Få overblik over CLP-forordningen

Kemiske stoffer og blandinger skal klassificeres, mærkes og emballeres forsvarligt for at forebygge ulykker hos brugerne og for at minimere påvirkningen af miljøet. CLP-forordningen sikrer en ensartet klassificering og mærkning i hele EU.

CLP står for Classification, Labelling and Packaging. EU’s forordning om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP-forordningen) tager udgangspunkt i FN's Globally Harmonized System of Classification and Labelling of Chemicals (GHS). 

CLP-reglerne gælder både for kemikalier, der sælges til private og til professionel brug. Er CLP-reglerne ikke overholdt, vil kemikalierne være ulovlige at sælge.

CLP-forordningen er blevet revideret, og de nye og ændrede regler forventes at træde i kraft i slutningen af 2024. På siden CLPupdate kan du få et overblik over hvilke regler, der kan gælde for din virksomhed, og hvornår du senest forventes at skulle handle på dem.

Klassificering af kemiske stoffer og blandinger

Klassificering handler om at identificere kemikaliers farlige egenskaber for sundhed og miljø samt deres fysiske farer. Farlige egenskaber kan f.eks. indebære at kemikaliet kan være kræftfremkaldende, skadeligt for vandlevende organismer eller brand- og eksplosionsfarligt.
Læs mere

Mærkning

Det er på etiketten på farlige kemiske stoffer og blandinger, at fareklassificeringen skal kommunikeres til  brugerne. Faremærkningen på etiketten skal oplyse om, hvordan kemikalier kan være farlige samt om sikker brug og bortskaffelse af dem. Faremærkningen skal også fremgå tydeligt, hvis produktet f.eks. sælges online eller over telefonen.
Læs mere

Emballering

Der stilles krav til emballager, der indeholder farlige kemiske stoffer eller blandinger. Kravene skal forebygge ulykker ved normal brug og håndtering.
Læs mere

Oplysninger til brug ved forgiftning

Hvis farlige kemikalier indtages eller bruges forkert, er der risiko for forgiftning. For at kunne vælge den rette behandling skal sundhedspersonalet vide, hvilke kemikalier en patient har været i kontakt med.
Læs mere

Spørg Miljøstyrelsen

Har du spørgsmål til CLP-forordningen, kan du kontakte Miljøstyrelsens CLP helpdesk på CLPHelpdesk@mst.dk.

 

Hvis dit spørgsmål drejer sig om REACH-forordningen kan du skrive til Miljøstyrelsens REACH helpdesk på reachspm@mst.dk.

Du kan også læse vores faktaark om REACH og CLP for en hurtig indføring i reglerne. 

Vi har også udarbejdet en liste med spørgsmål og svar om REACH og CLP