Miljøstyrelsens Teknologiliste

 

Teknologilisten og hvordan du bruger den

For hver teknologi på listen kan du finde oplysninger om teknologiproducenten, hvilken husdyrtype teknologien virker på, teknologiens miljøeffekt på ammoniak og lugt samt øvrige relevante informationer.

Det er også muligt at downloade den dokumentation, som ligger bag optagelsen på Teknologilisten, hvor du kan læse mere om virkningen af teknologien. Der er desuden forslag til vilkår for kontrol og anvendelse af teknologien, samt vejledning til kommunerne om kontrol af teknologien. I bemærkningsfeltet finder du særlige informationer som kun gælder for den konkrete teknologi.

Hver gang der foretages ændringer på Teknologilisten, vil dette blive registreret i logbogen. Dette gør det nemmere, at se hvilke ændringer der bliver foretaget på listen.

Teknologilisten er opdelt i 3 sektioner - én for hver af teknologityperne Staldindretning, Luftrensning og Gylleopbevaring:

Staldindretning

Agrifarms staldkoncept Intellifarm til slagtesvin

Vilkårsforslag - Intellifarm

Indretning og drift

1. I stalden skal stierne indrettes med 25-49 procent fast gulv, og hvor det resterende areal indrettes med spaltegulv og/eller drænet gulv.

2. Ventilationen styres således, at de første 0 - 18m3 pr. gris pr. time bortventileres via punktudsugningen.

3. Punktudsugningens udsugningsåbninger skal placeres under lejearealet, således at det vil medvirke til at luften under spaltegulvet strømmer mod punktudsugningen.

4. Såfremt der er krav om ammoniak- og eller lugtreduktion, skal luften fra punktudsugningen ledes gennem en effektiv luftrenser

5. Der måles tryk i den centrale gulvudsugningskanal, som specificeret af Agrifarm.

6. Gyllen skal udsluses effektivt mindst hver 7. dag.

7. Gyllen må ikke på noget tidspunkt stå højere i gyllekummerne end 10 cm under udsugningsåbningerne

Egenkontrol

8. Der skal føres en logbog for luftrensningsanlægget, som angivet i vilkårene for den tilkoblede luftrenser (Hvis denne er tilkoblet). Registreringer skal indbefatte målt tryktab i hovedkanalen mindst en gang i hver kalendermåned.

9. Logbogen/elektronisk registrering samt kontrolrapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til kommunal sagsbehandler

Punktudsugning øger i sig selv ammoniakfordampningen. Miljøeffekten af punktudsugning opnås først ved tilkobling af en luftrenser. Kontrol af punktudsugningssystemet skal derfor primært sikre at betingelserne for korrekt flow gennem systemet er opfyldt ved løbende at kontrollere luftrenserens drift, samt følge de vilkår angivet for den evt. tilkoblede luftrenser.

For at opnå den ønskede effekt af punktudsugning skal de første 0 - 18 m3 pr. gris pr. time bortventileres via punktudsugningen. Ved anvendelse af punktudsugningsanlæg, hvor udsugningskanalerne er placeret ved gyllekummerne, er det vigtigt, at gyllen ikke kommer til at stå højere i gyllekummerne end sugepunkternes placering, idet gylle i punktudsugningsanlægget vil medføre, at effekten forsvinder. Det er vigtigt, at kanalanlægget er etableret med mulighed for fjernelse gyllen. Såfremt uheldet er sket, at der er kommet gylle i punktudsugningsanlægget, bør det efterfølgende kontrolleres, at sugepunkterne er fri for evt. ophobet gylletørstof.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog (vilkår nr. 9), skal det bemærkes, at der i visse af de øvrige Teknologiblade også stilles vilkår om, at landmanden skal føre logbog samt opbevare visse former for dokumentation sammen med denne logbog. Kommunen bør – af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

Ammoniak: 67 % tilsluttet Agri Airclean luftrenser med effekt på 91 %. Ved brug af en luftrenser med en anden effekt (E, %) kan denne beregnes som: Samlet effekt = 0,86 × E − 11.

Lugt: 53 % tilsluttet Agri Airclean luftrenser med effekt på 83 %. Ved brug af en luftrenser med en anden effekt (E, %) kan denne beregnes som: Samlet effekt = 0,53 × E + 9.

Forudsætninger fremgår endvidere af MELT indstillingen.

Optaget i 2019 på Teknologilisteniveau

Den tilknyttede luftrenser skal være godkendt og dokumenteret til rensning af punktudsugningsluft.

 

Gyllekøling i stalde med rørudslusning (slagtesvin, søer og smågrise)

Vilkårsforslag - Gyllekøling: Anvendelse af datalogger

Indretning og drift

  1. Gyllekanalerne i staldafsnit _____ i alt________ m2 - skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe.
  2. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst_______ W/m2.
  3. Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den daglige (kun nødvendig ved lugtreduktion), månedlige og årlige køleydelse målt i KWh.
  4. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk.
  5. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget.
  6. Ved udskiftning af varmepumpen, skal dokumentation for køleeffekt på gyllekøleanlæg indsendes til tilsynsmyndigheden før anlægget tages i drift.

Egenkontrol

  1. Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: - afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen, kontrol af kølekredsens ydelse.
  2. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end ______ dage/uger.
  3. Registreringen fra datalogger, logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

Der findes forskellige typer af gyllekølingsanlæg, og der kan derfor være behov for, at de oven for nævnte forslag til vilkår skal rettes til ud fra de muligheder, som det konkrete anlæg giver. Det kan i den forbindelse være en god ide at rette henvendelse til den pågældende producent med henblik på en afklaring heraf.

Gyllekølingsanlæg er ikke jordvarmeanlæg, da slangerne er støbt ned i staldgulvet og ikke lagt i jorden. Gyllekølingsanlæg er dermed ikke omfattet af jordvarmebekendtgørelsen. Derimod kan gyllekølingsanlæg i sig selv være godkendelsespligtig efter miljøbeskyttelsesloven.

Hvis gyllekølingsanlægget alene er knyttet til husdyrdriften - det vil sige, at overskudsvarmen herfra udelukkende anvendes i stalden -, er der ikke krav om selvstændig godkendelse heraf efter miljøbeskyttelsesloven, fordi gyllekølingsanlægget indgår som en del af hoveddriften af husdyrbrug. I sådanne tilfælde reguleres gyllekølingsanlægget i forbindelse med tilladelsen/godkendelsen af husdyrbruget efter husdyrgodkendelseslovens regler.

Hvis overskudsvarmen derimod anvendes til opvarmning af stuehuset eller på anden måde anvendes til andet end hoveddriften af husdyrbruget - for eksempel salg til energinettet -, kan gyllekølingsanlægget derimod enten være omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 19 eller § 33, fordi det dermed har karakter af en biaktivitet. Gyllekølingsanlægget skal kun have en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, hvis det falder under ét af listepunkterne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Hvis dette ikke er tilfældet, skal gyllekølingsanlægget reguleres efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Gyllekølingsanlægget reguleres da på samme måde som andre biaktiviteter på husdyrbrug som for eksempel biogasanlæg. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen skal træffe samtidige afgørelser, om der kan meddeles tilladelse eller godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelseslovens regler, hvis der kræves særskilt godkendelse eller tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Spørgsmålet om samlinger af køleslangerne i samlebrønde, herunder at disse skal kunne inspiceres på tilsyn, skal reguleres i forbindelse med byggetilladelsen og ikke i selve miljøgodkendelsen. I relation til vilkår nr. 3 bemærkes det, at der skal stilles vilkår om energimåler. Baggrunden herfor er, at det giver den mest sikre bestemmelse af kølingen og dermed ammoniak- og/eller lugtreduktionen. Hertil kommer, at vilkår nr. 2 om en årlig køleydelse kan aflæses direkte på måleren, hvilket gør kontrollen enkel på tilsyn.

På ansøgningstidspunktet er det ikke givet, at der kan laves en anlægsdimensionering mht. ammoniakreduktion, idet køleydelsen kan opnås med mange forskellige kombinationer af køleeffekt og driftstimer. Med hensyn til lugtreduktion kan der ikke opnås lugtreduktion, hvis ikke køleanlægget er i vedvarende drift. Anlægsdimensioneringen bør derfor indgå i ansøgningsmaterialet, hvis gyllekøling ønskes anvendt som lugtreducerende teknologi.

Det kan være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, at få underretning fra landmanden i tilfælde af længerevarende driftsstop, idet dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis. Det må være op til kommunen at vurdere, hvor langt tid driftsstop må vare, før landmanden skal orientere tilsynsmyndigheden herom.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog, bør kommunen, af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

Definitioner

Til forståelsen af ovennævnte forslag til vilkår og behandlingen af gyllekøling i relation til ansøgningssystemet er der opstillet følgende definitioner:

Specifik køleeffekt: Den køleeffekt, som varmepumpen køler gyllekanalerne med, når den er i drift. Den specifikke køleeffekt angives i enheden Watt/m2.

Gennemsnitlig specifik køleeffekt: Varmepumpen kører kun en del af tiden, og korrigeres der for dette, fremkommer den gennemsnitlige specifikke køleeffekt, som angives i enheden Watt/m2. Reduktionen af ammoniakemissionen beregnes ud fra den gennemsnitlige specifikke køleeffekt ved hjælp af formel 4 og 5 i MELT indstillingen – Gyllekølings reducerende effekt på ammoniak- og lugtemission, som forefindes på Miljøstyrelsens Teknologiliste. Reduktionen af lugtemissionen fra stalde med rørudslusning beregnes ud fra den gennemsnitlige specifikke køleeffekt på døgnniveau ved hjælp af de formel 6 i MELT indstillingen – Gyllekølings reducerende effekt på ammoniak- og lugtemission, som forefindes på Miljøstyrelsens Teknologiliste.

Pumpens køleeffekt: Den effekt, hvormed gyllekummerne nedkøles. Den beregnes ved at multiplicere køleeffekten (Watt/m²) med arealet af gyllekummerne (m²). Enheden er således Watt. Køleeffekten er typisk ca. to gange varmepumpens strømforbrug.

Pumpens varmeeffekt: Den effekt, som varmepumpen leverer til centralvarmesystemet. Den udviklede varmeeffekt fra varmepumpen er summen af varmepumpens strømforbrug og køleeffekten. Enheden er Watt. Varmeeffekten er typisk ca. tre gange varmepumpens strømforbrug.

Anlæggets effektfaktor: Forholdet mellem varmeeffekten og strømforbruget kaldes også for effektfaktoren eller COP-værdien, og denne er typisk 3 for et gyllekølingsanlæg.

Anlæggets driftstid: Den tid, som anlægget er tilsluttet. Driftstiden måles i timer/år. Hvis der anvendes lavere driftstid end 8.760 timer/år, kan der ikke opnås lugtreduktion.

Anlæggets faktiske driftstid: Varmepumpen kører primært, når der efterspørges varme fra centralvarmesystemet, hvilket typisk svarer til 40-80 % af året. Anlæggets faktiske driftstid er således den tid, hvor varmepumpen faktisk kører. Den faktiske driftstid måles i timer/år.

Energimåleren: Energimåleren registrerer flow og temperatur på vandet på kølesiden og beregner herudfra energiproduktionen. I IT-ansøgningssystemet (www.husdyrgodkendelse.dk) indtastes anlæggets driftstid og ammoniak- og/eller lugtreduktionen. Ønsker man i stedet at indtaste varmepumpens faktiske driftstid, skal ammoniakreduktionen korrigeres forholdsmæssigt jf. regneeksemplet nedenfor. Tilsvarende korrektion er ikke mulig for lugt.

Regneeksempel ammoniakemission (eksemplet er taget fra søer):

En landmand ansøger om at etablere en smågriseproduktion på 1.200 årssøer med et gyllekølingsanlæg, som skal nedbringe ammoniakemissionen med 10 %. Gyllekummernes areal er 3.000 m2, og staldene er indrettet med traditionelt gyllesystem med ca. 40 cm dybe gyllekanaler.

Reduktion (10 %) = 0,85x - 0,004x2 (x = den gennemsnitlige specifikke køleeffekt (W/m2 ))

For at opnå en reduktion af ammoniakfordampningen på 10 %, skal den gennemsnitlige specifikke køleeffekt være 12,5 W/m2. Den køleeffekt, som pumpen skulle have, hvis den kørte kontinuerligt, beregnes til 12,5 W/m2 x 3.000 m2 = 37.500 Watt = 37,5 kW. Den årlige køleydelse er således: 37,5 kW x 8.760 timer/år = 328.500 kWh.

I eksemplet installeres en varmepumpe med en køleeffekt på 50 kW. Idet varmepumpen har en overkapacitet, skal den ikke køre konstant for at opnå den påkrævede køleydelse. Varmepumpens faktiske driftstid bliver således følgende: 37,5 kW/50 kW x 8.760 timer/år = 6.570 timer/år. I IT-ansøgningssystemet (www.husdyrgodkendelse.dk) indtastes ammoniakreduktion (10 %) og driftstimer (8.760 timer).

Hvis den faktiske driftstid (6.570 timer) indtastes, skal ammoniakreduktionen korrigeres således: 10 % x (8.760 timer/6.570 timer) = 13,3 %.

Regneeksempel lugtemission:

Ud fra ovenstående eksempel med gennemsnitlige specifikke køleeffekt på 12,5 W/m2, kan lugtreduktionen beregnes til 10 % ved køling 8.760 timer/år i systemer med rørudslusning. Bemærk at der ikke kan opnås lugtreduktion i systemer med linespil.

Lugtreduktion (%) = 0,77 * 12,5 = 10 %.

Vilkårsforslag - Gyllekøling: Anvendelse af timetæller

Indretning og drift

  1. Gyllekanalerne i staldafsnit __________ - i alt __________ m2 - skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe.

  2. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst _______ W/m2.

  3. Varmepumpen skal være forsynet med en timetæller til dokumentation af årlig driftstid.

  4. Den årlige driftstid skal være mindst ______ timer.

  5. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk.

  6. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget.

  7. Ved udskiftning af varmepumpen, skal dokumentation for køleeffekt på gyllekøleanlæg indsendes til tilsynsmyndigheden før anlægget tages i drift.

