Listepunkterne, som fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 og 2, angiver de forurenende virksomheder og brancher, som er omfattet af godkendelsespligt, og som skal have en miljøgodkendelse. For at lette godkendelsesprocessen er en række listepunkter omfattet af standardvilkår.
Hvad er et listepunkt?
En virksomhed kan godt være omfattet af flere listepunkter. Det er godkendelsesmyndigheden, der afgør hvilke(t) listepunkt(er), virksomheden er omfattet af.
Ved den først givne lejlighed skal godkendelsesmyndigheden orientere virksomheden om dens hovedlistepunkt. Hovedlistepunktet er det af virksomhedens evt. flere listepunkter, der er det væsentligste i vurderingen af den samlede bilag 1-virksomhed.
Offentliggørelse af en BAT-konklusion, der vedrører dette hovedlistepunkt, vil udløse en revurdering af virksomheden, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 35.
Listepunkter med standardvilkår
Miljøstyrelsen har udarbejdet standardvilkår for en række af listepunkter på både bilag 1 og bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen. Standardvilkårene fremgår af standardvilkårsbekendtgørelsen. Læs mere om standardvilkår under lovgrundlag og i Miljøgodkendelsesvejledningen.
I forbindelse med ændringen af godkendelsesbekendtgørelsen i 2013, blev standardvilkårene indsat som bilag 1 i en ny bekendtgørelse om standardvilkår, som afløste bilag 5 i den tidligere godkendelsesbekendtgørelse. I den forbindelse blev der foretaget en høring, hvori ændringerne er beskrevet.
Læs høringsnotatet vedr. høringssvarene
Også tidligere har offentligheden været inddraget i ændringer af listepunkter.
Sammenligning af tidligere og nye listepunktbetegnelser
I forbindelse med implementeringen af EU's IE-direktiv i 2013 blev bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen ændret væsentligt, idet direktivets formuleringer nu anvendes. En række tidligere bilag 2-virksomheder blev flyttet til bilag 1, da de er omfattet af IE-direktivet. Der er tale om ca. 100 virksomheder. Overflytningen af bilag 1-virksomheder til bilag 2 er sket enten i nye listepunkter eller er blevet indarbejdet i eksisterende listepunkter.
203 (A 9) Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet fra anlægget overstiger 10.000 normal m 3 pr. time. Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg, der er omfattet af J 104
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 1 .
Høringssvar vedr. udkast til standardvilkårA 205 (A 11) Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller med et hertil indrettet produktionsareal på 1000 m 2 eller derover
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 2.
Høringssvar vedr. udkast til standardvilkårB 202 (B 2) Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 3.
Introduktion til produktion og aktiviteter på betonvirksomheder
Høringssvar om udkast til standardvilkårC 202 (C 4) Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 4.
Høringssvar om udkast til standardvilkår- D 207 (D 9) Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af flourplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug på plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 5.
Høringssvar - D 208 (D 10) Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere ned 5 tons pr. dag. Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag.
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 6.
Høringsnotat D 208 - E 202 (E 2) Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ.
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 7.
Høringsnotat E 202 E 215 K 214 E 207 (E 7) Foderstofvirksomheder med en kapacitet på mindst 6 tons per time. Grønttørring og grøntpilleproduktion. Trætørring og træpilleproduktion
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 8.
Høringssvar om udkast til standardvilkårE 215 (E 9) Virksomheder, der foretager vacuum- og/eller dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder, der er omfattet af J 104.
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 9.
Høringsnotat E 202 E 215 K 214F 207 (E 7) Anlæg til fremstilling af foder til pelsdyravl.
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 10.
Høringsnotat F 207G 201 (G 2) Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 11.
Introduktion til gasmotorbekendtgørelsen og standardvilkår for G 201- og G 202- virksomheder.
Gasmotorbekendtgørelsen
Høringssvar vedr. udkast til standardvilkårG 202 (G 3) Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 og 5 MW
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 12.
Introduktion til gasmotorbekendtgørelsen og standardvilkår for G 201- og G 202- virksomheder .
Gasmotorbekendtgørelsen
Høringssvar vedr. udkast til standardvilkårH 201 (H 1) Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. Dog undtaget lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til den indledende praktiske køreundervisning
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 13.
