BAT/BREF

Virksomheder, der forurener, skal ifølge miljøbeskyttelsesloven begrænse forureningen, så det svarer til de bedste tilgængelige teknikker, BAT (Best Available Techniques)

EU beslutter miljøkravene til de europæiske virksomheder ud fra, hvad der kan opnås med de ”bedste tilgængelige teknikker”. På engelsk ”Best Available Techniques” eller BAT. Miljøkravene bliver formuleret som BAT- konklusioner og indgår i de såkaldte BREF-dokumenter, som står for ”BAT reference documents”.

BREF-dokumenterne bliver revideret hvert 8. år, så nye teknikker kan blive del af lovgivningen. Der er udarbejdet BREF-dokumenter – og fastsat BAT – for ca. 30 industrisektorer.

BREF dokumenternes miljøkrav omfatter virksomhedernes udledninger og brug af ressourcer. BREF-dokumenterne er – jf. direktivet for industrielle emissioner (”direktivet for industrielle emissioner”) (IED), som trådte i kraft i Danmark den 7. januar 2013 – bindende for virksomhederne, som får indarbejdet kravene i deres miljøgodkendelse. Virksomheder har pligt til at overholde de nye krav senest 4 år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionerne.

Sådan læser du BAT-konklusioner og et BREF-dokument

BAT-konklusionerne, som indeholder de miljøkrav, der bliver gældende, bliver oversat til dansk og er typisk dokumenter på 50 – 100 sider. BAT-konklusionerne bliver offentliggjort som såkaldte ”gennemførelses-retsakter”.

Baggrunden for BAT-konklusionerne findes beskrevet i BAT-Reference-dokumenterne (BREF-dokumenterne). De udgives kun på engelsk og er relativt fagligt tunge og meget omfattende læsestof.

BAT lever op til mange krav

For at få en teknik godkendt som BAT-reference, skal den – som du kan se i figuren – leve op til en række krav. Dels skal den være den mest effektive teknik til at opnå et højt generelt miljøbeskyttelsesniveau. Dels skal den være afprøvet i tilstrækkelig grad og udviklet i en målestok, der betyder, at den kan anvendes på økonomisk og teknisk mulige vilkår.

Når virksomheder og myndigheder skal vurdere, hvad der er bedste tilgængelige teknik for en bestemt branche, tænker man desuden ikke kun på "teknologi" i snæver forstand, men også på:

• Hvordan anlægget konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og afvikles
• Tidssvarende produktionsgange
• Mulighederne for at erstatte farlige stoffer med mindre farlige stoffer
• Teknikker, hvor der dannes mindst muligt affald
• Genanvendelse og genindvinding
• Råvareudnyttelse
• Energieffektivitet

BREF-dokumenterne udarbejdes af det Europæiske IPPC-kontor i Sevilla (”det Europæiske IPPC-kontor i Sevilla”) på baggrund af en informationsudveksling og dialog mellem repræsentanter for især medlemsstaterne og industriens organisationer. Også repræsentanter for kandidatlande, grønne organisationer og forskningsinstitutioner deltager i arbejdet.

For hvert af de ca. 30 BREF-dokumenter har IPPC-kontoret nedsat en teknisk arbejdsgruppe. De tekniske arbejdsgrupper er sammensat af eksperter fra industrien og medlemsstaterne m.fl. Eksperterne fremskaffer information og data til arbejdet, udveksler informationer og kommenterer de udkast til BREF-dokumenter, som IPPC-kontoret sender i høring.

BAT-konklusionerne i de færdige BREF-dokumenter vedtages formelt af EU-kommissionen, hvorefter det endelige BREF-dokument offentliggøres.

Sådan får du indflydelse på BREF-dokumenterne

Jo tættere på det endelige BREF-dokument processen kommer, jo mindre er det muligt at få ændret i teksten. Sørg derfor for at få dine input med tidligt. Gerne i forlængelse af den tekniske arbejdsgruppes opstartsmøde eller som minimum efter første udkast ligger klar.

Når arbejdsgruppen vurderer, hvilke teknikker der skal være BAT, er det i sidste ende data, der afgør det. Dvs. om man kan dokumentere, at teknikken leverer de påståede resultater. Derfor står virksomheder, der kan fremlægge dokumentation, også stærkere.

