Luftforurening fra virksomheder reguleres af miljøgodkendelser og påbud eller via direkte bindende bestemmelser i fx bekendtgørelser og forordninger.
I miljøgodkendelser og påbud stilles bl.a. vilkår om grænseværdier for udledninger af luftforurenende stoffer fra virksomhedens skorstene og afkast. Der skelnes mellem emissionsgrænseværdier og immissionsgrænseværdier.
Emissionsgrænseværdier er grænseværdier for koncentrationen af luftforurenede stoffer, der højst må udledes fra virksomhedens skorstene og afkast.
Emissionsgrænseværdier findes bl.a. i branchebekendtgørelser, standardvilkårsbekendtgørelsen og Luftvejledningen eller fastsættes på baggrund af BAT-konklusioner i BAT referencedokumenter.
Immissionsgrænseværdier (B-værdier og lugtgrænser) er grænseværdier for virksomhedens samlede maksimale tilladelige bidrag til koncentrationen af hhv. luftforurenende stoffer og lugt i luften uden for virksomhedens skel.
B-værdier kan findes i B-værdivejledningen og lugtgrænser i lugtvejledningen.
Udledninger af luftforurenende stoffer og lugtgener fra diffuse kilder reguleres ikke af grænseværdier, men af krav til indretning og drift. Diffuse kilder er fx åbne porte, bassiner, kompostmiler mv.
Miljøstyrelsens Luftvejledning, B-værdivejledning, Svejserøgsvejledning og Lugtvejledning vejleder om begrænsning af luft- og lugtforurening fra virksomheder.
Miljøstyrelsens vejledninger om begrænsning af luft- og lugtforurening fra virksomheder henvender sig primært til miljømyndigheder, virksomheder, rådgivere og laboratorier.
Luftvejledningen fra 2001 med tilhørende supplementer
Luftvejledningen vejleder om regulering af udledninger af luftforurenende stoffer til luften fra virksomheder. Vejledningen anvendes ved administration af miljøbeskyttelseslovens regler om godkendelse og påbud. Luftvejledningen beskriver, hvilke virksomheder og aktiviteter, der er omfattet af vejledningen.
De centrale begreber i Luftvejledningen er massestrøm, massestrømsgrænser, emissionsgrænseværdier og B-værdier.
Massestrømsgrænser er kriterier for, om virksomheder skal overholde emissionsgrænseværdier for luftforurenende stoffer.
B-værdivejledningen er nøglen til at finde, hvilken massestrømsgrænse og emissionsgrænseværdi i Luftvejledningen, der gælder for det enkelte luftforurenende stof.
Luftvejledningen beskriver også, hvordan virksomheden ved egenkontrol efterviser, at emissionsgrænseværdier er overholdt.
Endelig har Luftvejledningen retningslinjer for, hvordan skorstenshøjder dimensioneres ved hjælp af spredningsberegninger med OML-modellen, så B-værdier er overholdt.
Til luftvejledningen er der udsendt følgende seks supplementer:
Måling af NOx og CO fra gas- og gasoliefyrede energianlæg med en indfyret effekt på 5 til 30 MW. (pdf.)
A: Grænseværdien for formaldehyd for gasmotorer. (pdf.)
B: Udsættelse af frist for overholdelse af grænseværdi for formaldehyd (pdf.)
Emissionsgrænseværdi og målemetode for Polychlorerede Bifenyler (PCB). (pdf.)
Massestrømsgrænsen for pentan for virksomheder der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren. (pdf.)
5. supplement til Luftvejledningen - Revision af afsnit 3.2.3.1 og 5.4.5 (pdf.)
6.Supplement til luftvejledningen - kap. 6 om energianlæg
Her kan du finde den engelske version af luftvejledningen
B-værdivejledningen fra 2016
B-værdien er en grænseværdi for den enkelte virksomheds samlede maksimale tilladelige bidrag til tilstedeværelse af et luftforurenende stof i luften udenfor virksomhedens skel.
