En listevirksomhed er omfattet af kravene under Godkendelsesbekendtgørelsen, uanset hvor mange, der ejer den. Er der flere ejere, må en af dem eller dem alle i fællesskab påtage sig at være ansvarlig i forhold til miljøgodkendelsen. Vilkårene retter sig til virksomheden, uanset hvor mange som ejer den.
En miljøgodkendelse udløber kun, hvis den er givet som en midlertidig godkendelse. I så fald skal det fremgå af afgørelsen, at den er tidsbegrænset og udløber på et nærmere angivet tidspunkt. I alle andre tilfælde fortsætter retten til at udnytte en godkendelse.
En allerede miljøgodkendt virksomhed skal overgå til standardvilkår, når der kræves en ny miljøgodkendelse i forbindelse med at et anlæg ændres eller udvides. Det kan også blive aktuelt, når en godkendelse uden standardvilkår er otte år gammel. På det tidspunkt kan tilsynsmyndigheden tage godkendelsen op til revision. Myndigheden er forpligtet til at anvende standardvilkår i forbindelse med revisionen. Virksomheden kan også selv anmode om at få revideret den eksisterende godkendelse.
For et nødanlæg kan der stilles lempede kontrolvilkår i forhold til kontrolkravene i standardvilkårene for gasoliefyrede kedler.
En mulighed kunne være, at den første præstationsprøvning på nødkedlen gennemføres til dokumentation af, at anlægget overholder godkendelsens emissionsgrænser, og i stedet for de ifølge standardvilkår, efterfølgende årlige præstationsmålinger, kunne kontrollen evt. gennemføres med en frekvens på hvert 8.-10. år, fx i forbindelse med en revurdering af godkendelsen, og under forudsætning af at anlægget overholder godkendelsens emissionsgrænser samt at anlægget alene anvendes som et nødanlæg.
Miljøstyrelsen kan som en vejledning med forbehold af Miljøklagenævnets afgørelse i en konkret klagesag oplyse, at Miljøstyrelsen ikke anser solfangeranlæg for at være godkendelsespligtige, da der som udgangspunkt ikke er risiko for væsentlig forurening fra anlæggene.
Et solfangeranlæg er principielt omfattet af begrebet ”faste anlæg til energiproduktion” i miljøbeskyttelseslovens § 42, og det vil derfor være muligt at meddele påbud om forureningsbegrænsende foranstaltninger, hvis det skulle være nødvendigt, eksempelvis på grund af støj fra tilsluttede pumper eller lignende.
På et energianlæg, bestående af et fast anlæg som suppleres med en spidsbelastningkedel om vinteren, ex. et flisfyr med supplement af en oliefyret kedel, der skal spidsbelastningskedlens effekt medtages ved beregningen af den samlede effekt. Det følger af, at listepunkt G202, taler om den samlede indfyrede effekt.
Specielt for gartnerier, der har etableret reserve-/nødanlæg og lejlighedsvist også spidsbelastningsanlæg, gælder at såfremt det ikke er muligt at udnytte 5 MW eller derover, skal fyringsanlæggene ikke godkendes, selvom den samlede kapacitetsgrænse på 5 MW overskrides, jf. godkendelsesvejledningens s. 10, hvorefter det afgørende for, hvornår minimumsgrænsen for godkendelsespligt er overskredet, er hvorvidt virksomheden ved sin normale drift producerer mere, end kapaciteten angiver.
Ja, det er rigtigt forstået: Ikke-miljøbehandlede biler, der ikke (mere) har lækager, som skal håndteres (jf. vilkår 3), må gerne transporteres på ubefæstet areal.
Godkendelserne bevarer fortsat deres gyldighed og retsbeskyttelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 41a, jf. godkendelsesbekendtgørelsens §65, stk. 1. Dette gælder, indtil tilsynsmyndigheden vurderer, at godkendelsen ikke længere vil være dækkende for virksomhedens aktivitet, jf. godkendelsesbekendtgørelsens §65, stk. 3, for eksempel som følge af ændringer eller udvidelser.
Hovedårsagen til ændringen er implementeringen af EU-direktivet om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (MCP-direktivet (EU) 2015/2193). Ud over ændringer relateret til implementering af MCP-direktivet sker der også en række andre ændringer.
De centrale ændringer relateret til implementering af MCP-direktivet er:
• Der tilføjes et bilag 2 og 3 til bekendtgørelsen, der indeholder de afsnit, der bliver berørt af den gradvise indfasning af MCP-direktivet (afsnit 7, 11, 12 og 28). Bilag 2 træder i kraft d. 1. januar 2025 og bilag 3 d. 1. januar 2030.
• I afsnit 7 (E 207), afsnit 11 (G201), afsnit 12 (G 202) og afsnit 28 (6.4b) ii) -9 Foderstofvirksomheder) er snitfladen til MCP-bekendtgørelsen i afsnittenes anvendelsesområder tydeliggjort.
• Som følge af bortfald af Luftvejledningens afsnit 6 om energianlæg overføres dispensationsmulighederne for emissionsgrænseværdierne for NOx for ældre anlæg, etableret før 1. juni 2001 og som fyrer med gas eller gasolie, til standardvilkårsbekendtgørelsen. Dette gælder afsnit 7 (E 207), afsnit 11 (G201), afsnit 12 (G 202) og afsnit 28 (6.4b) ii) -9 Foderstofvirksomheder)
Under arbejdet med MCP-bekendtgørelsen blev et par ændringer i standardvilkårene fundet hensigtsmæssige for at tilpasses kravene i MCP-bekendtgørelsen:
• I afsnit 11 (G201) og afsnit 12 (G 202) er sammenlægningsreglen fjernet, således at to eller flere fyringsanlæg med en fælles skorsten nu reguleres hver for sig.
• Vilkår 12 for listepunkt G 201 er omformuleret.
• Vilkår til driftsjournal i afsnit 11 og 12 er justeret.
Øvrige generelle ændringer i bekendtgørelsen:
• Det generelle vilkår 1 for alle standardvilkår for bilag 2 virksomheder tilrettes, således at der ikke stilles krav til fremsendelse af en redegørelse 3 måneder inden ophør af drift, da dette krav var strengere end hvad bilag 1 virksomheder møder.
• Ordlyden af samtlige standardvilkår om egenkontrol af filtre er ændret, så de er mere entydigt beskrevet.
• Navnet for DANAK ændres i de relevante standardvilkår, da institutionen har skiftet navn.
• I afsnit 18 (K 206) udgår ordet ”rene” i vilkår 8, da dette ikke var beskrivende for de fraktioner, der bliver behandlet på anlæggene.
• I afsnit 16 (J 205) er anvendelsesområdet uddybet med ”Opgraderingsanlæg”.
Så kig i miljøgodkendelsesvejledningen Her finder du info om: Ansøgning om miljøgodkendelse og myndighedernes behandling af ansøgningen.