Luftforureningen i Danmark er sammensat af en mængde partikler og gasser, der kommer fra mange forskellige kilder. Luftforurening har store konsekvenser for menneskers helbred og miljøets tilstand.
Luftforurening består af gasser og luftbårne partikler, der udledes fra eksempelvis vejtrafikken, kraftværker, skibe, brændeovne og industrien. Derudover spiller også naturlige kilder så som vulkanudbrud en rolle. Nogle af de mest skadelige luftforurenende stoffer er fine partikler med en diameter under 2,5 mikrometer (PM2,5), kvælstofsoxider (NOx), flygtige organiske forbindelser (VOC), svovldioxid (SO2) og ammoniak (NH3).
En stor del af de luftforurenende stoffer dannes ved forbrændingsprocesser – det kan f.eks. være i en bilmotor eller i en brændeovn. Forbrænding skaber energi, men ved enhver form for forbrænding skabes også nye kemiske forbindelser. Kul indeholder f.eks. svovl og kvælstof, der ved afbrænding bliver til svovldioxid (SO2) og kvælstofoxider (NOx). Hvis det er en dårlig forbrænding, kan der også skabes kulilte (CO), partikler, tjærestoffer (PAH, PolyAromatiske Hydrocarboner), dioxin og VOC’er.
Når de forskellige luftforurenede stoffer er udledt til atmosfæren kan de reagere kemisk i luften og med hinanden og danne nye skadelige stoffer som f.eks. ozon. Når man beskæftiger sig med luftforurening er det vigtigt at se på koncentrationen af stofferne. Hvor store mængder der findes af stofferne, og hvor længe de findes, spiller nemlig i stor rolle for, om det er skadeligt for mennesker og miljø.
Luftforurenende stoffer
Partikler
Partikler er meget små samlinger af faste stoffer og/eller små dråber af væske. Partikler findes i mange forskellige størrelser, former og kemiske sammensætninger. Partikler karakteriseres efter størrelse: PM10 er partikler med en diameter under 10 µm, PM2.5 er de fine partikler med en diameter under 2,5 µm, og ultrafine partikler har en diameter under 0,1 µm.
Partikler kan udledes direkte fra f.eks. brændeovne og dieselbiler (primære partikler) eller dannes ud fra forskellige gasser (f.eks. SO2, NOx og ammoniak) via en række processer i atmosfæren (sekundære partikler).
Afhængig af størrelse kan partikler transporteres langt med vinden og størstedelen af den danske partikelforurening kommer derfor til Danmark fra udlandet. Den største danske kilde til primære fine partikler er brændefyring.
Forureningen med partikler medfører forringelse af almindeligt velvære, forøget sygelighed og kortere levetid, især for følsomme grupper som personer med åndedrætssygdomme og hjerte-karsygdomme.
Kvælstofoxider
Kvælstofoxider, NOx, er en fællesbetegnelse for gasserne kvælstofoxid (NO) og kvælstofdioxid (NO2). NO dannes ved høje forbrændingstemperaturer, som f.eks. opnås i bilmotorer og kraftværker. NO omdannes i luften til NO2, og begge gasser omdannes til andre skadelige stoffer i luften. NO2 er sundhedsskadelig i sig selv. Derudover kan NOx reagere med ammoniak i luften og danne sekundære partikler, der er sundhedsskadelige på linje med direkte udledte partikler.
Luftforurening med NOx gasser kommer primært fra den lokale trafik og er især en udfordring i byerne. Kvælstof fra luften afsættes på overflader, hvor det har en gødende effekt. Luftforurening med kvælstofforbindelser kan derfor bidrage til over-gødskning (eutrofiering), hvilket kan føre til algeopblomstringer i vandområder og tab af biodiversitet i næringsfattige naturtyper som f.eks. heder.
For at mindske forurening med NOx fra bl.a. biler og lastbiler udstyres moderne køretøjer med NOx rensesystemer. Der stilles også krav til NOx rensning på bl.a. nye skibsmotorer, arbejdsmaskiner og kraftværker.
Flygtige organiske forbindelser (Volatile Organic Compounds, VOC)
Flygtige organiske forbindelser eller VOC’er (Volatile Organic Compounds) er en gruppe af organiske forbindelser, der let kan fordampe. Mange VOC’er kan indgå i forskellige kemiske reaktioner i atmosfæren og medvirker til dannelse af ozon (se nedenfor). VOC’er kan også give anledning til lugtgener og kan være giftige i sig selv. VOC’er har mange kilder: Fordampning af brændstof, brændefyring, udslip fra industrielle processer, brug af organiske opløsningsmidler, brug af håndsprit m.m. VOC’er udledes også fra planter og afgrøder. For at mindske udslip af VOC’er er der f.eks. genvindingsanlæg på tankstationer, der skal fange benzindampene.