Der findes ikke ét dataformat, men du kan hente inspiration i de data, der ligger til grund for eksisterende BAT-konklusioner på dit område. Du kan også komme med forslag til dataformat, når den tekniske arbejdsgruppe holder opstartsmøde.

Et BREF-dokuments opbygning

De færdige BREF-dokumenter er meget omfattende rapporter, typisk på flere hundrede sider og på engelsk. Selve BAT-konklusionerne med de tilhørende grænseværdier bliver oversat til dansk i de såkaldte gennemførelses-retsakter. De gengives også i BREF-dokumenterne.

BREF-dokumenterne opbygges efter den samme skabelon, men de enkelte kapitler kan have en varierende opbygning i underkapitler, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt for netop den branche. Som udgangspunkt indeholder et BREF-dokument nedenstående hovedkapitler:

Resumé

Hovedkonklusionerne fra hvert kapitel præsenteres i et resumé af BREF-dokumentet. Resuméet oversættes til alle de officielle sprog.

Forord

Standardforordet til BREF-dokumenterne beskriver kort relevante lovkrav i IE-direktivet og præsenterer en definition af BAT. Desuden beskrives formålet med BREF-dokumentet, og der gives en vejledning i, hvordan dokumentet skal forstås og benyttes.

Generel information om branchen

Her beskrives faktuelle oplysninger om branchen, fx i form af oplysninger om antal virksomheder, størrelser, geografiske placeringer, produktionskapacitet, økonomi, etc. Desuden beskrives de væsentligste miljøforhold for branchen.

Anvendte processer og teknikker

Kapitlet beskriver kort de processer og teknikker, der i dag anvendes i branchen. Kapitlet beskriver bl.a. forskellige typer af produkter og produktionsprocesser, typiske råvareforbrug, etc.

Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer

Her præsenteres den eksisterende viden om aktuelle emissionsniveauer og forbrug af råvarer og hjælpestoffer inden for de enkelte hoved- og delprocesser. Kapitlet vil i det omfang, data er tilgængelige, beskrive forbruget af energi, vand og råvarer. Desuden beskrives så vidt muligt luftemissioner, lugt, støj, spildevand og affald.

Teknikker som skal overvejes ved fastlæggelse af BAT

Kapitlet omfatter et katalog over forskellige emissionsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologier, som kan være relevante i forbindelse med fastlæggelsen af BAT for branchen. For hver enkelt teknik behandles emner som driftsforhold, miljøgevinst, cross- mediaforhold, anvendelighed, økonomi, drivkræfter for implementering, referenceanlæg og – litteratur, etc.

BAT-konklusioner for branchen

I kapitlet konkluderes, hvad der kan betragtes som BAT for branchen. Det er vigtigt at bemærke, at BREF-dokumentet  indeholder bindende emissionsgrænseværdier, som kan opnås ved anvendelsen af BAT. BAT-konklusionerne oversættes til de nationale sprog og udgives som gennemførelses-retsakter.

Fremtidige teknikker

Her præsenteres eventuelle lovende teknikker m.m., som er under udvikling og i fremtiden kan komme på tale som BAT. De enkelte teknikkers effektivitet, cost benefit og tidshorisont i forhold til eventuel kommerciel drift bliver også nævnt.

Konkluderende bemærkninger

Konklusioner og anbefalinger her i kapitlet vedrører den tidsmæssige afpasning af arbejdet, informationskilder, tilgængelighed af data, konsensus blandt eksperter i den tekniske arbejdsgruppe, TWG (Technical Working Group) og anbefalinger til det fremtidige arbejde.

Bilag

BREF-dokumenterne indeholder forskellige bilag som fx en ordliste, litteraturliste og mere tekniske informationer.

Du skal som virksomhed bruge vedtagne BAT-konklusioner i forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelse.

Det er kun BAT-konklusionerne, der er bindende. Dette indebærer dog, at det i forbindelse med fastsættelsen af vilkår og emissionsgrænseværdier på baggrund af en BAT-konklusion er det bagvedliggende BREF-dokument, der er fundamentet herfor. Det er derfor oftest nødvendigt at sætte sig ind i hele dokumentet.