Vejledning om støj til motorsportsbaner
Høringssvar vedr. udkast til standardvilkårJ 202 (J 4) Krematorieanlæg.
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 14.
Aftale med Kirkeministeriet om eksisterende krematorier
Høringssvar
Se også indlæg fra branchen om krematorieanlægJ 203 Udendørs skydebaner
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 15.
Høringsnotat J 203K 203 (K 1c) Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald, jf. punkterne R12 og R13 i bilag 6 B og D14 og D15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsens forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse, bortset fra de under punkterne K209, K210, K211 og K 212 nævnte anlæg
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 16.
Læsevejledning til standardvilkår for K 203virksomheder
HøringsnotatK 206 (K 2d) Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald efter en af metoderne R1 – R11, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, bortset fra de under K 209 – K 215 nævnte anlæg.
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 17.
Høringsnotat K 206
Dette notat indeholder også oplysninger om listepunkt K 206: Hvilke aktiviteter er omfattet af listepunkt K 212?K 209 (K 4) Autoophugning (autogenbrug)
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 18.
Læsevejledning til standardvilkår for K 209-virksomhederK 211 (K 5) Containerpladser og genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder, jf. punkterne R12 og R13 i bilag 6B og D14 og D15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m 3
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 19.
Høringssvar vedr. udkast til standardvilkårK 212 (K 5) Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald, eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr, jf. § 3, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 664 af 27. juni 2005 om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, jf. punkterne R12 og R13 i Bilag 6B samt D14 og D15 i Bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons per dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m 3 bortset fra de under pkt. K 211 nævnte anlæg
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 20.
Høringssvar vedrørende udkast til standardvilkår
Notat: Hvilke aktiviteter er omfattet af listepunkt K 212?K 213 (K 6) Anlæg for oplagring, behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, herunder husdyrgødningskomposteringsanlæg og biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af animalsk eller vegetabilsk affald, herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 tons pr. dag eller derover
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 21.
Høringssvar vedrørende udkast til standardvilkår
Introduktion til standardvilkår for K213
Karakteristik af branchen K213- K 214 (K 8b) Komposteringsanlæg i øvrigt med en kapacitet for tilførsel af affald på 100 tons pr. år eller derover bortset fra husdyrgødning.
Se den tidligere godkendelsesbekendtgørelse bilag 5, afsnit 22.
Høringsnotat E 202 E 215 K 214
BAT er et helt centralt element i en miljøgodkendelsen. Virksomheder, der forurener, skal ifølge miljøbeskyttelsesloven begrænse forureningen, så det svarer til de bedste tilgængelige teknikker (BAT, best available techniques)
EU-Kommissionen har i en række BREF-dokumenter (BAT reference documents) fastsat, hvad der betragtes som den bedste tilgængelige teknik. Konklusionerne offentliggøres som BAT-konklusioner. For bilag 1 virksomheder er EU's BAT-konklusioner bindende, for bilag 2 er de i vidt omfang integreret i vilkårene. Det samme gælder for standardvilkårene, der også lægger sig op ad EU's definition på BAT.
BAT for bilag 1 virksomheder
Du skal som virksomhed bruge vedtagne BAT-konklusioner i forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelse. Et af oplysningskravene til ansøgningen er, at du skal redegøre for, at det ansøgte lever op til BAT. Du skal her bruge alle relevante BAT-konklusioner, dvs. du skal forholde dig til BAT-konklusionerne i det/de BREF-dokument(er), der vedrører din virksomheds hovedlistepunkt, men også til BAT-konklusioner i andre relevante BREF-dokumenter.
Hvis ikke der er BAT-konklusioner for virksomhedstypen eller dele af virksomheden, skal kriterierne i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 5 bruges ved redegørelse for BAT.
BAT for bilag 2 virksomheder
Som virksomhed skal du forholde dig til, hvad der er BAT for din virksomhed. Det er dig, der har udspillet over for myndigheden. Myndighederne fastlægger på baggrund af dine oplysninger og efter forudgående høring kravene til dig på baggrund af BAT.
