Genetiske ressourcer, Nagoyaprotokollen og ABS-forordningerne
Nagoya-protokollen og ABS-forordningerne handler om adgang til genetiske ressourcer og rimelig og retfærdig deling af udbyttet, der opstår ved udnyttelsen af de genetiske ressourcer
Genetiske ressourcer fra planter, dyr, svampe og andre mikroorganismer har værdi for samfundet, for den enkelte borger og for virksomheder. Derfor er der brug for lovgivning, som regulerer adgangen til at udnytte og tjene penge på genressourcerne.
Nagoya-protokol og ABS-forordninger
Internationalt er Biodiversitetskonvention (CBD) det mest omfattende redskab til at sikre, at den biologiske mangfoldighed bliver bevaret og udnyttet på en bæredygtig måde. De lande, som har tilsluttet sig konventionen, har desuden vedtaget den såkaldte Nagoyaprotokol. Den udmønter konventionens tredje formål om en rimelig og retfærdig deling af udbyttet ved anvendelse af klodens genetiske ressourcer.
I EU er Nagoyaprotokollen blevet implementeret med ABS-forordningerne, som trådte i kraft i henholdsvis 2014 og 2015. ABS står for Access and Benefit Sharing, og ABS-princippet skal sikre, at udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer og traditionel viden knyttet til udnyttelsen bliver delt rimeligt og retfærdigt. Udnyttelsen skal ske på grundlag af en forudgående samtykkeaftale (PIC) og en privatretlig udbytteaftale (MAT) mellem modtageren og leverandøren af de genetiske ressourcer.
Er du bruger af genetiske ressourcer?
Brugere af genetiske ressourcer og traditionel viden omfattet af ABS-forordningerne er fysiske eller juridiske personer, som udnytter de genetiske ressourcer eller den traditionelle viden i forskning og udviklingsarbejde.
ABS-fordningerne er EU´s implementering af Nagoyaprotokollen, som udmønter Biodiversitetskonventionens tredje formål om en rimelig og retfærdig deling af udbyttet ved anvendelse af klodens genetiske ressourcer.
Som bruger af genetiske ressourcer og tilknyttet traditionel viden omfattet af ABS forordningerne skal man kunne påvise, at man har udvist rettidig omhu.
Nagoya-protokollen består af tre elementer
Se videoen om Nagoya-protokollen.
Adgang til genetiske ressourcer
Protokollen bygger på, at ethvert land har suveræne rettigheder til at regulere adgangen til landets genetiske ressourcer. Danske virksomheder og forskere, der henter genetiske ressourcer i udlandet, skal overholde de pågældende landes adgangsregler. Hvis et ophavsland har undertegnet Nagoyaprotokollen, skal virksomheder og forskere overholde landets ABS adgangsregler.
Når et land regulerer adgang til dets genetiske ressourcer og tilknyttet traditionel viden, skal der i henhold til Nagoyaprotokollen indgås en forudgående aftale om samtykke (prior informed consent PIC) og en privatretlig aftale (mutually agreed terms MAT). Når en bruger har indgået PIC og MAT med ophavslandet, har brugeren samtidig udvist rettidig omhu – se ”brugernes forpligtelser”.
lande der har etableret adgangsregler (ABS-CH)
Udbyttedeling ved overholdelse af genetiske ressourcer
Udbyttedeling skal sikres ved regler fastsat af de lande, der vælger at have adgangsregler.
Udbyttedeling kan være økonomisk eller ikke-økonomisk for eksempel i form af deling af viden og institutionel kapacitetsopbygning, overførsel af teknologi eller deltagelse i produktudviklingen. En uddybende liste over mulige elementer i udbyttedeling findes i annekset til Nagoyaprotokollen.
Overholdelsesregler
I 2014 indførte EU ensartede regler for, hvordan protokollen skal overholdes i medlemslandene. Når danske virksomheder og forskere henter genetiske ressourcer i et andet land med ABS adgangsregler, skal de godtgøre over for de danske myndigheder, at de har overholdt lovgivningen i det pågældende land.
Nagoyaprotokollen i Rigsfællesskabet
- Nagoyaprotokollen trådte i kraft 12. oktober 2014.
- Danmark er part i protokollen og vedtog national lovgivning i 2012.
- Dansk lovgivning indeholder ikke ABS adgangsregler for indsamling og udnyttelse af genetiske ressourcer i Danmark. Grønland og Færøerne er ikke omfattet af protokollen.
- Grønland: Før indsamling af genetisk materiale i Grønland skal man kontakte de grønlandske myndigheder.
- Færøerne: Kontakt til de færøske myndigheder via Miljøstyrelsen: mst@mst.dk
Supplerende materiale og links
- ABS–clearing house
- Nagoya protokol om udbyttedeling af udnyttelsen af genetiske ressourcer (ABS)
- ABS forordning 511/2014
- Vejledning til ABS forordning 511/2014
Gennemførelses-forordning 2015/1866 - Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer
- Biodiversitetskonventionens hjemmeside
- Læs mere om de 7 tematiske og de 19 tværgående arbejdsprogramme