
Forskningsinstitution/konsulent: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet
Officiel projekttitel: Dynamiske, procesbaserede modeller som forvaltningsværktøj for danske søer. Forsknings- og udviklingsprojekt vedr. muligheden for anvendelse af dynamiske modeller i forvaltningen af søer i vandområdeplaner
Kontakt: Charlotte Jørgensen, e-mail: chjoe@mst.dk
Relevante links
Miljøstyrelsen får nu for første gang et værktøj, der kan vurdere vandmiljøets tilstand i de mere sjældne søtyper i Danmark
Når biologer skal vurdere hvor godt eller dårligt en sø har det, bruger de nogle vurderingsværktøjer – også kaldet kvalitetsindeks. Disse indeks er biologernes ”termometer”, der kan måle tilstanden i søerne. Indeksene bygger bl.a. på lister over arter af dyr og planter. Alt efter, hvor mange eller hvor få arter, som biologerne kan finde i en sø, kan de sige noget om søens ”helbred”.
Der findes allerede flere indeks i biologernes værktøjskasse. Men disse indeks er mest brugbare i forhold til de mest almindelige søtyper i Danmark. Det gælder især de kalkrige dybe eller lavvandede ferskvandssøer. I mere sjældne danske søtyper som fx brunvandede søer dur disse indeks ikke.
Det er der nu rådet bod på, idet der er udviklet nye indeks, der kan bruges i de mere sjældne søtyper. Med de nye indeks vurderes henholdsvis alger, vandplanter og fisk – tre af EU-vandrammedirektivets såkaldte biologiske kvalitetselementer.
Endvidere er der udviklet matematiske modeller for sammenhænge mellem de nye indeks og næringsstofindholdet i de sjældne søtyper.
De nyudviklede kvalitetsindeks skal bruges til at vurdere søernes tilstande i vandområdeplanerne for 2021 – 2027. De opstillede modeller kan også bruges af Miljøstyrelsen til at beregne, hvor store mængder af næringsstoffer søerne maksimalt må tilføres for at sikre, at søerne når målopfyldelse.
Fakta
Påbegyndt: November 2016
Afsluttet: Januar 2020
Forskningsinstitution/konsulent: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet
Officiel projekttitel: Kvalitetsindices til ikke interkalibrerede søtyper
Kontakt: Gudrun Frandsen Krog, e-mail: gufkr@mst.dk
Relevante links
Den fremtidige inddeling af de danske søer bygger på 15 års indsamlet viden
Ifølge vandrammedirektivet skal der fastlægges typespecifikke referencetilstande og miljømål, som knytter sig til forskellige søtyper. Referencetilstanden er den tilstand, som ville findes i søen, hvis denne var helt eller kun i meget lille grad påvirket af menneskelig aktivitet. Fastlæggelsen af typespecifikke referencetilstande indebærer, at søerne skal opdeles i typer.
Typeinddelingen grupperer således søer, som har mange fællestræk, så man kan fastlægge ensartede mål for dem.
Typeinddelingen sker bl.a. ud fra målinger af vanddybde, farve og saltholdighed.
Den måde man i Danmark gennem mange år har typeinddelt søer på stammer tilbage fra 2003.
I de seneste 15 år har biologer og andre forskere imidlertid indsamlet rigtig megen ny viden om - og overvågningsdata - fra de danske søer.
Miljøstyrelsen har derfor gennemført et projekt, hvor forskere har opdateret inddelingen af de danske søer i typer, så inddelingen bygger på den nyeste videnskabelige viden.
Den nye inddeling vil blive brugt i de kommende vandområdeplaner og ligge til grund for de indsatser for forbedring af vandmiljøet i søer, som fastlægges i vandområdeplanerne 2021-2027.
Fakta
Påbegyndt: 2017
Afsluttet: August 2018
Forskningsinstitution/konsulent: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet
Officiel projekttitel: Danske søtyper
Kontakt: Gudrun Frandsen Krog, e-mail: gufkr@mst.dk
Relevante links
Ny viden om fastsiddende alger (fytobenthos) gør, at man bedre kan vurdere de danske søers tilstand
I vandområdeplanerne vurderes den økologiske tilstand i søer ud fra de såkaldte ”biologiske kvalitetselementer”. Det vil sige, hvilke fisk, bunddyr, planktonalger, vandplanter og bundvegetation biologerne finder i søerne.