Svovldioxid
Svovlforurening skyldes især, at organisk materiale – herunder både fossile brændsler og biobrændsler – indeholder svovl. Under forbrændingen brændes (iltes) svovlet til svovldioxid (SO2). I atmosfæren omdannes det videre til sulfat (SO42-), der afsættes enten som salte eller svovlsyre, og er en væsentlig årsag til, at nedbør forurenet med svovl bliver sur.
Ammoniak
Omkring 95 % af ammoniakudledningerne kommer fra landbruget, hvor de største kilder er husdyrgødning, anvendelse af kunstgødning og voksende afgrøder på markerne. I atmosfæren kan ammoniak omdannes til ammonium (NH4+) og dermed danne sekundære partikler. Kvælstof fra luften afsættes på overflader, hvor det har en gødende effekt. Luftforurening med ammoniak kan derfor bidrage til overgødskning (eutrofiering), hvilket kan føre til algeopblomstringer i vandområder og tab af biodiversitet i næringsfattige naturtyper som f.eks. heder.
Carbonmonoxid
Carbonmonoxid (CO) er en klar, lugtløs gas, der typisk dannes ved ufuldstændig forbrænding f.eks. i bilmotorer. Kulilten binder sig omkring 240 gange bedre end ilt til de røde blodlegemer og reducerer ved indånding blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen. CO betegnes som yderst giftigt og selv beskedne koncentrationer af CO i luften kan afstedkomme forgiftning.
Tjærestoffer
Tjærestoffer dækker over en række mutagene og kræftfremkaldende stoffer, hvoraf de polycycliske aromatiske kulbrinter (PAH) er de væsentligste. Flygtige PAH’er findes på gasform, men de tungere og kræftfremkaldende PAH har en tendens til at sætte sig på partikler. Den største danske kilde til PAH’er er brændefyring.
Dioxin
Dioxiner er nogle af de mest giftige stoffer, der kendes, idet stofferne er kræftfremkaldende, hormonforstyrrende og kan give fosterskader. Dioxin dannes ved forbrændingsprocesser og forskellige industrielle processer, og den største danske kilde til dioxin er brændefyring. Dioxinerne afsættes på jord- og vandoverflader. Da de er fedtopløselige, går de let fra jord og vand over i fødekæderne. Myndighederne har gennem en forstærket indsats begrænset udslip af dioxin til luften.
Ozon
Til forskel fra de andre luftforurenende stoffer udledes ozon ikke fra kilder på jorden, men dannes udelukkende i luften gennem kemiske processer. Ozon spiller to vidt forskellige roller afhængig af, hvor det forekommer i atmosfæren. I stratosfæren (10 - 15 km’s højde) findes det såkaldte ozonlag, som beskytter mod den ultraviolette stråling fra solen. Ved jordoverfladen er ozon derimod luftforurening, der er skadelig for åndedrætsorganer og plantevækst. Her dannes ozon kun, når der er de rigtige betingelser for det. Der skal være stærkt sollys, varme, VOC’er og kvælstofoxider. Derfor er ozon kun et problem i sommerhalvåret. Ozon er ved høje koncentrationer stærkt irriterende for vores slimhinder.
Black carbon (sod)
Black carbon er en del af de primære partikler, der i daglige tale ofte omtales som sod. Black carbon udledes hovedsageligt ved forbrændingsprocesser fra eksempelvis biler og brændeovne. I modsætning til flere andre typer partikler absorberer black carbon solens stråler og bidrager derfor til opvarmning af atmosfæren. Når black carbon deponeres på sne- og isdækkede overflader vil det øge afsmeltningen.
Skelnen mellem CO2 og luftforurenende stoffer
Der skelnes mellem luftforureningsstoffer (f.eks. NOx , SOx , NH3 , flygtige kulbrinter, dioxin og partikler) og drivhusgasser (CO2, metan, lattergas). Nogle luftforurenende stoffer fungerer også som drivhusgasser, det gælder f.eks. metan og black carbon.
Luftforureningsstofferne er direkte giftige og skadelige, når de for eksempel indåndes eller udledes til naturen.
