Fredninger

Siden Naturfredningsloven trådte i kraft i 1917, har fredninger været et centralt værktøj i naturbeskyttelsen. I dag findes bestemmelserne om fredning i naturbeskyttelsesloven.
Fredninger er det ældste og mest vidtgående instrument til beskyttelse af flora og fauna, landskaber, kulturspor, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier, og i dag er cirka fem procent af Danmarks landareal fredet.
<h2>Hvad er en fredning?</h2>
Før i tiden var fredning af et naturområde den vigtigste og næsten den eneste måde, hvorved man kunne bevare naturværdierne for eftertiden. I dag bliver naturen også beskyttet af mange andre regler og love, men der er stadig behov for at frede naturområder.
Fredninger bliver gennemført til at varetage alle de formål, som naturbeskyttelsesloven indeholder. Det vil sige beskyttelse af landskab, dyr og planter og deres levesteder, kulturhistorie, naturhistorie og undervisningsmæssige værdier, ligesom en fredning kan fastsætte bestemmelser om forbedring og genopretning af naturen. Endvidere kan fredninger regulere folks adgang til at færdes i naturen.
En fredning betyder, at der kan lægges væsentlige begrænsninger på et områdes fremtidige anvendelsesmuligheder, da den indeholder hel eller delvis afståelse af bestemte rettigheder over de omfattede arealer og ejendomme. Derfor har fredninger en særlig myndighedsstruktur med en bestemt procedure, og der bliver udbetalt erstatning til ejeren for det tab, som en ny fredning medfører.
<h2>Hvordan gennemføres en fredning?</h2>
Gennemførelse af fredninger tager tid, fordi alle involverede skal høres grundigt.
Tre parter kan tage initiativ til en fredning:
<ul>
<li>
Miljøministeren ved Miljøstyrelsen
</li>
<li>
Kommunalbestyrelsen
</li>
<li>
Danmarks Naturfredningsforening
</li>
</ul>
<h3>Proceduren for en fredningssag</h3>
<ul>
<li>
Et fredningsforslag, der fremsættes, skal indeholde:
<ul>
<li>
En redegørelse for fredningen og baggrunden herfor. Der skal blandt andet redegøres for forholdet til eventuelle internationale naturbeskyttelsesinteresser
</li>
<li>
Fredningsbestemmelser for området
</li>
<li>
Ejendomsfortegnelse
</li>
<li>
Kort over området
</li>
<li>
Budgetoverslag
</li>
</ul>
</li>
<li>
Forslag og budgetoverslaget sendes til kommunen/kommunerne samt Miljøstyrelsen med fire ugers svarfrist. Fredninger, der indeholder naturgenopretning, kan kun gennemføres, hvis de involverede myndigheder anbefaler fredningen.
</li>
<li>
Det færdige fredningsforslag sendes til Fredningsnævnet.
</li>
<li>
Fredningsnævnet offentliggør forslaget og underretter ejerne og andre involverede parter. Desuden holdes et offentligt møde og en besigtigelse. På det offentlige møde har de forskellige parter mulighed for at fremkomme med deres synspunkter. Når Fredningsnævnet har truffet foreløbige beslutninger om fredningens indhold og omfang, indkalder Fredningsnævnet erstatningskrav, hvorefter nævnet træffer afgørelse om fredning og erstatning samt godtgørelser for udgifter til sagkyndig bistand.
</li>
<li>
Sagen går til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis erstatningerne overstiger 500.000 kroner, eller hvis sagen påklages. Miljø- og Fødevareklagenævnet holder offentligt møde og besigtigelse og træffer afgørelse om fredning og erstatning samt godtgørelse.
</li>
<li>
Sagen går til Taksationskommissionen, hvis erstatningerne bliver påklaget af myndigheder, ejere eller andre. Taksationskommissionen afholder møde og besigtigelse med klagerne og myndighederne og træffer afgørelse om erstatning og godtgørelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan genoptage sagen. Sagen kan inden seks måneder efter endelig afgørelse, indbringes for domstolene. 
</li>
<li><a rel="noopener" data-id="124857" href="https://mst.dk/borger/natur-og-fritid/natur-og-biodiversitet/fredninger/relevante-vejledninger-love-og-bekendtgoerelser" target="_blank" title="Relevante vejledninger, love og bekendtgørelser" data-externalcookie="false" data-type="internal">Se vejledninger og love vedrørende fredninger.</a></li>
</ul>
<h2>Hvem er klageinstans i fredningssager?</h2>
Du kan klage over fredningsnævnets afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Hvis den samlede erstatning for fredningen overstiger 500.000 kr., bliver sagen automatisk forelagt Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afholder et offentligt møde i sagen, hvor lodsejere, myndigheder og organisationer kan fremføre deres synspunkter på sagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet tager stilling til de indkomne klager og til fredningsnævnets afgørelse, dvs. om området skal fredes, hvilke fredningsbestemmelser som skal gælde og om erstatningen. 
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om fredning er endelig. Det gælder dog ikke afgørelser om erstatning, hvor der er klagemulighed til en taksationskommission. Endvidere kan afgørelser om fredning indbringes for domstolene.
Taksationskommissionens afgørelse om et erstatningsspørgsmål er endelig. Erstatningernes størrelse kan dog indbringes for domstolene.
<ul>
<li><a rel="noopener" data-id="124852" href="https://mst.dk/borger/natur-og-fritid/natur-og-biodiversitet/fredninger/myndighedernes-opgaver-og-roller-paa-fredningsomraadet" target="_blank" title="Myndighedernes opgaver og roller på fredningsområdet" data-type="internal">Læs mere om myndighedernes opgaver og roller</a></li>
</ul>
<h2>Hvem følger op på fredningen?</h2>
<ul>
<li>
Pleje af ikke statsejede arealer Til opnåelse af formålet med en fredning kan kommunen gennemføre pleje på fredede, ikke statsejede arealer. Før der udføres pleje, skal kommunen udarbejde en plejeplan, der omfatter hele eller nærmere afgrænsede dele af det fredede areal. Plejeplanen skal beskrive den naturtilstand, der ønskes opretholdt eller genskabt. Ejere eller brugere af den pågældende ejendom kan, hvis de ønsker det, selv udføre plejen inden for en nærmere fastsat frist. 
<a rel="noopener" href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=182004" target="_blank" class="link-external" data-externalcookie="false" data-anchor="?id=182004">Læs mere i bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og om tilsyn</a>
</li>
<li>
Pleje af statsejede arealer
Den pågældende statslige myndighed udfører selv pleje af egne arealer.
</li>
<li>
Tilsyn Kommunen fører tilsyn med, at fredningsbestemmelser bliver overholdt på alle fredede arealer, der ikke ejes af Miljøministeriet. Miljøministeriet ved Naturstyrelsen fører tilsyn med egne arealer.
</li>
</ul>

Search.Date

Search.Year

Search.Month

Search.Created

Search.Updated

Search.DocumentType

Search.Template

Search.Site