Tilsyn med affaldstransport

Tilsynsplanen beskriver, hvordan og hvilken baggrund Miljøstyrelsen fremover vil udføre sin tilsynsopgave med import, eksport og transit af affald i Danmark.

Når affald bliver importeret til Danmark eller eksporteret fra Danmark til andre lande, gælder nogle regler og procedurer, som skal sikre, at affaldet bliver behandlet sundheds- og miljømæssigt forsvarligt, så mennesker og miljø bliver beskyttet mod skadelige og problematiske stoffer. Miljøstyrelsen kontrollerer og håndhæver, at reglerne på området overholdes ved at føre tilsyn med transporten af affald. Denne plan beskriver, hvordan og på hvilken baggrund Miljøstyrelsen fremover vil udfolde sin tilsynsopgave med import, eksport og transit af affald i Danmark.

Den første plan der blev udarbejdet var gældende fra 1. januar 2027. Denne plan er gældende fra 1. januar 2023, og er dermed en revurdering af den tidligere tilsynsplan, der var gældende for perioden 2020 til 2022. Derved lever Danmark op til kravet i EU-forordning nr. 1013/2006 om at udarbejde en plan for tilsyn med affaldstransport, der minimum skal revurderes hvert tredje år og opdateres efter behov. Danmark skal ligesom øvrige medlemsstater årligt rapportere årets tilsynsarbejde til EU-Kommissionen.

Tilsynsplan med import og eksport af affald 2023-2025