Drivhusgasserne bidrager til den globale opvarmning, og udgør et problem i forhold til klimaet. Miljøministeriet arbejder med luftforureningsstofferne, mens drivhusgasserne hører under Klima- Energi og Forsyningsministeriet.
Vind, vejr og geografi bestemmer, hvor meget en udledning fra en skorsten eller motor udbredes. Luftforurening spreder sig med vinden over mange tusind kilometer.
I Danmark får vi blandt andet forurening fra industrien og trafikken i Tyskland og Storbritannien. I de svenske og norske skove mærker mennesker, dyr og planter konsekvenserne af udledningerne fra de danske kraftværker, fra trafikken og fra fyring i brændeovne m.m. Luftforurening er derfor et grænseoverskridende problem, der kræver fælles, internationale løsninger. Derfor foregår en stor del af Miljøstyrelsens arbejde med luftforurening internationalt gennem lovgivning i EU og fælles aftaler i FN, som begrænser udledningerne.
Vind, vejr og geografi bestemmer, hvor meget en udledning fra en skorsten eller motor udbredes. Luftforurening spreder sig med vinden over mange tusind kilometer.
I Danmark får vi blandt andet forurening fra industrien og trafikken i Tyskland og Storbritannien. I de svenske og norske skove mærker mennesker, dyr og planter konsekvenserne af udledningerne fra de danske kraftværker, fra trafikken og fra fyring i brændeovne m.m. Luftforurening er derfor et grænseoverskridende problem, der kræver fælles, internationale løsninger. Derfor foregår en stor del af Miljøstyrelsens arbejde med luftforurening internationalt gennem lovgivning i EU og fælles aftaler i FN, som begrænser udledningerne.
Færre udledninger
NEC-direktivet eller ”direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer” er et EU-direktiv, der har til formål at reducere luftforureningen i Europa. Målet med direktivet er at reducere skadesomkostningerne og andre negative effekter ved luftforurening, så som klimaforandringer og tab af biodiversitet.
Nogle af de mest skadelige luftforurenende stoffer er fine partikler med en diameter under 2,5 mikrometer (PM2,5), kvælstofsoxider (NOx), flygtige organiske forbindelser med undtagelse af metan (NMVOC), svovldioxid (SO2) og ammoniak (NH3). Netop de fem stoffer har EU landende via NEC-direktivet forpligtet sig til at reducere udledningerne af.
Du kan følge status på nedbringelse af udledningerne er de fem stoffer under NEC-direktivet her.
For at understøtte landenes arbejde med at nå reduktionsforpligtelserne, stilles der i NEC-direktivet krav om, at der mindst hvert fjerde år skal udarbejdes et nationalt program, som beskriver arbejdet med at reducere luftforurening. Det seneste nationale program for reduktion af luftforurening blev sendt til EU den 1. april 2019. Se programmet her. Medlemsstaterne er desuden forpligtede til at rapportere deres samlede nationale emissioner hvert år den 15. februar og deres fremskrevne emissioner hvert andet år den 15. marts. Det er DCE, Aarhus Universitet, som udarbejder og indberetter Danmarks emissionsopgørelser og fremskrivninger. Programmerne og de årlige emissionsopgørelser findes tilgængelig på Kommissionens miljødatabase.
Hvad gør vi?
For at nedbringe de danske udledninger af luftforurenende stoffer, reguleres de kilder der bidrager til øget luftforurening – dvs. industrien, biler, brændeovne mm. Det sker på europæisk plan, hvor der er fastsat grænser for hvor meget f.eks. kraftværker og lastbiler må udlede. Der reguleres også på nationalt plan – her er der bl.a. indført miljøzoner i de større byer, og der er vedtaget en ejerskifteordning for brændeovne.
Læs mere om reguleringen af luftforurening fra køretøjer.
Læs mere om reguleringen af luftforurening fra skibe.
Læs mere om reguleringen af luftforurening fra virksomheder.
Se også lovgivningen på luftområdet.
Luften indendørs
Det er ikke kun luften udenfor, der bliver forurenet, også luften indenfor kan være skadelig. Det er kemiske stoffer der kommer ind udefra, fra møbler og maling, fra elektronik, fyring i brændeovne og fra stearinlys. Der er regler for kemien i møbler og elektronik, men du kan også selv gøre luften bedre indenfor.
Luftforureningen påvirker helbredet for mennesker og gør skade på naturen. Hvor farlig forureningen er, afhænger både af hvilke stoffer, der er i luften, og hvor store mængder der er. Det er især folk, der i forvejen har problemer med vejrtrækning eller blodkredsløbet, der kan blive påvirket.
