Pattedyr

Hovdyr er placentale pattedyr. Der findes omkring 180 nulevende arter, hvoraf de fleste har hove, der består af strukturproteinet keratin.

Hovdyrene inddeles i de parrettåede og de uparrettåede hovdyr. Hos de uparrettåede er den midterste tå, dvs. den oprindeligt tredje tå, den fremtrædende og bærer den største vægt. Til de uparrettåede hører tapirer, næsehorn og heste. 

Hos de parrettåede hovdyr eller klovdyr er de oprindelige tredje og fjerde tå dem, der hovedsageligt bærer dyrets vægt. Hos de parrettåede er der sket reduktioner af de yderste tæer, og ingen har mere end fire tæer. Hos de mest avancerede arter er kun de to midterste tæer bevaret. Til de parrettåede hører svin, hjorte, flodheste, kameler og kvæg.

I Danmark findes kun parrettåede hovdyr, nemlig krondyr, rådyr, dådyr, sika og vildsvin.

Hos hjortene har hannerne et gevir af ben, som skiftes en gang om året. Hjortene tilhører den parrettåede gruppe, drøvtyggere, der er den dominerende gruppe af planteædere i nutiden. Drøvtyggere er karakteristiske ved, at deres mave er opdelt i flere afsnit. Det forreste afsnit, vommen, er et gæringskammer, hvor mikroorganismer nedbryder plantematerialets ellers svært nedbrydelige cellulose. Efter denne behandling af føden gylper dyret føden op igen og tygger den for anden gang. Føden synkes nu igen og passerer gennem de næste maveafsnit, hvorefter den går gennem tarmen. Drøvtyggerne kan på denne måde udnytte føden langt mere effektivt end mange andre planteædere, og dette ligger sandsynligvis til grund for deres store succes.

Vildsvinet hører til svinene, der er en forholdsvis uspecialiseret og primitiv gruppe med fire tæer på alle fødder og forholdsvist korte lemmer. Svinene er en meget udbredt gruppe og er altædende. Størstedelen af deres føde består dog af blød plantekost og derfor er svins kindtænder lavkronede.

Harer og kaniner slider meget på deres tænder, når de gnaver og tygger i plantedele. Dette slid modvirkes af, at deres tænder vokser livet igennem. Endvidere er emaljen kraftigere på forsiden end på bagsiden af fortænderne, hvilket bevirker, at de slides mest på bagsiden og derved holdes skarpe.

I Danmark er ordenen Lagomorpha repræsenteret af haren og vildkaninen.

Hvaler stammer fra landlevende pattedyr, der gradvist helt har tilpasset sig livet i havet. Hvalerne er strømlinede. Deres luffer er omdannede forlemmer, men ellers mangler alle andre ydre ”vedhæng”, enten fordi de er bortreduceret, eller fordi de er trukket ind i kroppen. Hvalerne har ingen pels til isolering, men i stedet spæk. Næseborerne er flyttet til toppen af hovedet.

Hvalers unger fødes på et veludviklet stadium og kan lige efter fødslen følge moderen. 

Man inddeler hvaler i to underordner: tandhvaler og bardehvaler.

Tandhvaler orienterer sig hovedsageligt ved hjælp af et sonarsystem og lever hovedsageligt af fisk og blæksprutter. Kaskelotten er et eksempel på en tandhval.

Bardehvaler er store dyr, der mangler tænder, men i stedet har nogle store horndannelser, barderne, der filtrerer blandt andet krebsdyr og mindre fisk fra havvandet. Blåhvalen er et eksempel på en bardehval. Den er - både nulevende og fossilt - det største dyr og kan blive op til 30 m lang og veje 120-160 ton.

Udbredelse

Hvidnæse er næst efter marsvinet den mest almindelige hvalart i Danmark. Den ses ofte i Skagerrak og det ydre Kattegat, men den forekommer også lejlighedsvist i Østersøen.

I perioden 2000-2002 blev der observeret hvidnæse, almindelig delfin, øresvin, stribet delfin, spækhugger, døgling, vågehval, brydeshval og pukkelhval minimum en gang i perioden. Derudover strandede to grindehvaler og en kaskelot.

Krav til levesteder

Hvalerne lever det meste af tiden under vand, og der er mange huller i den viden, man har om hvaler. Mange af de arter, der ses eller strander i Danmark, er vidt udbredte og vandrer over store afstande.