B-værdier skal beskytte befolkningen mod skadelige effekter fra luftforurening, og sikre at borgerne ikke vedvarende bliver udsat for forureningen. B-værdier skal betragtes som sikkerhedsgrænser og ikke faregrænser.
Læs mere om B-værdier og find vejledningen her.
Højden af en skorsten dimensioneres, så B-værdier er overholdt. Dette sker ved spredningsberegninger med OML-modellen efter retningslinjer i Luftvejledningen.
Se mere om OML-modellen på Aarhus Universitets hjemmeside.
Lugtvejledningen fra 1985
Lugtvejledningen har lugtgrænser for virksomhedens samlede tilladelige bidrag til lugtkoncentrationen i luften uden for virksomhedens skel. Lugtgrænser gælder for udledning af lugtende stofblandinger fra skorstene og afkast.
Lugtgrænser gælder ikke for diffuse kilder, som fx bassiner og åbne porte. Disse kilder reguleres i stedet af krav til indretning og drift.
Svejserøgsvejledningen fra 1997
Svejserøgsvejledningen har krav til afkasthøjder og filtre ved svejsning i rustfrit stål og ulegeret stål.
Alle anlæg, der forbrænder eller medforbrænder affald, skal overholde EU-krav til bl.a. udledningen af en række luftforurenende stoffer.
Anlæg, der forbrænder eller medforbrænder affald, skal overholde kravene i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen.
Bekendtgørelsens krav omfatter bl.a. emissionsgrænseværdier, egenkontrol, minimumskrav til røggassens opholdstid og EBK-temperaturen, samt krav til indretning og drift.
Bekendtgørelsen gennemfører EU-regler om affaldsforbrænding i direktivet om industrielle emissioner (IE-direktivet).
Affaldsforbrændingsanlæg, der er på bilag 1 til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed, er også omfattet af BAT-konklusioner om affaldsforbrænding.
Affaldsmedforbrændingsanlæg kan bl.a. være omfattet af BAT-konklusioner for affaldsforbrænding og BAT-konklusioner for store fyringsanlæg.
Informationer om affaldsforbrændingsanlæg og affalds-medforbrændingsanlæg
Miljøstyrelsen offentliggør hvert år følgende oplysninger om affaldsforbrændings- og medforbrændingsanlæg med en kapacitet på større end eller lig med 2 tons pr. time:
• Informationer om, hvordan anlægget fungerer og overvåges.
• Redegørelse for, hvordan forbrændings- og medforbrændingsprocessen drives.
• Hvor store emissionerne til luft og vand er i forhold til emissionsgrænseværdier.
Desuden offentliggør Miljøstyrelsen hvert år en liste over affaldsforbrændings- og medforbrændingsanlæg med en kapacitet på større end eller lig med 2 tons pr. time.
MILJØSTYRELSEN ER PT I FÆRD MED AT INDHENTE OPLYSNINGER FOR KALENDERÅRENE 2018 OG 2019 FOR ANLÆG ≥ 2 TONS PR TIME OG FOR KALENDERÅRENE 2017-2019 FOR ANLÆG < 2 TONS PR TIME. HJEMMESIDEN BLIVER OPPDATERET MED DISSE LISTER, SÅ SNART OPLYSNINGERNE ER INDHENTET.
Offentliggørelsen sker som følge af krav i direktivet om industrielle emissioner.
De største kraft/varmeproducerende anlæg skal overholde EU-krav til udledningen af de luftforurenende stoffer, bl.a. støv, svovldioxid og kvælstofoxider.
Store fyringsanlæg er fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover.
Store fyringsanlæg er omfattet af bekendtgørelsen om store fyringsanlæg.
Bekendtgørelsens krav omfatter bl.a. emissionsgrænseværdier for støv, NOx, SO2 og CO, og krav om egenkontrol.
Bekendtgørelsen gennemfører EU-regler om store fyringsanlæg i direktivet om industrielle emissioner (IE-direktivet).
Herudover er store fyringsanlæg omfattet af BAT-konklusioner for store fyringsanlæg (EU-regler).