Egenkontrol 

  1. Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: - afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen, kontrol af kølekredsens ydelse, aflæsning og registrering af driftstimer.

  2. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end ______ dage/uger.

  3. Registreringen fra logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

Registreringen fra logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Der findes forskellige typer af gyllekølingsanlæg, og der kan derfor være behov for, at de oven for nævnte forslag til vilkår skal rettes til ud fra de muligheder, som det konkrete anlæg giver. Det kan i den forbindelse være en god ide at rette henvendelse til den pågældende producent med henblik på en afklaring heraf.

Gyllekølingsanlæg er ikke jordvarmeanlæg, da slangerne er støbt ned i staldgulvet og ikke lagt i jorden. Gyllekølingsanlæg er dermed ikke omfattet af jordvarmebekendtgørelsen. Derimod kan gyllekølingsanlæg i sig selv være godkendelsespligtig efter miljøbeskyttelsesloven.

Hvis gyllekølingsanlægget alene er knyttet til husdyrdriften - det vil sige, at overskudsvarmen herfra udelukkende anvendes i stalden -, er der ikke krav om selvstændig godkendelse heraf efter miljøbeskyttelsesloven, fordi gyllekølingsanlægget indgår som en del af hoveddriften af husdyrbrug. I sådanne tilfælde reguleres gyllekølingsanlægget i forbindelse med tilladelsen/godkendelsen af husdyrbruget efter husdyrgodkendelseslovens regler.

Hvis overskudsvarmen derimod anvendes til opvarmning af stuehuset eller på anden måde anvendes til andet end hoveddriften af husdyrbruget - for eksempel salg til energinettet -, kan gyllekølingsanlægget derimod enten være omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 19 eller § 33, fordi det dermed har karakter af en biaktivitet. Gyllekølingsanlægget skal kun have en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, hvis det falder under ét af listepunkterne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Hvis dette ikke er tilfældet, skal gyllekølingsanlægget reguleres efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Gyllekølingsanlægget reguleres da på samme måde som andre biaktiviteter på husdyrbrug som for eksempel biogasanlæg. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen skal træffe samtidige afgørelser, om der kan meddeles tilladelse eller godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelseslovens regler, hvis der kræves særskilt godkendelse eller tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Spørgsmålet om samlinger af køleslangerne i samlebrønde, herunder at disse skal kunne inspiceres på tilsyn, skal reguleres i forbindelse med byggetilladelsen og ikke i selve miljøgodkendelsen.

På ansøgningstidspunktet er det ikke givet, at der kan laves en anlægsdimensionering mht. ammoniakreduktion, idet køleydelsen kan opnås med mange forskellige kombinationer af køleeffekt og driftstimer. Med hensyn til lugtreduktion kan der ikke opnås lugtreduktion, hvis ikke køleanlægget er i vedvarende drift. Anlægsdimensioneringen bør derfor indgå i ansøgningsmaterialet, hvis gyllekøling ønskes anvendt som lugtreducerende teknologi.

Det kan være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, at få underretning fra landmanden i tilfælde af længerevarende driftsstop, idet dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis. Det må være op til kommunen at vurdere, hvor langt tid driftsstop må vare, før landmanden skal orientere tilsynsmyndigheden herom.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog, bør kommunen, af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

Definitioner

Til forståelsen af ovennævnte forslag til vilkår og behandlingen af gyllekøling i relation til ansøgningssystemet er der opstillet følgende definitioner:

Specifik køleeffekt: Den køleeffekt, som varmepumpen køler gyllekanalerne med, når den er i drift. Den specifikke køleeffekt angives i enheden Watt/m2.

Gennemsnitlig specifik køleeffekt: Varmepumpen kører kun en del af tiden, og korrigeres der for dette, fremkommer den gennemsnitlige specifikke køleeffekt, som angives i enheden Watt/m2.

Reduktionen af ammoniakemissionen beregnes ud fra den gennemsnitlige specifikke køleeffekt ved hjælp af formel 4 og 5 i MELT indstillingen – Gyllekølings reducerende effekt på ammoniak- og lugtemission, som forefindes på Miljøstyrelsens Teknologiliste. Reduktionen af lugtemissionen fra stalde med rørudslusning beregnes ud fra den gennemsnitlige specifikke køleeffekt på døgnniveau ved hjælp af de formel 6 i MELT indstillingen – Gyllekølings reducerende effekt på ammoniak- og lugtemission, som forefindes på Miljøstyrelsens Teknologiliste.

Pumpens køleeffekt: Den effekt, hvormed gyllekummerne nedkøles. Den beregnes ved at multiplicere køleeffekten (Watt/m²) med arealet af gyllekummerne (m²). Enheden er således Watt. Køleeffekten er typisk ca. to gange varmepumpens strømforbrug.

Pumpens varmeeffekt: Den effekt, som varmepumpen leverer til centralvarmesystemet. Den udviklede varmeeffekt fra varmepumpen er summen af varmepumpens strømforbrug og køleeffekten. Enheden er Watt. Varmeeffekten er typisk ca. tre gange varmepumpens strømforbrug.

Anlæggets effektfaktor: Forholdet mellem varmeeffekten og strømforbruget kaldes også for effektfaktoren eller COP-værdien, og denne er typisk 3 for et gyllekølingsanlæg.

Anlæggets driftstid: Den tid, som anlægget er tilsluttet. Driftstiden måles i timer/år. Hvis der anvendes lavere driftstid end 8.760 timer/år, kan der ikke opnås lugtreduktion. Anlæggets faktiske driftstid er således den tid, hvor varmepumpen faktisk kører. Den faktiske driftstid måles i timer/år.

Anlæggets faktiske driftstid: Varmepumpen kører primært, når der efterspørges varme fra centralvarmesystemet, hvilket typisk svarer til 40-80 % af året.

Regneeksempel ammoniakemission (eksemplet er taget fra søer)

Ansøgeren bedes oplyse:

Varmepumpe unit:

Firma:

Type:

Driftspunkt for kold/varm side af varmepumpen:

5 °C / 55 °C. Driftspunkterne er markeret med rød cirkel i tabellen nedenfor.

Eksempel på datablad for varmepumpe:

undefined

Datablad vedlægges som bilag til ansøgningen.

undefined

Til brug for beregningen i husdyrgodkendelse.dk indtastes den gennemsnitlige årlige reduktionsprocent, og antallet af driftstimer beregnes samtidig. Anlæggets reduktionseffekt kontrolleres via timetæller, hvor anlægget skal køre mindst 7.895 timer årligt i ovenstående regneeksempel.

Regneeksempel lugtemission:

Ud fra ovenstående eksempel med gennemsnitlige specifikke køleeffekt på 32,4 W/m2, kan lugtreduktionen beregnes til 20 % ved køling 8.760 timer/år.

Lugtreduktion (%) = 0,77*32,4 = 25 % (dog maksimalt højst 20 %)

Ifølge MELT indstillingen for optagelse af gyllekøling på teknologilisten, kan der højst opnås en reduktion på 20 % lugtreduktion i svinestalde med rørudslusning, da der ikke længere er en lugteffekt ved ydelser over 26 kW /m2. Der kan ikke opnås en effekt i stalde med linespil.

 

undefined

Ammoniak: Op til 30 %. Effekten i % beregnes efter formlen: 0,85*x-0,004x2 (x=W/m2)

 

Lugt: Op til 20 %. Effekten i % beregnes efter formlen 0,77*x

Endeligt optaget i 2018 på Teknologilisteniveau

Gyllekøling i stalde med linespil (slagtesvin, søer og smågrise)

Vilkårsforslag - Gyllekøling: Anvendelse af datalogger

Indretning og drift

  1. Gyllekanalerne i staldafsnit _____ i alt________ m2 - skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe.
  2. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst_______ W/m2.
  3. Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den daglige (kun nødvendig ved lugtreduktion), månedlige og årlige køleydelse målt i KWh.
  4. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk.
  5. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget.
  6. Ved udskiftning af varmepumpen, skal dokumentation for køleeffekt på gyllekøleanlæg indsendes til tilsynsmyndigheden før anlægget tages i drift.

Egenkontrol

  1. Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: - afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen, kontrol af kølekredsens ydelse.
  2. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end ______ dage/uger.
  3. Registreringen fra datalogger, logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

Der findes forskellige typer af gyllekølingsanlæg, og der kan derfor være behov for, at de oven for nævnte forslag til vilkår skal rettes til ud fra de muligheder, som det konkrete anlæg giver. Det kan i den forbindelse være en god ide at rette henvendelse til den pågældende producent med henblik på en afklaring heraf.

Gyllekølingsanlæg er ikke jordvarmeanlæg, da slangerne er støbt ned i staldgulvet og ikke lagt i jorden. Gyllekølingsanlæg er dermed ikke omfattet af jordvarmebekendtgørelsen. Derimod kan gyllekølingsanlæg i sig selv være godkendelsespligtig efter miljøbeskyttelsesloven.

Hvis gyllekølingsanlægget alene er knyttet til husdyrdriften - det vil sige, at overskudsvarmen herfra udelukkende anvendes i stalden -, er der ikke krav om selvstændig godkendelse heraf efter miljøbeskyttelsesloven, fordi gyllekølingsanlægget indgår som en del af hoveddriften af husdyrbrug. I sådanne tilfælde reguleres gyllekølingsanlægget i forbindelse med tilladelsen/godkendelsen af husdyrbruget efter husdyrgodkendelseslovens regler.

Hvis overskudsvarmen derimod anvendes til opvarmning af stuehuset eller på anden måde anvendes til andet end hoveddriften af husdyrbruget - for eksempel salg til energinettet -, kan gyllekølingsanlægget derimod enten være omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 19 eller § 33, fordi det dermed har karakter af en biaktivitet. Gyllekølingsanlægget skal kun have en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, hvis det falder under ét af listepunkterne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Hvis dette ikke er tilfældet, skal gyllekølingsanlægget reguleres efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Gyllekølingsanlægget reguleres da på samme måde som andre biaktiviteter på husdyrbrug som for eksempel biogasanlæg. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen skal træffe samtidige afgørelser, om der kan meddeles tilladelse eller godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelseslovens regler, hvis der kræves særskilt godkendelse eller tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Spørgsmålet om samlinger af køleslangerne i samlebrønde, herunder at disse skal kunne inspiceres på tilsyn, skal reguleres i forbindelse med byggetilladelsen og ikke i selve miljøgodkendelsen. I relation til vilkår nr. 3 bemærkes det, at der skal stilles vilkår om energimåler. Baggrunden herfor er, at det giver den mest sikre bestemmelse af kølingen og dermed ammoniak- og/eller lugtreduktionen. Hertil kommer, at vilkår nr. 2 om en årlig køleydelse kan aflæses direkte på måleren, hvilket gør kontrollen enkel på tilsyn.

På ansøgningstidspunktet er det ikke givet, at der kan laves en anlægsdimensionering mht. ammoniakreduktion, idet køleydelsen kan opnås med mange forskellige kombinationer af køleeffekt og driftstimer. Med hensyn til lugtreduktion kan der ikke opnås lugtreduktion, hvis ikke køleanlægget er i vedvarende drift. Anlægsdimensioneringen bør derfor indgå i ansøgningsmaterialet, hvis gyllekøling ønskes anvendt som lugtreducerende teknologi.

Det kan være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, at få underretning fra landmanden i tilfælde af længerevarende driftsstop, idet dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis. Det må være op til kommunen at vurdere, hvor langt tid driftsstop må vare, før landmanden skal orientere tilsynsmyndigheden herom.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog, bør kommunen, af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

Definitioner

Til forståelsen af ovennævnte forslag til vilkår og behandlingen af gyllekøling i relation til ansøgningssystemet er der opstillet følgende definitioner:

Specifik køleeffekt: Den køleeffekt, som varmepumpen køler gyllekanalerne med, når den er i drift. Den specifikke køleeffekt angives i enheden Watt/m2.

Gennemsnitlig specifik køleeffekt: Varmepumpen kører kun en del af tiden, og korrigeres der for dette, fremkommer den gennemsnitlige specifikke køleeffekt, som angives i enheden Watt/m2. Reduktionen af ammoniakemissionen beregnes ud fra den gennemsnitlige specifikke køleeffekt ved hjælp af formel 4 og 5 i MELT indstillingen – Gyllekølings reducerende effekt på ammoniak- og lugtemission, som forefindes på Miljøstyrelsens Teknologiliste. Reduktionen af lugtemissionen fra stalde med rørudslusning beregnes ud fra den gennemsnitlige specifikke køleeffekt på døgnniveau ved hjælp af de formel 6 i MELT indstillingen – Gyllekølings reducerende effekt på ammoniak- og lugtemission, som forefindes på Miljøstyrelsens Teknologiliste.

Pumpens køleeffekt: Den effekt, hvormed gyllekummerne nedkøles. Den beregnes ved at multiplicere køleeffekten (Watt/m²) med arealet af gyllekummerne (m²). Enheden er således Watt. Køleeffekten er typisk ca. to gange varmepumpens strømforbrug.

Pumpens varmeeffekt: Den effekt, som varmepumpen leverer til centralvarmesystemet. Den udviklede varmeeffekt fra varmepumpen er summen af varmepumpens strømforbrug og køleeffekten. Enheden er Watt. Varmeeffekten er typisk ca. tre gange varmepumpens strømforbrug.

Anlæggets effektfaktor: Forholdet mellem varmeeffekten og strømforbruget kaldes også for effektfaktoren eller COP-værdien, og denne er typisk 3 for et gyllekølingsanlæg.

Anlæggets driftstid: Den tid, som anlægget er tilsluttet. Driftstiden måles i timer/år. Hvis der anvendes lavere driftstid end 8.760 timer/år, kan der ikke opnås lugtreduktion.

Anlæggets faktiske driftstid: Varmepumpen kører primært, når der efterspørges varme fra centralvarmesystemet, hvilket typisk svarer til 40-80 % af året. Anlæggets faktiske driftstid er således den tid, hvor varmepumpen faktisk kører. Den faktiske driftstid måles i timer/år.

