Projekt om effekter af menneskeskabte fysiske forstyrrelser
En ny karakterisering af kystvandene har forbedret grundlaget for vandområdeplanlægningen
Som et led i forbedringen af det faglige grundlag for vandområdeplanen 2021-2027, har Aarhus Universitet og DHI foretaget en gennemgang af det faglige grundlag for afgrænsningen og karakteriseringen af kystvande i vandområdeplanerne 2015-2021.
På denne baggrund er afgrænsningen af kystvandene justeret og omfatter nu 109 afgrænsede kystvande, samt 14 såkaldte 12 sømil-vandområder.
Kystvandene er inddelt i 39 typologier, som fordeler sig på 6 overordnede kystvandstyper (Nordsø, Fjord, Østersø, Bælthav, Vesterhavsfjord og Kattegat). Typologierne er baseret på en statistisk analyse af en række betydende naturgivne faktorer som definerer de enkelte kystvande, f.eks: tidevand, saltholdighed, vanddybde, vandudveksling, ferskvandspåvirkning, bundsubstrat og lagdeling.
Den nye karakterisering af kystvandene (typologi og afgrænsning) tager i endnu højere grad end tidligere højde for vandområdernes lokale karakteristika til brug for vandforvaltningen.
Fakta
Påbegyndt: April 2018
Afsluttet: Ultimo 2019
Forskningsinstitutioner/konsulenter: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet og DHI
Officiel projekttitel: Gennemgang af grundlaget for afgrænsning, karakterisering og typeinddeling af kystvandene i vandområdeplanerne
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Vidensgrundlaget bag vandområdeplanerne skal forbedres. Derfor har forskere undersøgt betydningen af fx fiskeri, invasive arter og mikroplast for tilstanden i havmiljøet
Forskere ved DTU Aqua og Aarhus Universitet har undersøgt de enkelte kystvandes påvirkning fra en række andre påvirkningsfaktorer end forurening med næringsstoffer samt klimapåvirkninger. Forhold og aktiviteter, som direkte eller indirekte potentielt kan påvirke miljøtilstanden i vandområderne. Herunder er undersøgt påvirkninger fra fiskeri med bundslæbende redskaber, effekter af fiskeri på fødenettet, påvirkning fra klappladser, råstofindvinding, bypass (omfordeling af bundmateriale/sediment på havbunden) og kystfodring, samt påvirkning i forbindelse med skibstrafik, og fysiske anlæg som sluser og havneanlæg. Dertil kommer undersøgelser af påvirkninger fra mikroplast og marine invasive arter.
Undersøgelserne af disse potentielle presfaktorer har vist, at ud over slusedrift i Ringkøbing og Nissum Fjorde, kan fiskeri med bundslæbende redskaber i konkrete vandområder have en betydende effekt på de biologiske kvalitetselementer som karakteriserer miljøtilstanden i kystvandene, herunder effekt på dybdeudbredelsen af ålegræs og andre rodfæstede bundplanter. Undersøgelserne viser således, at der i ca. 30 % af vandområderne er potentielt sammenfald mellem fiskeri med bundslæbende redskaber og arealer, hvor ålegræs og andre rodfæstede bundplanter bør kunne vokse. Sammenfaldet varierer mellem vandområderne og kan være mellem 3-34 % af arealet, hvor ålegræs og andre bundplanter bør kunne vokse.
Fakta
Påbegyndt: Marts 2018
Afsluttet: 1. kvartal 2021
Forskningsinstitutioner/konsulenter: DTU Aqua og Aarhus Universitet
Officiel projekttitel: Sammenhænge i det marine miljø – andre presfaktorer end næringsstoffer
Kontakt: Miljøstyrelsen Fyn, e-mail: fyn@mst.dk
Relevante links
Forskere har vurderet om marine virkemidler kan bruges til at fjerne kvælstof og fremme målopfyldelse i kystvandene
Marine virkemidler er tiltag som kan etableres i kystvandområderne med henblik på at opnå positive effekter, som for eksempel klarere vand eller lavere næringsstofniveauer. Marine virkemidler skal derved kunne stabilisere og/eller fremme den økologiske tilstand i vandområderne.
