Regler for dispensation til regulering af ulv

Ulven er omfattet af EU's habitatdirektiv, som forbyder forsætligt drab. Det betyder, at ulve kun kan reguleres under særlige betingelser og med dispensation fra Miljøstyrelsen.

Dispensation til regulering af ulv kan gives, hvis der ikke findes anden løsning, og det ikke truer ulvens naturlige udbredelse. Begrundelsen for dispensation kan bl.a. være hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller for at forhindre alvorlig skade på besætning og andre former for ejendom.

Miljøstyrelsen foretager sammen med Naturstyrelsens ulvekonsulent en vurdering i det enkelte konkrete tilfælde og afgør, om der tale om en problemulv, og i forlængelse heraf om regulering (bortskydning) er nødvendig.

Bortset fra de situationer, hvor en ulv udgør en akut risiko for menneskers sikkerhed, skal man altid først forsøge at afværge de skader, ulven eventuelt kan forårsage, på mindre vidtgående måder. Det kan f.eks. være ved at skræmme ulven bort eller ved at hegne med ulvesikrede hegn, der hvor en ulv tager husdyr. 

Selv om en ulv har normal ulveadfærd og ikke kan betegnes som en problemulv, kan den i nogle tilfælde vække bekymring i et lokalområde. I sådanne tilfælde bør man også gøre brug af de  mindre vidtgående muligheder som bortskræmning og hegn.

Nedenfor skitseres fire forskellige typer ulveadfærd, der medfører, at en ulv kan karakteriseres som problemulve:

Forudsætninger for dispensation til regulering af ulv

Regulering kræver dispensation

Dispensation til regulering af ulv kan gives, hvis der ikke findes anden løsning, og det ikke truer ulvens naturlige udbredelse. Begrundelsen for dispensation kan bl.a. være hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller for at forhindre alvorlig skade på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom.

Om nødværge

Nødværgebestemmelsen hører under Justitsministeriet ressort, og Justitsministeriet oplyser: 
 
handlinger under visse nærmere angivne betingelser er straffri efter straffelovens § 13 om nødværge. Handlinger foretaget i nødværge er således straffri, hvis de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebnes retsgodes betydning er forsvarligt.
Efter straffelovens § 13, stk. 2, bliver en person, der overskrider grænserne for lovligt nødværge, dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse. Det vil bero på en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag, om forsætlig indfangning eller drab på en ulv er straffri efter straffelovens § 13 om nødværge.
Det vil således bero på, om indfangningen eller drabet på ulven var nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende angreb fra ulven og ikke åbenbart gik ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed og det angrebne retsgodes betydning var forsvarligt.
Det må i den forbindelse antages, at drab på en ulv, der er nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende angreb fra ulven mod et menneske, vil være straffri som lovlig nødværge".