Hvis din virksomhed er omfattet af bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen:

Her fastlægges BAT i de BREF-dokumenter, der er relevant for virksomhedstypen/listepunkterne.

Som virksomhed er du informeret om, hvilket hovedlistepunkt virksomheden hører under, og hvilke listepunkter eventuelle biaktiviteter hører under. Ud fra listepunkterne forholder du dig til, hvilke BREF-dokumenter der er relevant for din virksomhed. BAT for din virksomhed er som udgangspunkt de BAT-konklusioner, der er fastlagt i BREF-dokumenterne. Vær opmærksom på, at både branchespecifikke og tværgående BREF-dokumenter kan være relevante for din virksomhed.

Hvis ikke der er BAT-konklusioner for virksomhedstypen eller dele af virksomheden, skal kriterierne i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 5 bruges ved redegørelse for BAT.

Hvis virksomheden har aktiviteter, der er omfattet af standardvilkår, erstatter disse vilkårene for BAT, medmindre standardvilkårene er lempeligere end BAT-konklusionerne, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 25.

Bemærk at hovedlistepunkt og hovedaktivitet ikke er det samme.

Hvis din virksomhed er omfattet af bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen:

Som virksomhed skal du forholde dig til, hvad der er BAT for din virksomhed. Det er dig, der har udspillet over for myndigheden. Myndighederne fastlægger på baggrund af dine oplysninger og efter forudgående høring kravene til dig på baggrund af BAT.

De standardvilkår, der findes for bilag 2-virksomheder, betragtes som BAT. For bilag 2-virksomheder, der ikke er omfattet af standardvilkår, skal kriterierne i bilag 5 i godkendelsesbekendtgørelsen lægges til grund i forbindelse med fastlæggelse af BAT.

Hvis kun en del af virksomheden er omfattet af standardvilkår, gælder:

Hvis aktiviteterne kan adskilles, betragtes standardvilkårene som BAT for den del, der er omfattet af standardvilkårene, og kriterierne i bilag 5 lægges til grund for virksomhedens øvrige aktiviteter.
Hvis aktiviteterne ikke kan adskilles, lægges kriterierne i bilag 5 til grund for hele virksomheden i forbindelse med godkendelse og revurdering. Myndigheden bør dog ikke fastsætte lempeligere vilkår end standardvilkårene.
Tag disse regler i betragtning ved udspillet over for myndigheden.

BAT-tjeklister

For de fleste brancher er der lavet BAT tjeklister. Disse skal ses som et nyttigt hjælpeværktøj for virksomhederne, der kan bruge dem til at få et overblik over, hvor de befinder sig i relation til BAT. Tjeklisterne kan med fordel bruges som et dialogværktøj i forbindelse med ansøgning om eller revurdering af en miljøgodkendelse.  En udfyldt tjekliste betragtes som virksomhedens redegørelse for BAT, og det er en god måde for både virksomhed og myndighed at afdække kravet om en BAT-redegørelse.

Bemærk at virksomhederne ikke er forpligtet til at indføre alle de tekniske tiltag, som er beskrevet i tjeklisten, og miljømyndigheden har ikke adgang til at stille krav om bestemte teknologier.

BAT tjeklisterne findes under de respektive BREF'er under menupunktet  liste over alle BREF'er.

Det er et grundlæggende krav i miljøbeskyttelsesloven, at forurenende virksomheder skal begrænse forureningen mest muligt ved at anvende den bedste tilgængelige teknik (BAT).

For de virksomhedstyper, der er omfattet af IE-direktivet, har EU Kommissionen udarbejdet "BAT reference documents" (BREF-dokumenter) med BAT-konklusioner, som beskriver processer og forureningsniveauer samt identificerer de miljøpræstationer, der er opnåelige ved anvendelse af BAT for den pågældende virksomhedstype.

Listevirksomheder har pligt til i forbindelse med en ansøgning om miljøgodkendelse at undersøge og vurdere mulighederne for at anvende BAT. I ansøgningen skal der redegøres for, om valget af teknologi bygger på BAT. Heri indgår bl.a. en redegørelse for de overvejelser, I har gjort jer om substitution af miljøskadelige stoffer, energi- og råvarebesparelser, renere teknologi og affaldsminimering mv.