Energimåleren: Energimåleren registrerer flow og temperatur på vandet på kølesiden og beregner herudfra energiproduktionen. I IT-ansøgningssystemet (www.husdyrgodkendelse.dk) indtastes anlæggets driftstid og ammoniak- og/eller lugtreduktionen. Ønsker man i stedet at indtaste varmepumpens faktiske driftstid, skal ammoniakreduktionen korrigeres forholdsmæssigt jf. regneeksemplet nedenfor. Tilsvarende korrektion er ikke mulig for lugt.

Regneeksempel ammoniakemission (eksemplet er taget fra søer):

En landmand ansøger om at etablere en smågriseproduktion på 1.200 årssøer med et gyllekølingsanlæg, som skal nedbringe ammoniakemissionen med 10 %. Gyllekummernes areal er 3.000 m2, og staldene er indrettet med traditionelt gyllesystem med ca. 40 cm dybe gyllekanaler.

Reduktion (10 %) = 0,85x - 0,004x2 (x = den gennemsnitlige specifikke køleeffekt (W/m2 ))

For at opnå en reduktion af ammoniakfordampningen på 10 %, skal den gennemsnitlige specifikke køleeffekt være 12,5 W/m2. Den køleeffekt, som pumpen skulle have, hvis den kørte kontinuerligt, beregnes til 12,5 W/m2 x 3.000 m2 = 37.500 Watt = 37,5 kW. Den årlige køleydelse er således: 37,5 kW x 8.760 timer/år = 328.500 kWh.

I eksemplet installeres en varmepumpe med en køleeffekt på 50 kW. Idet varmepumpen har en overkapacitet, skal den ikke køre konstant for at opnå den påkrævede køleydelse. Varmepumpens faktiske driftstid bliver således følgende: 37,5 kW/50 kW x 8.760 timer/år = 6.570 timer/år. I IT-ansøgningssystemet (www.husdyrgodkendelse.dk) indtastes ammoniakreduktion (10 %) og driftstimer (8.760 timer).

Hvis den faktiske driftstid (6.570 timer) indtastes, skal ammoniakreduktionen korrigeres således: 10 % x (8.760 timer/6.570 timer) = 13,3 %.

Regneeksempel lugtemission:

Ud fra ovenstående eksempel med gennemsnitlige specifikke køleeffekt på 12,5 W/m2, kan lugtreduktionen beregnes til 10 % ved køling 8.760 timer/år i systemer med rørudslusning. Bemærk at der ikke kan opnås lugtreduktion i systemer med linespil.

Lugtreduktion (%) = 0,77 * 12,5 = 10 %.

Vilkårsforslag - Gyllekøling: Anvendelse af timetæller

Indretning og drift

  1. Gyllekanalerne i staldafsnit __________ - i alt __________ m2 - skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe.

  2. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst _______ W/m2.

  3. Varmepumpen skal være forsynet med en timetæller til dokumentation af årlig driftstid.

  4. Den årlige driftstid skal være mindst ______ timer.

  5. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk.

  6. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget.

  7. Ved udskiftning af varmepumpen, skal dokumentation for køleeffekt på gyllekøleanlæg indsendes til tilsynsmyndigheden før anlægget tages i drift.

Egenkontrol 

  1. Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: - afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen, kontrol af kølekredsens ydelse, aflæsning og registrering af driftstimer.

  2. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end ______ dage/uger.

  3. Registreringen fra logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

Registreringen fra logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Der findes forskellige typer af gyllekølingsanlæg, og der kan derfor være behov for, at de oven for nævnte forslag til vilkår skal rettes til ud fra de muligheder, som det konkrete anlæg giver. Det kan i den forbindelse være en god ide at rette henvendelse til den pågældende producent med henblik på en afklaring heraf.

Gyllekølingsanlæg er ikke jordvarmeanlæg, da slangerne er støbt ned i staldgulvet og ikke lagt i jorden. Gyllekølingsanlæg er dermed ikke omfattet af jordvarmebekendtgørelsen. Derimod kan gyllekølingsanlæg i sig selv være godkendelsespligtig efter miljøbeskyttelsesloven.

Hvis gyllekølingsanlægget alene er knyttet til husdyrdriften - det vil sige, at overskudsvarmen herfra udelukkende anvendes i stalden -, er der ikke krav om selvstændig godkendelse heraf efter miljøbeskyttelsesloven, fordi gyllekølingsanlægget indgår som en del af hoveddriften af husdyrbrug. I sådanne tilfælde reguleres gyllekølingsanlægget i forbindelse med tilladelsen/godkendelsen af husdyrbruget efter husdyrgodkendelseslovens regler.

Hvis overskudsvarmen derimod anvendes til opvarmning af stuehuset eller på anden måde anvendes til andet end hoveddriften af husdyrbruget - for eksempel salg til energinettet -, kan gyllekølingsanlægget derimod enten være omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 19 eller § 33, fordi det dermed har karakter af en biaktivitet. Gyllekølingsanlægget skal kun have en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, hvis det falder under ét af listepunkterne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Hvis dette ikke er tilfældet, skal gyllekølingsanlægget reguleres efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Gyllekølingsanlægget reguleres da på samme måde som andre biaktiviteter på husdyrbrug som for eksempel biogasanlæg. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen skal træffe samtidige afgørelser, om der kan meddeles tilladelse eller godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelseslovens regler, hvis der kræves særskilt godkendelse eller tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Spørgsmålet om samlinger af køleslangerne i samlebrønde, herunder at disse skal kunne inspiceres på tilsyn, skal reguleres i forbindelse med byggetilladelsen og ikke i selve miljøgodkendelsen.

På ansøgningstidspunktet er det ikke givet, at der kan laves en anlægsdimensionering mht. ammoniakreduktion, idet køleydelsen kan opnås med mange forskellige kombinationer af køleeffekt og driftstimer. Med hensyn til lugtreduktion kan der ikke opnås lugtreduktion, hvis ikke køleanlægget er i vedvarende drift. Anlægsdimensioneringen bør derfor indgå i ansøgningsmaterialet, hvis gyllekøling ønskes anvendt som lugtreducerende teknologi.

Det kan være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, at få underretning fra landmanden i tilfælde af længerevarende driftsstop, idet dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis. Det må være op til kommunen at vurdere, hvor langt tid driftsstop må vare, før landmanden skal orientere tilsynsmyndigheden herom.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog, bør kommunen, af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

Definitioner

Til forståelsen af ovennævnte forslag til vilkår og behandlingen af gyllekøling i relation til ansøgningssystemet er der opstillet følgende definitioner:

Specifik køleeffekt: Den køleeffekt, som varmepumpen køler gyllekanalerne med, når den er i drift. Den specifikke køleeffekt angives i enheden Watt/m2.

Gennemsnitlig specifik køleeffekt: Varmepumpen kører kun en del af tiden, og korrigeres der for dette, fremkommer den gennemsnitlige specifikke køleeffekt, som angives i enheden Watt/m2.

Reduktionen af ammoniakemissionen beregnes ud fra den gennemsnitlige specifikke køleeffekt ved hjælp af formel 4 og 5 i MELT indstillingen – Gyllekølings reducerende effekt på ammoniak- og lugtemission, som forefindes på Miljøstyrelsens Teknologiliste. Reduktionen af lugtemissionen fra stalde med rørudslusning beregnes ud fra den gennemsnitlige specifikke køleeffekt på døgnniveau ved hjælp af de formel 6 i MELT indstillingen – Gyllekølings reducerende effekt på ammoniak- og lugtemission, som forefindes på Miljøstyrelsens Teknologiliste.

Pumpens køleeffekt: Den effekt, hvormed gyllekummerne nedkøles. Den beregnes ved at multiplicere køleeffekten (Watt/m²) med arealet af gyllekummerne (m²). Enheden er således Watt. Køleeffekten er typisk ca. to gange varmepumpens strømforbrug.

Pumpens varmeeffekt: Den effekt, som varmepumpen leverer til centralvarmesystemet. Den udviklede varmeeffekt fra varmepumpen er summen af varmepumpens strømforbrug og køleeffekten. Enheden er Watt. Varmeeffekten er typisk ca. tre gange varmepumpens strømforbrug.

Anlæggets effektfaktor: Forholdet mellem varmeeffekten og strømforbruget kaldes også for effektfaktoren eller COP-værdien, og denne er typisk 3 for et gyllekølingsanlæg.

Anlæggets driftstid: Den tid, som anlægget er tilsluttet. Driftstiden måles i timer/år. Hvis der anvendes lavere driftstid end 8.760 timer/år, kan der ikke opnås lugtreduktion. Anlæggets faktiske driftstid er således den tid, hvor varmepumpen faktisk kører. Den faktiske driftstid måles i timer/år.

Anlæggets faktiske driftstid: Varmepumpen kører primært, når der efterspørges varme fra centralvarmesystemet, hvilket typisk svarer til 40-80 % af året.

Regneeksempel ammoniakemission (eksemplet er taget fra søer)

Ansøgeren bedes oplyse:

Varmepumpe unit:

Firma:

Type:

Driftspunkt for kold/varm side af varmepumpen:

5 °C / 55 °C. Driftspunkterne er markeret med rød cirkel i tabellen nedenfor.

Eksempel på datablad for varmepumpe:

undefined

Datablad vedlægges som bilag til ansøgningen.

undefined

Til brug for beregningen i husdyrgodkendelse.dk indtastes den gennemsnitlige årlige reduktionsprocent, og antallet af driftstimer beregnes samtidig. Anlæggets reduktionseffekt kontrolleres via timetæller, hvor anlægget skal køre mindst 7.895 timer årligt i ovenstående regneeksempel.

Regneeksempel lugtemission:

Ud fra ovenstående eksempel med gennemsnitlige specifikke køleeffekt på 32,4 W/m2, kan lugtreduktionen beregnes til 20 % ved køling 8.760 timer/år.

Lugtreduktion (%) = 0,77*32,4 = 25 % (dog maksimalt højst 20 %)

Ifølge MELT indstillingen for optagelse af gyllekøling på teknologilisten, kan der højst opnås en reduktion på 20 % lugtreduktion i svinestalde med rørudslusning, da der ikke længere er en lugteffekt ved ydelser over 26 kW /m2. Der kan ikke opnås en effekt i stalde med linespil.

 

undefined

Ammoniak: Op til 34 %. Effekten i % beregnes efter formlen: 1,66*x-0,02*x2

(x=W/m2)

Lugt: Ingen lugteffekt

Endeligt optaget i 2018 på Teknologilisteniveau

JH forsuring NH4+ Infarm NH4+ Svinestalde

Krav til svovlsyrebehandling af gylle i svinestalde (staldforsuring)

Der er bekendtgørelsesfastsatte krav til driften af svovlsyrebehandling af gylle i svinestalde.

Kravene fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4.

Kommunen skal kun fastsætte vilkår om etablering af selve den teknologi, der skal anvendes. Det følger af bilag 4, hvad der skal overholdes for, at teknologien har den forudsatte effekt. Afgørelsen må derfor ikke

  1.  indeholde nærmere vilkår om driften af teknologien, 
  2. fastsætte flere eller andre krav til indretning og drift af den pågældende teknologi,
  3. konkret fravige kravene i bilag 4.

Kommunen skal som tilsynsmyndighed føre kontrol med, at kravene i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 overholdes. Denne fremgangsmåde er også fremhævet i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse 19/02604 af 31. januar 2022.

Vejledning til kommunal sagsbehandler

Formålet med krav nr. 1 er at forebygge lækage af svovlsyretanken og uheld. F.eks. kan der placeres en barrierer foran svovlsyretanken for at sikre mod påkørsel.

Gyllens pH-værdi er bestemmende for ammoniakfordampningen fra gyllen. Der er ikke direkte sammenhæng mellem syreforbrug og pH-værdi, da syreforbruget blandt andet afhænger af ammoniakindholdet samt tørstofindholdet i gyllen.

Under normale lagringsforhold stiger gyllens pH-værdi lidt under lagring. Denne stigning er indeholdt i den opnåede reduktion i ammoniakfordampningen. Det er derfor ikke nødvendigt at stille krav til dokumentation af gyllens pH-værdi under lagring. Det forudsættes dog, at den forsurede gylle ikke blandes med ikke forsuret gylle.

Kravet om, at der ikke må ske sammenblanding af svovlsyrebehandlet og ubehandlet gylle, sikrer endvidere, at den forventede ammoniakreduktion fra lager og udbringning opnås. Hvis der sker sammenblanding af ubehandlet gylle og svovlsyrebehandlet gylle, vil pH-værdien i gyllen stige igen, hvormed reduktionen i ammoniakfordampningen vil gå tabt.

For så vidt angår aftale om serviceeftersyn, er det nødvendigt at indgå aftale med producenten om service for at sikre en hensigtsmæssig drift af svovlsyrebehandlingsanlægget, som det fremgår af krav nr. 9. – Anlægget skal kontrolleres af producenten mindst hver fjerde måned,Krav og serviceaftale med producenten skal opbevares på husdyrbruget. Der er ikke behov for, at landbrugeren fører en manuel logbog over eventuelle driftsstop med angivelse af tidspunkt og årsag, hvis svovlsyrebehandlingsanlægget selv kan registrere dette.

Situationerne omtalt i krav nr. 10 indikerer, at der kan være problemer med svovlsyrebehandlingsanlægget, at der er mangel på svovlsyre, eller at landbrugeren ikke anvender svovlsyrebehandlingsanlægget. Det er derfor relevant for kommunen som tilsynsmyndighed at få underretning fra landmanden i de nævnte situationer, da dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis.

Data fra pH-måleren i form af registreringer af pH-værdien før og efter de enkelte behandlinger samt statistikrapporter kan opbevares elektronisk hos landmanden på en lokal database. Det vil være muligt for kommunen at se disse data elektronisk hos landmanden. Endvidere vil der være mulighed for, at landmanden kan sende elektroniske filer med data eller udtræk heraf til kommunen, hvis der opstår behov herfor.

Data fra pH-målere vil kunne bruges til at kontrollere, at krav nr. 4 og 5 efterleves i praksis.

64% ammoniakreduktion

Ingen lugtreduktion

Kan erstatte flydelag på gylletank (husdyrgødningsbekendtgørelsens § 21 stk. 1)

Optaget på teknologilisten i 2012. Revideret i 2014.