Som en del af udviklingen af et forbedret fagligt grundlag for vandområdeplanerne 2021-2027 er gennemført projekter til test og dokumentation af forskellige marine virkemidler. Følgende marine virkemidler har været undersøgt i konkrete projekter:
- Opdræt af muslinger
- Dyrkning af sukkertang
- Reetablering af ålegræs
- Sand-capping
- Omplantning af muslinger
- Etablering af stenrev
- Iltning af bundvand
På baggrund af den tilgængelige viden fra de gennemførte projekter er udarbejdet et opdateret marint virkemiddelkatalog, hvor de marine virkemidlers egnethed vurderes.
I det marine virkemiddelkatalog vurderes at tre marine virkemidler - ”Muslingeopdræt”, ”Dyrkning af sukkertang” og ”Reetablering af ålegræs” - er tilstrækkeligt fagligt velunderbyggede og derfor egnede til videre anvendelse. Overordnede potentialer for anvendelse af disse tre virkemidler undersøges yderligere i et opfølgende projekt.
Fakta
Påbegyndt: Januar 2016
Afsluttet: 2. kvartal 2020
Forskningsinstitutioner/konsulenter: Aarhus Universitet, DTU Aqua, DHI, Syddansk Universitet og Limfjordsrådet
Officiel projekttitel: Marine virkemidler – beskrivelse af virkemidlernes effekter og status for vidensgrundlag
Kontakt: MST Fyn e-mail: fyn@mst.dk
Miljøstyrelsens modelkompleks er videreudviklet på baggrund af anbefalingerne fra den internationale evaluering
Projektet er et delprojekt i en samlet projektportefølje om videreudvikling og anvendelse af Miljøstyrelsens marine modelværktøjer til brug for vandområdeplanerne 2021-2027.
Projektet udspringer af Fødevare- og Landbrugspakken fra 2015, hvor det blev besluttet at gennemføre en international evaluering af de marine økosystemmodeller, som blev anvendt som en del af det faglige grundlag for vandområdeplanerne 2015-2021. Den internationale evaluering blev gennemført af et internationalt forskerpanel i 2017, og resulterede i en rapport med en række konkrete forslag/anbefalinger til den videre udvikling af de marine modelværktøjer. Efterfølgende er gennemført en række forsknings- og udviklingsprojekter for at styrke det faglige grundlag for vandområdeplanerne 2021-2027 bl.a. på baggrund af den internationale evaluering.
I projekterne om ”Videreudvikling af Miljøstyrelsens mekanistiske og statistiske marine økosystem-modelværktøjer til brug for vandforvaltningen” er Miljøstyrelsens marine modelkompleks blevet opdateret ved at inddrage nyeste forskningsviden og herunder den viden som er tilvejebragt i gennemførte forsknings- og udviklingsprojekter.
Projektets hovedleverancer er forbedrede statistiske og mekanistiske modeller, som dækker langt flere vandområder end tidligere. Dette betyder bl.a., at så godt som alle vandområder er dækket af avancerede marine økosystemmodeller i vandområdeplanerne 2021-2027.
De forbedrede marine modelværktøjer er anvendt i projektet ”Anvendelse af MST’s marine modelkompleks og metodeudvikling til brug for vandområdeplanerne 2021-2027” til at beregne vandområdespecifikke klorofylreferenceværdier og målbelastninger (kvælstof og fosfor) for alle danske kystvandområder under hensyntagen til lokale vandområdekarakteristika.