I henhold til IE-Direktivet, skal nye BAT-konklusioner være implementeret i miljøgodkendelserne senest 4 år efter, at de vedtagne BAT-konklusioner er offentliggjort. I Godkendelsesbekendtgørelsen BEK nr 1454 af 20/12/2012 står der i kapitel 14 om revurdering:

Tilsynsmyndigheden skal tage en godkendelse af en bilag 1-virksomhed op til revurdering, når EU Kommissionen har offentliggjort en BAT-konklusion i EU-Tidende, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt. Eventuelle andre aktiviteter, der ikke er omfattet af virksomhedens hovedlistepunkt tages samtidig op til revurdering, såfremt aktiviteten er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med bilag 1-aktiviteter.

BREF-dokumenterne indeholder også nyttig information for andre virksomheder; fx virksomheder, der er for små til at være IED-virksomheder, eller virksomheder i produktkæde med IED-virksomheder.
BREF-dokumenterne findes kun på engelsk, men BAT-konklusionerne oversættes til de officielle sprog, herunder dansk.

Kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, BAT, skal lægges til grund for miljømyndighedens behandling af alle sager efter miljøbeskyttelsesloven, dvs. både ved godkendelse og revurdering af listevirksomheder og ved vurdering af virksomheder, der ikke er godkendelsespligtige. Denne side handler primært om de godkendelsespligtige virksomheder på listen i bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen.

Kravene til virksomhederne skal så vidt muligt fastsættes som grænseværdier svarende til det forureningsniveau, der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Det udelukker dog ikke, at der kan stilles konkrete krav til fx indretning og drift, kontrolmetoder, m.v. Der bør dog normalt ikke stilles krav om anvendelse af en specifik teknologi, da virksomheden i princippet selv skal kunne vælge, hvordan de stillede krav opfyldes.

Godkendelse af nye listevirksomheder

Godkendelsesmyndigheden må ikke meddele godkendelse uden at have sikret sig, at virksomhedens indretning og drift er baseret på BAT for den pågældende virksomhedstype. En ny virksomhed kan principielt ikke undskylde sig med, at en given teknologi er for dyr, idet der allerede er taget hensyn til økonomien ved fastlæggelsen af den bedste tilgængelige teknik i det pågældende BREF-dokument.

Det er den enkelte virksomhed, der er ansvarlig for at undersøge og vurdere mulighederne for at anvende BAT. Virksomheden skal i sin ansøgning om miljøgodkendelse redegøre for, om valget af teknologi bygger på BAT. I praksis betyder det, at en virksomhed skal orientere sig og over for miljømyndigheden argumentere for de mulige valg og/eller fravalg af BAT, således at de grænseværdier, der svarer til BAT-konklusioner, der er beskrevet i et eventuelt BREF-dokument for virksomhedstypen, kan opnås. Miljøstyrelsen er i gang med at få udarbejdet BAT-checklister, der kan lette denne vurderingsproces.

Revurdering af bestående listevirksomheder

I henhold til IE-Direktivet skal nye BAT-konklusioner være implementeret i de berørte virksomheders miljøgodkendelser senest 4 år efter de vedtagne BAT-konklusioner er offentliggjort i EU Tidende. I godkendelsesbekendtgørelsen står der i kapitel 15 om revurdering:

Tilsynsmyndigheden skal tage en godkendelse af en bilag 1-virksomhed op til revurdering, når EU-Kommissionen har offentliggjort en BAT-konklusion i EU-Tidende, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt.

Tilslutningstilladelsen af spildevand skal også revurderes jf. § 15 i spildevandsbekendtgørelsen. Kommunerne, skal som tilladelsesmyndighed, derfor revurdere tilslutningstilladelsen og der gælder den samme tidsfrist på 4 år. Læs mere herom i Miljøstyrelsens orienteringsbrev til kommunerne.

Godkendelser af bilag 1-virksomheder, hvis hovedlistepunkt ikke er omfattet af en BAT-konklusion, skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering og om nødvendigt ændres i lyset af den teknologiske udvikling. Tilsynsmyndigheden foretager den første regelmæssige revurdering, når der er forløbet otte år fra det tidspunkt, hvor virksomheden blev godkendt første gang.