Revideret i 2020 vedr. optagelse af Infarm.

JH Smellfighter Svinestalde i kombination med JH forsuring NH4+

Vilkårsforslag - Smellfighter

Indretning og drift

1. JH Smellfighter skal installeres sammen med et JH forsuringsanlæg eller tilsluttes et eksisterende anlæg.

2. Containeren som JH Smellfighter leveres i, skal stå på betonfundament.

3. Ved hver behandling af gyllen som JH forsuringsanlægget foretager, skal JH Smellfighter være i samtidig drift. Der udløses en alarm, hvis JH Smellfighter ikke er i samtidig drift.

4. Væskefraktionen fra JH smellfighter skal føres tilbage til procestanken. Fiberfraktionen føres til (vælg) [opbevaring i container] eller [blandetank sammen med overskydende væskefraktion og pumpes herefter til lagertank].

5. Containeren skal placeres og overdækkes i overensstemmelse med den til enhver til gældende husdyrgødningsbekendtgørelse. (Udelukkes hvis fiberfraktionen pumpes tilbage til lagertank).

6. Anlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget.

Egenkontrol

7. For hver behandling med JH Smellfighter skal start- og sluttidspunkt, samt driftstimer registreres med elektronisk logning i styringen.

8. Den ansvarlige for driften skal sikre at JH Smellfighter dagligt kontrolleres for alarmer.

9. Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten om serviceeftersyn af JH Smellfighter. Serviceaftalen med producenten skal opbevares på husdyrbruget.

10. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end ______ dage/uger.

11. Registreringen fra den elektroniske logning, logbog over driftstop, den skriftlige serviceaftale, producentens vedligeholdelsesvejledning samt øvrige servicerapporter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

51 % lugtreduktion

64 % ammoniakreduktion 

Optaget på Teknologilisten i 2018 på Teknologilisteniveau

JH forsuring NH4+Kvægstalde med ringkanal eller bagskylskanal

Vilkårsforslag - JH forsuring NH4+ kvæg

Indretning og drift

1. Der skal etableres et anlæg til forsuring af gylle fra staldafsnit _____________.

2. Svovlsyretanken skal være udstyret med et indbygget opsamlingskar. Svovlsyretanken skal placeres på en plads med støbt bund og være sikret mod påkørsel.

3. Der må kun anvendes svovlsyre.

4. Før forsuring må den gennemsnitlige pH-værdi i gyllen på månedsbasis maksimalt være 6,0.

5. Styringen af anlægget skal indstilles til at behandle gyllen til pH-værdi 5,5.

6. Forsuret gylle må ikke opbevares sammen med ubehandlet gylle.

7. Anlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget.

Egenkontrol

8. Gyllens pH-værdi skal registreres elektronisk før og efter hver svovlsyrebehandling. Der skal endvidere føres en elektronisk statistik/logbog, der som minimum indeholder oplysninger om de gennemsnitlige pH-værdier i gyllen på månedsbasis før svovlsyrebehandling.

9. Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten om serviceeftersyn af forsuringsanlægget, herunder kalibrering af pH-målere. Forsuringsanlægget skal kontrolleres mindst hver fjerde måned. Serviceaftale med producenten skal opbevares på husdyrbruget.

10. Tilsynsmyndigheden skal underrettes i følgende situationer: - Når den gennemsnitlige pH-værdi i gyllen på månedsbasis er større end 6,0 før svovlsyrebehandling - Når forsuringsanlægget er ude af drift i en periode på mere end_____ dage/uger. 

11. Data for pH-målinger, dokumentation for kalibrering af pH-måler samt kontrolrapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til kommunal sagsbehandler

Formålet med vilkår nr. 2 er at forebygge lækage af svovlsyretanken og uheld. Sikring mod påkørsel kunne være placering af barrierer foran svovlsyretanken. Det bemærkes, at disse forslag til vilkår er en skærpelse af de generelle krav til opbevaring af svovlsyre, jf. § 39 i bekendtgørelse nr. 329 af 16/05/2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, som blandt andet foreskriver, at svovlsyre skal opbevares forsvarligt, utilgængeligt for børn, og ikke sammen med eller i nærheden af foderstoffer.

Der skal ikke stilles vilkår om, at svovlsyrebehandlingsanlægget skal være i drift hele året svarende til 8.760 timer, da hyppigheden af behandlinger afhænger af gyllens pH-værdi. Svovlsyrebehandlingsanlægget er således kun i drift, når gyllens pH-værdi tilsiger en behandling.

Gyllens pH-værdi er bestemmende for ammoniakfordampningen fra gyllen. Der er ikke direkte sammenhæng mellem syreforbrug og pH-værdi, da syreforbruget blandt andet afhænger af ammoniakindholdet samt tørstofindholdet i gyllen. Der skal derfor stilles vilkår om, at svovlsyrebehandlingsanlægget skal indstilles til at behandle gyllen til pH-værdi 5,5.

Under normale lagringsforhold stiger gyllens pH-værdi lidt under lagring. Denne stigning er indeholdt i den opnåede reduktion i ammoniakfordampningen. Det er derfor ikke nødvendigt at stille krav til dokumentation af gyllens pH-værdi under lagring. Det forudsættes dog, at den forsurede gylle ikke blandes med ikke forsuret gylle.

Vilkåret om, at der ikke må ske sammenblanding af svovlsyrebehandlet og ubehandlet gylle, sikrer endvidere, at den forventede ammoniakreduktion fra lager og udbringning opnås. Hvis der sker sammenblanding af ubehandlet gylle og svovlsyrebehandlet gylle, vil pH-værdien i gyllen stige igen, hvormed reduktionen i ammoniakfordampningen vil gå tabt.

For så vidt angår aftale om serviceeftersyn, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at det er nødvendigt med indgåelse af aftale med producenten om udvidet service for at sikre en hensigtsmæssig drift af svovlsyrebehandlingsanlægget – det såkaldte superserviceaftale med tre årlige besøg. Der er ikke behov for, at landmanden fører en manuel logbog over eventuelle driftsstop med angivelse af tidspunkt og årsag, hvis svovlsyrebehandlingsanlægget selv kan registrere dette.

Situationerne omtalt i vilkår nr. 10 indikerer, at der for eksempel kan være problemer med svovlsyrebehandlingsanlægget, at der er mangel på svovlsyre, eller at landmanden ikke anvender svovlsyrebehandlingsanlægget. Det kan derfor være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, jf. husdyrgodkendelseslovens § 44, stk. 2 – at få underretning fra landmanden i de nævnte situationer, da dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis.

Data fra pH-måleren i form af registreringer af pH-værdien før og efter de enkelte behandlinger samt statistikrapporter kan opbevares elektronisk hos landmanden på lokal database. Det vil være muligt for tilsynsmyndigheden at se disse data elektronisk hos landmanden. Endvidere vil der være mulighed for, at landmanden kan sende elektroniske filer med data eller udtræk heraf til tilsynsmyndigheden, såfremt der skulle opstå behov herfor. Der vil dermed som udgangspunkt ikke være behov for egentlige udskrifter af pH-målinger. Det bemærkes, at registreringer af eventuelle pH-værdier over 6,5 fremgår af data for de enkelte behandlinger og ikke af statistikrapporterne.

Data fra pH-målere vil kunne bruges til at kontrollere, at vilkår nr. 4 og 5 efterleves i praksis.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog, skal det bemærkes, at der i visse af de øvrige Teknologiblade også stilles vilkår om, at landmanden skal føre logbog samt opbevare visse former for dokumentation sammen med denne logbog. Kommunen bør – af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

33 % ammoniakreduktion

Ingen lugtreduktion

Kan erstatte flydelag på gylletank (husdyrgødningsbekendtgørelsens § 21 stk. 1)

Optaget endeligt på Teknologilisten i 2022 på Teknologilisteniveau med ændret effekt til 33 %.

Før da midlertidigt optaget efter særlig aftale med Miljøstyrelsen*, hvor effekten var 50 %.

Miljøstyrelsens teknologiblad  - grundlag for midlertidige optagelse

Svovlsyrebehandling af kvæggylle

Daglig udmugning i minkbure

Vilkårsforslag - Hyppig udmugning i minkstalde (dagligt)

Indretning og drift

1. Gyllerender skal tømmes mindst hver dag enten manuelt eller ved anvendelse af et automatisk tømningssystem.

2. Tømning skal foretages mellem kl. 8 og 16 og må ikke foretages på lørdage eller søn- og helligdage. Dog kan der være særlige omstændigheder, hvor der kan ske afvigelser fra dette tidsrum.

Egenkontrol

3. Både manuel og automatisk tømning skal registreres i logbogen. Det skal fremgå, hvornår renden er tømt.

4. Alternativt kan drift at gyllepumperne registreres vha. elektronisk log, således at man sikrer sig, at renderne er tømt på de angivne tidspunkter.5. Ved brug af et automatisk tømningssystem kan udfyldelsen af logbøger erstattes af en automatisk registrering af wiretrækkets drift.

Vejledning til kommunal sagsbehandler

Udmugningshyppigheden vil kunne kontrolleres i forbindelse med tilsynsbesøg på husdyrbruget. Kontrol af tømning af gyllerenderne kan foretages ved eftersyn af logbogen. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i 5 år og skal kunne fremvises til kontrolmyndigheden på forlangende.

27 % ammoniakreduktion i forhold til udmugning én gang ugentligt

Ingen lugtreduktion

Optaget på Teknologilisten 2013.

Udmugning i minkbure to gange ugentligt

Vilkårsforslag - Hyppig udmugning i minkstalde (2 gange ugentligt)

Indretning og drift

1. Gyllerender skal tømmes mindst hver 3./4. dag (totalt to gange ugentligt) enten manuelt eller ved anvendelse af et automatisk tømningssystem.

2. Tømning skal foretages mellem kl. 8 og 16 og må ikke foretages på lørdage eller søn- og helligdage. Dog kan der være særlige omstændigheder, hvor der kan ske afvigelser fra dette tidsrum.

Egenkontrol

3. Både manuel og automatisk tømning skal registreres i logbogen. Det skal fremgå, hvornår renden er tømt.

4. Alternativt kan drift at gyllepumperne registreres vha. elektronisk log, således at man sikrer sig, at renderne er tømt på de angivne tidspunkter.

5. Ved brug af et automatisk tømningssystem kan udfyldelsen af logbøger erstattes af en automatisk registrering af wiretrækkets drift.

Vejledning til kommunal sagsbehandler

Udmugningshyppigheden vil kunne kontrolleres i forbindelse med tilsynsbesøg på husdyrbruget. Kontrol af tømning af gyllerenderne kan foretages ved eftersyn af logbogen. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i 5 år og skal kunne fremvises til kontrolmyndigheden på forlangende.

27 % ammoniakreduktion i forhold til udmugning én gang ugentligt

Ingen lugtreduktion

Optaget på Teknologilisten i 2013.

Ugentlig udslusning af gylle i slagtesvinestalde med fulddrænede gulve

Vilkårsforslag - Hyppig gylleudslusning

Indretning og drift

  1. Gyllen i gyllekanalerne skal udsluses mindst hver 7. dag.

  2. Udslusning skal foretages mellem kl. 8 og 16 og må ikke foretages på lørdage eller søn- og helligdage.

Egenkontrol

[Nedenstående vilkår anvendes såfremt gylleudslusningssystemet er fuldautomatisk og har indbygget en timerfunktion, hvor der er mulighed for at indstille udslusningen til at finde sted ugentligt. Med fuldautomatisk menes at gyllekanaler er udstyret med f.eks. mekanisk spjæld, mekaniske gyllepropper eller lign.]

3a. Gyllesystemet skal være udstyret med automatisk åbning af spjæld, gyllepropper eller lignende, der sikrer at udslusningen udføres i overensstemmelse med vilkår 1. Den automatiske styring af udslusningen skal tilsluttes en datalogger eller lignende. Registreringen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.

[Et eller flere af nedenstående vilkår anvendes såfremt gylleudslusningen iværksættes manuelt uden anvendelse af automatisk styring. Med manuelt menes at gyllepropper, spjæld eller lign. manuelt skal åbnes såvel som at pumpen startes manuelt]

3b. Pumpen for rørudslusningssystemet skal være tilsluttet en datalogger eller lignende, der dokumenterer, at hyppigheden af udslusningen udføres i 3 overensstemmelse med vilkår 1. Registreringen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende

3c. Gyllekummerne skal være udstyret med fastmonterede følere, højdemålere eller lignende, der dokumenterer, at hyppigheden af udslusningen udføres i overensstemmelse med vilkår 1. Højden af gylle i gyllekanalerne må på intet tidspunkt overskride en mængde der svarer til en uges gylleproduktion. Registreringen fra niveaufølere eller højdemålere skal enten registreres via datalogger eller ved førelse af logbog. Registreringen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.

3d. Der skal føres logbog over at hyppigheden af udslusningen udføres i overensstemmelse med vilkår 1. Registreringen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning til konceptet for hyppig gylleudslusning. Vejledningen findes her.

Ingen ammoniakreduktion

20 % lugtreduktion i forhold til tømning hhv. 6 uger efter indsættelse af smågrise samt ved tømning af stalden efter 12 uger

Optaget på Teknologilisten i 2015.

Gælder for fulddrænede gulve med rørudslusning.

Vejledning om anvendelse af hyppig udslusning af gylle

Gødningsbånd til æglæggende høns som ikke holdes i bur

Se teknologiblad

Der kan opnås en ammoniakreduktion på 30 og 36 % ved henholdsvis to og tre ugentlige
udmugninger sammenlignet med én ugentlig udmugning

Ingen lugtreduktion

Midlertidigt optaget på Teknologilisten efter særlig aftale med Miljøstyrelsen.*

Gødningsbånd til æglæggende høns i berigede bure

Se teknologiblad

Der kan opnås en ammoniakreduktion på 54 og 66 % ved henholdsvis to og tre ugentlige
udmugninger sammenlignet med én ugentlig udmugning

Ingen lugtreduktion

Midlertidigt optaget på Teknologilisten efter særlig aftale med Miljøstyrelsen.*

Punktudsugning i slagtesvinestalde med drænet gulv + spalter (33/67) eller med delvist spaltegulv med 25-49 % fast gulv

Vilkårsforslag - Punktudsugning

Indretning og drift

1. I staldafsnit _________ skal stierne indrettes med a. _____ procent drænet gulv + spaltegulv (33/67) eller b. ______ procent (25-49 procent) fast gulv, og hvor det resterende areal indrettes med spaltegulv

2. Ventilationen styres således, at de første 10 m3 pr gris pr time bortventileres via punktudsugningen.

3. Punktudsugningens udsugningsåbninger skal placeres under lejearealet, således at det vil medvirke til at luften under spaltegulvet strømmer mod punktudsugningen.

