Ofte stillede spørgsmål

Kortlægningen sker som led i natur- og biodiversitetspakken fra 2021. Det er en indsats for biodiversiteten og en håndsrækning til skovbrugserhvervet, som får lettere ved at få certificeret skoven. Den tidligere regering og støttepartier besluttede, at naturmæssigt særlig værdifuld skov på private arealer skal kortlægges.

Skovloven har blandt andet som formål at bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed, og af skovlovens § 25 fremgår det, at miljøministeren kan registrere den naturmæssigt særlig værdifulde skov. Man taler derfor om, at det er §25-skov, der skal kortlægges. Reglerne om Miljøstyrelsens adgang til skovene fremgår af skovlovens § 49.

Nej, der gælder ikke nye, strengere krav til den kortlagte, naturmæssigt særlig værdifulde skov. Hensynet til værdifuld natur er allerede i dag vigtigt, når myndighederne behandler ansøgninger efter skovloven. Kortlægning efter skovlovens § 25 er ikke en beskyttelse af områderne, og den medfører ingen bindinger for skovens drift eller restriktioner for skovejeren.

§ 25-kortlægningen gennemføres som led i natur- og biodiversitetspakken fra 2021. Kortlægningen er kædet sammen med beslutningen om at udlægge en stor del af Naturstyrelsens arealer til urørt skov og/eller naturnationalparker. Det betyder, at fældning af træ stopper i disse skove, som alle er certificeret. Hermed kommer savværker og træindustri til at finde andre leverandører af certificeret træ. Kortlægning af værdifuld natur i private skove gør det nemmere for private skove at blive certificeret, og dermed efterkomme efterspørgslen efter certificeret træ, efterhånden som Naturstyrelsens træ udfases.

Lodsejere, som ejer skov, der skal besøges i forbindelse med kortlægningen, modtager digital post fra Miljøstyrelsen i januar\u0002februar 2023. Kortlæggerne påbegynder skovbesigtigelser i slutningen af januar 2023 med henblik på kortlægning. Kortlægningen gennemføres i 2023 og 2024, vi kan dog ikke oplyse præcist, hvornår vi kommer i den enkelte skov.

Miljøstyrelsen har i 2022 screenet alle private skove for at finde dem, der med stor sandsynlighed har områder med naturmæssigt særlig værdifuld skov. Screeningen er sket på baggrund af blandt andet luft\u0002og satellitfotos kombineret med offentligt tilgængelige data om skovenes jordbund, vand og terræn.

Miljøstyrelsen besøger alle de områder, der blev udpeget ved screeningen. Vi undersøger, om arealerne opfylder kriterierne for at blive kortlagt. Hvis det er tilfældet, kortlægges og registreres det konkrete areal. Kriterierne er baseret på nogle bestemte krav til skovens struktur. Det kan eksempelvis være særlige forekomster af dødt ved, træer med hulheder, meget store og meget gamle løvtræer eller sumpskov.

Vi kortlægger ikke arealer som er mindre end 0,5 ha.

Hvis kriterierne ikke er opfyldt, sker der ingen kortlægning.

I store skove kan det tage flere dage at kortlægge, mens små skove kan kortlægges på en dags tid.

Vi efterlader ingen fysisk afmærkning efter besøget, da al registrering foregår digitalt.

§ 25 skov er skov, der indeholder naturværdier, der rækker ud over det gennemsnitlige og almindelige og har særlig stor betydning for at bevare biologisk mangfoldighed. Det kan eksempelvis være særlige forekomster af dødt ved, træer med hulheder, meget store og meget gamle løvtræer eller sumpskov.

Detaljerne kan ses i en feltnøgle, som viser, hvornår et område opfylder kravene for kortlægning. Nøglen findes på MSTs hjemmeside: Nøgle til kortlægning af § 25-skov

Ja, vi kortlægger naturmæssigt særlig værdifuld skov uanset om skoven er omfattet af fredskovspligt eller ej. Vi kortlægger ikke i skove som er mindre end 5 ha, med mindre arealet er omfattet af fredskovspligt.

En § 25-kortlægning af private skove kan være en hjælp til skovejerne i forbindelse med en bæredygtighedscertificering af de private skove. Naturstyrelsen er i dag den største danske leverandør af certificeret træ til savværkerne, og en certificering af de private skove kan betyde, at 3 Naturstyrelsens leverancer af bæredygtigt træ kan erstattes af leverancer fra de private skove.

Du kan se registreringerne ved at klikke ind på Danmarks Miljøportal, hvor du kan se både de kortlagte polygoner og de data, der er registreret for hvert polygon.

Data er ikke endelig godkendt, men udstilles løbende efterhånden som kortlægningen skrider frem. I Miljøportalen er data tydeligt mærket med ”ikke godkendt”. Det betyder, at Miljøstyrelsens endelige kvalitetssikring udestår.

Kortlægningen sker løbende og kommunevis og data er derfor endnu ikke landsdækkende. Miljøstyrelsen forventer at offentliggøre den endelige landsdækkende kortlægning med udgangen af 2024

De offentlige skove blev kortlagt i 2016-17 og resultatet kan ses via dette link: MiljøGIS § 25-skov

Nej det er ikke muligt at søge tilskud på baggrund af kortlægningen. En ensartet landsdækkende kortlægning vil indgå i prioritering af tilskud til privat urørt skov.