Tilsynsmyndigheden meddeler virksomheden skriftligt, at revurderingen er igangsat, og oplyser virksomheden om myndighedens foreløbige overvejelser om revurderingens indhold. Tilsynsmyndigheden anmoder om de oplysninger m.v., som er nødvendige for at træffe afgørelse.

Tilsynsmyndigheden tilrettelægger revurderingen på en sådan måde, at vilkårene, der fastlægges som resultat af revurderingen, kan overholdes senest fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen i EU-Tidende.

Tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt virksomheden skal udarbejde en basistilstandsrapport eller en supplerende basistilstandsrapport. Påbud om, at der skal udarbejdes en basistilstandsrapport, skal forvarsles, og tilsynsmyndigheden sender udkast til afgørelse om, hvorvidt virksomheden skal udarbejde en basistilstandsrapport til virksomheden.

Ved en revurdering får virksomheden ikke en ny godkendelse. Eventuelle vilkårsændringer i forbindelse med revurderingen gives som påbud. Myndigheden kan godt foretage en sammenskrivning af den eksisterende godkendelse med de reviderede vilkår i et nyt samlet dokument, men der er ikke tale om en ny godkendelse med ny retsbeskyttelse.

Følgegruppen har til formål at koordinere den danske indsats og sikre Danmarks indflydelse på de nye miljøvilkår for europæiske virksomheder.

EU beslutter miljøkravene til de europæiske virksomheder ud fra, hvad der kan opnås med den ”bedst tilgængelige teknik” (BAT). Miljøkravene bliver formuleret som BAT- konklusioner og indgår i de såkaldte BREF-dokumenter.

Der findes i dag ca. 30 BREF-dokumenter. Dokumenterne bliver revideret hvert 8. år, så nye teknikker kan blive en del af lovgivningen.

BREF-dokumenternes miljøkrav er bindende for virksomhederne og bliver indarbejdet i deres miljøgodkendelse. Virksomhederne har pligt til at overholde de nye krav senest 4 år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionerne.

Tæt dialog med berørte virksomheder

Miljøstyrelsen vil arbejde aktivt for at EU’s nye BAT-konklusioner:

• i størst muligt omfang afspejler og fremmer danske virksomheders produktionsprocesser og styrker inden for ressourceeffektiv produktion
• bidrager til bedre miljø – og til grøn omstilling og vækst.

Påvirkningen af det europæiske arbejde skal ske i tæt dialog med de berørte virksomheder i Danmark. Hermed sikres bl.a., at de nye krav formuleres, så de rent faktisk bygger på de miljømæssigt bedste teknikker, der ikke kun er på et forsøgsstadie, men afprøvet i markedet, og som er økonomisk tilgængelige. Den nationale følgegruppe skal bidrage til, at indsatsen balanceres. Fokus skal både være på de virksomheder, der bliver omfattet af de nye krav, og på de miljøteknologivirksomheder, der leverer løsningerne.

Miljøstyrelsen og den nationale følgegruppe holder møde to gange om året og har løbende kontakt for at sikre en god dialog og et stærkt samarbejde.

Følgegruppens medlemmer

Følgegruppen er åben for interesserede organisationer, foreninger og styrelser. I øjeblikket er følgende parter medlem af følgegruppen:

• Copenhagen Capacity
• Copenhagen Cleantech
• Dakofa
• Danmarks Naturfredningsforening
• Dansk Affaldsforening
• Dansk Energi
• Dansk Erhverv
• Dansk Miljøteknologi
• Danva
• DI
• EnviNa
• EOF
• Erhvervsstyrelsen
• Landbrug & Fødevarer
• LiF
• KL
• Naturstyrelsen

Forurenende virksomheder der er omfattet af IE-direktivet har BREF-dokumenter, som fastlægger den bedst tilgængelige teknik (BAT). Herunder får du direkte links til lovgrundlaget for IE-direktivet  og BAT.

Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven)

IE-direktivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder (Godkendelsesbekendtgørelsen, se bilag 8 i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed for en liste over alle vedtagne BAT-dokumenter)

Vejledning om dataindsamling og udfærdigelse af BAT referencedokumenter (informationsudveksling og dialog mellem IPPC-kontoret, medlemsstater og organisationer)