4. Luften fra punktudsugningskanalerne skal ledes gennem en luftrenser.

5. En lugtreducerende effekt kan kun opnås såfremt der benyttes en luftrenser med en lugtreducerende effekt.

6. Tryktabet over luftrenseren må ikke overstige _____pascal (Pa), som angivet i vilkårene for den tilkoblede luftrenser.

Egenkontrol

7. Der skal føres en logbog for luftrensningsanlægget, som angivet i vilkårene for den tilkoblede luftrenser. Registreringer skal indbefatte månedlige målinger af tryktabet over luftrenseren.

8. Logbogen/elektronisk registrering samt kontrolrapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til kommunal sagsbehandler

Punktudsugning giver i sig selv ingen miljøeffekt, hvorfor miljøeffekten af punktudsugning først opnås ved tilkobling af en luftrenser. Kontrol af punktudsugningssystemet skal derfor primært sikre at betingelserne for korrekt flow gennem systemet er opfyldt ved løbende at kontrollere luftrenserens drift, samt følge de vilkår angivet for den tilkoblede luftrenser.

For at opnå den ønskede effekt af punktudsugning skal de første 10 m3 pr gris pr time bortventileres via punktudsugningen. Ved tilslutning af luftrenser kan tilkitning af luftrenserens filtre og/eller dråbefang medføre et reduceret flow gennem systemet. Egenkontrol bør sikre at en sådan tilkitning ikke har fundet sted. Dette kan gøres ved at måle tryktabet over luftrenseren, hvor en manuel tryktabsmåling er det letteste og mest valide måling. For så vidt angår tryktabet, skal det bemærkes, at det maksimale, acceptable tryktab afhænger af flere faktorer. Tryktabet over luftrenseren stiger eksponentielt med luftydelsen. Endelig kan tryktabet ved en given luftydelse påvirkes af driftsmæssige forhold som eksempelvis mængden af støv og biomasse på filterelementerne og dråbefang. Det maksimale, acceptable tryktab vil kunne oplyses af producenten. Et tryktab, der overskrider det tilladte maksimum, kan afhjælpes på flere måder, men vil primært bestå i rengøring og skiftning af filtrene eller dråbefang. Det bemærkes i den forbindelse, at nogle typer af luftrensningsanlæg har en automatisk filtervasker. Dermed er det ikke hensigtsmæssigt med bestemte tidsintervaller for rengøring af filtrene, da det normale tryktab kan reetableres på mange måder. Generelt fordrer det at producenten giver en udførlig beskrivelse af, hvordan landmanden foretager en måling af tryktabet, samt hvad han skal gøre, når tryktabet overstiger det niveau, som indikerer, at en rengøring af filtrene og eller dråbefang er nødvendig.

Ved anvendelse af punktudsugningsanlæg, hvor udsugningskanalerne er placeret i gyllekummerne, er det vigtigt, at gyllen ikke kommer til at stå højere i gyllekummerne end sugepunkternes placering, idet gylle i punktudsugningsanlægget vil medføre, at effekten forsvinder. Det er vigtigt, at kanalanlægget er etableret med afløb til forbeholder, hvor evt. gylle kan udsluses til. Såfremt uheldet er sket, at der er kommet gylle i punktudsugningsanlægget, bør det efterfølgende kontrolleres, at sugepunkterne er fri for evt. ophobet gylletørstof, for at effekten i punktudsugningsanlægget kan forventes.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog (vilkår nr. 8), skal det bemærkes, at der i visse af de øvrige Teknologiblade også stilles vilkår om, at landmanden skal føre logbog samt opbevare visse former for dokumentation sammen med denne logbog. Kommunen bør – af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

Ammoniakreduktionen afhænger af effekten af den tilsluttede luftrenser. Beregnes efter formlen: Samlet effekt = 0,7 × E − 12

Lugtreduktionen afhænger af effekten af den tilsluttede luftrenser. Beregnes efter formlen: Samlet effekt = 0,39 × E + 9

Optaget på Teknologilisten i 2014

Den tilknyttede luftrenser skal være godkendt og dokumenteret til rensning af punktudsugningsluft.

Rokkedahl Energi - varmeveksler til traditionelle slagtekyllingestalde

Vilkårsforslag - Rokkedahl varmeveksler

Forslag til vilkår for installation og drift af Rokkedahl varmeveksler, ACU Clima+ 200, anvendt til reduktion af ammoniakfordampningen fra traditionelle slagtekyllingestalde.

Formålet med vilkårene er at understøtte kommunernes arbejde med udarbejdelse af miljøgodkendelse for slagtekyllingeproducenter, som ønsker at udvide eller ændre produktionen og i den forbindelse gør brug af Rokkedahls varmeveksler til reduktion af ammoniakfordampningen.

 1. Installation af varmeveksler

  • Der skal installeres mindst ___antal Rokkedahl varmeveksler, ACU Clima+ 200 i stald _XX__, til reduktion af ammoniakfordampning.
  • Der skal inde i hver stald, hvor der er indsat varmeveksler, installeres ventilatorer til recirkulering af luften, og de skal have en samlet kapacitet som angivet under punkt 2.
  • Vaskevand fra varmeveksleren skal ledes til opsamlingsbeholder.

2.  Kapacitetskrav

  • Varmeveksleren skal kunne levere mindst 0,6 m3 luft pr. time pr. kylling i stalden og mindst 0,3 m3 luft pr. time pr. kg kylling ved maksimal belægning i stalden. Dette svarer til ___XX.
  • Ventilatorerne til recirkulering af luften inde i stalden skal levere en samlet kapacitet på mindst 1,3 m3 luft pr. time pr. kylling og mindst 0,65 m3 luft pr. time pr. kg kylling ved maksimal belægning i stalden. 

3. Driftstid

  • Varmeveksleren skal levere al ventilation i stalden frem til ventilationsbehovet overstiger varmevekslerens kapacitet. Ved højere ventilationsbehov skal varmeveksleren levere den luftmængde der svarer til kapacitetskravene der er nævnt under punkt 2.
  • Når ventilationsbehovet overstiger 4 m3 luft pr. time pr. kylling må varmeveksleren slukkes.
  • Recirkuleringsventilatorerne skal levere den luftmængde, der svarer til kapacitetskravene nævnt under punkt 2.

4. Vedligeholdelse og service

  • Efter hver produktionscyklus skal varmeveksleren rengøres og dens filter udskiftes i henhold til vaskevejledning fra leverandøren. Denne vejledning skal opbevares på husdyrbruget.
  • Hvis der opstår driftsstop eller fejl på varmeveksleren skal dette afhjælpes hurtigst muligt.
  • Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end to uger.
  • Der skal foretages årligt eftersyn efter leverandørens anvisning.  

5. Dokumentation for drift

  • Der skal føres en logbog for varmeveksleren, indeholdende registreringer om
          a) Varmevekslerens driftstid evt. ved montering af timetæller på varmeveksleren.
          b) Tidspunkter for rengøring herunder udskiftning af filtre samt vedligehold
          c) Eventuelle fejl/driftsstop og varighed heraf.
  •  Logbog og rapporter fra servicebesøg skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

30 % ammoniakreduktion i forhold til stalde uden varmeveksler

Ingen lugtreduktion

Optaget på Teknologilisten i 2016

Luftrensning

Agrifarm Agri Airclean, Kemisk luftrensning, Svinestalde

Vilkårsforslag - Agri Airclean

Indretning og drift

1. Afkast fra staldafsnit _____ skal tilsluttes et luftrensningsanlæg. Luftrenseren skal fjerne ___ (Ja/Nej) ammoniak og ____ (Ja/Nej) Lugt.

2. Luftrensningsanlægget skal forsynes med pH-måler(e), vandmåler samt ledningsevnesensor.

3a. Anvendes ved Agrifarm Stald. De første 0 - _____m3 luft pr. time pr. dyr udsugningsluft skal altid ledes gennem luftrensningsanlægget.

3b. Anvendes ved andre staldtyper. Ventilationssystemet skal være dimensioneret til at luftrensningsanlægget behandler _____m 3 luft pr. time, hvor _____m 3 luft pr. time svarer til _____% af den maksimale dimensionerede ventilationskapacitet fra staldafsnit _____. De første 0 - _____m3 luft pr. time udsugningsluft skal altid ledes gennem luftrensningsanlægget.

4. Luftrensningsanlægget skal være i drift _____ timer om året, med forbehold for mindre driftstop i forbindelse med rengøring, vedligehold og serviceeftersyn.

5. Luftrensningsanlæggets pH skal være indstillet til pH-syre mellem 2,0 og 2,6 og pH-base 9,0-9,6.

6. Luftrensningsanlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget.

Egenkontrol

7. Der skal føres en logbog for luftrensningsanlægget, hvori følgende registreres:

- pH (som minimum på timebasis)

- Ledningsevnen i Syresumpen.

- Luftrensningsanlæggets driftstid

- Målinger af vandforbruget

- Tidspunkter for rengøring/skiftning af filtre

- Enhver form for driftsstop med angivelse af årsag og varighed.

8. Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten/leverandøren om serviceeftersyn af luftrensningsanlægget Kalibrering af pH-sensoren(e) skal foretages mindst én gang årligt. Serviceaftalen med producenten skal opbevares på husdyrbruget.

9. Tilsynsmyndigheden skal underrettes, såfremt luftrensningsanlægget er ude af drift i en periode på mere end _____dage/uger.

10. Logbogen/ den elektroniske registrering af data, kontrolrapporter samt dokumentation for kalibrering af pH-sensoren skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

For så vidt angår vilkår nr. 3 er det producenten/leverandøren, som opsætter og indstiller anlægget samt kobler det til ventilationssystemet. Værdierne for m3 luft pr. time og procentsatsen af den maksimale ventilationskapacitet vil fremgå af leverandørens dimensionering.

Det bemærkes endvidere, at det i dag ikke teknisk muligt at måle før- og efterværdier for ammoniak og lugt - de primære miljøeffekter. I stedet skal det dokumenteres på anden vis, at anlægget har været i drift. Der er en række parametre, som generelt set kan indikere, at anlægget reelt har været i drift og dermed opnået den ammoniakreducerende effekt i praksis. Disse parametre er: pH-niveauer, ledningsevnen, driftstiden samt vandforbruget.

pH-sensoren er en af de afgørende indikatorer for, at anlægget har været i drift og har opnået den ammoniakreducerende effekt i praksis. Såfremt pH-værdien kan fastholdes stabilt omkring den værdi, som er angivet i vilkår nr. 5, vil dette indirekte indikere, at anlægget har været i drift og vedligeholdt i overensstemmelse med producentens vejledning. Men der er som nævnt ikke tale om en direkte måling af miljøeffekten.

En hensigtsmæssig drift af luftrensningsanlægget fordrer et løbende vandforbrug, dels til fugtning af den luft, som passerer igennem luftrensningsanlægget, og dels til kompensation for lænsning af procesvand. Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke kan stilles vilkår om et absolut vandforbrug, da det absolutte vandforbrug afhænger af mange forskellige faktorer, herunder den procent af staldens maksimale ventilationsydelse, der renses, årstid og vejrforhold, temperatur- og fugtstrategi i stalden, varmeanlæg, belægningsgrad m.m. samt at den beregnede teoretiske emission fra det enkelte staldanlæg er baseret på normtal, hvori der ligger en vis variation.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog (vilkår nr. 7) skal det bemærkes, at luftrensningssystemet giver mulighed for elektronisk registrering og lagring af en række parametre, herunder pH-værdier, ledningsevne, driftstid samt vandforbrug. Det kan være relevant at lade en logbog baseret på den elektroniske registrering substituere en manuel udfyldt logbog for disse parametre. Vedligehold, service m.m. kan registreres elektronisk eller manuelt i logbog.

Længerevarende driftsstop - omtalt i vilkår nr. 7 – kan indikere, at der er problemer med luftrensningsanlægget. Det kan derfor være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes. Dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis. Det bemærkes, at luftrensningsanlægget kortvarigt kan være ude af drift i forbindelse med regelmæssig vedligeholdelse og service. Eksempler kan være skift af reservedele eller slukning af pumper i forbindelse med tilsyn.

Kommunen bør af hensyn til både landmand og tilsyn i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

 

91% ammoniakreduktion

83% lugtreduktion

Kan anvendes i kombination med punktudsugning og ved fuld eller delvis luftrensning af almindelig staldluft

Optaget i 2019 på teknologilisteniveau

KJ Klimateknik, BAC-1, Biologisk luftrensning, Svinestalde

Under udarbejdelse

89% ammoniakreduktion*

68% lugtreduktion*

*ved fuld eller delvis luftrensning af almindelig staldluft

Optaget i 2019 på teknologilisteniveau

Munters MAC 1, Kemisk luftrensning, Svinestalde

Ingen (forhandles ikke pt.)