Kategorien ”bundvegetation” dækker over de alger, der lever fastsiddende på sten og plantestængler - også kaldet fytobenthos.
Hidtil har man i Danmark opgjort tilstanden for ”vandplanter og bundvegetation” alene ud fra de større vandplanter, som i fagsprog kaldes makrofytter.
Men i de senere år har vi gennem overvågningsprogrammet indsamlet viden om bundvegetationen (i form af kiselalger). Det er viden, som forskerne i projektet har anvendt til at udvikle et såkaldt kvalitetsindeks. Kvalitetsindeks er et værktøj, som bruges når man skal vurdere tilstanden i søerne.
Flere indeks er testet i projektet og Aarhus Universitet vurderer kiselalgeindekset (IPS) til at være mest velegnet under danske forhold. IPS responderer på artssammensætningen af kiselalger i søen.
Indekset indgår i kombination med makrofytter i vurderingen af søernes miljøtilstand i vandområdeplan 2021-2027.
Fakta
Påbegyndt: 2015
Afsluttet: 2019
Forskningsinstitutioner/konsulenter: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet
Officiel projekttitel: Udvikling af biologisk indeks for fytobenthos i danske søer
Kontakt: Charlotte Jørgensen, e-mail: chjoe@mst.dk
Relevante links
Forskere opdaterer model til at kunne beregne nødvendig reduktion af tilførte næringsstoffer i søer
Søernes vandkvalitet er bestemt af mængden af næringsstoffer, især fosfor. Jo større mængde jo dårligere kvalitet. En del af de næringsstoffer, der findes i søen, løber til søen fra søens opland.
I vandområdeplanerne beregnes en indsats over for næringsstoffer fra søens opland. Indsatsen beregnes ud fra flere empiriske modeller. Empiriske sømodeller er matematiske modeller. Modellerne beskriver sammenhænge mellem forskellige faktorer i søerne fx næringsstoffer og væksten af alger.
I projektet er én af de empiriske modeller, som blev anvendt i vandområdeplanen for anden planperiode, opdateret. Opdateringen er sket på baggrund af et forbedret datagrundlag. Modellen beskriver sammenhængen mellem søernes næringsstoftilførsel, vandets opholdstid i søen og hvilke gennemsnitlige søkoncentrationer dette kan forventes at resultere i.
Modellen vil indgå i beregningen af indsatser til søer i vandområdeplan 2021-2027.
Fakta
Påbegyndt: 2019
Afsluttet: 2020
Forskningsinstitution/konsulent: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet
Officiel projekttitel: Empiriske sømodeller for sammenhænge mellem indløbs- og søkoncentrationer af fosfor og kvælstof
Kontakt: Charlotte Jørgensen, e-mail: chjoe@mst.dk
Teoretisk og praktisk værktøjskasse til sørestaurering opdateres
I vandområdeplanerne kan søer udpeges til restaurering. Forudsætningen herfor er, at de har opnået en tilstrækkelig lav tilførsel af næringsstoffer, og at vandkvaliteten er utilfredsstillende. I disse tilfælde er det nødvendigt at undersøge hvorfor.
Årsager til dårlig tilstand i disse søer er ofte usund fiskesammensætning, forhøjet indhold af næringsstoffet fosfor, som cirkuleres i søen, eller en kombination af de to faktorer. Usund fiskesammensætning betyder i denne sammenhæng, at der er for få rovfisk og for mange fredfisk, som f.eks. skaller og brasen, som spiser dyreplankton og bunddyr. Dyreplankton lever af planteplankton, så hvis der er for lidt dyreplankton, vil der komme for meget planteplankton, og vandet vil blive uklart.
Restaurering kan genoprette søens vandkvalitet. Der findes flere værktøjer til restaurering af søer. Nogle er afprøvet på danske søer. Erfaringsopsamling fra allerede eksisterende restaureringer kombineret med ny viden samles i projektet i et samlet virkemiddelkatalog.
