Om Affaldsregisteret

Indsamlingsvirksomheder skal være registreret i Affaldsregistret. Affaldsregistret er reguleret ved bekendtgørelse om Affaldsregistret (affaldsregisterbekendtgørel-sen). Affaldsregistret administreres af Energistyrelsen.

Affaldsregistret er offentligt tilgængeligt. Det indeholder blandt andet oplysnin-ger om alle indsamlingsvirksomheder i Danmark, der håndterer erhvervsaffald. 
Ud over indsamlingsvirksomheder er der også en række andre anlæg og virk-somheder, som er involveret i affaldshåndteringen i Danmark, der skal være regi-streret i Affaldsregistret. 

De andre anlæg og virksomheder, der skal registreres i Affaldsregistret er:

  • Genanvendelsesanlæg og anlæg, der forbereder affald til genbrug
  • Affaldstransportører
  • Mæglere og forhandlere
  • Kommunale behandlingsanlæg, der er godkendt til at behandle sorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse

Også udenlandske transportører og mæglere/forhandlere skal være registreret i Affaldsregistret for at kunne virke på det danske marked. 
Affaldsregistret er et opslagsværk for både affaldsproducenter og for jer som ind-samlingsvirksomhed, når I skal finde virksomheder og anlæg, der kan håndtere affald.
I skal være opmærksomme på, at mæglere og forhandlere ikke kan overtage an-svaret for behandlingen af affaldet. 

Det er ikke alle virksomheder og anlæg, der fremgår af Affaldsregistret. Der er for eksempel genanvendelsesanlæg, der kan vælge ikke at blive registreret, fordi:

  1. Virksomheden kun hjemtager og genanvender affald fra egne produkter i den videre produktion
  2. Virksomheden ikke aftager affald fra en bredere kreds, men alene erhverver specifikke affaldstyper til genanvendelse i virksomhedens produktion.

Registrering i Affaldsregistret

Virksomheden skal registreres i Affaldsregistret for at kunne agere som indsamlingsvirksomhed, og for at kunne overtage ansvaret for behandlingen af erhvervs-affald egnet til materialenyttiggørelse og forbrændingsegnet erhvervsaffald. 

Hvis I registreres som indsamlingsvirksomhed, får I samtidig mulighed for at fungere som affaldstransportør. Det betyder, at I både kan tilbyde at overtage ansvaret for behandlingen af affald som indsamlingsvirksomhed eller tilbyde at transportere affald for andre, uden at overtage ansvaret for det. 
Hvis I kun transporterer affald for andre uden at overtage ansvaret for det eller den videre behandling af affaldet, er det den affaldsproducerende virksomhed, der vælger, hvor affaldet skal køres hen, og hvilken behandling affaldet skal have.

I skal efter modtagelse af indsamlerbeviset tilmelde jer Affaldsregistret ved brug af den elektroniske selvbetjeningsløsning, som Energistyrelsen anviser. 

Ved tilmelding af en indsamlingsvirksomhed til Affaldsregistret skal I oplyse følgende, jf. affaldsregisterbekendtgørelsen:
1)    Virksomhedsnavn.
2)    Virksomhedens adresse.
3)    E-mailadresse og telefonnummer.
4)    CVR-nummer eller VAT-nummer.
5)    P-nummer for virksomheder beliggende i Danmark
6)    Rolle.
7)    Betalingsoplysninger.
8)    Oplysninger om gyldig miljøgodkendelse. Miljøgodkendelsen skal være med-delt forud for tilmeldingen til registret.
9)    Oplysninger om gyldigt indsamlerbevis. Et indsamlerbevis kan ikke tilknyttes flere produktionsenheder. 
10)     Oplysninger om antal ansatte i p-enheden. 
11)    Erklæring på tro og love om, at oplysningerne er korrekte.

Der skal i en indsamlingsvirksomhed (hvert registreret CVR-nummer) være mindst 1 person med ledelsesansvar for indsamlingen. Såfremt virksomheden har flere produktionsenheder, skal der herudover i hver produktionsenhed være mindst 1 medarbejder med gyldigt indsamlerbevis ansat. Det er dog ikke nødvendigt, hvis der i den enkelte produktionsenhed er 9 eller færre medarbejdere ansat. 

Der skal til Affaldsregisteret indbetales et årligt gebyr. I skal betale et gebyr for hver p-enhed der registreres. Der opkræves dog maksimalt gebyr for fire registrerede produktionsenheder. I kan se de nuværende gebyrsatser på Energistyrelsens hjemmeside. Gebyrerne skal betales, før virksomheden kan registreres i Affalds-registret. Betalingen sker elektronisk i Affaldsregistret med gyldigt betalingskort eller MobilePay.

Hvis der sker ændringer af jeres virksomhed i forhold til det, som I har indberettet til registret, har I pligt til at opdatere jeres oplysninger senest 14 dage efter, at ændringerne er trådt i kraft. I bliver ikke opkrævet gebyr for at foretage ændringer. 

Virksomhedens registrering som indsamlingsvirksomhed skal fornys hvert år. I har selv ansvaret for at registreringen fornys, men I vil modtage en påmindelse herom. 

Søg om optagelse

Her kan du søge om optagelse i Affaldsregisteret.