89% ammoniakreduktion*

Ingen lugtreduktion

*ved fuld eller delvis luftrensning af almindelig staldluft

Optaget i 2012

Revideret i 2014

Munters MAC 2, Kemisk luftrensning, Svinestalde

Munters MAC 2 Air Cleaner

Indretning og drift

1. Afkast fra gulvudsugningsanlæg/staldafsnit tilkobles luftrenser fra Munters A/S.

2. Luftrensningsanlægget skal være forsynet med vandur og pH-måler.

3. Luftrensningsanlægget tilkoblet gulvudsugningsanlægget/staldafsnit har en kapacitet til 25.000 m3/time.

4. Anlægget behøves først at blive startet op _____ dage efter grisene er indsat i sektionen.

5. Luftrensningsanlægget skal være i drift _____ timer/år.

6. Der må kun anvendes svovlsyre i luftrensningsanlægget.

7. Svovlsyreopløsningen, som overrisler filteret, må maksimalt have en pH-værdi på 2,5.

8. Tryktabet over luftrenseren fra Munters A/S må ikke overstige et tryktab på 80 Pa over tryktabet ved rene dråbefang.

9. Luftrensningsanlægget skal anvendes i overensstemmelse med brugervejledning fra Munters A/S, og brugervejledningen skal opbevares på husdyrbruget

Egenkontrol

10. Der skal føres en logbog for luftrensningsanlægget, hvori følgende registreres:

  • Månedlig registrering af vandforbrug, pH og tryktab
  • Tidspunkt for rengøring af luftrensen samt tryktab før og efter rengøring
  • Driftstop med angivelse af årsag og varighed
  • Driftstimer for cirkulationspumpe og syrepumpe skal logges automatisk

11. Faktura for indkøbt svovlsyre skal gemmes med logbog

12. Der skal indgås skriftlig aftale omkring serviceeftersyn af luftrensningsanlægget hver 6. måned; herunder kalibrering af pH-målere.

13. Tilsynsmyndigheden skal underrettes, såfremt luftrensningsanlægget er ude af drift i mere end ___ dage/år.

14. Logbogsregistreringer og kontrolrapporter for kalibrering af pH-målere skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

 Ovenstående forslag til vilkår skal rettes til efter oplysninger og beregninger i for eksempel programmet StaldVent leveret af producenten.

For så vidt angår vilkår nr. 3 er det producenten/forhandleren, som opsætter og indstiller anlægget samt kobler det til

ventilationssystemet. Værdierne for m3 luft pr. time og procentsatsen af den maksimale ventilationskapacitet vil fremgå af leverandørens/forhandlerens beregning fra programmet StaldVent eller lignende.

For så vidt angår opbevaring af svovlsyre, fremgår det af § 38 i bekendtgørelse nr. 50 af 12. januar 2011

om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, at svovlsyre blandt andet skal opbevares forsvarligt, utilgængeligt for børn, og ikke sammen med eller i nærheden af foderstoffer. Hvis kommunen konkret vurderer, at det er nødvendigt, kan disse generelle regler skærpes/præciseres med vilkår om en støbt bund under svovlsyretanken, særlige foranstaltninger til sikring mod påkørsel af svovlsyretanken eller lignende med henblik på at forebygge uheld og lækage.

Det bemærkes, at det i dag ikke teknisk muligt at måle før- og efterværdier for ammoniak - den primære

miljøeffekt. I stedet skal det dokumenteres på anden vis, at anlægget har været i drift. Relevante specifikke vilkår vil som nævnt ovenfor afhænger af det enkelte luftrensningsanlægs opbygning og den konkrete opsætning i stald- og ventilationssystemet. Uafhængig af produkttypen, er der dog en række parametre, som generelt set kan indikere, at anlægget reelt har været i drift og dermed opnået den ammoniakreducerende effekt i praksis. Disse parametre er: Vandforbruget, driftstiden og pH-værdien.

Den forventede miljøeffekt ved både 100 procent rensning og delvis rensning forudsætter, at anlægget er

i drift hele året. Der vil dog kunne forventes mindre driftstop i forbindelse med rengøring, vedligeholdelse

og serviceeftersyn. Sådanne kortvarige driftsstop i forbindelse med vedligeholdelse og service har under

normale omstændigheder ingen praktisk betydning for den ammoniakreducerende effekt. Der bør i øvrigt

være taget højde for sådanne mindre tomstald-effekter i StaldVentberegningen.

Forbrug af vand og syre indikerer som nævnt også, at der har været kontakt mellem NH3-holdig luft og

vandet i luftrensningsanlægget. Hvis der er dårlig kontakt mellem væskefase og luft (hvis en pumpe for

eksempel er gået i stykker) er der intet forbrug og dermed ingen miljøeffekt. pH-værdien i den væske,

der befinder sig i bunden af anlægget, kan godt samtidig være efter anbefalingerne. Oplysninger om

vand- og syreforbrug vil derfor være relevante for tilsynsmyndigheden, når det skal vurderes, om luftrensningsanlægget har været i drift. Vandforbrug kan aflæses på vandmåleren, og syreforbruget dokumenteres med fakturaer. Det skal dog bemærkes, at det er vanskeligt at angive præcise mængder af vand og svovlsyre, der skal forbruges, da den beregnede emission fra det enkelte staldanlæg er baseret på normtal, hvori der ligger en vis variation.

For så vidt angår vilkår nr. 8 bemærkes det, at tryktabet er en meget central parameter for kemisk luftrensning i relation til en hensigtsmæssig drift, da dette indikerer, hvornår filtrene trænger til at blive rengjort. Størrelsen af tryktabet er individuelt for det enkelte anlæg og afhænger af luftrenserens design og dimensionering. Det er meget individuelt, hvor meget støv der tilføres, og en rengøringshyppighed baseret på bestemte tidsintervaller alene er derfor ikke hensigtsmæssig. Det maksimale, acceptable tryktab fremgår af brugervejledningen.

Hvis der er mulighed for elektronisk registrering og lagring og udskrivning af de parametre, som er omtalt i vilkår nr. 10 – driftstiden, herunder eventuelle driftsstop, målinger af pH-værdien og vandforbruget - på en lokal database hos landmanden, er det ikke relevant at stille vilkår om førelse af en manuel logbog for så vidt angår disse parametre.

Landmanden skal måle tryktabet over luftrensningsanlægget og føre en registrering af disse målinger, da

dette også har betydning for, om luftrensningsanlægget fungerer optimalt. En manuel tryktabsmåling er

den letteste og mest valide måling, men elektroniske målinger vil også kunne accepteres. Målinger af tryktabet skal som minimum ske hver måned. Landmanden vil dog ofte have en

interesse i at foretage målingerne oftere af hensyn til energiforbruget og af hensyn til ventilationsanlægget generelt.

Længerevarende driftsstop kan indikere, at der er problemer med luftrensningsanlægget. Det kan derfor

være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, jf. husdyrgodkendelseslovens § 44, stk. 2 – at få underretning i sådanne situationer, da dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis. Det bemærkes, at luftrensningsanlægget kortvarigt kan være ude af drift i forbindelse med regelmæssig vedligeholdelse og service. Eksempler kan være skift af reservedele eller slukning af pumper i forbindelse med tilsyn. Der kan desuden forventes nogle uger uden fuld miljøeffekt efter eventuelt skift af filtre. Dette bør indgå i kommunens overvejelser, når perioden i vilkår nr. 13 fastsættes.

89% ammoniakreduktion

Ingen lugtreduktion

Kan anvendes i kombination med punktudsugning og ved fuld eller delvis luftrensning af almindelig staldluft

Optaget i 2016 på teknologilisteniveau

Revideret i 2019 vedr. accept af rensning af punktudsugningsluft

Skov A/S, Farm AirClean BIO Flex 2-stage, Biologisk luftrensning, Svinestalde

Vilkårsforslag - Farm AirClean BIO Flex-2 step

Indretning og drift

1. Afkast fra staldafsnit _____ skal tilsluttes et biologisk luftrensningsanlæg.

2. Luftrensningsanlægget skal forsynes med differenstrykmåler, vandmåler samt ledningsevne sensor.  Ledningsevne sensoren skal være placeret i bundkar til filter 2.

3. Ventilationssystemet skal være dimensioneret til at luftrensningsanlægget behandler _____m 3 luft pr. time, hvor _____m 3 luft pr. time svarer til _____% af den maksimale dimensionerede ventilationskapacitet fra staldafsnit _____. De første 0 - _____m 3 luft pr. time udsugningsluft skal altid ledes gennem luftrensningsanlægget.

4. Luftrensningsanlægget skal være i drift året rundt med forbehold for mindre driftstop i forbindelse med rengøring, vedligehold og serviceeftersyn.

5. Luftrensningsanlæggets ledningsevne skal være indstillet i henhold til SKOVs anbefalinger og ikke overstige 6 mS/cm i bundkar ved filter 2

6. Tryktabet over luftrensningsanlægget bør ikke overstige 75 pascal (Pa).

7. Luftrensningsanlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget.

Egenkontrol

8. Der skal føres en logbog for luftrensningsanlægget, hvori følgende registreres: 

- Ledningsevnen (som minimum på timebasis). Registreres løbende i Bioflex styring DOL356

- Luftrensningsanlæggets driftstid. Registreres løbende i Bioflex styring DOL356

- Månedlige målinger af vandforbruget og tryktabet. Registreres løbende i Bioflex styring DOL356

- Tidspunkter for rengøring/skiftning af filtre. Manuel Logbog

- Enhver form for driftsstop med angivelse af årsag og varighed. Manuel Logbog

9. Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten/leverandøren om serviceeftersyn af luftrensningsanlægget. Luftrensningsanlægget skal kontrolleres af producenten/leverandøren mindst hver fjerde måned. Kalibrering af ledningsevne sensoren skal foretages mindst én gang årligt. Serviceaftalen med producenten skal opbevares på husdyrbruget.

10. Tilsynsmyndigheden skal underrettes, såfremt luftrensningsanlægget er ude af drift i en periode på mere end _____dage/uger.

11. Logbogen/ den elektroniske registrering af data, kontrolrapporter samt dokumentation for kalibrering af ledningsevne sensoren skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

For så vidt angår vilkår nr. 3 er det producenten/leverandøren, som opsætter og indstiller anlægget samt kobler det til ventilationssystemet. Værdierne for m 3 luft pr. time og procentsatsen af den maksimale ventilationskapacitet vil fremgå af leverandørens dimensionering.

Det bemærkes endvidere, at det i dag ikke teknisk muligt at måle før- og efterværdier for ammoniak og lugt - de primære miljøeffekter. I stedet skal det dokumenteres på anden vis, at anlægget har været i drift. Der er en række parametre, som generelt set kan indikere, at anlægget reelt har været i drift og dermed opnået den ammoniakreducerende effekt i praksis. Disse parametre er: Ledningsevnen, driftstiden samt vandforbruget.

Ledningsevnen er en af de afgørende indikatorer for, at anlægget har været i drift og har opnået den ammoniakreducerende effekt i praksis. Såfremt ledningsevnen kan fastholdes stabilt omkring den værdi, som er angivet i vilkår nr. 5, vil dette indirekte indikere, at anlægget har været i drift og vedligeholdt i overensstemmelse med producentens vejledning. Men der er som nævnt ikke tale om en direkte måling af miljøeffekten.

En hensigtsmæssig drift af luftrensningsanlægget fordrer et løbende vandforbrug, dels til fugtning af den luft, som passerer igennem luftrensningsanlægget, og dels til kompensation for lænsning af gødningsholdigt procesvand. Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke kan stilles vilkår om et absolut vandforbrug, da det absolutte vandforbrug afhænger af mange forskellige faktorer, herunder den procent af staldens maksimale ventilationsydelse, der renses, årstid og vejrforhold, temperatur- og fugtstrategi i stalden, varmeanlæg, belægningsgrad m.m. samt at den beregnede teoretiske emission fra det enkelte staldanlæg er baseret på normtal, hvori der ligger en vis variation.

Den opgivne effekt er kun gældende til rensning af almindelig staldluft og ikke afgangsluft fra punktudsugningsanlæg. Den forventede miljøeffekt ved både 100 procent rensning og delvis rensning forudsætter, at anlægget er i drift hele året. Der vil dog kunne forventes mindre driftstop i forbindelse med rengøring, vedligeholdelse og serviceeftersyn. Sådanne kortvarige driftsstop i forbindelse med vedligeholdelse og service har under normale omstændigheder ingen praktisk betydning for den ammoniakreducerende effekt.

I forhold til vilkår nr. 6 om tryktabet skal det bemærkes, at det maksimale, acceptable tryktab afhænger af flere faktorer. Tryktabet over luftrenseren stiger eksponentielt med luftydelsen. Endelig kan tryktabet ved en given luftydelse påvirkes af driftsmæssige forhold som eksempelvis mængden af støv og biomasse på filterelementerne. Det maksimale, acceptable tryktab vil kunne oplyses af producenten.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog (vilkår nr. 8) skal det bemærkes, at luftrensningssystemet giver mulighed for elektronisk registrering og lagring af en række parametre, herunder ledningsevne, driftstid, vandforbrug og tryktab nævnt i vilkår 8. Det kan være relevant at lade en logbog baseret på den elektroniske registrering substituere en manuel udfyldt logbog for disse parametre. Vedligehold, service m.m. registreres på nuværende tidspunkt ikke elektronisk. Disse parametre vil derfor skulle dokumenteres ved en manuel ført logbog, eventuelt suppleret med servicerapporter.

For så vidt angår aftale om serviceeftersyn, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at det er nødvendigt med indgåelse af aftale med producenten/leverandøren om service for at sikre en hensigtsmæssig drift af luftrensningsanlægget. Leverandøren anbefaler at der udføres service på anlægget mindst én gang årligt. Længerevarende driftsstop - omtalt i vilkår nr. 10 – kan indikere, at der er problemer med luftrensningsanlægget. Det kan derfor være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, jf. husdyrgodkendelseslovens § 44, stk. 2 – at få underretning fra landmanden i en sådan situation, da dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis. Det bemærkes, at luftrensningsanlægget kortvarigt kan være ude af drift i forbindelse med regelmæssig vedligeholdelse og service. Eksempler kan være skift af reservedele eller slukning af pumper i forbindelse med tilsyn. Længerevarende driftsstop kan også have betydning for det biologiske materiale. Hvor længe et driftstop må vare, før det biologiske materiale kan påvirkes heraf, afhænger af flere forhold, herunder årstiden og hvor stor en mængde af udsugningsluften, der passerer igennem luftrenseren.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog (vilkår nr. 8), skal det bemærkes, at der i visse af de øvrige Teknologiblade også stilles vilkår om, at landmanden skal føre logbog samt opbevare visse former for dokumentation sammen med denne logbog. Kommunen bør – af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

88% ammoniakreduktion*

74% lugtreduktion*

*ved fuld eller delvis luftrensning af almindelig staldluft

Optaget i 2015

Skov A/S, Farm AirClean BIO Flex 2-stage - i kombination med punktudsugning, Biologisk luftrensning, Svinestalde

Vilkårsforslag - Farm AirClean BIO Flex-2 step

Indretning og drift

1. Afkast fra staldafsnit _____ skal tilsluttes et biologisk luftrensningsanlæg.

2. Luftrensningsanlægget skal forsynes med differenstrykmåler, vandmåler samt ledningsevne sensor.  Ledningsevne sensoren skal være placeret i bundkar til filter 2.

