Hvad betyder REACH og CLP for din virksomhed?

Dine forpligtelser er bestemt af din virksomheds rolle i leverandørkæden og af de varer, som du markedsfører eller bruger. I REACH og CLP defineres en virksomheds pligter i forhold til den rolle, som virksomheden har i leverandørkæden – fra den første produktion eller import af et kemisk stof til stoffet leveres til slutbrugeren, f.eks. som en del af en kemisk blanding eller som indholdsstof i en artikel. Din virksomhed kan derfor sagtens have mere end én rolle i leverandørkæden.

Få hjælp hos Miljøstyrelsen

Har du spørgsmål, kan du kontakte Miljøstyrelsens REACH helpdesk på reachspm@mst.dk.Eller CLP helpdesk på CLPHelpdesk@mst.dk.

Du kan også læse vores faktaark om REACH og CLP for en hurtig indføring i reglerne. 

Vi har også udarbejdet en liste med spørgsmål og svar om REACH og CLP

Kvikguide til central lovgivning

Kemikalielovgivningen er et stort og komplekst område. Derfor har Miljøstyrelsen udarbejdet en guide, som giver et overblik over de vigtigste regler for virksomheder under både REACH, CLP og andre lovgivninger. Læs videre

Læs også vores fakta-ark om kemikaliereglerne
Brug vores faktaark, hvis du vil have en kortfattet introduktion til kemikaliereglerne på udvalgte områder.