Beskyttelse og kortlægning af Natura 2000-skovnaturtyper er omfattet af særlige regler for forvaltning jf. skovlovens § 15-21. Skovlovens § 25 er udelukkende en hjemmel til at kortlægge naturmæssigt særlig værdifuld skov, uden krav til forvaltning eller beskyttelse. Der kortlægges ikke § 25-skov i Natura 2000 områderne.

Skovrådet har anbefalet en kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov i private skove, som vigtig for en grøn omstilling af skovbrugserhvervet. Skovrådet rådgiver miljøministeren og har som medlemmer: Dansk Skovforening, Landbrug & Fødevarer, HedeDanmark, Skovdyrkerne, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danske Træindustrier, WWF Verdensnaturfonden, Verdens Skove, Friluftsrådet, KL, 3F og forskere fra de institutioner, der forsker i skovbrugs- og naturfaglige emner.

Få mere at vide om kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov på MST § 25-skov

Vi undersøger, om arealerne opfylder kriterierne for at blive kortlagt. Hvis det er tilfældet, kortlægges og registreres det konkrete areal. Kriterierne er baseret på nogle bestemte krav til skovens struktur. Det kan eksempelvis være særlige forekomster af dødt ved, træer med hulheder, meget store og meget gamle løvtræer eller sumpskov, som registreres.

Send en mail til landskabogskov@mst.dk med oplysninger om navn, telefon nr., brev-ID eller mailadresse samt matrikel nr. på de arealer henvendelse vedrører. Beskriv kort de særlige forhold på ejendommen. Oplysningerne vil blive formidlet videre til kortlæggerne i den relevante landsdel.

Der er rigtig mange lodsejere, der skal besøges og vi kan ikke helt præcist sige, hvornår vi kommer på den konkrete ejendom, fordi det ikke lader sig gøre at planlægge en hel feltsæson frem. Nogle besøg tager lidt længere tid end forventet andre lidt kortere. For at kunne orientere flere tusinde lodsejere om undersøgelser på deres ejendom er vi blevet nødt til at informere ganske bredt.

I brevet er angivet en eller flere matrikler. Vi kommer ikke på hele matriklen, men kun i skovområder som skiller sig ud fra mere almindelig skov. Fx skovsumpe og gammel skov præget af meget gamle træer eller meget dødt træ, eller skov med meget stor strukturel variation.

Miljøstyrelsen har ifølge skovlovens § 49 hjemmel til uden retskendelse, men mod forevisning af legitimation adgang til at besøge private ejendom med henblik på kortlægningen. 

Oplysninger om ejerforhold indhentes via OIS (Den Offentlige Informationsserver). OIS er en samling af danske registre relateret til ejendomsdata. Databasen drives af Erhvervs- og Byggestyrelsen, og OIS samler registrene og stiller dem til rådighed for offentligheden.

Det forventes, at den samlede kortlægning er afsluttet med udgangen af 2024 og vil være offentlig tilgængelig i første halvdel af 2025.

De offentlige skove blev kortlagt i 2016-17, og resultatet kan ses her: MiljøGIS § 25-skov

Kortlægning har også betydning, selv om man som skovejer ikke ønsker at blive certificeret. Der er lovkrav om, at der ved salg af biomasse til energi fra skov skal tages særlige hensyn til naturmæssigt særlig værdifuld skov. Med en ensartet landsdækkende kortlægning får skovejeren dokumentation for, hvor denne naturmæssigt særlig værdifulde skov findes, og det bliver dermed enklere for skovejeren at tage de krævede hensyn og dermed enklere at afsætte træ til bioenergi.

Der bliver ingen feltbesøg i skovene i uge 20 hvor bukkejagten indledes (15.-21. maj).

Vi kommer ikke i skoven hvis den er lukket pga. jagt. Skovejeren kan i visse tilfælde lukket skoven jf. naturbeskyttelseslovens § 23 stk. 3: Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde.

Oplysning om lukning af et område sker ved skiltning, der anbringes ved de almindeligt anvendte indgange. Skiltet skal angive det tidsrum, hvor forbuddet gælder, og skal fjernes ved periodens udløb.

Vi kommer i så fald tilbage på et andet tidspunkt.

Det er lodsejerens ansvar at oplyse eventuelle jagtlejere eller andre brugere af skoven om Miljøstyrelsens besøg. Miljøstyrelsen har ikke oplysninger om lodsejers udlejning af arealer til jagt eller andre formål.

Vi forventer, at der er meget få tilfælde, hvor det ikke er muligt at komme til skoven ad stier og veje. Hvis det er nødvendigt, kan vi færdes på udyrkede arealer.

Hvis du ikke ejer skov, beklager vi, at du har modtaget brevet, og du kan se bort fra det. Årsagen er formentlig, at du er nabo til en skov. Desværre kan vores system ikke sortere ejere af naboarealer fra. Det kortlag, som danner grundlag for at udsende breve, kan overlappe med nabomatrikler, fordi der ikke er direkte sammenhæng mellem skovens afgrænsning digitalt og matriklens afgrænsning.

Har du oplysninger om den nye ejer (navn og adresse), så send gerne oplysningerne til Miljøstyrelsen på e-mail landskabogskov@mst.dk. Vi sørger for, at den nye ejer bliver informeret. Ellers kan du se bort fra brevet.

Få mere at vide om kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov på Miljøstyrelsens hjemmeside: MST § 25-skov