Genetiske ressourcer, Nagoyaprotokollen og ABS-forordningerne

Indsamling af traditionel viden om genetiske ressourcer er omfattet af Nagoyaprotokollen. Foto: Gry Errboe

Nagoya-protokollen og ABS-forordningerne handler om adgang til genetiske ressourcer og rimelig og retfærdig deling af udbyttet, der opstår ved udnyttelsen af de genetiske ressourcer

Læs også: Til brugerne af genetiske ressourcer

Genetiske ressourcer fra planter, dyr, svampe og andre mikroorganismer har værdi for samfundet, for den enkelte borger og for virksomheder. Derfor er der brug for lovgivning, som regulerer adgangen til at udnytte og tjene penge på genressourcerne.

Nagoya-protokol og ABS-forordninger

Internationalt er Biodiversitetskonvention (CBD) det mest omfattende redskab til at sikre, at den biologiske mangfoldighed bliver bevaret og udnyttet på en bæredygtig måde. De lande, som har tilsluttet sig konventionen, har desuden vedtaget den såkaldte Nagoyaprotokol. Den udmønter konventionens tredje formål om en rimelig og retfærdig deling af udbyttet ved anvendelse af klodens genetiske ressourcer.

I EU er Nagoyaprotokollen blevet implementeret med ABS-forordningerne, som trådte i kraft i henholdsvis 2014 og 2015.  ABS står for Access and Benefit Sharing, og ABS-princippet skal sikre, at udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer og traditionel viden knyttet til udnyttelsen bliver delt rimeligt og retfærdigt. Udnyttelsen skal ske på grundlag af en forudgående samtykkeaftale (PIC) og en privatretlig udbytteaftale (MAT) mellem modtageren og leverandøren af de genetiske ressourcer.

Nagoya-protokollen består af tre elementer

Protokollen bygger på, at ethvert land har suveræne rettigheder til at regulere adgangen til landets genetiske ressourcer. Danske virksomheder og forskere, der henter genetiske ressourcer i udlandet, skal overholde de pågældende landes adgangsregler. Hvis et ophavsland har undertegnet Nagoyaprotokollen, skal virksomheder og forskere overholde landets ABS adgangsregler.

Når et land regulerer adgang til dets genetiske ressourcer og tilknyttet traditionel viden, skal der i henhold til Nagoyaprotokollen indgås en forudgående aftale om samtykke (prior informed consent PIC) og en privatretlig aftale (mutually agreed terms MAT). Når en bruger har indgået PIC og MAT med ophavslandet, har brugeren samtidig udvist rettidig omhu – se ”brugernes forpligtelser”.

Lande der har etableret adgangsregler (ABS-CH)

Udbyttedeling skal sikres ved regler fastsat af de lande, der vælger at have adgangsregler.

Udbyttedeling kan være økonomisk eller ikke-økonomisk for eksempel i form af deling af viden og institutionel kapacitetsopbygning, overførsel af teknologi eller deltagelse i produktudviklingen. En uddybende liste over mulige elementer i udbyttedeling findes i annekset til Nagoyaprotokollen.

I 2014 indførte EU ensartede regler for, hvordan protokollen skal overholdes i medlemslandene. Når danske virksomheder og forskere henter genetiske ressourcer i et andet land med ABS adgangsregler, skal  de godtgøre over for de danske myndigheder, at de har overholdt lovgivningen i det pågældende land.

Læs mere: EU forordning nr. 511/2014 og EU gennemførelsesforordning nr. 2015/1866

 

Ordforklaring og definitioner

Genetiske ressourcer, traditionel viden knyttet til udnyttelse af genetiske ressourcer og samlinger af genetiske ressourcer er omfattet af Nagoyaprotokollen og ABS-forordningerne. Menneskelige genetiske ressourcer er ikke omfattet.

Genetisk materiale er ethvert materiale som indeholder funktionsdygtige arveenheder. Det kan stamme fra planter, dyr, mikroorganismer eller være af anden oprindelse. Genetiske ressourcer er genetisk materiale af aktuel eller potentiel værdi.

Traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer er viden, der findes hos indfødte og lokale samfund, som har betydning for udnyttelsen af genetiske ressourcer. Denne viden skal være beskrevet i de gensidigt aftalte vilkår, der gælder for udnyttelsen af genetiske ressourcer

En samling er et sæt indsamlede prøver af genetiske ressourcer og tilknyttede oplysninger, som bliver opbevaret samlet, uanset om det indehaves af offentlige eller private enheder.

Brugere og udnyttelse af genetiske ressourcer

Brugere af genetiske ressourcer er fysiske eller juridiske personer, som udnytter genetiske ressourcer eller traditionel viden knyttet til genetiske ressourcer.

ABS forordningerne regulerer kun forskning i og udvikling af genetiske ressourcer i EU-lande. Det gælder genetiske ressourcer og tilknyttet traditionel viden fra lande, der har underskrevet Nagoyaprotokollen, og som har valgt at regulere adgangen til genetiske ressourcer. De genetiske ressourcer og den tilknyttede traditionelle viden skal være erhvervet efter protokollen trådte i kraft den 12. oktober 2014.

Man er ikke omfattet af ABS forordningerne, når man videresælger, leverer eller forarbejder råvarer, hvor de biokemiske egenskaber i den genetiske ressource allerede er kendte, og hvis der ikke udføres forskning og udvikling.

For eksempel er levering, anvendelse og forarbejdning af allerede kendte råvarer som for eksempel er Aloe Vera, Sheanødder eller kendte æteriske olier til fremstilling af et kosmetisk produkt ikke omfattet af ABS forordningerne, så længe der ikke foretages ny forskning og produktudvikling.

Udvikles der derimod nye produkter, eller ønsker man at foretage forskning, skal producenten eller forskeren være opmærksom på leverandørlandets ABS-regler.

Hvis du allerede bruger eller påtænker at erhverve genetiske ressourcer fra andre lande eller ønsker at bruge traditionel viden, associeret til udnyttelsen af genetiske ressourcer fra andre lande, skal du orientere dig om dine forpligtigelser.

Hvis du påtænker at indsamle eller erhverve genetiske ressourcer fra andre lande til en samling, skal du ligeledes orientere dig om dine forpligtelser.

Spørg Miljøstyrelsen

Har du spørgsmål til ABS-lovgivningen, kan du kontakte Miljøstyrelsen: Obfuscated Email

Er du bruger af genetiske ressourcer?

Få flere oplysninger her

Nagoyaprotokollen i Rigsfællesskabet

  • Nagoyaprotokollen trådte i kraft 12. oktober 2014.
  • Danmark er part i protokollen og vedtog national lovgivning i 2012.
  • Dansk lovgivning indeholder ikke ABS adgangsregler for indsamling og udnyttelse af genetiske ressourcer i Danmark. Grønland og Færøerne er ikke omfattet af protokollen.
  • Grønland: Før indsamling af genetisk materiale i Grønland skal man Obfuscated Email
  • Færøerne: Kontakt til de færøske myndigheder via Obfuscated Email