Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- Behandling af anmeldelser ifølge Transportforordningen og bekendtgørelse om overførsel af affald og overførsel af brugt elektrisk og elektronisk udstyr (import-/eksportbekendtgørelsen).
- Databeskyttelsesforordningen
Dine personoplysninger undergives i den forbindelse den nødvendige sagsbehandling, herunder f.eks. journalisering efter offentlighedsloven, ligesom dine oplysninger opbevares efter arkivlovgivningen.
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:
- Transportforordningen (forordning 1013/2006), art. 7
- Bekendtgørelse nr. 1031 af 27. maj 2021 om overførsel af affald og overførsel af brugt elektrisk og elektronisk udstyr (import-/eksportbekendtgørelsen), §§ 2 og 3
- Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e
- Hvis vi undtagelsesvist behandler oplysninger om strafbare forhold, sker på baggrund af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, idet behandlingen er nødvendig for varetagelsen af styrelsens opgaver
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig. Almindelige oplysninger om enkeltmandsvirksomheder i form af:
- Navn
- Virksomhedens adresse
- Virksomhedens telefon nr.
- Virksomhedens e-mail
- Tilknytning til virksomhed
- Ejerforhold
- CVR-nummer
- Registreringsnummer
Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:
- Den/de relevante tilsynsmyndighed(er)
- Det følger af Transportforordningen, at personoplysninger, der stammer fra anmeldelsen, i nogle tilfælde skal overføres til kompetente myndigheder i andre lande, herunder tredjelande uden for EU og EØS.
- De involverede parter på anmeldelsen (anmelder, modtager, affaldsproducent og behandlingsanlæg)
- Vi videregiver kun personoplysninger til andre, hvis vi er forpligtet i henhold til lovgivningen – herunder aktindsigt ifølge offentlighedsloven og miljøoplysningsloven.
- Vi overlader dine personoplysninger til styrelsens databehandlere, fx Statens IT.
I det omfang din ansøgning vedrører anmeldelsespligtigt affald til tredjelande uden for EU og EØS overføres oplysningerne i medfør af databeskyttelsesforordningens art 49, stk. 1, litra e).
Personoplysningerne stammer fra din anmeldelse om overførsel af affald.
Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi vil opbevare dine personoplysninger. Dog kan vi oplyse dig om, at vi behandler dine oplysninger, indtil de skal arkiveres eller kasseres efter reglerne i Arkivloven, eller i øvrigt kun så længe de er nødvendige til det formål, de er indsamlet med henblik på. Når der ikke længere foreligger et retligt eller administrativt behov, bliver oplysningerne slettet i henhold til Miljøstyrelsens politik for sletning af personoplysninger.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, kan du skrive til Miljøstyrelsen via Offentlig Digital Post (e-boks).
Alternativt kan du skrive til mst@mst.dk, men så skal du være opmærksom på ikke at sende følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger), fortrolige oplysninger (f.eks. CPR-nr.) eller oplysninger om strafbare forhold.
Angiv venligst i emnefeltet, hvilken rettighed du vil gøre brug af.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Miljøstyrelsen har vedtaget interne politikker og retningslinjer om informationssikkerhed og databeskyttelse, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine personoplysninger mod at gå tabt eller blive ændret samt mod uautoriseret offentliggørelse eller adgang til dem.
Miljøstyrelsen er forpligtet til at følge informationssikkerhedsstandarden ISO 27001 samt efterleve statslige tekniske krav til informationssikkerhed. Dette betyder, at organisatoriske og tekniske foranstaltninger løbende tilpasses på baggrund af risikovurderinger.
I det omfang Miljøstyrelsen benytter eksterne leverandører til at behandle personoplysninger, er disse underlagt skriftlig instruks og kontrol.
I tilfælde af sikkerhedsbrud, der resulterer i en høj risiko for dig, som fx risiko for identitetstyveri og lignende, vil vi underrette dig om sikkerhedsbruddet så hurtigt som muligt, så du kan tage dig dine forholdsregler.
Opdateret den 1. juli 2024.
Yderligere info
Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Miljøstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Miljøstyrelsen
Tolderlundsvej 5
5000 Odense C
CVR-nr.: 25798376
Telefon: 72 54 44 66
E-mail: mst@mst.dk
Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiver
Har du spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver:
- E-mail: dpo@mim.dk
- Telefon: 23 11 15 86
- Brev: Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C, att. "Databeskyttelsesrådgiver"
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på datatilsynet.dk