BAT-konklusionerne for korn- og foderstof, som er en del af de samlede BAT-konklusioner for virksomheder, der producerer fødevarer, drikkevarer, mælk og foder, er omsat som standardvilkår. BAT-konklusionerne for korn- og foderstof er indarbejdet i standardvilkårsbekendtgørelsens bilag 1, afsnit 28. Samme vilkår er indsat i bilag 2, afsnit 28 A og bilag 3, afsnit 28 B, der træder i kraft hhv. d. 1. januar 2025 og d. 1. januar 2030.
Standardvilkår for en række affaldshåndteringsvirksomheder på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 ophæves.
Følgende afsnit i standardvilkårsbekendtgørelsen ophæves:
Afsnit 23
5.1: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, og hvorunder der foregår en eller flere af følgende aktiviteter:
d) Rekonditionering forud for en af de i listepunkt 5.1 og 5.2 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed opførte aktiviteter.
Afsnit 24
5.3 b): Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:
i) Biologisk behandling
iii) Behandling af slagger og aske
Afsnit 25
Biogasanlæg omfattet af 5.3 b:
Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:
Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 tons pr. dag.
i) Biologisk behandling
Afsnit 26
Komposteringsanlæg omfattet af 5.3 b:
Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:
i) Biologisk behandling
Afsnit 27
5.5: Midlertidig opbevaring af farligt affald, der ikke er omfattet af listepunkt 5.4 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, i afventning af en af de i listepunkt 5.1, 5.2, 5.4 og 5.6 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed anførte aktiviteter, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons, bortset fra midlertidig opbevaring i afventning af indsamling på det anlæg, hvor affaldet produceres.
Afsnit 29
Biogasanlæg omfattet af 6.5 b:
Bortskaffelse eller genanvendelse af dyrekroppe eller animalsk affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag.
• I forbindelse med implementeringen af direktivet om mellemstore fyringsanlæg (Direktiv 2015/2193/EU af 25. november 2005 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg) er der foretaget en række konsekvensrettelser i standardvilkårsbekendtgørelsen.
Følgende listepunkter med standardvilkår er berørt af implementeringen af direktivet om mellemstore fyringsanlæg E 207, G 201, G 202 og 6.4 ii. På grund af den trinvise implementering af direktivet tilføjes et bilag 2 og bilag 3, der dækker indfasningen af kravene i år 2025 og 2030.
Standardvilkårsbekendtgørelsens nuværende sammenlægningsregler i listepunkt G 201 og G 202, der angiver hvornår to eller flere særskilte kedelanlæg skal betragtes som ét anlæg, udgår. Der er hermed tale om en regelforenkling, som sikrer en lettere overgang til bestemmelserne i bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg, der ikke har en sammenlægningsregel for bestående mellemstore fyringsanlæg.
• Standardvilkår om driftsophør, alle afsnit
Standardvilkår nr. 1 er omformuleret i samtlige afsnit, så der ikke længere stilles krav om, at virksomheden skal fremsende en redegørelse vedr. foranstaltninger for at undgå forureningsfare, senest 3 måneder før driften ophører.
• Standardvilkår om egenkontrol af filtre, afsnit 1 m.fl.
For en række listepunkter er vilkår om egenkontrol af filtre ændret. Ændringen skyldes, at den tidligere formulering bl.a. har givet anledning til misforståelser omkring, hvor der udføres kontrol af eventuelle utætheder i filtre. Det fremgår nu, at kontrol skal foretages på renluftssiden eller i afkastkanal efter filter.
• Standardvilkår for biogasanlæg J 205, afsnit 16.1
Det er præciseret, at ”oprensningsanlæg” på biogasanlæg bl.a. kan forekomme som CO2- rensning og rensning for eventuelt andre urenheder i gassen. Herudover er det præciseret, at standardvilkårene ikke omfatter vilkår til eventuel produktion af brint eller metan.
Som følge af ændringer af listepunkt E 207 på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, er der tilsvarende foretaget konsekvensændring af ordlyden af listepunkt E 207 i standardvilkårsbekendtgørelsen.
Der er samtidig foretaget rettelse af anvendelsesområdet. Der er ikke ændret på selve indholdet af standardvilkårene.
Afsnit 10 om standardvilkår for listepunkt F 207 er slettet, da listepunktet er udgået af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2.
I afsnit 3 om listepunkt B 202 er vilkår 26 ændret, så der ikke henvises til skæreprocesser. Ligeledes er dokumentationskravet i vilkåret ændret. Der gives med ændringen metodefrihed til kontrol og vedligeholdelse af filtre fra svejseprocesser, hvis de er i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
I afsnit 28 om listepunkt 6.4 b) -ii) -9 er der rettet op på en redaktionel fejl, så det fremgår, at en ansøgning også skal indeholde oplysningskrav 27) og 28) om støj i bilag 3 til godkendelsesbekendtgørelsen.
Herudover er der gennemført sproglige præciseringer i § 2.
Som opfølgning på »Aftale om Vækstplan for Fødevarer« fra april 2014 og på »Aftale om en vækstpakke«” fra juni 2014 forenkles dokumentationskravene i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse.
Standardvilkårsbekendtgørelsen er ændret til alene at indeholde de oplysningskrav, der er særlige for de omfattede listepunkter. Det betyder, at ansøger både skal anvende oplysningskravene, der fremgår af standardvilkårsbekendtgørelsens bilag 1 og bilag 3 eller bilag 4 til godkendelsesbekendtgørelsen afhængig af, om der er tale om en bilag 1 eller bilag 2 virksomhed.
Bilag 1-virksomheder
Der er for bilag 1-virksomheder (IED-virksomheder) omfattet af standardvilkårsbekendtgørelsen indført nogle af de særlige regler og vilkår, som gælder jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 21. Hermed får ansøger et bedre overblik over, hvilke vilkår der måtte komme til at gælde. Det drejer sig om følgende:
- Indsendelsen af årsrapporter, jf. § 21, stk. 1, nr. 5.
- Orientering om delvist driftsophør, jf. § 21, stk. 1, nr. 12.
- Indberetning til tilsynsmyndigheden når vilkår ikke overholdes, jf. § 21, stk. 1, nr. 6. Standardvilkår for biogasanlæg
Biogasanlæg
For biogasanlæg er der, ud over de nævnte harmoniseringer af oplysningskrav og vilkår, også ændringer som opfølgning på det forarbejde, der blev gennemført i forbindelse med Miljøstyrelsens arbejde med en branchebekendtgørelse for biogasanlæg. De nye vilkår omhandler:
- Vilkår i relation til rensning af biogassen. Det betyder bl.a. en emissionsgrænseværdi for svovlbrinte og vilkår om måling og dokumentation.
- Vilkår om procedure for kontrol og vedligehold samt vilkår om gastæthed af reaktortanke og rørføringer.
Vilkåret om, at gaskondensatbrønde skal være lufttætte og forsynet med vandlås er ændret til at gælde for alle anlæg. Tidligere gjaldt det kun nyanlæg, men i takt med at miljøgodkendelser skal revurderes bør også eksisterende anlæg opfylde dette krav.
Første standardvilkårsbekendtgørelse.
Tidligere fremgik standardvilkårene af bilag 5 til godkendelsesbekendtgørelsen.