I kataloget beskrives blandt andet en metode til at genoprette en sund fiskebalance med dominans af rovfisk i søer. Der beskrives også metoder til at binde næringsstoffet fosfor i søens bund og dermed begrænse algernes vækst
Fakta
Påbegyndt: 2019
Afsluttet: 2020
Forskningsinstitution/konsulent: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, Ferskvandsgruppen ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet
Officiel projekttitel: Vejledning for gennemførelse af sørestaurering
Kontakt: Charlotte Jørgensen, e-mail: chjoe@mst.dk
Forskere har undersøgt, hvad allerede indtrufne klimaændringer betyder for fosforindsatsen til de danske søer
Øgede temperaturer og ændret afstrømningsmønster kan have betydning for miljøtilstanden i danske søer.
Effekten af ændret temperatur og afstrømning kan modelleres med mekanistiske modeller. Det er matematiske modeller, som bruges til at simulere samspillet mellem de planter og dyr, der lever i søerne og for eksempel de lys, temperatur og næringsstofforhold, der gælder for søen.
Fire danske søer modelleres i projektet. To scenarier opsættes, ét som anvender temperatur og afstrømning for år 1900 og ét, som anvender nutidige temperaturer og afstrømningsmønstre. Mængden af fosfor, som søen kan tåle (målbelastningen), opgøres for begge modeller. Differencen angiver betydningen af klimaet for indsatsbehovet over for fosfortilførslen til søerne.
Modelsimuleringerne viser, at der er en mindre forskel i målbelastning og dermed også i behovet for reduktion af fosfor. Forskellene ligger generelt i størrelsesordenen ±5% fra år 1900 til det nuværende scenarie, hvilket er væsentligt mindre end den naturlige år-til-år-variation. Der er ingen entydig retning i effekten af klimaændringer. To af søerne kan i det nutidige scenarium tåle mere fosfor (øget målbelastning) i forhold til det hypotetiske år 1900-scenarium, én sø har en reduceret målbelastning og én sø har en uændret målbelastning.
Fakta
Påbegyndt: 2019
Afsluttet: 2020
Forskningsinstitution/konsulent: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet
Officiel projekttitel: Klimaændringernes betydning for indsatsbehov for næringsstoftilførsel til søer
Kontakt: Charlotte Jørgensen, e-mail: chjoe@mst.dk
Ny viden om bunddyr i danske søer kan bruges til at bestemme søers tilstand
I vandområdeplanerne vurderes den økologiske tilstand i søer ud fra de såkaldte ”biologiske kvalitetselementer”. Det vil sige, hvilke fisk, bunddyr, planktonalger, vandplanter og bundvegetation biologerne finder i søerne.
I de senere år er der gennem overvågningsprogrammet indsamlet viden om bunddyr. Det er viden, som forskerne kan bruge til at udvikle et såkaldt kvalitetsindeks. Kvalitetsindeks er et værktøj, som bruges når man skal vurdere tilstanden i søerne.
Der er udviklet et dansk indeks for bunddyr baseret på en videreudvikling af et bunddyrsindeks udviklet til litauiske søer. Antallet af specifikke arter samt diversiteten af bunddyr fortæller om den økologiske tilstand (miljøtilstanden) i søerne.
Indekset vil indgå i tilstandsvurderingen i vandområdeplan 2021-2027.
Fakta
Påbegyndt: 2019
Afsluttet: 2020
Forskningsinstitution/konsulent: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet
Officiel projekttitel: Revised Danish macroinvertebrate index for lakes – a method to assess ecological quality
Kontakt: Charlotte Jørgensen, e-mail: chjoe@mst.dk
Fakta
I Danmark er der 120.000 søer. Langt de fleste er imidlertid meget små - ikke mere end et par parcelhusgrunde. Søernes beliggenhed og antal ud over landet er vigtig for den biologiske mangfoldighed, og de fungerer som hjemsted og refugie for et stort antal små og store dyr samt vandplanter.