Bekendtgørelsen stiller også krav om, at virksomheder og tilsynsmyndigheder årligt skal indberette oplysninger om de store fyringsanlæg til Miljøstyrelsen.
Oversigt over relevant lovgivning
Årlig indberetning af oplysninger om store fyringsanlæg på Virk.dk og DMA
Virksomheder og tilsynsmyndigheder skal hvert år indberette oplysninger om store fyringsanlæg digitalt.
Indberetningspligten er delt mellem tilsynsmyndigheden og virksomheden.
Tilsynsmyndigheden indberetter oplysninger om anlægstype, anlægsstørrelse, idriftsættelsesdato, driftsstatus og evt. dispensationer i Digital Miljøadministration, DMA.
Virksomheden indberetter oplysninger om bl.a. energiinput, emissioner og driftstimer på Virk.dk.
Herudover har tilsynsmyndigheden til opgave at kvalitetsvurdere de oplysninger, virksomheden har indberettet. Dette gør tilsynsmyndigheden via forsiden på DMA eller link i brev om modtaget indberetning til kvalitetsvurdering.
Bekendtgørelsen om store fyringsanlæg har følgende tidsfrister hvert år for indberetningen:
1. februar: Tilsynsmyndigheden opdaterer oplysninger om store fyringsanlæg på DMA.
1. marts: Virksomheden indberetter oplysninger om store fyringsanlæg på Virk.dk.
1. april: Tilsynsmyndigheden sender udtalelse uden bemærkninger til virksomheden via DMA og afslutter indberetningen på DMA eller sender udtalelse med bemærkninger til virksomheden via DMA.
1. maj: Virksomheden færdiggør indberetningen på Virk.dk, hvis tilsynsmyndigheden har sendt udtalelse med bemærkninger.
1. juni: Tilsynsmyndigheden afslutter indberetningen via DMA, for indberetninger som er færdiggjort med frist senest 1. maj.
Tilsynsmyndighed skal have LCP-brugeradgang til DMA for at kunne kvalitetsvurdere og udarbejde udtalelser om oplysninger om store fyringsanlæg, som virksomhederne har indberettet på Virk.dk. Brugeradgangen får I ved at søge Danmarks Miljøportal, DMP, om personlige medarbejder login til de medarbejdere, der skal løse opgaven.
De indberettede oplysninger indgår i Miljøstyrelsens årlige indberetning af oplysninger om store fyringsanlæg til EU-Kommissionen.
Hvis du vil vide mere:
Vejledning til virksomheders indberetning af oplysninger om store fyringsanlæg
Vejledning til tilsynsmyndighedens indberetning af oplysninger om store fyringsanlæg
Regler for indberetning fremgår af kapitel 7 i bekendtgørelsen om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg
Sammenlægningsreglen
Bekendtgørelsen om store fyringsanlæg indeholder en sammenlægningsregel, som skal anvendes til:
• Vurdering af om et anlæg er omfattet af bekendtgørelsen om store fyringsanlæg
• Fastlæggelse af emissionsgrænseværdier
• Fastsættelse af moniteringskrav
Se eksempler på sammenlægning i forhold til listepunkt 1.1 og store fyr bekendtgørelsen.
Opstart og nedlukning
Bekendtgørelsen om store fyringsanlæg henviser til EU-Kommissionens gennemførelsesafgørelse af om fastsættelse af opstarts- og nedlukningsperioder.
Læs gennemførelsesafgørelsen på engelsk
Læs gennemførselsafgørelsen på dansk
Bemærk at den danske udgave af gennemførelsesaftalen indeholder en oversættelsesfejl i artikel 7, stk. 1, hvor der skulle have stået:
”For varmeproducerende fyringsanlæg anses opstartsperioden for at slutte, …”
BAT-konklusioner for store fyringsanlæg
Store fyringsanlæg er omfattet af BREFen for store fyringsanlæg (LCP), herunder BAT-konklusioner.
Læs mere om BAT-konklusioner for store fyringsanlæg
Bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, der regulerer fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på større end eller lig med 1 MW og mindre end 50 MW.