Luftforureningen påvirker helbredet for mennesker, og udgør især et problem for folk, der i forvejen har problemer med vejrtrækning eller blodkredsløbet. Luftforurening kan have sundhedskonsekvenser kort tid efter man er blevet udsat, f.eks. kan man opleve forværring af astma, men konsekvenserne kan også komme langt senere i form af f.eks. kræft. Hvor farlig forureningen er, afhænger både af hvilke stoffer, der er i luften, og hvor store mængder der er. På verdensplan dør flere millioner mennesker hvert år for tidligt pga. udendørs luftforurening. Luftkvaliteten i Danmark er markant forbedret og siden 1990 er antallet af for tidlige dødsfald på grund af luftforurening halveret.
Kort- og langtidseffekter
Luftforurening har betydning for vores sundhed på flere måder. Man skelner mellem korttidseffekter, som man oplever umiddelbart efter at man er blevet udsat, og langtidseffekter, der først kan mærkes langt senere.
Nogle af langtidseffekterne kan være hjerte- og lungesygdomme, diabetes og ændring af kroppens celler, hvilket i værst fald kan udvikle sig til kræft og dårligere lunger hos børn. På kort sigt er det især folk, der i forvejen har problemer med for eksempel astma, der kan opleve, at symptomerne bliver værre, eller at de oftere bliver syge.
Partiklers effekter på helbredet
Forureningen med partikler er det største problem for vores sundhed. De bittesmå partikler kommer blandt andet fra udstødningen på biler og skibe, fra kulkraftværker og fra brænderøg. Der kommer også partikler i luften fra slid på veje, dæk og bremser, og som støv fra hustage og fra saltvandssprøjt.
Effekterne af partikelforureningen er en kompliceret sag, fordi partiklernes egenskaber (f.eks. deres indhold af forskellige stoffer, deres form, størrelse, optagelse af vand m.v.) har stor betydning for, hvorvidt vi indånder dem, og hvor de bliver afsat i vores luftveje. Særligt de fine partikler (PM2,5) kan trænge langt ned i lungerne, hvor de bliver afsat i alveolerne, som er den del af lungerne, hvor ilt og kuldioxid bliver udvekslet med blodet.
Partikler påvirker primært vores helbred ved at forårsage betændelsesreaktioner i kroppen. Det kan føre til forværring af astma, andre lungesygdomme, diabetes, åreforkalkninger, blodpropper og kræft.
Luftforureningens indvirkning på sundheden i Danmark
Nationalt Center for Miljø og Energi DCE har i 2014 udarbejdet en statusrapport for Miljøstyrelsen om luftforureningens indvirkning på sundheden i Danmark.
Statusrapporten (nr. 96/2014) er en sammenfatning af danske såvel som internationale studier af helbredseffekter af luftforureningen i Danmark. Rapporten berører både forureningsniveauer, tendenser og helbredseffekter.
Rapporten viser, at luftforureningsniveauerne er faldende i Danmark. For bly, benzen og svovl har reguleringer ført til betydelige reduktioner, mens der for kvælstofdioxid kun er sket et begrænset fald. Luftens indhold af partikler i Danmark er ligeledes aftaget. Studierne af helbredseffekter har vist, at massen af fine partikler i luften er den vigtigste indikator for helbredseffekter af luftforurening.
Danske beregninger peger på, at langtidsudsættelse for luftforurening i Danmark i 2011 førte til ca. 3.300 for tidlige dødsfald og ca. 140 for tidlige dødsfald relateret til korttidsudsættelse af ozon under forureningsepisoder.
De samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Danmark relateret til luftforurening er beregnet til ca. 29 mia. DKK/år i 2011.
Luftforurening har ikke kun negative konsekvenser for sundheden. Også jordbund, vandområder, planter og dyr mærker følgerne af luftforurening.
Skove, søer og enge er nogle af de steder, der bliver påvirket af luftforurening. Men ikke alle steder påvirkes lige meget. Typer af planter, vejret og jordbunden er blandt andet med til at afgøre, hvor stor betydning forureningen får.
Kvælstof
I forbindelse med luftforurening er de største udfordringer for den danske natur og miljø relateret til nedfald af atmosfærisk kvælstof i form af ammoniak, ammonium, nitrat samt en række andre reaktive kvælstofforbindelser.