3. Ventilationssystemet skal være dimensioneret til at luftrensningsanlægget behandler _____m 3 luft pr. time, hvor _____m 3 luft pr. time svarer til _____% af den maksimale dimensionerede ventilationskapacitet fra staldafsnit _____. De første 0 - _____m 3 luft pr. time udsugningsluft skal altid ledes gennem luftrensningsanlægget.

4. Luftrensningsanlægget skal være i drift året rundt med forbehold for mindre driftstop i forbindelse med rengøring, vedligehold og serviceeftersyn.

5. Luftrensningsanlæggets ledningsevne skal være indstillet i henhold til SKOVs anbefalinger og ikke overstige 6 mS/cm i bundkar ved filter 2

6. Tryktabet over luftrensningsanlægget bør ikke overstige 75 pascal (Pa).

7. Luftrensningsanlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget.

Egenkontrol

8. Der skal føres en logbog for luftrensningsanlægget, hvori følgende registreres: 

- Ledningsevnen (som minimum på timebasis). Registreres løbende i Bioflex styring DOL356

- Luftrensningsanlæggets driftstid. Registreres løbende i Bioflex styring DOL356

- Månedlige målinger af vandforbruget og tryktabet. Registreres løbende i Bioflex styring DOL356

- Tidspunkter for rengøring/skiftning af filtre. Manuel Logbog

- Enhver form for driftsstop med angivelse af årsag og varighed. Manuel Logbog

9. Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten/leverandøren om serviceeftersyn af luftrensningsanlægget. Luftrensningsanlægget skal kontrolleres af producenten/leverandøren mindst hver fjerde måned. Kalibrering af ledningsevne sensoren skal foretages mindst én gang årligt. Serviceaftalen med producenten skal opbevares på husdyrbruget.

10. Tilsynsmyndigheden skal underrettes, såfremt luftrensningsanlægget er ude af drift i en periode på mere end _____dage/uger.

11. Logbogen/ den elektroniske registrering af data, kontrolrapporter samt dokumentation for kalibrering af ledningsevne sensoren skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

For så vidt angår vilkår nr. 3 er det producenten/leverandøren, som opsætter og indstiller anlægget samt kobler det til ventilationssystemet. Værdierne for m 3 luft pr. time og procentsatsen af den maksimale ventilationskapacitet vil fremgå af leverandørens dimensionering.

Det bemærkes endvidere, at det i dag ikke teknisk muligt at måle før- og efterværdier for ammoniak og lugt - de primære miljøeffekter. I stedet skal det dokumenteres på anden vis, at anlægget har været i drift. Der er en række parametre, som generelt set kan indikere, at anlægget reelt har været i drift og dermed opnået den ammoniakreducerende effekt i praksis. Disse parametre er: Ledningsevnen, driftstiden samt vandforbruget.

Ledningsevnen er en af de afgørende indikatorer for, at anlægget har været i drift og har opnået den ammoniakreducerende effekt i praksis. Såfremt ledningsevnen kan fastholdes stabilt omkring den værdi, som er angivet i vilkår nr. 5, vil dette indirekte indikere, at anlægget har været i drift og vedligeholdt i overensstemmelse med producentens vejledning. Men der er som nævnt ikke tale om en direkte måling af miljøeffekten.

En hensigtsmæssig drift af luftrensningsanlægget fordrer et løbende vandforbrug, dels til fugtning af den luft, som passerer igennem luftrensningsanlægget, og dels til kompensation for lænsning af gødningsholdigt procesvand. Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke kan stilles vilkår om et absolut vandforbrug, da det absolutte vandforbrug afhænger af mange forskellige faktorer, herunder den procent af staldens maksimale ventilationsydelse, der renses, årstid og vejrforhold, temperatur- og fugtstrategi i stalden, varmeanlæg, belægningsgrad m.m. samt at den beregnede teoretiske emission fra det enkelte staldanlæg er baseret på normtal, hvori der ligger en vis variation.

Den opgivne effekt opnås kun i kombination med punktudsugning. Der vil kunne forventes mindre driftstop i forbindelse med rengøring, vedligeholdelse og serviceeftersyn. Sådanne kortvarige driftsstop i forbindelse med vedligeholdelse og service har under normale omstændigheder ingen praktisk betydning for den ammoniakreducerende effekt.

I forhold til vilkår nr. 6 om tryktabet skal det bemærkes, at det maksimale, acceptable tryktab afhænger af flere faktorer. Tryktabet over luftrenseren stiger eksponentielt med luftydelsen. Endelig kan tryktabet ved en given luftydelse påvirkes af driftsmæssige forhold som eksempelvis mængden af støv og biomasse på filterelementerne. Det maksimale, acceptable tryktab vil kunne oplyses af producenten.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog (vilkår nr. 8) skal det bemærkes, at luftrensningssystemet giver mulighed for elektronisk registrering og lagring af en række parametre, herunder ledningsevne, driftstid, vandforbrug og tryktab nævnt i vilkår 8. Det kan være relevant at lade en logbog baseret på den elektroniske registrering substituere en manuel udfyldt logbog for disse parametre. Vedligehold, service m.m. registreres på nuværende tidspunkt ikke elektronisk. Disse parametre vil derfor skulle dokumenteres ved en manuel ført logbog, eventuelt suppleret med servicerapporter.

For så vidt angår aftale om serviceeftersyn, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at det er nødvendigt med indgåelse af aftale med producenten/leverandøren om service for at sikre en hensigtsmæssig drift af luftrensningsanlægget. Leverandøren anbefaler at der udføres service på anlægget mindst én gang årligt. Længerevarende driftsstop - omtalt i vilkår nr. 10 – kan indikere, at der er problemer med luftrensningsanlægget. Det kan derfor være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, jf. husdyrgodkendelseslovens § 44, stk. 2 – at få underretning fra landmanden i en sådan situation, da dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis. Det bemærkes, at luftrensningsanlægget kortvarigt kan være ude af drift i forbindelse med regelmæssig vedligeholdelse og service. Eksempler kan være skift af reservedele eller slukning af pumper i forbindelse med tilsyn. Længerevarende driftsstop kan også have betydning for det biologiske materiale. Hvor længe et driftstop må vare, før det biologiske materiale kan påvirkes heraf, afhænger af flere forhold, herunder årstiden og hvor stor en mængde af udsugningsluften, der passerer igennem luftrenseren.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog (vilkår nr. 8), skal det bemærkes, at der i visse af de øvrige Teknologiblade også stilles vilkår om, at landmanden skal føre logbog samt opbevare visse former for dokumentation sammen med denne logbog. Kommunen bør – af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

55 % ammoniakreduktion

43 % lugtreduktion

Kan anvendes i kombination med punktudsugning

Optaget i juli 2021 på teknologilisteniveau

Kan indgå i revurderinger og nye godkendelser af et eksisterende anlæg

Skov A/S, Farm AirClean BIO Flex 3-stage, Biologisk luftrensning, Svinestalde

Vilkårsforslag - Farm AirClean BIO Flex-3 step

Indretning og drift

1. Afkast fra staldafsnit _____ skal tilsluttes et biologisk luftrensningsanlæg.

2. Luftrensningsanlægget skal forsynes med differenstrykmåler, vandmåler samt ledningsevnesensor.  Ledningsevnesensoren skal være placeret i bundkar til filter 2.

3. Ventilationssystemet skal være dimensioneret til at luftrensningsanlægget behandler _____m 3 luft pr. time, hvor _____m 3 luft pr. time svarer til _____% af den maksimale dimensionerede ventilationskapacitet fra staldafsnit _____. De første 0 - _____m3 luft pr. time udsugningsluft skal altid ledes gennem luftrensningsanlægget.

4. Luftrensningsanlægget skal være i drift året rundt med forbehold for mindre driftstop i forbindelse med rengøring, vedligehold og serviceeftersyn.

5. Luftrensningsanlæggets ledningsevne skal være indstillet i henhold til SKOVs anbefalinger og ikke overstige 15 mS/cm i bundkar ved filter 2.

6. Tryktabet over luftrensningsanlægget bør ikke overstige 70 pascal (Pa).

7. Luftrensningsanlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget.

Egenkontrol

8. Der skal føres en logbog for luftrensningsanlægget, hvori følgende registreres: 

- Ledningsevnen (som minimum på timebasis)

- Luftrensningsanlæggets driftstid

- Månedlige målinger af vandforbruget og tryktabet

- Tidspunkter for rengøring/skiftning af filtre

- Enhver form for driftsstop med angivelse af årsag og varighed.

9. Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten/leverandøren om serviceeftersyn af luftrensningsanlægget. Luftrensningsanlægget skal kontrolleres af producenten/leverandøren mindst hver fjerde måned. Kalibrering af ledningsevnesensoren skal foretages mindst én gang årligt. Serviceaftalen med producenten skal opbevares på husdyrbruget.

10. Tilsynsmyndigheden skal underrettes, såfremt luftrensningsanlægget er ude af drift i en periode på mere end _____dage/uger.

11. Logbogen/ den elektroniske registrering af data, kontrolrapporter samt dokumentation for kalibrering af ledningsevnesensoren skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

For så vidt angår vilkår nr. 3 er det producenten/leverandøren, som opsætter og indstiller anlægget samt kobler det til ventilationssystemet. Værdierne for m3 luft pr. time og procentsatsen af den maksimale ventilationskapacitet vil fremgå af leverandørens dimensionering, fra beregning fra programmet StaldVent eller lignende.

Det bemærkes endvidere, at det i dag ikke teknisk muligt at måle før- og efterværdier for ammoniak og lugt - de primære miljøeffekter. I stedet skal det dokumenteres på anden vis, at anlægget har været i drift. Der er en række parametre, som generelt set kan indikere, at anlægget reelt har været i drift og dermed opnået den ammoniakreducerende effekt i praksis. Disse parametre er: Ledningsevnen, driftstiden samt vandforbruget.

Ledningsevnen er en af de afgørende indikatorer for, at anlægget har været i drift og har opnået den ammoniakreducerende effekt i praksis. Såfremt ledningsevnen kan fastholdes stabilt omkring den værdi, som er angivet i vilkår nr. 5, vil dette indirekte indikere, at anlægget har været i drift og vedligeholdt i overensstemmelse med producentens vejledning. Men der er som nævnt ikke tale om en direkte måling af miljøeffekten.

En hensigtsmæssig drift af luftrensningsanlægget fordrer et løbende vandforbrug, dels til fugtning af den luft, som passerer igennem luftrensningsanlægget, og dels til kompensation for lænsning af gødningsholdigt procesvand. Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke kan stilles vilkår om et absolut vandforbrug, da det absolutte vandforbrug afhænger af mange forskellige faktorer, herunder den procent af staldens maksimale ventilationsydelse, der renses, årstid og vejrforhold, temperatur- og fugtstrategi i stalden, varmeanlæg, belægningsgrad m.m. samt at den beregnede teoretiske emission fra det enkelte staldanlæg er baseret på normtal, hvori der ligger en vis variation.

Den opgivne effekt er kun gældende til rensning af almindeling staldluft og ikke afgangsluft fra punktudsugningsanlæg. Den forventede miljøeffekt ved både 100 procent rensning og delvis rensning forudsætter, at anlægget er i drift hele året. Der vil dog kunne forventes mindre driftstop i forbindelse med rengøring, vedligeholdelse og serviceeftersyn. Sådanne kortvarige driftsstop i forbindelse med vedligeholdelse og service har under normale omstændigheder ingen praktisk betydning for den ammoniakreducerende effekt. Der vil normalt være taget højde for mindre tomstald-effekter i StaldVentdimensioneringsberegningen.

I forhold til vilkår nr. 6 om tryktabet skal det bemærkes, at det maksimale, acceptable tryktab afhænger af flere faktorer. Tryktabet over luftrenseren stiger eksponentielt med luftydelsen. Endelig kan tryktabet ved en given luftydelse påvirkes af driftsmæssige forhold som eksempelvis mængden af støv og biomasse på filterelementerne. Det maksimale, acceptable tryktab vil kunne oplyses af producenten.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog (vilkår nr. 8) skal det bemærkes, at luftrensningssystemet giver mulighed for elektronisk registrering og lagring af en række parametre, herunder ledningsevne, driftstid, vandforbrug og tryktab nævnt i vilkår 8. Det kan være relevant at lade en logbog baseret på den elektroniske registrering substituere en manuel udfyldt logbog for disse parametre. Vedligehold, service m.m. registreres på nuværende tidspunkt ikke elektronisk. Disse parametre vil derfor skulle dokumenteres ved en manuel ført logbog, eventuelt suppleret med servicerapporter.

For så vidt angår aftale om serviceeftersyn, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at det er nødvendigt med indgåelse af aftale med producenten/leverandøren om service for at sikre en hensigtsmæssig drift af luftrensningsanlægget. Service skal udføres jævnfør Skovs anbefalinger med tre årlige besøg.

Længerevarende driftsstop - omtalt i vilkår nr. 10 – kan indikere, at der er problemer med luftrensningsanlægget. Det kan derfor være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, jf. husdyrgodkendelseslovens § 44, stk. 2 – at få underretning fra landmanden i en sådan situation, da dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis. Det bemærkes, at luftrensningsanlægget kortvarigt kan være ude af drift i forbindelse med regelmæssig vedligeholdelse og service. Eksempler kan være skift af reservedele eller slukning af pumper i forbindelse med tilsyn. Længerevarende driftsstop kan også have betydning for det biologiske materiale. Hvor længe et driftstop må vare, før det biologiske materiale kan påvirkes heraf, afhænger af flere forhold, herunder årstiden og hvor stor en mængde af udsugningsluften, der passerer igennem luftrenseren.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog (vilkår nr. 8), skal det bemærkes, at der i visse af de øvrige Teknologiblade også stilles vilkår om, at landmanden skal føre logbog samt opbevare visse former for dokumentation sammen med denne logbog. Kommunen bør – af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse. 