Fakta
Påbegyndt: Juli 2018
Afsluttet: November 2019
Forskningsinstitutioner/konsulenter: Aarhus Universitet, DTU AQUA og DHI
Officiel projekttitel: Videreudvikling af Miljøstyrelsens marine økosystemmodelværktøjer til brug for vandforvaltningen
Kontakt: Miljøstyrelsen Fyn, e-mail: fyn@mst.dk
Relevante links
Miljøstyrelsens modelkompleks anvendes sammen med nyudviklede beregningsmetoder til at fastsætte målbelastninger for kystvandene
Dette projekt er et delprojekt i en samlet projektportefølje om videreudvikling og anvendelse af Miljøstyrelsens marine modelværtøjer til brug for vandområdeplanerne 2021-2027.
Projektet udspringer af Fødevare- og Landbrugspakken fra 2015, hvor det blev besluttet, at gennemføre en international evaluering af de marine økosystemmodeller, som blev anvendt som en del af det faglige grundlag for vandområdeplanerne 2015-2021. Den internationale evaluering blev gennemført af et internationalt forskerpanel i 2017, og resulterede i en rapport med en række konkrete anbefalinger til den videre udvikling af de marine modelværktøjer. Efterfølgende er gennemført en række forsknings- og udviklingsprojekter for at styrke det faglige grundlag for vandområdeplanerne 2021-2027 bl.a. på baggrund af den internationale evaluering.
I projektet ”Videreudvikling af Miljøstyrelsens marine økosystem-modelværktøjer til brug for vandforvaltningen” er Miljøstyrelsens marine modelkompleks blevet opdateret ved at inddrage nyeste forskningsviden og herunder den viden som er tilvejebragt i gennemførte forsknings- og udviklingsprojekter.
I dette projekt anvendes de videreudviklede modelværktøjer til at beregne vandområdespecifikke klorofylreferenceværdier og målbelastninger (kvælstof og fosfor) for alle danske kystvandområder, som er afgrænset under hensyntagen til lokale vandområdekarakteristika.
Referenceværdier repræsenterer ”den upåvirkede tilstand”, og danner grundlag for fastlæggelsen af miljømålsgrænseværdier, dvs. kriterier for ”god økologisk tilstand”, som repræsenterer en miljøtilstand, som kun afviger svagt fra den upåvirkede tilstand.
Målbelastning skal i denne sammenhæng opfattes som den maksimale landbaserede danske kvælstofbelastning, som på givne forudsætninger om kystvandenes næringsstofpåvirkninger (kvælstof og fosfor) fra andre belastningskilder understøtter, at der kan opnås god økologisk tilstand i danske kystvande. Andre belastningskilder omfatter landbaseret tilførsel af kvælstof og fosfor fra andre lande, luftbåren tilførsel af kvælstof fra Danmark og andre lande, samt tilførsel af fosfor fra danske belastningskilder. Den landbaserede kvælstof-målbelastning, og det deraf afledte kvælstofindsatsbehov, er altså afhængig af størrelsen af andre belastningskilder.
Fakta
Påbegyndt: Maj 2019
Afsluttes: November 2020
Forskningsinstitutioner/konsulenter: Aarhus Universitet, DTU AQUA og DHI
Officiel projekttitel: Anvendelse af MST’s marine modelkompleks og metodeudvikling til brug for vandområdeplanerne 2021-2027
Kontakt: Miljøstyrelsen Fyn, e-mail: fyn@mst.dk
Relevante links
Tang og vandplanter, der lever på bunden af de danske kystvande, skal bruges til at bedømme den økologiske tilstand
Tang og rodfæstede bundplanter er et af de miljøkvalitetselementer som sammen med forekomsten af planktonalger og forekomst af bunddyr bruges til at bedømme den økologiske tilstand i kystvande. Tang kaldes også for makroalger, som typisk vokser fastsiddende på sten (fx blæretang). Rodfæstede bundplanter som fx ålegræs og vandaks har som navnet antyder rødder, og vokser i sand og mudderbund.
I vandområdeplanerne for 2015-2021 benyttes alene ålegræs-dybdegrænsen (dvs. på hvilken dybde ålegræsset findes) i bedømmelsen af den økologiske tilstand for bundplanter.