Miljøstyrelsens vejledende udtalelser er tænkt som hjælp til at forstå udvalgte bestemmelser i bekendtgørelsen.
Visse anlæg og aktiviteter, der bruger organiske opløsningsmidler er omfattet af VOC-bekendtgørelsen.
Anlæg og aktiviteter på bilag 1 til VOC-bekendtgørelsen, der har et vist årligt forbrug af organiske opløsningsmidler, skal overholde VOC-bekendtgørelsens krav.
VOC=Volatile Organic Compounds = flygtige organiske forbindelser.
Kravene omfatter emissionsgrænseværdier for flygtige organiske forbindelser og egenkontrol. Desuden har bekendtgørelsen regler om substitution af stoffer eller blandinger, som er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske.
Bekendtgørelsen gennemfører regler om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler, i EU-direktivet om industrielle emissioner (IE-direktivet).
Reparationslakering af køretøjer
Aktiviteten ’reparationslakering af køretøjer’ som defineret i punkt 6 b) i bilag 1 til VOC-bekendtgørelsen har siden 2009 ikke omfattet følgende delaktivitet:
”Overfladebelægning af køretøjer bestemt til færdsel på vej, som defineret i direktiv 70/156/EØF2), eller af dele af disse køretøjer, der udføres som en del af reparationsarbejde, vedligeholdelse eller dekorering uden for bilfabrikkerne”.
Denne delaktivitet er ikke omfattet af VOC-bekendtgørelsen.
De lakker, der anvendes til delaktiviteten, er i stedet reguleret af bekendtgørelsen om markedsføring og mærkning af flygtige organiske forbindelser i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering, (VOC-produktbekendtgørelsen).
Oversigt over relevant lovgivning
Depositioner fra punktkilder og fladekilder på virksomheder kan estimeres efter metoder beskrevet i notater fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
Virksomheders udledninger fra skorstene og fladekilder kan påvirke nærliggende natura 2000 områder, habitatområder og § 3 områder som følge af depositioner. For virksomheder i nærheden af følsomme naturområder kan der i forbindelse med miljøkonsekvensvurderinger (VVM) af nye virksomheder eller ændringer af bestående virksomheder være krav om estimering af depositioner.
DCE notat (2014) angiver metode til estimering af tør- og våddeposition af gasser og partikler fra punktkilder og fladekilder.
Bemærk at tørdepositionshastigheder for NH3, NO, NO2 og N2O i tabel 6.1 i DCE Fagligt notat (2020) anvendes for alle kilder. Dvs. tørdepositionshastigheder for NH3, NO, NO2 og N2O i tabel 2.1 i DCE Notat (2014) anvendes ikke længere.
Afstandskorrektion i DCE fagligt notat (2020) anvendes til tørdepositioner fra fladekilder og lave punktkilder.
Til depositionsberegninger bør anvendes 10 år meteorologiske data fra vejrmodellen WRF, som der er adgang til i OML-Multi 7.0. Ved konkret beregning anvendes det nærmeste datasæt.
Miljøstyrelsen forventer, at den kommende reviderede Luftvejledning vil indeholde et nyt kapitel om estimering af depositioner, og at dette kapitel bl.a. baseres på metoder i DCE notat (2014) og DCE Fagligt notat (2020). Der kan gives bemærkninger til metoden, når udkast til revideret Luftvejledning kommer i offentlig høring.
Indtil den reviderede Luftvejledning er udstedt, kan DCE notat (2014) og DCE fagligt notat (2020) anvendes som inspiration ved estimering af depositioner fra virksomheder.
FORCE Technology varetager rollen som Miljøstyrelsens referencelaboratorium for måling af emissioner til luften, Ref-Lab Luft.
På referencelaboratoriets hjemmeside kan du bl.a. finde Miljøstyrelsen metodeliste for metoder til måling af emissioner til luften og en liste over rapporter og notater udgivet af Ref-Lab Luft. Her findes også Svartjenesten, hvor myndigheder, virksomheder, laboratorier og rådgivere m.fl. kan få svar på spørgsmål inden for referencelaboratoriets område.