Trusler og bevaring

For mange af hvalerne gælder det, at de trues af jagt, forurening, utilsigtede bifangster og forstyrrelser. 

Hvis du ser en strandet hval, kan du hjælpe ved at kontakte beredskabet for havpattedyr og havfugle.

Beredskabsplan for havpattedyr

Læs mere om hvaler på  Hvaler.dk

Insektædere hører til ordenen Insectivora, der har omkring 400 nulevende arter verden over. I Danmark har vi fem arter.

Arter inden for Insectivora har typisk dårligt syn og jager deres bytte (insekter og andre smådyr) ved hjælp af deres gode lugtesans.

De har bevaret mange primitive træk. Blandt andet er tandsættet ofte det primitive placentale tandsæt, og kindtænderne er forsynet med knuder med spidser samt tyggeflader.

Tænderne gør dem i stand til at punktere insekters exoskelet og knuse og tygge dem. Når først insektæderes føde er findelt i munden, er den let nedbrydelig, og insektæderes tarmsystem er da også simpelt. 

De danske arter spidsmus og pindsvin er forholdsvis uspecialiserede, mens muldvarpen er mere specialiseret og har omdannede arme, reduceret ydre øre og små øjne.

Gnaverne (Rodentia) er den største pattedyrorden og indeholder omkring 2000 nulevende arter. Langt størstedelen af gnavere er små dyr på muse- eller rottestørrelse. 

I Danmark har vi 19 arter, hvis man medregner arter som den nyindvandrede amerikanske bisamrotte og den lille bestand af sibiriske jordeegern, der lever ved Furesøen. De fleste gnavere er udprægede planteædere.

Gnavere har kun én stor fortand i hver kæbehalvdel. Fortænderne har kun emalje på forsiden og er rodåbne, hvilket betyder, at de vokser hele dyrets liv. Det betyder, at fortænderne, der kontinuerligt udsættes for slid, vil holdes skarpe livet igennem.

Hos gnaverne mangler hjørnetænderne helt, og kindtænderne er fåtallige og store.

Gnaverne har og har haft stor succes verden over, og det hænger blandt andet sammen med deres ringe størrelse, store reproduktionsevne og mere eller mindre opportunistiske levevis.

I Danmark findes mange gnavere blandt andet brun rotte, markmus, rødmus, skovmus og egern.

Rovdyr er dyr, der tilhører ordenen Carnivora. De er pattedyr og er specialiserede i at jage og æde andre dyr. Der er dog undtagelser fra denne regel, for eksempel pandaen, der tilhører Carnivora, men er tilpasset til at leve af bambus.

Der er beskrevet omkring 240 arter af rovdyr verden over. I Danmark findes der ni arter af landlevende rovdyr og to arter af marine.

Rovdyr er karakteristiske ved at være hurtige, have kraftige kløer (til fastholdelse af byttet) og have rovdyrtandsæt.

Som regel har rovdyr små fortænder, kraftige hjørnetænder (til fastholdelse og aflivning af byttet) og kindtænder med skærende kanter. Hos rent kødædende rovdyr findes kun det skærende element, idet kød ikke behøver at blive tygget, men bare skal skæres eller rives i stykker, før det kan sluges. Hos rovdyr med en mere blandet kost, findes det skærende element sammen med flade og knudrede tænder, der kan bruges til tygning.

Der er flere gange inden for rovdyrene sket en tilpasning til livet i vand, for eksempel hos sælerne.

Der findes 35 sælarter i verden i dag, og disse inddeles i to grupper, øresæler (søløver, pelssæler og hvalros) og ægte sæler (øvrige sæler). De ægte sæler nedstammer fra oddere- eller måragtige rovdyr, der levede ved det nordlige Atlanterhav for 10-12 millioner år siden.

I Danmark er iagttaget seks forskellige sælarter.

Sæler er pattedyr stærkt tilpasset livet i havet. De har et strømlinet legeme, og deres lemmer er omdannet til luffer, hvilket gør dem til gode svømmere og dykkere. Som isolering har de et spæklag.

Selvom sælerne er tilpasset livet i havet, har de ikke helt opgivet tilknytningen til landjorden. Sælernes forplantning er blandt andet knyttet til landjorden, og de føder og dier på land.