Sagsbehandlingstid for en anmeldelse
Vær opmærksom på, at Miljøstyrelsen først påbegynder sagsbehandlingen af en anmeldelse, når gebyret er indbetalt, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 6.
Når gebyret er indbetalt kan der gå op til 25 arbejdsdage inden sagsbehandlingen påbegyndes.
Samtidig kan det oplyses, at der vil kunne gå yderligere op mod to uger fra sagsbehandlingen påbegyndes, til I hører nærmere fra os, idet anmeldelsen i denne periode gennemgås af den tilknyttede sagsbehandler og tekniker.
Vi kan ikke oplyse om, hvor lang tid der samlet går, før anmeldelsen er endeligt godkendt af de involverede myndigheder. Dog vil en fuldt oplyst sag have en kortere sagsbehandlingstid end en anmeldelse med manglende oplysninger. Miljøstyrelsen opfordrer til, at anmeldere anvender trin for trin vejledningen til udfyldelse af en anmeldelse.
Gebyret for sagsbehandling af en anmeldelse er i 2025: DKK 50.253,-