87% ammoniakreduktion*

81% lugtreduktion*

*ved fuld eller delvis luftrensning af almindelig staldluft

Optaget i 2012

Revideret i 2015

Skov A/S, FAC Combi-Cleaner PE luftrenser tilkoblet punktudsugning, Kombineret kemisk og Biologisk luftrensning, Svinestalde

Vilkårsforslag - Farm AirClean Combi-cleaner PE

Vilkårsforslag - Farm AirClean Combi-cleaner PE

Indretning og drift

1. Afkast fra staldafsnit _____ skal tilsluttes et Combi-cleaner luftrensningsanlæg.

2. Luftrensningsanlægget skal forsynes med differenstrykmåler, vandmåler, pH sensor samt ledningsevne sensor.  Ledningsevne og pH sensorerne skal være placeret i bundkar til filter 1.

3. Ventilationssystemet skal være dimensioneret til at luftrensningsanlægget behandler _____m 3 luft pr. time, hvor _____m 3 luft pr. time svarer til _____% af den maksimale dimensionerede ventilationskapacitet fra staldafsnit _____. De første 0 - _____m 3 luft pr. time udsugningsluft skal altid ledes gennem luftrensningsanlægget.

4. Luftrensningsanlægget skal være i drift året rundt med forbehold for mindre driftstop i forbindelse med rengøring, vedligehold og serviceeftersyn.

5. Luftrensningsanlæggets ledningsevne skal være indstillet i henhold til SKOVs anbefalinger og ikke overstige 180 mS/cm i bundkar ved filter 1. pH værdien skal være indstillet i henhold til SKOVs anbefaling på 3 pH.

6. Tryktabet over luftrensningsanlægget bør ikke overstige 85 pascal (Pa).

7. Luftrensningsanlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget.

Egenkontrol

8. Der skal føres en logbog for luftrensningsanlægget, hvori følgende registreres: 

- Ledningsevnen (som minimum på timebasis). Registreres løbende i FAC combi-cleaner PE styring

- Luftrensningsanlæggets driftstid. Registreres løbende i FAC combi-cleaner PE styring

- Månedlige målinger af vandforbruget og tryktabet. Registreres løbende i FAC combi-cleaner PE styring

- Tidspunkter for rengøring/skiftning af filtre registreres manuel i Logbog

- Enhver form for driftsstop med angivelse af årsag og varighed registreres manuel i Logbog

9. Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten/leverandøren om serviceeftersyn af luftrensningsanlægget. Luftrensningsanlægget skal kontrolleres af producenten/leverandøren mindst hver fjerde måned. Kalibrering af ledningsevne og pH sensorer skal foretages mindst én gang årligt. Serviceaftalen med producenten skal opbevares på husdyrbruget.

10. Tilsynsmyndigheden skal underrettes, såfremt luftrensningsanlægget er ude af drift i en periode på mere end _____dage/uger.

11. Logbogen/ den elektroniske registrering af data, kontrolrapporter samt dokumentation for kalibrering af ledningsevne og pH sensorer skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

For så vidt angår vilkår nr. 3 er det producenten/leverandøren, som opsætter og indstiller anlægget samt kobler det til ventilationssystemet. Værdierne for m 3 luft pr. time og procentsatsen af den maksimale ventilationskapacitet vil fremgå af leverandørens dimensionering.

Det bemærkes endvidere, at det i dag ikke teknisk muligt at måle før- og efterværdier for ammoniak og lugt - de primære miljøeffekter. I stedet skal det dokumenteres på anden vis, at anlægget har været i drift. Der er en række parametre, som generelt set kan indikere, at anlægget reelt har været i drift og dermed opnået den ammoniakreducerende effekt i praksis. Disse parametre er: Ledningsevnen, pH, driftstiden samt vandforbruget.

Ledningsevnen og pH er en af de afgørende indikatorer for, at anlægget har været i drift og har opnået den ammoniakreducerende effekt i praksis. Såfremt ledningsevnen og pH kan fastholdes stabilt omkring den værdi, som er angivet i vilkår nr. 5, vil dette indirekte indikere, at anlægget har været i drift og vedligeholdt i overensstemmelse med producentens vejledning. Men der er som nævnt ikke tale om en direkte måling af miljøeffekten.

En hensigtsmæssig drift af luftrensningsanlægget fordrer et løbende vandforbrug, dels til overrisling af filtre, og dels til kompensation for lænsning af gødningsholdigt procesvand og fordampning i anlægget. Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke kan stilles vilkår om et absolut vandforbrug, da det absolutte vandforbrug afhænger af mange forskellige faktorer, herunder den procent af staldens maksimale ventilationsydelse, der renses, årstid og vejrforhold, temperatur- og fugtstrategi i stalden, varmeanlæg, belægningsgrad m.m. samt at den beregnede teoretiske emission fra det enkelte staldanlæg er baseret på normtal, hvori der ligger en vis variation.

Den opgivne effekt opnås kun i kombination med punktudsugning. Der vil kunne forventes mindre driftstop i forbindelse med rengøring, vedligeholdelse og serviceeftersyn. Sådanne kortvarige driftsstop i forbindelse med vedligeholdelse og service har under normale omstændigheder ingen praktisk betydning for den ammoniakreducerende effekt.

I forhold til vilkår nr. 6 om tryktabet skal det bemærkes, at det maksimale, acceptable tryktab afhænger af flere faktorer. Tryktabet over luftrenseren stiger eksponentielt med luftydelsen. Endelig kan tryktabet ved en given luftydelse påvirkes af driftsmæssige forhold som eksempelvis mængden af støv og biomasse på filterelementerne. Det maksimale, acceptable tryktab vil kunne oplyses af producenten.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog (vilkår nr. 8) skal det bemærkes, at luftrensningssystemet giver mulighed for elektronisk registrering og lagring af en række parametre, herunder ledningsevne, pH, driftstid, vandforbrug og tryktab nævnt i vilkår 8. Det kan være relevant at lade en logbog baseret på den elektroniske registrering substituere en manuel udfyldt logbog for disse parametre. Vedligehold, service m.m. registreres på nuværende tidspunkt ikke elektronisk. Disse parametre vil derfor skulle dokumenteres ved en manuel ført logbog, eventuelt suppleret med servicerapporter.

For så vidt angår aftale om serviceeftersyn, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at det er nødvendigt med indgåelse af aftale med producenten/leverandøren om service for at sikre en hensigtsmæssig drift af luftrensningsanlægget. Leverandøren anbefaler at der udføres service på anlægget mindst én gang årligt. Længerevarende driftsstop - omtalt i vilkår nr. 10 – kan indikere, at der er problemer med luftrensningsanlægget. Det kan derfor være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, jf. husdyrgodkendelseslovens § 44, stk. 2 – at få underretning fra landmanden i en sådan situation, da dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis. Det bemærkes, at luftrensningsanlægget kortvarigt kan være ude af drift i forbindelse med regelmæssig vedligeholdelse og service. Eksempler kan være skift af reservedele eller slukning af pumper i forbindelse med tilsyn. Længerevarende driftsstop kan også have betydning for det biologiske materiale. Hvor længe en driftstop må vare, før det biologiske materiale kan påvirkes heraf, afhænger af flere forhold, herunder årstiden og hvor stor en mængde af udsugningsluften, der passerer igennem luftrenseren.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog (vilkår nr. 8), skal det bemærkes, at der i visse af de øvrige Teknologiblade også stilles vilkår om, at landmanden skal føre logbog samt opbevare visse former for dokumentation sammen med denne logbog. Kommunen bør – af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

 96 % ammoniakreduktion

77 % lugtreduktion

75 % støvreduktion

Kan kun anvendes i kombination med punktudsugning

Vær opmærksom på at korrigere for punktudsugningens miljøeffekt.

Optaget i 2022 på teknologilisteniveau

Gylleopbevaring

Fast overdækning af gyllebeholder (telt, betonlåg eller flydedug) eller gyllelaguner med fast overdækning  > Alle gylletyper

Vilkårsforslag - Fast overdækning af gyllebeholder med telt

Vejledende indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår

I det følgende er der formuleret forslag til indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår, som kan være relevante, såfremt den ovenfor beskrevne teknologi anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug. Formålet hermed er at henlede opmærksomheden på, hvordan den beskrevne miljøeffekt opnås i praksis ved fastsættelse af vilkår. I relation til fastsættelse af vilkår skal det understreges, at vilkår kun skal meddeles efter en konkret vurdering og skal være præcise og forudsigelige i deres indhold, så en manglende efterlevelse af vilkårene let kan påvises og håndhæves af tilsynsmyndigheden. De vejledende vilkår er udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med en kommunal sparringsgruppe sammensat af et repræsentativt udsnit af landets kommuner – i såvel geografisk som størrelsesmæssig henseende - samt med de forfattere, som har udarbejdet den tekniske del af Teknologibladene.

Indretning og drift

1. Gyllebeholder nr. ____ skal forsynes med fast overdækning i form af teltoverdækning med indvendigt skørt.

2. Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle.

3. Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen.

4. Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Tilsynsmyndigheden underrettes straks herom.

Egenkontrol

5. Der skal føres en logbog for gyllebeholderen, hvori eventuelle skader på teltoverdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

Der skal fastsættes vilkår om, at teltoverdækningen forsynes med et indvendigt skørt for at sikre mod indvendig korrosion af gyllebeholderen.

For så vidt angår vilkår nr. 2 omfatter de nævnte handlinger også fjernelse af bundfald i gyllebeholderen.

Teltoverdækningen vil kunne kontrolleres ved et tilsyn på husdyrbruget, derfor er der alene stillet vilkår til egenkontrol i forhold til afvigelser fra normal drift. Såfremt der sker skade på teltoverdækningen, vil den ammoniakreducerende effekt formindskes. Derfor er det vigtigt, at landmanden får sådanne skader repareret hurtigst muligt. Det kan være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, at få underretning om større skader på den faste overdækning af gyllebeholderen, da dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis.

Fast overdækning af gyllebeholdere kan også udgøre et virkemiddel til opfyldelse af emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af BAT i de situationer, hvor der er krav om at gyllebeholderen skal forsynes med fast overdækning, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog (vilkår nr. 5), skal det bemærkes, at der i visse af de øvrige Teknologiblade også stilles vilkår om, at landmanden skal føre logbog samt opbevare visse former for dokumentation sammen med denne logbog. Kommunen bør – af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

50% af ammoniaktab fra lager i forhold til naturligt flydelag

Ingen lugtreduktion

Optaget på teknologilisten i 2006.

Revideret i 2014.

Opdateret i 2021 vedr. gyllelaguner

Tæt overdækning af gyllebeholder (letklinker og flydebrikker) > Alle gylletyper

Vilkårsforslag - Tæt overdækning med letklinker (leca) eller flydebriketter

Vejledende indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår

I det følgende er der formuleret forslag til indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår, som kan være relevante, såfremt den ovenfor beskrevne teknologi anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug. Formålet hermed er at henlede opmærksomheden på, hvordan den beskrevne miljøeffekt opnås i praksis ved fastsættelse af vilkår. I relation til fastsættelse af vilkår skal det understreges, at vilkår kun skal meddeles efter en konkret vurdering og skal være præcise og forudsigelige i deres indhold, så en manglende efterlevelse af vilkårene let kan påvises og håndhæves af tilsynsmyndigheden. De vejledende vilkår er udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med en kommunal sparringsgruppe sammensat af et repræsentativt udsnit af landets kommuner – i såvel geografisk som størrelsesmæssig henseende - samt med de forfattere, som har udarbejdet den tekniske del af Teknologibladene.

Indretning og drift

1. Gyllebeholder nr. ____ skal forsynes med tæt overdækning i form af letklinker (leca), flydebrikker eller lignende.

2. Der skal føres én logbog for hver beholder, og der skal foreligge en kortskitse, hvoraf placeringen fremgår.

3. Brud på overdækningen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle.

4. Der må højest være en overflade på ca. 3 m2 ved indløbet til gylletanken, hvor der ikke er tæt overdækning.

5. Hvis det konstateres, at hele eller dele af beholderen ikke er dækket af en tilstrækkelig tæt overdækning, skal der samme dag startes en reetablering.

6. I forbindelse med tømning må der højest gå 2 uger før tæt overdækning igen er etableret. Efter omrøring og udbringning eller ved konstatering af manglende overdækning i øvrigt må der højest gå 7 dage før overdækningen igen er intakt.

7. Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Tilsynsmyndigheden underrettes straks herom.

Egenkontrol

8. Der skal føres en logbog for overdækningen efter Miljøstyrelsens anvisninger. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til kommunal sagsbehandler

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog, skal det bemærkes, at der i visse af de øvrige Teknologiblade også stilles vilkår om, at landmanden skal føre logbog samt opbevare visse former for dokumentation sammen med denne logbog. Kommunen bør – af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

Kan erstatte naturligt flydelag

Optaget på teknologilisten i 2006.

Revideret i 2014.

*Teknologiproducenten eller branchen har indgået en aftale med Miljøstyrelsen, hvor der er udarbejdet en plan for tilvejebringelse af endelig dokumentation af teknologien eller teknikken. Den angivne effekt, mens teknologien er midlertidigt optaget er derfor ikke endelig, hvilket kan betyde at effekten efter endelig verifikation kan blive ændret, som følge af den nye viden. 

Forkortelser

MELT - Miljøstyrelsens udvalg for miljøeffektiv landbrugsteknologi 

VERA - Verification of Environmental Technologies for Agricultural Production

DANETV - Dansk Center for Verifikation af klima- og miljøteknologier

ETV - Environmental Technology Verification

Har du spørgsmål til Teknologilisten generelt

Miljøstyrelsen | Erhverv

Har du spørgsmål om optagelse på Teknologilisten

ETA Danmark A/S
Göteborg Plads 1, 2150 Nordhavn