De standardvilkår, der findes for bilag 2-virksomheder, betragtes som BAT. For bilag 2-virksomheder, der ikke er omfattet af standardvilkår, skal kriterierne i bilag 5 i godkendelsesbekendtgørelsen lægges til grund i forbindelse med fastlæggelse af BAT.
Yderligere læsning
Miljøbeskyttelsesloven kapitel 5
Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 regulerer forurenende virksomheder i Danmark. Heri findes de overordnede regler og principper, der regulerer området, og som bemyndiger miljøministeren til at fastsætte nærmere regler i de bekendtgørelser, der gennemgås nedenfor.
Godkendelsesbekendtgørelsen
Godkendelsesbekendtgørelsen regulerer forurenende virksomheder og brancher, som skal have en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, før de kan etablere sig, og før de kan foretage ændringer eller udvidelser af virksomheden, som medfører forøget forurening.
Lister over, hvilke virksomheder der er omfattet af godkendelsespligt (såkaldte listevirksomheder), fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 og 2.
Læs mere om de seneste, væsentlige ændringer i godkendelsesbekendtgørelsen
Standardvilkårsbekendtgørelsen
For at lette godkendelsesprocessen har Miljøstyrelsen udarbejdet standardvilkår for en række listepunkter for specifikke brancher på både bilag 1 og 2 i godkendelsesbekendtgørelsen.
Standardvilkårene er udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med de respektive brancher og kommuner, så de er repræsentative for de typiske virksomheder inden for en bestemt branche, og vilkårene er baseret på den bedste tilgængelige teknik inden for branchen. Standardvilkårene omhandler virksomhedernes indretning og drift, emissionsgrænseværdier for væsentlig luftforurening samt vilkår om egenkontrol m.v.
Standardvilkår og de præcise oplysninger, der kræves for ansøgninger inden for den pågældende branche, fremgår af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.
Andre regler, der er gældende for visse godkendelsespligtige virksomheder
Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen
Affaldsdeponeringsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse om luftforurening fra store fyringsanlæg
EU’s direktiv vedrørende Industrielle Emissioner (IE-direktivet)
EU’s direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (IE-direktivet) har til formål at minimere forureningen fra industrielle kilder.
IE-direktivet identificerer en række godkendelsespligtige brancher/virksomhedstyper, som i Danmark er optaget på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1. For disse skal miljøgodkendelserne baseres på BAT-konklusioner (”Best Available Techniques”), der vedtages og offentliggøres af EU-Kommissionen. Disse BAT-konklusioner revurderes hvert fjerde år for at sikre, at de repræsenterer de højeste standarder.
For visse af virksomhederne er det yderligere blevet en pligt at foretage basisundersøgelser af jord- og grundvandsforurening på ejendommen (basistilstandsrapporter) med det medfølgende krav, at grunden skal ryddes og oprenses ved ophør af virksomhedens drift.
Vejledninger
Der er ligeledes udgivet en række vejledninger, der kan hjælpe virksomheder med at regulere på følgende områder:
Miljøgodkendelser
Bliv klogere på miljøgodkendelser generelt og søg om en miljøgodkendelse
Læs mereMiljøgodkendelsesvejledningen
Ansøgning og godkendelse af miljøgodkendelser, kernebegreber og processer
Læs mereHjælp til listepunkter
Fortolkningsbidrag til listepunkter på godkendelsesbekendtgørelsens bilag
Læs mereÆndringer i godkendelsesbekendtgørelsen
Hvad er de centrale ændringer i godkendelsesbekendtgørelsen
Læs mereÆndringer i standardvilkårsbekendtgørelsen
Hvad er de centrale ændringer i standardvilkårsbekendtgørelsen
Læs mereSpørgsmål og svar om korn- og foderstof
Generelt om anvendelsen af standardvilkår for korn- og foderstof virksomheder
Læs mereGenerelle spørgsmål og svar om miljøgodkendelse
Herunder kan du læse de oftest stillede spørgsmål og svar om miljøgodkendelse af listevirksomheder
Læs mereSpørgsmål og svar om fremstilling af brint ved elektrolyse
Læs mere