Ammoniak er et næringsstof for planter. Ammoniak indeholder nemlig kvælstof, som planter kan optage og anvende til vækst. Det er forskelligt fra plante til plante, om de trives bedst under forhold med meget eller lidt kvælstof. Når der tilføjes meget kvælstof til et naturområde, vil de planter, der trives godt under kvælstofrige forhold udkonkurrere de planter, der trives under kvælstoffattige forhold. Derfor kan øget tilførsel af kvælstof være skadeligt for naturtyper, som højmoser, heder og skov, der har planter, der er tilpasset kvælstoffattige forhold.
Landbruget står for omkring 95 % af den danske forurening med ammoniak. Udslippet kommer fra stalde og fra dampe fra gødning og afgrøder. Gødes der for meget, eller ligger der en åben mødding, så fordamper der meget ammoniak til atmosfæren.
Anden luftforurening
Luften indeholder en lang række andre kemiske forbindelser end kvælstofforbindelserne og mange af disse har skadelige effekter på naturen. Et eksempel på dette er kviksølv, som er meget giftigt. Kviksølv bioakkumuleres igennem fødekæderne, og via atmosfæren spredes det over hele kloden. Et andet eksempel er ozon, som dannes i atmosfæren p.g.a. udslip af organiske forbindelser og kvælstofilter. Ozon er bl.a. skadelig for plantevækst, og ozon giver en forringet landbrugsproduktion.
Ubehagelige og gennemtrængende lugte fra virksomheder kan være generende for boliger eller bebyggelse i nærheden. Hvis lugten udgør en væsentlig gene, kan miljømyndigheden træde til med påbud.
Sådan opstår lugtgener
Lugt kan være generende, når man ikke har mulighed for at gøre noget ved den. Virksomheder og aktiviteter kan give lugtgener i omgivelserne, hvis der opstår lugtstoffer under fx kemiske processer eller i forbindelse med mikrobiel nedbrydning af organiske stoffer.
Omfanget af lugtgenerne vil typisk være et samspil mellem lugtens intensitet, hyppighed og varighed.
Lugtens karakter kan også have betydning for, om den opfattes generende. Lugtgener kan fx stamme fra udledninger fra skorstene, diffuse udslip fra åbne døre og vinduer og fra åbne arealkilder som komposteringsanlæg og laguner.
Kontakt den ansvarlige myndighed
Du kan henvende dig til miljømyndigheden, hvis du oplever lugtgener fra en virksomhed eller aktivitet.
Kommunen er generelt miljømyndighed for virksomheder og aktiviteter. Dog er Miljøstyrelsen-Virksomheder miljømyndighed for en række større virksomheder.
Kommunen vil henvise til Miljøstyrelsen, hvis lugtgenerne stammer fra en virksomhed, som Miljøstyrelsen er miljømyndighed for.
Læs mere om ansvar og opgaver for Miljøstyrelsen og se lister over de virksomheder Miljøstyrelsen er myndighed for.
Myndigheden kan gribe ind ved væsentlige lugtgener
Ved henvendelser om lugtgener vil miljømyndigheden typisk bede virksomheden om en udtalelse og eventuelt supplere med et tilsyn, for at afklare årsag og kilde til lugtgenerne.
Miljømyndigheden vurderer, om der er tale om en væsentlig lugtgene, og om virksomheden overholder de lugtvilkår, der gælder for virksomheden.
Miljømyndigheden kan, hvis der er tale om væsentlige lugtgener, påbyde virksomheden at udføre undersøgelser af lugtgenerne og begrænse lugtgenerne.
Grænser for lugt
Lugt fra virksomheder reguleres ved hjælp af grænseværdier for virksomhedens bidrag til lugt i omgivelserne og krav til virksomhedens drift.
Lugtvejledningen fastsætter den vejledende grænseværdi for lugt i boligområder til 5-10 lugtenheder/m3. I industriområder og åbne landområder kan grænseværdien i visse tilfælde lempes med en faktor 2-3.
Grænseværdien for lugt danner grundlag for dimensionering af skorstenshøjden på virksomheder, der udleder lugtstoffer via skorstene.
Driftsvilkår som begrænser lugtgener kan fx være etablering af overdækning eller flydelag på beholdere, opbevaring af rå- og færdigvarer i indendørs i lukkede beholdere eller krav om at døre og vinduer skal holdes lukkede.
Hvad er en lugtenhed (LE)?
Én lugtenhed er den lugtstofkoncentration, hvor halvdelen af personerne i et lugtpanel kan erkende lugten i en lugtprøve, mens den anden halvdel ikke kan. Et lugtpanel er en udvalgt gruppe af personer, som laboratorier anvender til at bestemme lugt i lugtprøve.