For at makroalger og andre rodfæstede bundplanter end ålegræs også kan indgå i bedømmelsen af den økologiske tilstand for bundplanter, har Miljøstyrelsen bedt forskere på Aarhus Universitet om, at udvikle et såkaldt ”makrofytindeks for kystvande”, der kan anvendes ved bedømmelse af den økologiske tilstand i de danske kystvande.
I projektet har forskerne med held undersøgt muligheden for at inddrage andre rodfæstede bundplanter end ålegræs i tilstandsvurderingen, hvilket betyder, at disse nu inddrages i tilstandsvurderingen i vandområder, hvor det er relevant. Denne forbedring af den danske indikator for bundplanter er rapporteret til EU-Kommissionen og fundet fagligt anvendelig.
Anvendelsen af tang eller makroalger i tilstandsvurderingen er også undersøgt, men der er behov for at foretage en videreudvikling af konkrete makroalgeindikatorer inden de kan rapporteres endeligt til EU-kommissionen som værende egnede som miljøkvalitetsindikator. Aarhus Universitet er derfor i gang med at se nærmere på bl.a. historiske makroalgedata og makroalgernes artssammensætning i de danske kystvande. Makroalgerne er derfor endnu ikke klar til at indgå i tilstandsvurderinger af kystvande.
På sigt forventes, at også tang (makroalger) kan bruges som indikator for miljøtilstanden. Det vil alt i alt kunne give et endnu bedre billede af den økologiske tilstand i kystvandene.
Fakta
Påbegyndt: November 2017
Afsluttet: Maj 2020
Forskningsinstitution/konsulent: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet
Officiel projekttitel: Makrofytindeks for kystvande
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Miljøstyrelsen har gennemført et projekt om effekter af f.eks. klapning, råstofindvinding og fiskeri med bundslæbende redskaber på frigivelse af næringsstoffer fra havbunden.
Miljøstyrelsen har gennemført et projekt om miljøeffekter af menneskeskabte fysiske forstyrrelser af havbunden, som f.eks. klapning, råstofindvinding og fiskeri med bundslæbende redskaber. Projektet har skabt et samlet overblik over eksisterende forskningsbaseret viden om miljøeffekter af menneskeskabte fysiske forstyrrelser af havbunden, med fokus på frigivelse af næringsstoffer.
Projektet fandt kun godt 50 relevante internationale studier om sammenhæng mellem menneskeskabt fysisk forstyrrelse af havbunden og en eventuel næringsstoffrigivelse. Men ud af de godt 50 studier blev der identificeret relativt mange, 43 studier, som viste, at fysisk forstyrrelse kan medføre en øget næringsstoffrigivelse til havet. Den mængde af næringsstoffer, der potentielt frigives fra en konkret aktivitet, afhænger af en række forhold som bl.a. lokale ilt- og temperaturforhold.
Projektet peger dog på manglende viden om hvilke forhold ved de fysiske aktiviteter, som har betydning for næringsstoffrigivelsen, samt manglende viden om sediment- og miljøforhold, som påvirker selve frigivelsen af næringsstoffer. Projektet foreslår derfor, at der udvikles en standardiseret metode til at vurdere af næringsstoffrigivelsesrater ved fysiske forstyrrelser af havbunden (”rystemetoder”); en metode der vil kunne ligge til grund for forvaltningen af vandmiljøet, både ved miljøvurderinger og klapsager.
Link til rapport "Frigivelse af næringsstoffer ved forstyrrelse af havbunden"
Fakta
I Danmark har vi mange øer, fjorde og bugter. Kysterne indgår derfor som en væsentlig del af det danske landskab og Danmark er omkranset af godt 8.750 km kystlinje. Havet og kysten rummer store værdier både kommercielt og rekreativt. Et rent havmiljø er grundlag for en god natur, et godt miljø og den biologiske mangfoldighed i havet.